II.

EMNET, eller rettere Emnerne i den foreliggende Disputats, er velvalgte.
Der findes allerede adskillige Hundrede Bøger og Afhandlinger om
den saakaldte monopolistiske Konkurrence, og mange vil finde dette Emne
fortærsket. Men netop fordi saa mange har arbejdet inden for dette Omraade,
der en Baggrund, og bliver det noget af en Bedrift at føje noget
væsentligt nyt til. Man har hidtil særlig drøftet Prisfastsættelsen. De mange
afvigende Varekvaliteters Betydning som Forudsætning for
Prispolitikken har man ogsaa være klar over, ligeledes Spørgsmaalet om
Valget af Lokalisering. Man har derimod savnet en mere detailleret Teori
for Valget af de Kvaliteter, Virksomhederne staar sig ved at producere, og
denne Kvalitetspolitiks Sammenhæng med Pris- og Produktionspolitikken.
Her har Forf. ydet et væsentligt Bidrag til Diskussionen.

Dette Værk er behæftet med Fejl som det meste nye. Meget kan føjes til ikke mindst i Retning af den praktiske Anvendelse af Teorien. Adskillige kan desuden opstaa, fordi Forf. ikke tilstrækkeligt klart har gjort Rede for sin Teori, og fordi det er svært for andre at følge en Tænkemaade, der undertiden afviger mere fra den tilvante prispolitiske, Forfatterens egne Forklaringer lader formode. Uden meget kraftigt blive mindet om det, vil Læseren f. Ex. let glemme, at der i afgørende er Tale om en helt ny Slags Omkostningskurver, som ogsaa er paavirkede af Efterspørgslen og kun gælder for een bestemt Pris.

Det havde muligvis været bedre, hvis Forfatteren var blevet ved Kvalitetstilpasningenog
Sammenhæng med de øvrige Tilpasningsmaader

for den enkelte Virksomhed. Der kunde da være medtaget en grundigere
Diskussion om Forudsætningerne, flere Muligheder kunde være taget op
og flere Erfaringer inddraget.

Forfatteren har imidlertid valgt i sin Disputats foruden Hovedemnet at medtage en anden Kreds af de Spørgsmaal, han har dyrket i de senere Aar, og har knyttet det hele sammen under Fællestitlen »Nogle Bemærkninger vedrørende den monopolistiske Konkurrense«.

I Bogens anden Del er det centrale ogsaa et af de hidtil mindst dyrkede Spørgsmaal: ikke Spørgsmaalet om Kartelmedlemmernes Handlemaade, naar Kartellerne er dannet, men Spørgsmaalet om Afgørelsen af Vilkaarene selve Karteldannelsen. Paa dette andet Punkt forekommer Disputatsens mig at være væsentlig mindre end paa det første, men dog ogsaa af en vis Værdi for det videre Arbejde.

Det hele er knyttet sammen til en Bog under den nævnte løse og rummelige Nogle Problemer om den monopolistiske Konkurrence, der giver Forfatteren frit Slag til at koncentrere sig om de Emner inden for det store teoretiske Omraade, den monopolistiske Konkurrence, hvor han mener at have noget særligt at bringe.

Bogens to Dele har Titlerne »The Theory of the Firm« og »Interaction between Firms«. (I Parentes bemærket er disse Titler ikke gentaget i Indholdsfortegnelsen, det er maaske en Følge af Vanskelighed med Korrekturlæsning den anvendte, iøvrigt fornuftige, Form for Fremstilling af en Bog, som Forf. kan tænke sig efter at have indbudt til Kritik at bringe ud i Verden i en endelig, forbedret Udgave).

Selv om Disputatsen nu udfylder en Plads i Teorien om den monopolistiske kan man rejse det Spørgsmaal, om denne Teori i det hele har nogen praktisk Interesse. Det har den i høj Grad. Det drejer sig om meget betydningsfulde Realiteter: de Ejendommeligheder ved det nuværende økonomiske Indretning, som beror paa Mellemtilstanden mellem individuel Økonomiseren og fælles samfundsmæssig Økonomisering, Tilstand, som hverken forklares ved den fri Konkurrences klassiske eller den totale Planøkonomi. Ligesom indenfor Teknikken kan det være praktisk at begynde med Teori. I store Virksomheder, hvor Ingeniører og de merkantile Afdelinger møder med hver sin Art af Beregninger, en Syntese være tiltrængt. Ogsaa de offentlige Myndigheder disses sagkyndige Raadgivere, der ikke lever midt i Virksomhederne som disse Ledere, kan have Nytte af teoretisk Vejledning. Teoretisk Orientering er endelig et nødvendigt Udgangspunkt for detaillerede Studier.

