HVEM ER MEDLEM AF BRUGSFORENINGER?

I forbindelse med andre undersøgelser vedrørende den kooperative handel, som Aarhus Universitets økonomiske Institut iværksatte for nogle år siden, foretog også en undersøgelse af medlemsbestandens fordeling efter erhverv ved udgangen af 1941. Resultatet af denne undersøgelse gengives nedenfor.

Bearbejdelsen af det indsamlede materiale er i hovedsagen foretaget af undervisningsassistent,
oecon. Svend Fredens, mens teksten er skrevet af undervisningsassistent,
oecon. Carl E. Sørensen.

1. Indsamling af oplysningerne. Som grundlag for indsamlingen er i første omgang benyttet F. D. B.'s kartoteker over abonnenter på brugsforeningsbladet, der indeholder oplysninger om abonnenternes erhverv. Undersøgelsen er foretaget en stikprøveundersøgelse, idet en sådan repræsentativ undersøgelse må antages at give et tilstrækkeligt godt billede af forholdene.

Afgørende for pålideligheden af sådanne stikprøver er indsamlingsmetoden. Man kunne enten lade stikprøven omfatte et mindre antal foreninger, således at man f. eks. udtog et vist antal alfabetisk efter foreningernes navne og derefter undersøgte samtlige Abonnenter indenfor de udvalgte foreninger, eller man kunne gennemgå samtlige abonnerende foreninger og lade stikprøven omfatte et udvalg af medlemmerne indenfor hver forening. En undersøgelse af fortegnelsen over brugsforeningerne viste hurtigt, at den førstnævnte metode ville give en geografisk fordeling, hvorfor man valgte den anden metode. Indsamlingen af materialet blev foretaget af F. D. B. på grundlag af kartoteker over abonnenter af brugsforeningsbladet, idet hvert 10. medlem blev udtaget heraf.

De indkomne oplysninger blev sammenholdt med de talmæssige oplysninger i brugsforeningsstatistiken for 1941 om størrelsen af medlemsbestanden for hver enkelt forening. Der viste sig at være afvigelser i såvel op- som nedadgående retning med hensyn til de indkomne oplysningers antal i forhold til medlemsantallet. skyldes formentlig, at foreningernes medlemslister ikke alle har været ført å jour. Specielt kan anføres, at indsamlingen af materialet af praktiske grunde blev foretage t i 1943, således at kartotekerne muligvis ikke er renset for de i mellemtiden afgåede medlemmer. Hvor afvigelserne var større end 10 %, blev materialet fra den pågældende forening kasseret.

Materialet omfattede herefter ca. 620 brugbare foreninger, og ved afmærkning på et landkort undersøgtes det, hvorledes de enkelte landsdele var repræsenteret i materialet. Det fremgik heraf, at materialets geografiske fordeling var meget skæv. Jylland, specielt Vestjylland, var meget svagt repræsenteret i forhold til øerne, særlig Sjælland. Procenten androg ca. 10 for Vestjylland mod ca. 50 for Sjællands vedkommende. Tilsvarende var byforeningerne meget stærkt repræsenteret sammenligning med landforeningerne.

Da materialet for at være repræsentativt måtte være relativt ligeligt fordelt på landets forskellige dele, måtte man enten kassere en stor del af materialet eller forsøge at supplere det op for de egne, der var svagt repræsenteret. Da materialet første tilfælde måtte antages at blive for tyndt, henvendte vi os til F. D. 8., der gennem sine afdelinger udpegede et antal foreninger, der kunne supplere materialet med oplysninger for de svagt repræsenterede områder. Materialet derefter forøget med oplysninger fra ca. 300 foreninger yderligere, således at det samlede antal undersøgte foreninger kom op på ca. 920.

2. Materialets repræsentativitet. Som omtalt ovenfor, har vi ved afmærkning af antallet af de indkomne oplysninger på et kort og supplering af materialet draget omsorg for, at dette omfatter ca. 50 % af samtlige brugsforeninger i landets egne, samt at de supplerende foreningers fordeling på rene landdistrikter, og provinsbyer af forskellig størrelse svarer til fordelingen samtlige brugsforeninger. Man kunne regne med, at fordelingen af de undersøgte foreninger efter omsætningens størrelse svarer nogenlunde til fordelingen samtlige brugsforeninger efter omsætning, jfr. tab. 2.

