Maurice Dobb: Studies in the Development Capitalism. Routledge & Sons. London 396 sider. Pris 18 s.

Ordet kapitalisme, oprindelig sat i kurs af Kari Marx, blev i slutningen af det nittende århundrede så godt som udelukkende benyttet der, socialistiske litteratur; kapitalismen var skiven for denne litteraturs angreb på det bestående samfund. Anderledes er det gået i det tyvende århundrede; da har også borgerlige socialøkonomer, først Sombart sit værk »Der moderne Kapitalismus« 1902, i udstrakt grad anvendt ordet og skrevet bøger, i hvis titel det indgår. Det er betegnende, at endnu i tredie udgave af »Handwörterbuch der Staatswissenschaften«, der udkom 1909—11, omtales kapitalisme kun mere forbigående i en paragraf i artiklen kapital, mens der i fjerde udgave, udgivet efter den første verdenskrig, findes en ret udførlig artikel om den af Pohie, der også har skrevet en bog »Kapitalismus und Sozialismus«. »Encyclopaedia of the Social Sciences« Sombart en artikel derom.

Men denne akceptering af ordet betyder jo ikke, at man, selv om man er enig i, at kapitalismen særlig har udfoldet sig i det nittende århundrede, definerer kapitalisme ens. I det første kapitel af den her anmeldte bog omtales tre forskellige bestemmelser af begrebet kapitalisme. Nogle følger Sombart i som det særtegnede at fremhæve den kapitalistiske der får visse mennesker til rationelt og systematisk at jage efter grænseløs under hvilken stræben alt andet må underordnes. Andre har knap så tydeligt, men dog således, at det fremgår af deres behandling den økonomiske historie, understreget, det ved definitionen af kapitalismen kommer an på at fremhæve produktionens for et fjernt marked i modsætning til middelalderens små wkonomiske Den tredie betydning, hvori Marx oprindelig tager begrebet og som Dobb slutter til, lægger hovedvægten på den måde, hvorpå produktionsmidlerne besiddes og er fordelt, og de deraf følgende, sociale forhold mellem mennesker. Kapitalismen er da den samfundsordning, under hvilken produktionsmidlerne i forholdsvis få privates besiddelse, den overvejende del af samfundets som ejendomsløse er nødt til at gå i arbejde hos og skaffe profit til kapitalejerne.

Ud fra denne opfattelse regner forfatteren åbenbart med fire forskellige økonomiske stadier, han ingensteds i bogen udtrykkelig dem alle fire. Der er først slaveøkonomiens hvor et fåtal ejer både de materielle produktionsmidler og den menneskelige Dernæst følger feudalsamfundet middelalderen, hvor produktionsmidlerne langt mere fordelte, idet bønderne siden af deres arbejde for eller afgifter herremanden besidder deres egen jordlod, hvorved de kan skaffe sig og deres familie det nødtørftige underhold, og håndværkerne en tid er afhængige af andre, men som regel kan svinge sig op til at være selvstændige mestre. Så følger som det tredie stadium det kapitalistiske samfund, i hvilket besiddelsen atter indskrænkes til nogle forholdsvis mens resten som arbejdere vel i modsætning til slaverne er formelt og personlig men i virkeligheden bundne til at give sig i arbejde hos kapitalejerne. Og som del fjerde stadium ses så det socialistiske samfund, hvor produktionsmidlerne er overgået staten eller samfundet, der giver alle arbejde, men også forlanger, at de skal arbeide.

Hvad enten man nu vil gøre denne inddelingtil inden for den økonomiskeudvikling ej, kan det ikke nægtes,at forskellige indbyrdes forhold mellem deltagerne i produktionen er af væsentligbetydning hele samfundets strukturog de enkelte samfundsmedlemmers stilling. Det er derfor i alle tilfælde en historiskopgave betydelig interesse at udrede,hvilke der ligger bag ved overgangenmellem stadier. I nærværende

bog bliver det efter den opgave forfatteren har stillet sig, overgangen fra det feudale stadium til det kapitalistiske og udviklingen inden for dette sidste, søgelyset rettes imod.

Forfatteren er kendt som kommunist og for sin indsigt i og vel også beundring for russiske samfundstilstande. Senest har han i 1948 udgive tbogen »Soviet Economic Development 1917«. Men han er afgjort historisk, agitatorisk indstillet. Og vel er Karl Marx den af ham mest omtalte og benyttede forfatter. Men ellers er det her i bogen hovedsagelig den økonomisk-historiske fra det sidste halve rhundrede, har benyttet. Det er fra Europas fastland især Pirenne og Sombart, fra England Lipson og George Unwin, Ashley og Cunnigham med flere, han citerer. Det er forholdene i England, hvis udvikling han særlig Men sideblik kastes stadig til Frankrig og Tyskland samt for den ældste tids vedkommende til Nederlandene og Italien, for den nyeste tid til Amerika. På adskillige punkter drager han også paralleller med Rusland, lignende forhold som i Vesteuropa forekommet, om end på noget anden måde og til andre tider.