Bogen er overvejende af deduktiv Karakter. Det drejer sig om indviklede
Sammenspil mellem saa mange Forhold, at man maa begynde med at
bringe en vis Orden i Begrebsbestemmelserne og en systematisk Sammenhængmellem

hængmellemBegreber og Størrelser. Det er ikke svært at se, at der maa stilles store Krav ved Løsningen af Hovedproblemet: Kvalitetstilpasningen. Kvalitet opfattes jo sædvanligvis som Modsætning til Kvantitet. Men skal der gives en logisk Forklaring af Valg af Produktionsmaade, Sammensætningaf — og derved ogsaa Valget af Kvalitet — maa Forklaringen ligesom med Hensyn til Valg af Varemængde og Priser være kvantitativ. Kvaliteterne skal gradueres, gøres maalelige.

Man maa vide, hvilke Enheder man regner med. Forfatteren gør nøje Rede for dette i Fortegnelsen over Begreber og Symboler, S. 257. Man kan synes, det lyder noget besværligt og pedantisk, naar Forfatteren stadig taler om Hastigheder i Forbindelse med Økonomiens sædvanlige Strømstørrelser: Mængder, Indtægter o. s. v., som vi normalt opfatter selvfølgeligt gældende pr. Tidsenhed. Naar der er Tale om ikkestationære eller om Kapitalisering, kan det dog ikke skade at angive, hvad der er Strømstørrelser, og hvad der er Fondstørrelser, og Forbindelsen disse to Arter af Størrelser.

Forfatteren har søgt at sikre en præcis Forstaaelse af de komplicerede kvantitative Forbindelser ved en tredobbelt Fremstillingsmaade, hvor Teksten ledsages af Figurer og Formler. De tre Ting siger naturligvis det samme, dog mere eller mindre fuldstændigt og ikke altid lige nøjagtigt. I enkelte ret vigtige Tilfælde, hvor den ene Form svigter, fremgaar Meningen af de to andre. Den udbredte Vane kun at tale om Matematik, der forekommer Formler, mener jeg er helt forkert. Al kvantitativ er matematisk.

Figurerne er de mest konkrete. De siger enten man vil eller ej noget om Funktionernes Karakter (i den Udstrækning man ikke dækker sig ved Forbehold). Giver man Figurerne en bestemt Form, og giver man en Motivering denne Form, bliver der som fremhævet af Professor Winding Pedersen Lejlighed til at tilføje interessant Viden eller Formodning om Virkeligheden. Man skal iøvrigt passe paa at undgaa Faren ved tilfældige, kausuistiske Antagelser, som ogsaa kan snige sig ind i en Formelbehandling. i det næppe videre værdifulde Strømpeeksempel i § 17 er naturligvis betinget af den med Ordene »why not« lancerede Formel S. 34 øverst.

Bogens Figurer er foruden at være særdeles oplysende rent teknisk fremragende. Adskillige af Figurerne i 2. Del vilde sikkert gøre sig paa en Udstilling for abstrakt Kunst. Forklaringerne, Mærkning af Axer o. s. v. er i Reglen ogsaa meget klar. Den dobbelte Angivelse paa den lodrette Axe paa Fig. 21, S. 82, kunde dog være gjort lettere tilgængelig. En Klamme fra 0 til 7V3 vilde her hjælpe, ligeledes en tydelig Krumning op ad Totalkurven og Tal paa de enkelte Linjestykker.