I tabel 1 er vist fordeling af samtlige brugsforeninger på land og by ifølge brugsforeningsstatistikken af 1941, sammenlignet med den tilsvarende fordeling af de undersøgte foreninger. Tallene indbefatter ikke hovedstaden og hovedstadens

Tabellen viser, at grupperne som helhed er repræsenteret med ca. 50 % i det undersøgte materiale, selv om der for visse afdelingens vedkommende kan være afvigelser både i nedadgående og opadgående retning. I tabel 2 er vist, hvorledes undersøgte foreninger fordeler sig efter omsætningens størrelse, idet tallene for omsætningen angiver den totale omsætning, altså både butiksvarer og grovvarer. Tallene er sammenlignet med de tilsvarende oplysninger for samtlige ifølge brugsforeningsstatistiken af 1941.

Det vil ses, at den relative fordeling af de undersøgte foreninger efter omsætning nogenlunde til den relative fordeling for samtlige foreninger dog således at grupperne med indtil 100.000 kr. omsætning er forholdsvis svagt repræsenteret materialet, medens til gengæld mellemgrupperne, fra 1000.000 til 300.000 kr. omsætning er rigeligt repræsenteret, idet omkring 75 % af de undersøgte foreninger ind under disse grupper, sammenlignet med 70 % ifølge statistiken. Det skal iøvrigt bemærkes, at den samlede undersøgelse omfatter 924 foreninger, da der for 4 foreninger i landdistrikterne mangler oplysninger om omsætningen i brugsforeningsstatistiken, er disse ikke medtaget i sammenligningen.

Tabellen viser, at de undersøgte foreningers fordeling efter de anvendte kriterierer tilstrækkelig god overensstemmelse med forholdene for samtlige foreninger,således man kan anvende det indsamlede materiale fra foreningerne som repræsentativt for hele landet. Vigtigst i denne forbindelse er formentlig

materialets overensstemmelse med den faktiske geografiske fordeling af foreningernepå samt på land og by, idet det må antages, at fordelingstalleneefter er korreleret med den geografiske fordeling på landdistrikter og større bymæssige områder.

Det samlede antal medlemmer i de undersøgte 924 foreninger androg ca. 240.000, hvoraf ca. 43.000 i hovedstadens brugsforeninger, medens der ialt ifølge statistiken 1941 i landets 1871 foreninger var en medlemsbestand på ca. 412.000. Om betydningen af dette tal skal bemærkes, at statistiken kun medregner medlemmer, overhovedet har modtaget varer i sidste regnskabsår. Udenfor tallet falder således ikke-medlemmer, som handler i foreningerne og medlemmer, som ikke har foretaget indkøb i foreningerne i det sidste regnskabsår. Også af andre grunde kan tallet imidlertid næppe benyttes som udtryk for antal husstande til beregning af antallet af forbrugere, der handler i foreningerne, idet der da i mange tilfælde ville forekomme dobbeltregning. Dette gælder særligt for landdistrikterne, arbejdskraften på gårdens kost og logi indgår i gårdens husstand, samtidig optræder som medlem i brugsforeningerne.

3. Undersøgelsens resultat. I nedenstående tabel 3 har vi sammenfattet undersøgelsens idet vi har beregnet den relative fordeling af medlemmerne de erhvervsgrupper, skattestatistiken omfatter, opdelt på land og by. Disse procenttal for vort materiale er i tabellen sammenlignet med den tilsvarende på erhvervsgrupper for hele landets befolkning ifølge skattestatistikens for indkomstansættelser for skatteåret 1942_—43.

Af tabellen kan således ved sammenligning mellem disse to procenttal direkte
aflæses, fra hvilke erhvervsgrupper brugsforeningernes medlemsbestand særligt
rekruteres.

De i tabellen med numre betegnede erhvervsgrupper omfatter: 1: Land- og
skovarbejdere, landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere og gartnerimedhjælpere.

—• 2: Håndværkssvende, andre faglærte arbejdere, arbejdsmænd udenfor landbrug,chauffører,
og bude, lærlinge, elever, husassistenter. — 3: Kontorpersonale,butikspersonale,

personale,butikspersonale,repræsentanter, tekniske funktionærer, jernbane-, post- og telgraffunktionærer etc. — 4: Godsejere, gårdejere, proprietærer. — 5: Husmænd. — 6: Direktører, fabrikanter, håndværksmestre, detailhandlere, grosserere,restauratører. 7: Selvstændige næringsdrivende iøvrigt, herunder kreaturhandlere,fiskere vognmænd. — 8: Liberale erhverv, lærere, præster. — 9: Personer ude af erhverv. — 10: Diverse og uoplyst, blandt andet forsamlingshuse,skoler foreninger samt husmødre.

