Heinrich von Stackelberg: Grundlagen der theoretisehen A. Francke AG. Verlag, Bern 1948. 368 S. Pris 19.50 s. fr. Alfred Amonn: Grundzüge der theoretisehen Nationalökonomie. Samme Forlag. Bern 1948. 200 S. Pris 9.50 s. fr.

I Modsætning til Amerika, hvor man næsten har det Indtryk, at der hver Uge udkommer nyt Systemværk i Nationaløkonomi af en eller anden Professor, har Udgivelsen af saadanne Værker været ret sparsom i Europa de Aar, der er gaaet siden Krigens Ophør. Dette har naturligvis sin Forklaring i de Tilstande, der har været herskende i Europa efter Krigen, men det forekommer også, at der i denne Henseende hersker en forskellig Mentalitet i de to Verdensdele. 1 Aaret 1948 er der dog i Schweiz udkommet to Bøger paa dette Felt af kendte Forfattere, som her skal kortelig anmeldes hver for sig.

Heinrich von Stackelberg, der døde i Oktober kun 41 Aar gammel, var jo allerede før Krigen kendt som en af Tysklands mest lovende Forskere paa det økonomiske Felt. Den her foreliggende Bog er en Udvidelse og Omarbejdelse af et Værk af samme Forfatter, i 1943 udkom under Titlen: Grundzflge theoretisehen Volkwirtschaftslehre. Denne Bog har dog næppe faaet en større Udbredelse, da Størstedelen af Oplaget blev ødelagt under et Luftangreb.

Stackelbergs Bog behandler næsten udelukkende Problemer, saa at man forsaavidt kan strides om, hvorvidt den er omfattende nok til at kunne betegnes som et Systemværk. I sit Forord til Bogen giver Forfatteren til Kende, at det var hans Mening skrive et andet Værk om Makroøkonomi, Konjunkturer etc.

Bogen er hvad man kan kalde syntetisk opbygget. en indledende første Del, der omhandler Grundbegreber, tager Forfatteren i Bogens 2. og 3. Del sit Udgangspunkt i henholdsvis og Husholdningernes Dispositioner og disses Bestemmelsesgrunde. heraf sammenfattes i Bogens 4. og 5. Del, hvor henholdsvis Varernes og Produktionsfaktorernes forklares. Bogens 6. og sidste Kapitel Overskriften: »Die Konkurrenzwirtschaft Organisationsprinzip der volkswirtschaftlichen hvor der gøres velfærdsøkonomiske Betragtninger over Frikonkurrencens Effektivitet etc.

Da Forfatteren som lige omtalt holder sig til de mikroøkonomiske Problemer, falder det naturligt, at han vigtigste Værktøj er Grænsebetragtningen, den er blevet udviklet efter de Linjer, Marshall lagde. Der gøres dog udstrakt Brug for de Forbedringer, Marshalls er undergaaet, ved Pareto, Hicks etc., (Indifferenskurver, Isokvanter osv.), og alle Vegne bliver disse Værktøjer anvendt af Forfatteren paa en ret selvstændig Maade.

Forfatteren understreger i sit Forord til Bogen Nødvendigheden af en kvantitativ Behandling Økonomiens Problemer, og der anvendes Del Matematik, men dette behøver dog ikke at afskrække en Læser med miduelmaadige Forudsætninger. Alt, der kræves i saa Henseende for at være i Stand til at tilegne sig Fremstillingen, er Differentialregningens elemenære Sætninger, og det burde dog efterhaanden kunne fordres som almindeligt Grundlag for en Økonoms Uddannelse! særdeles klare og omhyggelige bidrager jo ogsaa til at lette Tilegnelsen for dem, der har Vanskeligheder at følge en kvantitativ Udtryksmaade.

Som Lærebog kan Bogen maaske kritiseres derved, at det Omfang hvori de enkelte Problemer bærer Præg af Forfatterens specielle Ineresseomraade, som behandles lovlig paa Bekostning af andre beslægtede der fra et almindeligt Synspunkt at have større Betydning. Saaledes ofres der f. Eks. 13 Sider paa at forklare Duopolprisdannelsen, med det Resultat, denne maa blive ret übestemt, mens alle Arter af ufuldkommen Konkurrence (monopolistic deri indbefattet monopolistisk kun behandles paa 6—7 Sider. Problemet vedrørende offent lig Prisfastsættelse behandles ogsaa meget kortfattet.