Mængden af Formler og Formlernes Længde kunde uden Skade reduceres.Herved

ceres.Hervedvilde man dels undgaa Skrækkomplekser hos iøvrigt interesseredeØkonomer, dels Forargelse hos saadanne Matematikere, som ogsaa af stakkels Amatører kræver korrekte og traditionelle Former overholdtog mindre tilbøjelige til at læse det hele ud fra Forstaaelse af det samlede økonomiske Indhold af Tekst, Figurer og Formler. Det vil trods de mange Formler være meget naivt at antage, at Formaalet med Bogen skulde være at omskrive et kendt Indhold i Formler. Men rigtigt skal det helst være, ogsaa naar man laaner Værktøj fra andre Fag. Nogle Steder, bl. a. S. 69, Lin. 3—43^—4 og i 2. Linie af § 34 paa samme Side, er brugt Udtrykket»continuous derivatives« i Stedet for at sige, at Funktionerneskal differentiable.

Som et Eksempel paa overflødigt Besvær med Formler kan nævnes det unødvendigt indviklede Elipsoideeksempel i § 9, S. 19^—20. Den nødvendige mellem visse Kriterier kan forklares helt populært i 1, højst 3 Linier, saaledes: »En Kasses ydre Maal er større end de indre«. Og hvis man vil inddrage endnu et Par Kriterier kan der tilføjes: »Forskellen de ydre og indre Maal er i Forbindelse med Materialets Beskaffenhed bestemmende for Styrke og Vægt«. Ja, dette er meget selvfølgeligt. naar noget selvfølgeligt skal siges, maa det helst siges kort og navnlig saa let forstaaeligt, at man kan se, at det er selvfølgeligt, og ikke faar et falsk Indtryk af høj Videnskab. Den højtidelige Gæsterolle for Størrelsen 2 S. 85 kan ogsaa erstattes af et Par Ord om Pris større eller lig Differensomkostningerne.

Man skal imidlertid ikke se alt for strengt paa, at Forfatteren undertiden for meget ud af Formler og andet teoretisk Værktøj. Det er ureguleret Kraftoverskud, Glæde ved Arbejdets Teknik — den Naturkraft, som mere skeptiske Mennesker kalder Naivitet, men som i høj Grad har sin værdifulde Side, da det jo er Lysten, der driver Værket. Læseren tvinges til Træning i det rent tekniske, ogsaa i nogle Tilfælde, hvor det ikke giver sagligt Udbytte. Paa den anden Side er der saa mange uløste saglige Opgaver, og saa forfærdelig meget at læse for os andre, saa det vilde være ønskeligt, om Folk i Fremtiden ogsaa tænkte alvorligt paa mulige Tankeøkonomi er jo ogsaa en værdifuld Teknik.

Det er vist karakteristisk for Forfatteren, at han sætter vældig Kraft og Dygtighed ind paa at løse Opgaver, ogsaa svære og undertiden mindre nødvendige, men at han er mindre tilbøjelig til at give sig megen Tid og Ro til at overveje alle Muligheder og tænkelige Indvendinger. Hans Begrænsning ingenlunde i Antallet af Problemer, han tager op, men i den for hurtige Opstilling af Forudsætninger og for lidet ivrige Jagt efter andre tænkelige Løsninger.

Straks i Begyndelsen af det første Kapitel (specielt S. 4, 2. Stk.) vælgerForfatteren
lægge den sædvanlige Gevinstmaksimeringsforudsætning

til Grund. Ved at tage Kvalitets variationer, Hensyn til Fremtiden og forskelligtandet Betragtning mener han sikkert med Rette at kunne komme Virkeligheden en Del nærmere end traditionelle Lærebogsfremstillinger, som siges ikke at tage alle disse Omstændigheder med — hvad de fleste dog vist gør, i alt Fald i beskedent Omfang i Form af diverse Forbehold. Det er naturligvis tilladeligt som en Begyndelse at nøjes med at klare en Del af Virkelighedens Problemer ved at holde sig til Forudsætningen om rationel Gevinstmaksimering. Men der kræves da en tilstrækkelig kraftig Understregning af Begrænsningerne med Hensyn til Resultaternes Gyldighed.Forfatteren igen ganske kort ind paa Spørgsmaalet i de allersidste Linier i 1. Del, hvor han henviser til »a more »institutional« approach which would favor empirical studies of actual business practices,business business prejudices etc. It is unlikely that such studieswould the traditional approach«. Jeg synes, det sidste er vel beskedent, at slaa sig til Ro med, at de omtalte kortfattede elementæreLærebøger vil blive bekræftet. Naar det gælder store Virksomhederog mere Samarbejdet mellem saadanne, maa der sikkert gives en bred Margin til personlige Momenter, administrativ Praksis, Funktionærinteresser o. s. v. Man skal blot aabent indrømme, at der ogsaakan Bøger herom, selv om de maaske bliver af mindre Betydtydningend rene Gevinstmaximerings Teori. Valget af Forholdet mellem Fords og Chevrolets Salg som afgørende i den statistiske UndersøgelseS. kunde være sat i Forbindelse med, at denne Relation kan tænkes at spille en selvstændig Rolle ved Siden af Gevinstens absolutte Størrelse i; Motiverne hos de to Selskabers Ledelse.

