Henry E. Hoagland: Corporation Finance. Third edition. Mc Graw-Hill Book Company, Inc., New York 1947. 812 sider. Pris 4.505.

Dette Værk er paa en Maade ganske interessant, en Bog altid vil være, der i væsentlig Grad er sammenskrevet efter de solide Klassikere vel som en Del af de bedste moderne Værker indenfor Emnet. Men Hoagland er en daarlig Stilist, og han lider af Lærebogsforfatterens usædvanlige Mangel paa Evne til at skifte Sol og Vind lige mellem indlysende Selvfølgeligheder videnskabelige Synspunkter med dybere, originalt Perspektiv. Hans Omgang Statistik røber svigtende Agtpaagivenhed den velkendte Fare ved al Statistik, at de mest modstridende Synspunkter kan bevises Tal. Hans Sprog er undertiden overfiødigt og snørklet med Brug af fine Adjektiver til Belysning af Ting, der er lige ud ad Landevejen. Nu og da løber han sur i sin egen Systematik. Maaske hænger disse Tilbøjeligheder med hans hyppige Henvisninger C. W. Gerstenbergs »Financial Organization Management of Business«, vel nok det fæleste Eksempel paa pseudovidenskabeligt indenfor den ellers højtstaaende Corporation Finance-Litteratur.

Naar Hoaglands Bog alligevel med ovenstaaende kan anbefales danske Læsere, skyldes det, at den indeholder enkelte Kapitler, som er overordentlig gedigne i deres Indhold og mere heldigt udformede end Værket som Helhed. de i Amerika om sig gribende Aktier uden Paalydende paa Aktiebrevet, saakaldt nopar og fremfører en velunderbygget Kritik af de Misbrug, denne Metode ofte fører med sig.

Der er ligeledes en grundig og interessant Beskrivelse Lovgivnings-Indgreb overfor Selskabs-Promotorer Børser. Herunder omtales blandt andet Insull-Skandalen omkring 1930 og Regerings-Indgrebene mod det overhaandtagende (her hjemme kaldet Æske-Systemet) i public utilities-Selskaberne (Gas, Vand, Elektricitet og Sporveje), som der nu er sat en kraftig Stopper for.

Det er et Emne, der ogsaa har Bud til os her
hjemme, hvor Inderkreds-Ture op og ned med

Kurs-Elevatoren ikke er ukendte Fænomener. Her er et frugtbart og endnu temmelig uopdyrket Omraade for Aktieselskabs-Lovgivningen, der næsten udelukkende tjener til at beskytte Kreditorerne,men i lidt for høj Grad lader Investorerne sejle deres egen Sø. Afsnittet om Budgettering kan anbefales som forbilledligt, hvilket dog i nogen Grad skyldes, at det bygger paa Ernst & Ernsts fortrinlige »Budget Control, What it Does and How to Do It«, der udkom i 1925, og som enhver Aktieselskabs-Leder burde læse.

Hoagland beskæftiger sig naturligvis ogsaa med Konjunktursvingningerne, der i Amerika er stærkere i deres Udsving og et lige saa uafvendeligt som Ebbe og Flod, omend Tidspunkterne jo desværre ikke lader sig forudsige. er efterhaanden ved at faa Øjnene op for det uheldige i, at Investeringslysten og Bankernes velvillige Holdning overfor denne er stærkest paa Toppen af Konjunkturbølgen, hvor Risikoen i Virkeligheden er størst, og svagest Bølgedalen, hvor Risikoen er mindst. Det ventes, at denne Erkendelse efterhaanden vil bidrage til at mildne de voldsomste Konjunkturudsving.

Hoaglands Bog behandler ogsaa Emnet: Den fremskridende Demokratisering af Kapitalen og det hermed opstaaede Krav om adekvate Investeringsobjekter mindre Kapitalister. Det var den forrige Verdenskrig med dens liberty bonds, der startede denne Demokratisering, men Tendensen sikkert universel, og Problemet at skaffe paa en Gang sikre og lukrative Realværdipapirer de mange smaa Kapitalister venter stadigvæk i Amerika saa vel som her hjemme paa sin helt fuldgode Løsning.

Til aller sidst ofrer Hoagland et Par Kapitler paa Investorernes Beskyttelse mod værdiløse Papirer og uforsvarlig Selskabsledelse. Han viser at han vel er habil, men ingen Autoritet i Rang med Folk som A. S. Dewing, William Lough og Hastings Lyon.