De Omraader, der udførligst bliver behandlet, Produktionsteorien og Monopolprisdannelsen sine forskellige Former, men Stackelberg havde jo allerede før Krigen vundet for sin Indsats paa disse Omraader. Behandlingen er her som alle Vegne i Bogen rent abstrakt teoretisk. Empiriske Undersøgelser, har været gjort vedrørende Foretagenders o. s. v. omtales ikke. Selv om den økonometriske Forskning paa disse som paa andre Omraader maaske ikke er særlig fremskreden, har man dog allerede en Del Erfaringer paa dette Omraade, efter Anm. Mening er i hvert Fald Omtale værd i akademiske Lærebøger, hvorved faar et mere realistisk Præg, bl. a. angaaende Formen paa de Kurver, opereres med o. s. v.

Det er en vanskelig Opgave at finde logiske Fejl hos en saa stringent Tænker som Stackelberg, hvert Fald har den oversteget Anm. Evner. Man kan derimod diskutere, for det første om de Forudsætninger, ud fra hvilke der deduceres, er dem, der har størst praktisk for det andet om de Begreber, Forfatteren opererer med er de mest hensigtsmæssige og for det tredje kan der være delte Meninger om det mikroøkonomiske Nytte overhovedet.

Som et Eksempel paa det første, Forudsætningernes kan nævnes, at ved Forf. iøvrigt ret udførlige Behandling af Duopolproblemet der kun med retlinjede Efterspørgselskurver. Selvom Opdagelsen af -the kinked oligopoly demand curve vistnok næppe betyder den Revolution paa dette Omraade, faar Indryk af, at enkelte amerikanske mener, er disse Teorier efter Mening i hvert Fald Omtale værd ved disse Problemers Behandling. At dette ikke har været Tilfældet for Stackelbergs Vedkommende sikkert sin Forklaring deri, at han under Krigen har været afskaaret fra at følge med i den Udvikling paa dette Forskningsomraade har været i Gang hinsides Atlanterhavet.

Ved sin Forklaring af Prisdannelsen naar der er to Monopoler, der staar overfor hinanden, Stackelberg vidtstrakt Brug af Udbytningsbegrebet, det defineres af ham. Burde man ikke give Marxisterne Eneret paa at tale om Udbytning, i Betragtning af, at »borgerlige« Økonomer, — heriblandt Stackelberg gerne lægger en helt anden Mening i dette Ord end Marxisterne gør? (jfr. Poul Sweezy, The Theory of Capitalist Development, S. 6).

Produktionsfaktorernes Prisdannelse, herunder forklares udfra Grænseproduktivitetsprincippet, som Stackelberg anvender paa en selvstændig og højst interessant Maade. Hans Kapital-renteteori paa Bøhm-Bawerk og Wicksell, uden at man kan spore Paavirknig af den Udvikling, der siden Keynes »General Theory« har fundet Sted indenfor dette Omraade. Fra den moderne Nationaløkonomis Synspunkt maa de mikroøkonomiske Metoder især komme kort ved Forklaringen af Rentefænomenet.

Til Trods for, at Enkeltheder i Stackelbergs Fremstilling saaledes kan kritiseres, kan hans Værk dog i høj Grad anbefales for viderekomne som et Værk af første Rang indenfor de Omraader af Økonomien, som her er behandlet.

A. Amonns' Grundzuge der theoretischen Nationaløkonomie er en forholdsvis kortfattet Oversigt over den statistiske (baade partielle og generelle) Ligevægtsteori. I Modsætning til Stackelbergs Værk, som er syntetisk opbygget, Amonns Opbygning analytisk, saaledes at han tager sit Udgangspunkt i selve Prisdannelsen, saa efterhaanden forklares tilbage til sine Bestemmelsesgrunde.

Ainonn definerer og bruger et Værdibegreb forskelligt fra Prisbegrebet, hvilken Forskel han udtrykker paa følgende Maade: ;;Unter Preis wird jedwedes sich realisierende Austauschverhältnis einem Gut und dem Gelde verstanden, unter Wert jedoch nur sein regelmässig es, übliches 4ustauschverhältnis gegenuber den anderen Gutern.« (S. 18). Det forekommer saaledes ikke at være lykkedes Amonn at definere et frugtbart Værdibegreb, forskelligt fra Prisbegrebet, hvad der heller næppe er lykkedes andre før ham.

Amonns Bog dækker næsten hele det Omraade, sædvanligvis behandles i økonomiske Efter en Indlednnig om Nationaløkonomiens Genstand, Værditeoriernes Udvikling m. m., er der 3 Afsnit om Prisdannelsen, første om Prisdannelsen i Almindelighed baade den partielle og generelle statiske Ligevægtsteori udvikles, det andet om forbundne Priser og det tredje om funktionel Fordeling. De følgende 4. Afsnit omhandler Penge- og Konjunkturteori, et 5. Afsnit omhandler Handel og i det 6. og sidste Afsnit gøres der velfærdsøkonomiske Betragtninger den økonomiske Politiks Maal og økonomiske Systemers Effektivitet. Endelig der et Tillæg, der er helliget Stackelbergs anmeldte Værk, hvor der gøres en hel Del kritiske Bemærkninger om dette, især kritiseres Stackelbergs Begrebsapparat paa adskillige Punkter.