Erfaringsstof er kun i ret ringe Omfang refereret i Afhandlingen, men kunde være medtaget, hvis Værket var begrænset til Kvalitetstilpasningen. Af det foreliggende og andre Værker fremgaar dog, at Forfatteren navnlig har et betydeligt og for en stor Del første Haands Kendskab til den amerikanske som netop driver Kvalitetskonkurrence. Disse Erfaringer danner sikkert i meget stort Omfang Baggrund for Teorien.

Jeg skal nu komme lidt ind paa Afhandlingens to Hovedpunkter: Kvalitetstilpasningen
Karteldannelsen.

Efter et kort Referat af nogle Teorier, som fører frem til Forfatterens Problemstilling, gaar han i Kapitel 2 i Gang med at gøre Kvaliteterne kvantitativt maalelige. Kvaliteterne karakteriseres ved en Række Kriterier,som de ejendommelige Navne »hedonistic« og »blueprint« Kriterier,men man maaske mere borgerligt kan kalde Forbrugskriterier og Produktionskriterier. Det er de sidste, der bedst kan maales, og som er Virksomhedernes Handlingsparametre, og det er dem, Forfatteren holdersig i det følgende. De særlige Vanskeligheder ved Kriterier, der optræderdiskontinuert

træderdiskontinuerteller kun i en enkelt Kombination (»kvalitativt«) behandles. Valg af Kvalitet og Reklame behandles under ét. Anvendelsen af Kriteriebegrebet i Analysen svarer i det væsentlige til Salgsfaktorerne i Barfods »Reklamen i teoretisk-økonomisk Belysning«, 1937.

Derefter analyseres i Kap. 3 og 4 Kvalitetsvariationens Virkning paa henholdsvis Efterspørgsel og Omkostninger. Da Kvaliteten tilmed er bestemt Hjælp af et Antal Kriterier, har vi faaet flere variable ind end ved den sædvanlige Bestemmelse af Pris og Mængde, som lader sig behandle Hjælp af en to-dimensional grafisk Fremstilling eller en tilsvarende Forklaring i Ord. Pris, Mængde og Kvalitet — tilmed maalt i flere Retninger — forandrer sig samtidig og i indbyrdes Sammenhæng, dels bestemt ved Efterspørgselsforholdene, dels ved Produktions- og Omkostningsforholdene.

Det er Gevinstmaximeringen under disse komplicerede Omstændigheder, som forklares i det centrale Kap. 5. Det sker i 2 Tempi. Først regnes der med given Salgspris, og det findes da, hvor store Omkostninger der skal til ved den billigst mulige Fremgangsmaade, for at producere og sælge forskellige Man kan herved finde en Totalomkostningskurve og svarende en Grænseomkostningskurve. Saadanne Grænseomkostningskurver til forskellige mulige Salgspriser findes i — den særlig centrale —• Fig. 22, S. 83. Ved hver Kurve betaler det sig at standse, hvor Kurven skærer den tilsvarende Pris. Derefter vælger man som andet Skridt i Overensstemmelse med Fig. 25 eller 26 (ogsaa S. 83), hvilken Pris, der er gunstigst.

