Under Samvirkets Flag. Udgivet i Anledledning de samvirkende Fagforbunds Halvtreds-Aars Jubilæum den 3. Januar 1948. Kbh. 1948. 573 sider.

Dette festskrift er ikke så lidt anderledes anlagt end det, der udsendtes i 1922 kort før De samvirkende Fagforbunds 25 års jubilæum. Medens dette sidste fremtræder som forfattet af de højeste tillidsmænd inden for organisationen, med en journalists bistand, og uden at man kan skelne, hvad der hidrører fra de enkelte forfattere, er det her omtalte festskrift inddelt i kapitler, og for hvert af disse er en eller to forfattere, ofte hentet udefra, ansvarlige. Som historisk værk har det vundet meget derved. Det første kapitel: Fagbevægelsens opmarch er skrevet af Oluf Bertolt, der jo allerede i adskillige skrifter har vist sig som en habil og livlig historisk forfatter, der både har overblik og sans for betydende enkeltheder. Og medens næsten halvdelen af det tidligere jubilæumsskrift var optaget af en gennemgang af alle de enkelte forbund med tilhørende omtale og portrættering alle de respektive formænd, har man i det sidste festskrift overladt til overborgmester P. Sørensen i kapitlet: Tillidsmændene deres gerning at fremhæve de væsentlige som har øvet indflydelse udviklingen. Thi, som han selv siger: er ansigter, som tegner deres billeder mosaiken, så stærkt og så levende, at de giver den karakter og præg. Vi kalder det at gå over i historien«. Ud fra denne betragtning han da først og fremmest givet en karakteristik af den første formand Jens Jensen, han behandler også mere eller mindre en række af de andre personer, der har gjort sig særlig gældende inden for fagbevægelsen.

Meget oplysende ikke blot om fagforbundene,men arbejdernes stilling i samfundet i det hele er det af Albert Olsen forfattede kapitel: Håndgribelige og uhåndgribelige resultater.Her rede for arbejdslønnens og lønformernes udvikling, for pristallet og lønkampen, for fagbevægelsen og valutapolitikken,for stilling til forskellige tider, for kampen om 8-timersdagen,for og den øvrige sociale lovgivning og for arbejderoplysningen, lutterspørgsmål,

terspørgsmål,der har betydning for den, der vil forstå den vigtige del af nutidens samfundsliv, som arbejderspørgsmålet udgør. Nyttig til at forstå særlig arbejdernes retsstillinger af den nuværende formand EilerJensen kapitel: Det faglige retsgrundlag.

Knap så tilfredsstillende er bogens hovedkapitel, af A. Kocik og Henry Grunbaum: historie. Det forekommer at det i for høj grad er blevet til ren annalistisk historieskrivning, et lidt koncentreret opkog af de efter hinanden følgende årsberetninger. Det er i hvert fald et træls arbejde at følge forfatterne ned gennem Ganske vist har der i de sidste 25 år knap været så megen udvikling i selve organisationsforholdene som tidligere, skønt lockouten i 1925 kunne mere end måle sig med den i 1899. Men der kunne dog måske være skrevet med lidt mere udblik til den uden for arbejderbevægelsen stående verden og med klarere sammenstilling af begivenhederne forskellige år. De samme to forfattere også skrevet et kapitel om samvirke selvstændighed, hvor ferfatternes fortrolighed de praktiske organisationsspørgsmål mere til sin ret.

Bogen er dels i teksten, dels særskilt til sidst forsynet med en række tabeller og oversigter, illustrerer udviklingen, og den er udstyret med talrige billeder og flere alfabetiske der vil hjælpe den interesserede at finde oplysninger, han søger. Bogens indgående behandling af en vigtig side af det danske samfundsliv i den første halvdel af det tyvende århundrede gør den til en nyttig håndbog.