Fredrich Neumeyer: Patentkarteller. Kooperativa bokförlag, Stockholm 1947, 310 sider. Sv. kr. 10,—.

I den foreliggende bog har forfatteren, der gennem en årrække har beskæftiget sig med de monopolproblemer, der knytter sig til et samarbejde om udnyttelsen af patenter, søgt at give en redegørelse herfor af mere generel karakter.

Den ret, et patent giver til at forbyde andre at fremstille det patenterede produkt eller at udøve den patenterede metode, gør det i hvert fald inden for den større industri nødvendigt at træffe aftaler med patentindehavere udnyttelse af patenter, sædvanligvis betaling af licens.

Den almindelige licenskontrakt, der for et konkret patent blot er en aftale om betaling for retten til at udnytte patentet, kan dog ikke regnes som kartelaftale, idet den ikke udvider det gennem patentet skabte monopol. For at der skal være tale om et kartel, må der efter forfatterens opfattelse være tale om et samarbejde mellem uafhængige virksomheder det formål gennem samling, bytte eller anden udnyttelse af patentrettigheder i fællesskab at beherske markedet.

Denne definition fastholdes dog ikke helt, idet der i den senere gennemgang er givet en række eksempler på offentlige og for øvrigt også private patentkarteller, hvis formål ikke kan siges at være at beherske markedet i almindelig forstand, men derimod at sikre, at patenterne udnyttes friest muligt. Forfatteren lægger stor vægt på generelle aftaler patentudveksling, og disse tilstræber altid en beherskelse af markedet. Som eksempel herpå nævnes den amerikanske automobilindustri, hvor større konkurrence og muligheder for tekniske fremskridt fremmes, ved at patentrettighederne stilles til rådighed for hele branchen.

Det, der adskiller patentkartellet fra det almindelige er at patentet medfører, at aftalen ikke som almindelige kartelaftaler kan ophæves, uden at den part, som har fået ret til udnyttelse af patentet, må ophøre hermed. af at udtræde af et samarbejde patenter er derfor langt alvorligere ved udtræden af et almindeligt kartel. Partentkartellet danner derfor en övergångsform på den ene side de aftaler, er sluttet mellem indbyrdes uafhængige og på den anden side truster, de samarbejdende virksomheder er knyttet fast og varigt til hinanden gennem fælles ejere.

Patentkartellerne har efter forfatterens opfattelse stor udbredelse, især i det internationale samarbejde. Dette har sin årsag i, at patenterne gennem internationale aftaler er sikret ensartet retsbeskyttelse de fleste lande.

Forfatteren gennemgår måske vel detailleret patentkartellerne inden for den amerikanske flaskeindustri og de internationale patentkarler kemikalier og plastics m. v. Disse forhold har været fremdraget og undersøgt i U.S.A.

Det er karakteristisk, at en ganske overvejende af det materiale, der findes om patentkarteller hidrører fra U.S.A. Dette må imidlertid ses på baggrund af, at antitrustlovgivningen dette land er over 50 år gammel, det må skyldes den dualisme, der ligger at man i U.S.A. på den ene side bekæmper og aftaler, der begrænser konkurrencen, medens man på den anden side uddeler monopoler i form af patenter. Dette forhold har sikkert medført, at en række kartelaftaler er søgt gjort lovlige ved at tilknyttes

Den almindeligste kartelform ved patentkarteller at være markedsdelingsaftalen. kartelform er især fremherskende blandt de internationale aftaler, men gennemføres inden for det enkelte land, ved at karteldeltagerne undlader at fremstille de samme varetyper. Således omtales, hvorledes de fabrikker, der fik licens af patentkartellet inden for den amerikanske flaskeindustri, blev forpligtet til kun at fremstille ganske bestemte flasketyper (f. eks. mælkeflasker, brune medicinflasker, el. lign.).

En opdeling af makederne er i forvejen almindeligved internationale kartelaftaler, og hvor der er tale om patentkarteller, er aftalernetilmed af lovgivningen. Dette giver mulighed for at opbygge et kartel, der giver sine deltagere fordelen ved at kunne udnytte hinandens patenter, og som på forhåndumuliggør

håndumuliggørkonkurrence fra udenforstående.Deltagerne
således et sikkert
monopol i deres respektive områder.