Dette er en rigtig om end ret abstrakt Fremstilling af Ligevægtsbetingelsernes Forfatteren beskriver det, som om det var en virkelig man maa gaa for at naa Ligevægten, og gør bl. a. herved Fremstillingen at forstaa. Der er trods Anvendelsen af denne Betegnelse ikke Tale om en »Ekspansionsvej«, som faktisk tænkes gennemløbet lige fra en ganske lille Mængde paa samme Maade som Rækken af Faktorkombinationer Udvidelsen af en Virksomheds Størrelse i Produktionsteorien. er forudsat given, og Kurven vil da altid ende ved denne Pris, om ikke paa anden Maade saa ved til sidst at gaa lodret op til Prislinien. er kun relevant med Hensyn til Omkostningerne. Man maa derfor ikke — hvad nogle Figurer og Forfatterens Tale om »Ekspansionsvej«, Skridt«, »mest profitable« o. s. v. maaske kan friste til — lade sig forlede til at udregne Salgsprovenu og Gevinst paa Grundlag af mulige foreløbige Endepunkter for Kurven, der ligger under den Salgspris, som hele Kurven forudsætter. Man maa f. Eks. ikke forestille sig, at Pilene paa Fig. 20, S. 80, ender med en Salgspris.

Trods alle misvisende Udtryk findes Definitionen af Kurven som en

Minimums-Indhyldningskurve ved given Salgspris¹) — ganske vist lidt spredt — bl. a. S. 77 m., S. 80 øv. og S. 82 øv — og som noget af en »afterthought«,men fuld Overensstemmelse med Kap. 5 i det danske Resumé, dels i Forklaringen af, hvad Forfatteren kalder »Sydgrænsen« for det »beboede«Omraade Fig. 14 og 15, og dels helt klart og udtrykkeligt S. 267 n.

—268 øv. Dette udmærkede lille Stykke savnes i høj Grad i Disputatsens Tekst. Naar Definitionen af den søgte Minimums-Indhyldningskurve fastholdes Totalkurven og den tilsvarende Marginalkurve, skulde det være muligt at indskrænke den alt for højtidelige, langtrukne og stærkt forvirrende om Diskontinmtetsjyroblemet. En mere konkret og praktisk Drøftelse af dette Problem samt af »counteracting criteria« havde været bedre.

Rigtig Klarhed m. H. t, Virkningen af forskellige Arter af Diskontinuitet
Baand mellem Kriterierne synes jeg ikke, man faar.

Dette var jo nærmest et Forsvar for Indholdet af det centrale Kap. 5 og
Kritik af Formen og en Detaille i Fremstillingsmaaden, som Forfatteren
selv letsindigt har gjort alt for meget ved.

Men der er ogsaa Grund til en Kritik, der angaar Realiteten. Anvendelsen de omtalte Grænsekurver i Fig. 22, S. 83, giver et rigtigt, men yderst abstrakt Billede af Egenskaber ved Ligevægten ved Gevinstmaximum. De omtalte Grænsekurver giver derimod ikke noget Billede af Vejen, det er praktisk at følge, for at naa denne Ligevægt. De omtalte Indhyldningskurver at være endnu sværere at konstruere end de tilsvarende Langtids-Kurver Produktionsomkostningerne, som efter min Mening ogsaa er meget uhaandgribelige særlig med Hensyn til den første Ende. En gradvis naar man vil sælge til en bestemt Pris fra Produktion 0, og en Beregning af Meromkostningerne ved den i det lange Løb billigst mulige skridtvise Udvidelse af Salget, forekommer ganske utopisk. Jeg skulde imidlertid tro, at man faar et forsvarligt og anskueligt Billede af Karakteren af de Valg, som er bestemmende for Ligevægtspunktets Beliggenhed. dette er Tilfældet, er dog ikke bevist. Det gale er, at Forfatteren om saadanne Kurver som om det var en Vej, man kan tænke sig at udregne og følge. Tilmed beregnes Totalgevinsten i Fig. 23 og 24, S. 86, som Arealet over saadanne Kurver, hvad der synes at ligge meget langt fra det i Praksis tænkelige.

I Praksis maa Kalkulationen vel foregaa som en Totalberegning af Salgssum og Omkostninger ved bestemte Kombinationer af Pris, Mængde og Kvalitetskriterier, hvortil saa føjes mere eller mindre kontinuerte Grænseberegninger med Hensyn til mulige Variationer i Pris og Kriterier.

---

1) Selvom det ikke siges, ligger det nærmest at tænke paa en Langtidskurve.

