Karl Marx and the Close of His System. By Eugen von Böhm-Bawerk. Bohm-Bawerk's Criticism of Marx. By Rudolf Hilferding.

Together with an Appendix consisting of an Article by Ladislaus von Bortkievicz on the Tranformation of Values into Prices of Production in the Marxian System.

Edited with an Introduction by Paul M.
Sweezy. Augustus M. Kelley, New York, 1949.
xxx + 224 Sider, Pris $ 3.50.

Det falder een vanskeligt at tænke sig andet, at det må være en noget speciel oplevelse at være marxist i dagens USA. Megen ørenlyd kan han vel ikke vinde, og selv om han kunne, hvis han gjorde en større indsats derfor, så er det vel noget begrænset, hvad han overhovedet kan gøre. Det arbejdsområde, kan blive tilbage for en akademisk bliver vel nærmest arkivstudier typen: Zur Kritik der kritischen Kritizismus. Ja, det er sådanne reflexioner, man umiddelbart må gøre, når man får en bog, som den, der her skal anmeldes, i hånden. dog er der næppe tvivl om, at Sweezy's med at udsende en bog som denne er noget andet og mere end blot at gøre noget uden alligevel at gøre noget.

Problemet, som behandles i denne bog af de tre forfattere, Böhm-Bawerk, Hilferding og Bortkiewicz, er det berømte transformationsproblem, om profitratens udligning arbejdsværditeorien. Dette problem går som bekendt tilbage til Ricardo, hvem det aldrig lykkedes at give nogen løsning på det, — han observerede lige akkurat problemet, men heller ikke mere — og det blev derfor først Marx, som skulle komme med en forklaring hvorledes man samtidig kan hævde, at det er arbejdsmængderne, som ligger grund for varernes bytteværdi, og at kapitalisterne i produktionsgrene med forskellig sammensætning» af kapitalen samme procentvise profit på deres Marx gjorde opmærksom på problemet i første bind af Das Kapital, men fremkom først med sin løsning i det næsten tredive år senere udkomne tredje bind. I mellemtiden ventede alverden i spænding gådens løsning; der blev tilmed udskrevet derom. Da så endelig tredje bind udkom, og løsningen afsløredes, startedes en polemik af tyske dimensioner og ført med en sand furor teutonicus.

To af de mest kendte indlæg i denne debat er netop de nu igen publicerede essays af Böhm-Bawerk og Hilferding, hvor naturligvis står som opponent og Hilferding som forsvarer. Jeg skal ikke referere Böhm-Bawerks virkelig elegante, og i tonen forøvrigt forbavsende urbane og mod Marx respektfulde, indlæg indeholder vist omtrent alt, hvad der fra '(borgerlig» side før og senere er blevet indvendt Marx's løsning af transformationsproblemet mod hans arbejdsværdilære Det er særdeles læseværdigt. indlæg virker på baggrund heraf temmelig mat og giver ikke ret meget, bortset fra en mere almindelig påstand om, at Böhm-Bawerk har misforstået meningen med arbejdsværdilæren — altså ikke primært misforstået arbejdsværdilærens logik, men derimod dens anvendelsesområde. Ifølge Hilferding Böhm-Bawerk ikke begrebet, at arbejdsværdilæren skal anvendes til at afsløre kapitalistiske samfunds udviklingslove. er en ganske anden problemstilling den »borgerlige» økonomis, og derfor må det begrebsmæssige apparatur også bleve helt forskelligt.

Dette punkt i Hilferdings kritik af Böhm- Bawerk må man naturligvis give ham ret i. Der er ingen som helst tvivl om, at det vi kalder økonomisk teori, ikke tager sigte på at forklare samfundsformernes udvikling, og hvis det blot var således, at den marx'ske model kun skulle forklare samfundsorganisationernesudvikling, den »borgerlige» model kun skulle forklare markedsforholdene

under givne samfundsorganisationer, var der ikke meget at diskutere. Så drejede det sig i virkeligheden ikke blot om to forskellige modeller,men om to forskellige grene af videnskaben. At diskutere Marx ctr. «borgerlig»økonomi da være lige så meningsløst,som diskutere om det copernikanske system eller det walras'ske system er det rigtige. Imidlertid hævder jo også marxisterne,at model er rigtigere end den »borgerlige» model, når det drejer sig om at forklare markedsforholdene under givne samfundsorganisationer. Her er naturligvis det Rhodos, hvor der kan springes — for at tale i marxistisk tunge.

Så snart man begynder at diskutere fordele og ulemper ved marxistisk teori, opstår imidlertid den vanskelighed, at denne teori er overordentlig grovt tilhugget. Der er huller den, den er som oftest upræcist formuleret synes i det hele taget primitiv sammenlignet den «borgerlige» økonomis efterhånden raffinerede systemer. Inden man derfor får en virkelig rigorøs og konsistent af den marx'ske teori, er det helt håbløst at diskutere, thi inden dette er sket, ved man jo i virkeligheden ikke, hvad der kan drages for slutninger fra den. I denne henseende er Bortkiewicz' artikel om transformationsproblemet værdifuld, thi hvad han gør, er netop at søge at formulere dette problems løsning rigorøst i matematisk form (dette prøver hverken Böhm-Bawerk eller Det viser sig da også straks, at hans konklussioner bliver noget forskellige Marx'!

Skal Marx' lære leve videre — hvad enten bliver gennem at slå den «borgerlige» økonomi ud, eller det bliver som selvstændig videnskabelig disciplin — er der ingen tvivl om, at vejen er den af Sweezy påpegede. Man må begynde med at formulere teorien skarpt, så den virkelig kan bruges til at gøre deduktioner på grundlag af. Først da kan man sammenstille »borgerlig» og marxistisk økonomi. anden sag er så, at dette formentlig vil blive den marx'ske økonomis thi det vil rimeligvis vise sig, at alle de slutninger, som de store mestre mener at have draget ud fra Marx's økonomiske — for ex. Marx' tese om kapitalismens talismensovergang i socialismen, Lenins lære om kapitalismens ulige udvikling og om »kædens led» o. s. v. — i virkeligheden «blot» er storslåede, givetvis geniale, visioner, tilkommet ret intuitivt og sikkert med kraftig i den marx'ske økonomiske lære, men på ingen måde som logiske resultater denne teori eller nogen anden teori. Men sikkert ved vi ikke dette, før Sweezy og hans få fæller får givet Marx den nødvendige formulering — fra russisk side skal man, så vidt det kan forstås af diskussionen blandt russiske økonomer p. t., ikke vente sig, at en sådan form for marxfornyelse skal komme. F. s. v. må man tage hatten af for Sweezy, selv om hans arbejde formentlig kun vil få det negative resultat, at Marx's økonomiske teori ikke kan klare den opgave, dens tilhængere den evner til at løse.