Efter det første kapitel om selve begrebet kapitalisme følger en række, i alt syv kapitler, dels behandler forskellige sider af overgangen fra feudalisme til kapitalisme, dels skildrer forskellige udviklingsstadier i denne sidste. Kapitlerne to til fire (s. 33—176) eftersporer første spirer til kapitalismen i middelalderens århundrede. Kapitel to omhandler forfald og byernes opkomst, tre bourgeoisiets begyndelse og kapitel fire den industrielle kapitals opståen. Den tiltagende pengeøkonomi og handelens opblomstring efter korstogene førte til dannelsen en velhavende storhandelsstand i byerne, et bourgeoisi, som omgærdede sig med privilegier og tog magten fra de øvrige borgere. købmænd tilligemed det øverste lag i laugene, f. eks. i Londons Livery Companies de dårligere stillede håndværkere afhængighed og begyndte også, især i England, at beskæftige arbejdere uden for byerne, hvor laugenes indskrænkninger ikke gjaldt. Allerede i det sekstende århundrede var der i England i klædeindustrien og bjergværksdriften værksdriftenstore industrielle foretagender, der beskæftige en mængde arbejdere i hjemmene i manufakturer, store samlede etablissementer, med håndværksmæssig drift.

Det femte kapitel (s. 177—220) handler om kapitalophobning i merkantilismens tid. Den fremmedes derved, at jordegods først ved klostrenes ophævelse i det sekstende rhundrede siden ved konfiskation under og efter i det syttende århundrede kunne erhverves billigt og siden sælges til forhøjede priser. Også den merkantilistiske økonomiske politik med regulering af handel og skibsfart virkede til enkeltes fordel og fortjeneste.

Efter således at have peget på den ene pol ved kapitalismens udvikling, opsamling af kapital, går forfatteren over til i sjette kapitel (s. 221^—54) at pege på den anden pol, det voksende proletariat. Der fortælles for det første kendte historie om udskiftningen (enclosures) i det sekstende århundrede og igen i forstærket grad fra midten af det attende der berøvede småfolk på landet deres jordlodder og græsningsrettigheder kun levnede dem den udvej slet og ret at blive arbejdere på landet eller i byerne. også andre forhold gjorde sig gældende. Prisrevolutionen i det sekstende og begyndelsen af det syttende århundrede medførte de fleste lande en nedgang i reallønnen, i bjergværksdriften, hvor oprindelig havde haft fri adgang til at fremdrage mineraler, opstod der med de voksende kapitalkrav en ulighed, der bragte mellemmænd rigdom, men gjorde arbejderne til et. ejendomsløst proletariat.

Efter således at have fremstillet kapitalismenslangsomme gennem rhundredergår i det syvende kapitel (s. 255—319) over til at skildre den i dens fulde udfoldelse under den industrielle revolution og i det nittende århundrede. Skønt en udviklet teknik ikke er det konstitutive i kapitalismen, får dog de nye opfindelser i slutningen af det attende århundrede og navnlig teknikkens hurtigeudvikling betydning for kapitalismens særlige karakter i dette tidsrum. Men samtidiggjorde række andre faktorer sig gældende,ikke den stærke befolkningstilvækst,der folketallets tidligere forholdsvisestagnation

holdsvisestagnationog tilførte den nye fabriksindustririgeligt arbejdskraft, der som industriens reservearmé trykkede arbejdsbetingelserne.I af kapitlet behandlesdepressions-perioden ^—96, der danner overgangen til en ny fase i kapitalismens udviklingog af det hektiske tidsrum fra 1896 til den første verdenskrig, hvor selv England, skønt det relativt er ved at sakke bagud, når så højt som aldrig før eller siden, særlig med hensyn til udenlandsk investering og eksport af sine industriprodukter.

Endelig bringer det ottende kapitel (s. 320 —87 en karakteristik af perioden mellem de to verdenskrige og itden derefter. Det er en periode med en fremtrædende monopolistisk organisation af industrien. Det viser sig bl. a. deri, at under den store depression i begyndelsen trediverne falder priserne på konsumgoder end prisen på kapitalgoder. karakteristisk er tillige, at genoplivelsen 1933 ikke kommer indefra ved systemets egen genoprettelseskraft, men, selv i Amerika, er båret frem af statslige foranstaltninger. stærke udvikling af en ny mellemklasse, teknikere og funktionærer, ophæver samfundets kapitalistiske karakter, idet fremdeles langt den overvejende del af menneskene er afhængige for deres eksistens af nogle forholdsvis få selvstændige kapitalbesiddere. den kapitalistiske udfoldelse møder store vanskeligheder. Dens produktionsapparat blevet mindre smidigt. Initiativet af frygt for overskudskapacitet. og i industrier, hvor transportbåndet eller andre for strømarbejde er blevet fremherskende, tilpasningsevnen stærkt nedsat; enten må man holde hele apparatet i gang eller helt standse. Også den nye merkantilisme, stærke bestræbelser for at udvide det udenlandske marked, omtales.

Sluttelig peger forfatteren på Sovjetunionens politik som egnet til at udøve indflydelse, og bogen ender med de håbefulde ord: »Billedet af en løfterig fremtid, først samfundet har fået bundet produktionskraften at tjene mennesket, er begyndt optænde sindene, hvor troen derpå tidligere kun brændte svagt. Selv om måske nok nogle har villien dertil, lader det sig ikke let gøre at stille uret tilbage enten til det nittende kapitalisme eller til kapitalismen 1930'erne«.

Bogen er ikke let læst. Dertil er den for sammentrængt og giver sig ikke tid til klart og roligt at udtrykke resultaterne af undersøgelser betragtninger. Men anmelderen har erfaret, at bogen vinder ved fornyet gennemlæsning. at indeholde en stor mængde historiske oplysninger inciterer den også til fornyet forskning på mange noget tvivlsomme punkter. Den fortjener at tilegnes, men også at ses nøjere efter i sømmene. Den rummer i hvert fald meget af interesse for alle, der gerne vil forstå den økonomiske udvikling længere tidsrum.