Ved Gætninger med Hensyn til helt nye, eventuelt gunstige, Kombinationerog svarende Totalberegning saavel som ved Grænsevariationer for Prisen eller et enkelt eller en Gruppe af Kriterier over mindre Intervallerfaar imidlertid Brug for alle de Begreber og Sammenhænge, som Forfatteren har behandlet. Endemaalet er en Ligevægt af den i Kap. 5 beskrevne Art. løvrigt kan man ikke forlange af en Forfatter, at han samtidig med at bringe adskilligt nyt paa sine særlige Omraader, paa andre Omraader skal gaa ud over den almindeligt anvendte og anerkendte Metode til Behandling af prispolitiske Problemer.

Selv om Kap. 5 staar som det centrale, bør man ved Læsningen lægge lige saai megen Vægt paa den grundige Forberedelse i Kap, 3 og 4 og til en vis Grad paa Videreførelsen til mere komplicerede og realistiske Tilfælde Kap. 7 og 8. Man kan maaske sige, at Kap. 7 og 8 blot er en haandværksmæssig af Teorien ogsaa for Virksomheder med flere Produkter og Planlægning, der tager Hensyn til Fremtiden. Men en rigtig af disse driftsøkonomiske Opgaver maa baade i Almindelighed med Inddragelse af Kvalitetsvariationen siges at være al Ære værd. Færre og kortere Formler og noget mere Drøftelse af Realiteterne vil dog ogsaa her være en Fordel. Men adskilligt kan naturligvis tale for at begynde med et klart og udførligt teoretisk Skema og overlade Enkelthederne Forfatterens egne og andres senere Værker.

Den første Del af Kap. 9 om Grundene til Planlægning for flere Perioder
mere præget af Virkelighedernes Mangfoldighed, og særdeles god.

I Kap. 10 synes jeg, at Præses alt for ukritisk og uforbeholdent har anvendt, han kalder den Lange-Hickske Metode til Omregning af usikre Forventninger til en æquivalent sikker Forventning. Folk gaar nu engang ikke rundt med Indifferenskurver i Hovedet. Skal disse have Mening, maa de vel ogsaa paa en eller anden Maade dannes paa Basis af de foreliggende Det ligger da nær, at vi udefra studerer disse, da der jo ikke er Haab om at faa Folk til at fortælle om deres Indifferenskurver. Hvor der f. Eks., fordi Prisen kun kan sættes med runde Tal, kun findes et begrænset Antal betydende, forventede Resultater, synes en direkte Beregning en reduceret Gennemsnitsværdi paa Grundlag af Sandsynlighederne nærliggende. Den uforbeholdne Anvendelse af et massivt »Horizontbegreb« kan ogsaa diskuteres.

2. Del er af mindre Interesse end 1. Del. Spørgsmaalet om Karteldannelse ganske vist ogsaa et af de Problemer, som trænger til nærmere Drøftelse, men Forfatteren naar ikke saa dybt her som i 1. Del. Hovedslaget her i Kap. 14 om det enkleste og ikke mindst vigtige Tilfælde: Behandlingen af de andre Kartelformer maa i stor Udstrækning blive Gentagelser.

Behandlingen foretages meget elegant i Form af en Række ret komplicerede der er udregnede ud fra Antagelsen af bestemte Tal og Formler for Efterspørgselsfunktionerne. Denne om jeg saa maa sige abstrakte som har været nødvendig for at konstruere Figurerne, næppe gjort Skade i det foreliggende Tilfælde, selv om der ligger i en vis Begrænsning baade i Antagelsen af ens Efterspørgselsfunktioner ens konstante Omkostninger. Men stærk Simplifikation er nødvendig, Forfatteren straks springer til at regne med en særlig Pris for hver Virksomhed. Navnlig fordi Overenskomster om en fælles Pris er saa almindelige og ogsaa lettere at opnaa selv for ikke helt ensartede Produkter, det dog været rigtigere at begynde med det mere elementære: om en fælles Kartelpris. Fælles Kartelpris vilde samtidig gjort det let at regne med forskellige Omkostnings- og Efterspørgselsforhold Virksomhederne og inddrage mere end to Virksomheder. Regler for Omkostningsberegninger kan jo i det væsentlige ligestilles med en fælles Pris.