Amonns' Metode til Forklaring af Prissammenhængen hovedsagelig" den generelle, statistiske som den er blevet udviklet Walras og Cassel. Hans Fremstilling af Interdependenssystemet er i pædagogisk Henseende meget god, især er de Taleksempler, vælger til Forklaring af de underliggende ret vellykkede, og det samme kan siges om de almindelige Efterspørgsels- og Udbudsfunktioner.

Ved sin Forklaring af Produktionsfaktorernes søger Amonn at komme bort fra det »tautologiske« Grænseproduktivitetsprincip opstille et andet Princip, der er mere i Overensstemmelse med den generelle Ligevægtteoris Synspunkter. I Forordet antydes at Forfatteren anser dette for sit væsentligste selvstændige Bidrag. Dette Princip han »Prinzip der notwendigen Differenzierheit der Preise der Produkte nach Massgabe der Mengen der verschiedenen Produktionsmittel, zu ihrer Herstellung aufgewendct mussen«. (S. 104). En Forklaring Produktionsfaktorernes Prisdannelse dette Princip forekommer dog at maatte af en ret formel Karakter, og mindre sigende end det Grænseproduktivitetsprincip, det skal erstatte. Kapitalrenten defineres som »der Wert der Kapitalnutzung« (S. 117), hvilket minder stærkt om Cassels' Kapitaldisposition, forklares Renten ved Hjælp af Amonns ovenfor omtalte Begreb.

Bogens 4. Afsnit, der omhandler Penge- og Konjunkturteorien, er Fremstillingens svageste Punkt. Forfatteren er i ret ringe Grad paavirket den nyeste Udvikling paa disse Omraader, forekommer det, at Keynes' Teorier f. Eks. helt er gaaet ham forbi. Paa Pengeteoriens Omraade er Amonns' Tankegang helt igennem kvantitetsteoretisk. Pengenes Værdi bestemmes af Udbud og Eftersspørgsel efter Penge, hvor Udbudet bestemmes af Pengenes gange disses Omløbshastighed. Efterspørgselen stammer hovedsagelig paa den ene Side fra dem, der udbyder Varer, Tjenester paa den anden Side fra dem, der »hoarder« Penge. Som det gerne er Tilfældet med Forfattere af »den gamle Skole« paa dette Omraade, sondres der ikke tilstrækkeligt imellem efter selve Pengene (Henlæggelse Kasse) og efter Pengenes Tjeneste efter Penge til Transaktionsformaal). forøget »Efterspørgsel« efter til det første Formaal maa virke kontraktivt og prissænkende, mens en forøget Efterspørg el efter Pengenes Tjenester virker ekspansivt og prisforhøjende. At sammenfatte to Ting under et Begreb, der kaides »Pengeefterspørgsel«, maa nærmest virke forvirrende, og det selv om en Forfatter Amonn selvfølgelig er klar over de forskellige økonomiske Virkninger, som ndringer »Efterspørgselen efter Penge« har, beroende paa, fra hvilken Kilde disse ndringer

Selv om Amonns Fremstilling saaledes ikke paa alle Punkter kan siges at være »up to dates er hans Bog dog en fremragende klar, kortfattet Oversigt over den statiske LigevægtsteorisHovedtræk, i høj Grad kan

anbefales til viderekomne Studenter, som ved
Bogens Hjælp faar en meget god Oversigt
over de der behandlede Emner.

De her omtalte Værker er først og fremmest til Brug for professionelle Økonomer, Lærere og Studenter. Til Brug ved akademisk Undervisning har de grundet begge Forfatteres præcise og kortfattede Fremstillingsmaade mange Fordele fremfor de som Regel vidtløftige amerikanske Lærebøger, f. Eks. Samuelsons' og Tarshis' for at nævne nogle af de bedste.

Derimod har vi hidtil savnet Systemværker Tysk eller et nordisk Sprog, der som de lige nævnte amerikanske Værker, er egnet til at orientere den interesserede Lægmand i økonomiske Spørgsmaal. Saadanne Arbejder, udarbejdet paa Baggrund af de paagældende Landes økonomiske Forhold vilde utvivlsomt gøre en stor Nytte, ikke mindst derved, at en Forhøjelse af Befolkningens almindelige Kundskabsstandard det økonomiske Omraade kunde aflaste økonomiske Forskere fra at beskæftige med dagligdags økonomisk-politiske hvilket især under og efter den sidste Verdenskrig utvivlsom har virket stærkt hæmmende paa den videnskabelige økonomiske