Bogstavbetegnelsen dækker følgende geografiske områder: A: Landdistrikterne bymæssige bebyggelser i landdistrikterne._—B: Provinsbyer med under 10.000 indb. inclusive forstæder. — C: Provinsbyer med over 10.000 indb. inclusive —D: Hovedstaden inclusive forstæder. —E: Hele landet.

Tabellen viser, at landbruget er både absolut og relativt stærkest repræsenteret brugsforeningernes medlemsbestand, idet knap 30 % af samtlige medlemmer er selvstændige landbrugere, skønt denne gruppe efter skattestatistiken udgør ca. 10 % af samtlige indkomstansættelser. Den næststørste gruppe, der omfatter faglærte og ufaglærte arbejdere, chauffører, lærlinge, husassistenter m. tæller godt 25 % af medlemmerne, medens den udgør ca. 33 % af alle skatteydere.

Medtager man landbrugets medhjælp samt skov- og landarbejdere og gartneriarbejdere landbruget, mindskes dette erhvervs relative overvægt noget, idet det da omfatter godt Vs af medlemmerne mod knap M af indkomstansættelserne følge af, at medhjælpere, landarbejdere m. v. ifl. tabellen er påfaldende repræsenteret i medlemsbestanden. Det er vel imidlertid sandsynligt, vort materiale for denne gruppes vedkommende er behæftet med en systematisk idet medhjælpere på gårdens kost og logi optages i den enkelte bedrifts husholdning, og som følge heraf ikke bliver tilstrækkeligt repræsenteret medlemsbestanden.

Faglærte og ufaglærte arbejdere, chauffører, lærlinge m. v. er såvel i by som på land stærkere repræsenteret i medlemsbestanden end svarende til gruppens almindelige vægt i erhvervsfordelingen indenfor det pågældende område, og dette gælder særligt for byerne, hvor gruppen omfatter ca. 50 % af medlemmerne. landdistrikterne imidlertid vejer så tungt til i brugsforeningernes geografiske fordeling, bliver det samlede resultat alligevel, at gruppens andel i medlemsbestanden som nævnt ovenfor ikke helt svarer til dens størrelse i landets

Bortset fra ovennævnte særlige forhold for landbrugets arbejdskraft er handels og kontorpersonale, tekniske funktionærer m. v. den relativt svagest repræsenterede blandt brugsforeningernes medlemmer, og dette gælder både for land og by. Derimod er grupperne håndværksmestre, direktører og fabrikanter samt næringsdrivende iøvrigt repræsenteret blandt medlemmerne med en andel, der er lidt større end gruppens erhvervsmæssige vægt. Det må dog erindres, at det er ret inhomogene grupper, der her er slået sammen, og iøvrigt er gruppernes repræsentation blandt medlemmerne forholdsvis stærkest i landdistrikterne og provinsbyerne.

Med hensyn til diverse og uoplyste erhverv skal det bemærkes, at denne gruppes store andel i brugsforeningernes medlemsbestand for en del skyldes, at den omfatter betegnelsen »husmoder«, der særligt i provinsbyerne og i hovedstaden figurerer jævnligt på foreningernes kartoteker, (i hovedstaden udgør denne gruppe således 16,6 % af samtlige medlemmer), skønt de pågældende de fleste tilfælde burde henføres til de øvrige erhvervsgrupper. Dette forhold må naturligvis også tages i betragtning ved bedømmelse af de øvrige erhvervs relative andel i medlemsbestanden i forhold til gruppernes størrelse efter skattestatistiken.

Den geografiske opdeling af materialet viser iøvrigt, at foreningernes medlemsbestand landdistrikterne og stationsbyerne er mere uensartet sammensat end i provinsbyerne og specielt i hovedstaden, hvor den i højere grad er koncentreret enkelte store grupper som arbejdere og funktionærer. Dette hænger stærkt sammen med, at landdistrikerne og stationsbyerne erhvervsmæssigt mere inhomogene områder end de store byer og hovedstaden.

Som et kuriosum skal citeres følgende referat af en af F. D. B. foretaget statistisk
i 1910, optaget i F. D. B.'s årbog for 1910:

»—»^— Det meddeles endvidere, at af samtlige medlemmer var 36.291 eller 32 % gårdmænd, 46.182 eller 41 % husmænd og 30.612 eller 27 % arbejdere og ligestillede Der er således sket en bemærkelsesværdig ændring i medlemsbestandens idet de selvstændige landbrugere nu udgør knap 30 %, ifl. tab. 3, mod 73 % i 1910 ifl. denne oplysning.