NATIONALØKONOMISK FORENINGS GENERALFORSAMLING 1949.

Mandag den 14. november 1949 afholdt foreningen sin årlige generalforsamling.
dirigent valgtes sparekassedirektør Jens Toftegård.

Formanden, nationalbankdirektør C, V. Bramsnæs, aflagde beretning. Medlemstallet udgangen af 1948 var 889 eller en übetydelighed mindre end året forud. Abonnement og løssalg af tidsskriftet var steget fra gnstl. 1.157 eksemplarer nummer i 1947 til 1.193 i 1948. Af foreningens medlemmer abonnerede i 1948 552 på tidsskriftet, og 56 medlemmer af Jysk Nationaløkonomisk Forening og Økonomisk Forening, Århus, modtog tidsskriftet til samme favørpris som medlemmerne.

I sæsonen 1948—49 var der afholdt følgende foredrag:

15. sept. 1948: Professor ved universitetet i Uppsala, dr. Erik Lindahl:
Några synpunkter på inflationsproblemet.

10. nov. 1948: Professor ved Københavns Universitet, dr. polit. F. Zeuthen:
Trænger vi til en ny socialreform?

8. dec. 1948: Vicedirektør i Danmarks Nationalbank, Svend Nielsen: Marshall-planen
dens betydning for dansk økonomi.

26. jan. 1949: Professor ved Århus Universitet, dr. polit. Jørgen Pedersen:
Sanering af pengevæsenet.

4. marts 1949: Professor ved Århus Universitet, dr. oecon. Kjeld Philip:
Restriktioner eller finanspolitik.

9= maj 1949: Formanden for Dansk Dampskibsrederit'orening, skibsreder
Chr. Harhoff: Dansk skibsfart.

Alle møderne afholdtes i Odd Fellow Palæets selskabslokaler.

Torsdag den 14. oktober 1948 fejredes i universitetets festsal 100 års-dagen for oprettelsen af den statsvidenskabelige eksamen. Talere var universitetets rektor, professor, dr. theol. J. Nørregård, professor, dr. polit. Axel Nielsen og økonomidirektør Holger Koed. Nationaløkonomisk Forenings medlemmer var indbudt at overvære festligheden, hvis forløb er skildret i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1948. side 255—268.

Efter henstilling fra sidste års generalforsamling havde man genoptaget den
før krigen anvendte skik, hvorefter diskussionen ved foreningens møder først
finder sted efter smørrebrødsbordet.

I dagene 20.—22. juni 1949 afholdtes nordisk nationaløkonomisk møde i Stockholm,
trettende i rækken af nordiske møder. Mødets forløb er skildret i Nationaløkonomisk
1949, side 205.

Regnskabet for 1948, som var omdelt til medlemmerne, viste, at foreningens formue, som ved årets begyndelse var knap 18.000 kr., i årets løb var reduceret til 12.500 kr. Formuen var således reduceret med ca. 5.500 kr., idet udgifterne ved foreningens og tidsskriftets virksomhed, som udgjorde ialt 25.400 kr., ikke havde kunnet dækkes af de løbende indtægter, som kun udgjorde knap 20.000 kr. Forringeiseni

ringeiseniforeningens økonomi skyldtes først og fremmest tidsskriftet, idet priserne for papir og trykning stadig viste stigning. Desuden havde det som følge af lettelsen i papirforsyningen været muligt at forøge tidsskriftets sidetal med ca. 25 % i forhold til 1947. Foreningens dårlige økonomi rejste spørgsmålet om en forhøjelse af kontingentet og abonnementsprisen, og dette spørgsmål måtte derfor snarest tages op af den nye bestyrelse.

Regnskabet for Nationaløkonomisk Forenings Fond, der ligeledes var omdelt, viste, at formuen i årets løb var formindsket med 2.700 kr., således at beholdningen årets udgang var godt 76.000 kr. Fonden havde i årets løb bekostet professor Nielsens bog om det statsvidenskabelige studium i Danmark før 1848, som udsendtes i anledning af den statsvidenskabelige eksamensordnings 100 års jubilæum. Endvidere havde bestyrelsen i 1947 vedtaget af stille 5.000 kr. til rådighed for undersøgelser af mulighederne for at etablere et nærmere økonomisk mellem de skandinaviske lande. Af dette beløb var i 1948 2.000 kr. kommet til udbetaling.

Formanden nævnte endvidere, at regnskabet for det nordiske nationaløkonomiske i København i august 1946 nu var afsluttet. Dette regnskab viste, at mødet var endt med et overskud på 24.000 kr., idet mødets indtægter var 85.000, medens udgifterne kun var 61.000 kr. Dette gunstige resultat var alene fremkommet at der var ydet tilskud på ialt, 74.000 kr. fra staten og en række selskaber, og institutioner. Det ville derfor ikke være rigtigt at inddrage overskuddet i foreningens eller fondens regnskab, og det vedtoges at hensætte det på en særlig konto til imødegåelse af udgifterne ved fremtidige nordiske møder i København.

Af bestyrelsens medlemmer afgik efter tur formanden, nationalbankdirektør Bramsnæs samt bankdirektør Poul Andersen og professor Winding Pedersen. Bramsnæs genvalgtes som formand for en ny tre-års periode. Poul Andersen var første gang valgt i 1946 og kunne således efter lovene genvælges. Han havde imidlertid ikke ment fortsat at kunne afse tid til at deltage i bestyrelsesarbejdet og i hans sted valgtes bankdirektør C. Marckmann-Hansen. Winding Pedersen blev genvalg i 1946 og kunne således efter lovene ikke genvælges. I hans sted valgtes professor, dr. polit. Carl Iversen.

Direktør Toftegård genvalgtes til revisor.