En indledende Drøftelse af Mulighederne paa Grundlag af en Figur svarende dem af de citerede Forfattere Elmers, Sundbom og Bolin benyttede have været nyttig. Man har her bl. a. Gevinstkurvernes Begyndelse, og; Slutpunkt i Forhold til mulige Priser og den kartelfri Pris, og man kan drøfte Grænserne for Forhandlingsomraadet, den Pris, der giver Maximum for Virksomhedernes samlede Gevinst, Kompensationsmuligheden Fordeling af denne samt Muligheden for, at nogle ikke gaar med i Kartellet, Blandt andet Medtagelse af Situationer med mere end 2, som Neumann og Morgenstern jo får en Del ud af, er i høj Grad af Interesse, og en Drøftelse af alle Muligheder er af mere Interesse end en detailleret Gennemregning af bestemte konstruerede Tilfælde.

Hvadenten man nu benytter denne Teknik eller straks gaar til Bogens Fremstilling, hvor Forhandlingerne drejer sig om 2 Priser, var der Grund til at ofre noget mere paa Forhandlingsformen og Parternes Midler til at presse hinanden ikke blot ved at sige Nej til et Kartel, men bl. a. ogsaa ved aktiv Priskrig.

Forfatteren har Ret i (S. 205 og 213) over for Neumann og Morgenstern fremhæve, at Parternes Viden er begrænset, at Sammenspillet mellem dem er ufuldkomment, at deres Frygt for at bære Risiko ved at binde sig i Fremtiden spiller ind, og at det derfor ikke er nødvendigt at naa til det fælles Gevinstmaximum med efterfølgende Fordeling af Gevinsten. a. Leder- og Funktionærinteresser i Selvstændighed hæmmer Tendensen til at maximere i Fællesskab.

Naar han alligevel er saa lidt bange for Teori, kunde Forf. sige lidt mere
præcist om, hvordan Bevægelsen henimod »Midten« af Omraadet kan
tænkes at foregaa, og hvad der er »Midten«, i det prikkede Omraade i

Fig. 44 (S. 213). F. Eks. kunde man drøfte Bevægelsen henad Isoprofitkurven,naar anden har gjort visse Indrømmelser. Herved kunde man maaske som foreløbigt Udgangspunkt naa en Slags Kontraktkurve, hvor Isokurverne, der jo er Indifferenskurver, tangerer hinanden? Naar begge Parterne ved Forhandlingerne søger at paavirke begge Priser, bliver det maaske mere indviklet? Men da vi er enige om, at Tilfældet ikke er indetermineret,kunde være Grund til at bestemme denne endelige Ligevægt i et enkelt Punkt mere præcist ved Hjælp af de antydede Betragtninger om Parternes »Angst« for ikke at naa Forlig eller for Priskrig.

Efter at have forklaret det Punkt, Ligevægten teoretisk tenderer henimod, der paa den anden Side være Grund til kraftigt og udførligt at gøre Rede for de Kræfter, der kan føre til Afvigelser: Fredslutning ved andre Punkter eller Fortsættelse af Konkurrencen eller Priskrig trods begge Parters Interesse i Aftale. Spørgsmaalet om Ændring af Forventningerne Forhandlingerne er ogsaa af Interesse.

Kapitlerne om andre Kartelformer, som jo nærmest er Gentagelser med Variationer, og hvis specielle Problemer den første Anmelder har været inde paa, skal jeg lade ligge. Men da det allerede i hvert Kapitel taget for sig drejer sig om Forhandling om ny Spilleregler, vilde det ligge nær at inddrage mere generelle Spørgsmaal, om hvilken Slags Kartel Parterne er interesseret i at faa og deres Forhandling derom, selv om dette ikke lader sig udtrykke i Figurer.

Vi Økonomer har Grund til at være Brems taknemmelig for den Kraft, Dygtighed og Dristighed, han har sat ind paa Behandling af hidtil forsømte Ligesom i de fleste andre Værker inden for vort højst usikre Fag vil meget blive lavet om. Jeg er imidlertid enig med de to fremragende amerikanske Fagmænd, der har læst Bogen, om, at den er et værdifuldt Bidrag, et Skridt paa Vejen til større Forstaaelse. Det vil være ønskeligt at faa den ud til Verdens Fagfolk i en endelig, noget forbedret