National Income Statistics of various Countries Udgivet af Statistical Office of the United Nations, New York. 1948, 150 sider. Pris: 10.00 sv. fr.

Når det har været muligt nu (oktober 1948) for United Nations at offentliggøre et oversigtsværk nationalindkomsten i forskellige »National income statistics of various countries 1938—47« skyldes det, at der i de sidste 10—15 år i ikke så få lande har været arbejdet målbevidst med udformningen nationalindkomstbegreberne og med de statistiskq opgørelser af de forskellige størrelser. Det viser sig da også, at ialt 39 lande har bidraget med ret indgående oplysninger perioden 1938^—47 og endog 50 lande med mere summariske oplysninger for perioden 1929—1947.

Værkets hovedformål har været at offentliggøre
for de enkelte lande om nationalindkomsten
dennes fordeling.

Da de enkelte lande ikke har arbejdet efter fælles teoretisk skema, har det været nødvendigt i United Nations oversigtsværk at anvende et kapitel på en kort teoretisk fremstilling de forskellige størrelsers begrebsmæssige og dernæst har man, meget naturligt, i et andet kapitel undersøgt, i hvilket de af de enkelte lande opstillede begrebsmæssigt er kommensurable.

Endelig har man efter den talmæssige gennemgang nationalindkomsten og dens fordeling de enkelte 39 lande i et kapitel anført visse forslag, der skulle muliggøre, at de enkelte landes tal for fremtiden skulle blive endnu mere sammenlignelige.

Værkets største betydning må siges at ligge i, at der herigennem er samlet meget interessant materiale, medens den teoretiske af begreberne trods alt kommer i anden række og iøvrigt er ret konventionel. Dette forklarer måske også, hvorfor man overhovedet ikke har forsøgt at indarbejde begrebsapparatet i et nationalregnskabssystem Accounts).

Efterhånden sorn flere og flere lande vel vil gå over til opstilling af nationalbudgetter, vil det utvivlsomt være overmåde nyttigt, om en gennemgang af de forskellige begreber måtte blive knyttet til nationalregnskabet, således det er sket i J. R. N. Stones redegørelse and Measurement of the National Income and Related Totals«, der indgår som et appendix til en rapport udarbejdet en statistisk komité under Folkeforbundet 1945 »Measurement of National Income the Construction of Social Accounts«.

Det materiale, der ligger til grund for beregningerne af vidt forskellig værdi. Nogle lande har en fortrinlig statistik at bygge på, medens det statistiske grundlag for andre lande er meget ufuldstændigt. Eksempelvis kan det nævnes, at for Kina, hvor der foreligger fra 1931 til 1936. er det kun et år. hvor man har foretaget egentlige beregninger, for 1933, medens tallene for de øvrige år fremkommer gennem visse ekstrapolationer, skal jeg ikke komme nærmere på de enkelte landes statistik.

Ved begrebsdiskussionen tager man udgangspunkt nationalindkomsten »at factor cost«, og motiveringen er den, at nationalindkomsten factor cost« i modsætning til nationalindkomsten til markedspris ikke ndres, der sker ændringer i de indirekte omfang.

Dette rigtige synspunkt synes dog at tillægges for stor vægt, når det erindres, at den væsentligste opdeling af nationalindkomsten, på konsum og investering m. v., må foretages i markedspriser.

Det er man da også klar over, således som det fremgår nærmere på side 6, hvor nationalindkomsten factor cost« efter den funktionelle er sat overfor dels nationalproduktet factor cost« d. v. s. de enkelte erhvervs bidrag og dels nationaludgiften (»at factor cost«) d. v. s. en fordeling på konsum og investering, der dog selvsagt må gives i markedspriser. For at få talmæssig overensstemmelse nationalindkomsten »at factor og nationaludgiften har man derfor fra fordelingen på konsum og investering måttet de indirekte skatter plus subventioner, man kommer ned fra markedsprisen kostprisen.

I appendix 111 er anført beregninger over nationalindkomsten (i faste priser). Dette har foranlediget, at man nærmere har diskuteret, hvorledes sådanne omregninger bør og kan foretages. Der peges på, at man kan vælge to hovedfremgangsmåder. 1) Man kan prøve at deflatere »national expenditure« på dens forskellige undergrupper: konsum, indenlandsk og udførselsoverskud m. v. 2) Man kan prøve ved forskellige produktionsindeks v. at beregne nationalindkomsten de enkelte erhverv udtrykt i mængde. Det betones, at de således skitserede beregningsmetoder ikke kan føre til samme resultat. Det skal bemærkes, at Det statistiske har anvendt begge fremgangsmåder.

Ved Valget af deflateringsfremgangsmåden omtales specielt en omregning af udførselsoverskuddet »faste priser«. Det foreslås, at når udførselsoverskuddet er positivt, bør deflateringen ved hjælp af eksportpristallet, medens importpristallet bør anvendes, hvis udførselsoverskuddet negativt. Denne metode anvendt af Det statistiske Departement. En vigtig ting, som ikke direkte behandles, er spørgsmålet om deflateringen af de inddirekte Når dette ikke er omtalt, skyldes det dog nok følgende: Hvis man ved deflateringen anvender begge de foran anførte kommer* man for så vidt uden om problemet, fordi deflateringen af nationalindkomsten til kostpris vel bør foretages erhvervene, d. v. s. efter metode 2), medens deflateringen af nationalindkomsten stentil markedspris bør ske over konsum og investering, d. v. s. metode 1).

Den forskel, der fremkommer mellem de to deflaterede tal, er dels udtryk for, at de indirekte afgifter kun indgår i markedsprisberegningen, udtryk for, at der iøvrigt ikke skal være overensstemmelse, fordi beregningsmetoderne vidt forskellige.

Der er et andet omregningsproblem, der også nævnes, nemlig en omregning af de enkelte landes nationalindkomster til samme møntenhed f. eks. dollars. Man har ikke forsøgt sådan omregning, idet man har været over, at vekselkurserne ikke kunne benyttes ved omregningen. Man trøster sig med, at i mange tilfælde vil en omregning slet ikke være nødvendig, idet det er forholdet de enkelte bestanddele af nationalindkomsten, har interesse. F. eks. en sammenligning fra land til land af konsumandelen opsparingskvoten o. s. v.

Sluttelig skal det nævnes, at der i appendixet er anført en bibliografi, der dog langt fra er udtømmende. Det kan i denne forbindelse formentlig være af interesse at oplyse, at organisationen »The International Association for Research in Income and Wealth« er ved at udarbejde en meget fuldstændig for hvert af de deltagende lande fra 1937 og fremover.