Patentkartellerne omfatter ofte betydelig mere end de patenter, der danner deres grundlag. Man ser f. eks., at licens kun gives, såfremt licenstageren samtidig forpligter sig til at aftage upatenterede varer. En anden fremgangsmåde er, at licenstager forpligtes til at anerkende patenthaverens måske tvivlsomme på områder, der slet ikke berøres af selve patentet, og en ikke ualmindeligt forekommende bestemmelse er, at alle licenstageres af patentet skal overdrages patenthaveren.

Denne sidste klausul fandtes bl. a. i den amerikanske flaskeindustris licensaftaler og gjorde licenstagerne uinteresserede i selv at forbedre produktionsmetoderne. Den kompletteredes med, at patenskartellet, når der fremkom en opfindelse, der kunne ventes få betydning, så at sige spandt denne ind i et net af patenter, der dækkede alle tænkelige forbedringer til den nye opfindelse.

Sådanne fremgangsmåder synes ikke til gavn for det tekniske fremskridt, men det er da heller ikke nær altid, patentkartellernes virksomhed har haft denne virkning. I mange er der truffet generel aftale om gensidig udveksling af patenter (ofte udvidet med udveksling af andre tekniske hemmeligheder, m. v.). Ved en sådan aftale sparer samarbejdet deltagerne for store udgifter forskning og de tekniske fremskridt kommer hurtigt alle aftaledeltagerne til gode. Denne form for aftaler har haft stor betydning for den kemiske industri, hvor de internationale patentkarteller i høj grad hviler dette grundlag, og forfatteren påpeger, at denne positive virkning af patentkartellerne må undervurderes.

Det offentlige har — når bortses fra Tyskland normalt betragtet karteller af enhver art med skepsis; men der nævnes en række tilfælde hovedsagelig inden for de militære industrier, hvor selv i U. S. A. det offentlige har støttet patentkarteller og deltaget i sådanne

Det mest kendte eksempel på statslige patentkarteller den offentlige administration af alle patenter vedrørende atomenergi. Hvor opfindelserne inden for dette område ikke hemmeligholdes af militære grunde, sttilles de til rådighed for alle. Endvidere nævnes den offentlige administration af de tyske patenter og efter krigen, men dette forhold vel nærmest betragtes som en likvidation de pågældende rettigheder.

For de skandinaviske landes vedkommende er forekomsten af patentkarteller ikke nær så hyppig som i de store industrinationer. Forfatteren således i et kapitel om patentkarteller Sverige kun få tilfælde. Dog er en række mindre lande med en lempelig monopollovgivning som Svejts, Liechtenstein og Luxembourg ret hyppigt hjemsted for internationale af enhver art.

I en genemgang af de forskelige landes lovgivning patentkarteller fremhæves, at denne i store træk er den samme som den almindelige monopol- og kartellovgivning. Forfatteren påpeger, at de foranstaltninger, der findes mod patentmisbrug i selve patentlovgivningen, er få og i det væsentligste sig til at sikre, at patenterne bliver udøvede.

Ganske vist åbner de internationale patentkonventioner for de enkelte stater til at gribe ind i videre omfang for at hindre patentmisbrug. Sådanne indgreb er imidlertid altid foretaget med hjemmel i monopollovgivningen. denne lovgivning har kun i få tilfælde taget det for patenter gældende monopol i betragtning. Dog er der i den kanadiske trustlov indeholdt en bestemmelse om, at patenter (og varemærker) inddrages ved dom i tilfælde af misbrug.

Patentlovene indeholder ganske vist som regel bestemmelser mod misbrug. Disse bestemmelser dog affattet ret programmatisk, og de er meget sjældent blevet bragt til anvendelse. dansk bestemmelse om ekspropriation så vidt vides aldrig blevet anvendt).

Hvad der yderligere vanskeligør det offentligessikringsforanstaltninger patentmisbrug,er internationale karakter.På punkt refererer forfatteren til statutterne for den internatioale handelsorganisation(ITO), indeholder en række ret detaillerede bestemmelser om bekæmpelse af internationale karteller, men han kommer

dog ikke nærmere ind på disse bestemmelsers
mulighed for at blive ført ud i livet.

Bogen er meget udførligt forsynet med kildehenvisninger indeholder eksempler på overenskomster bl. a. United Shoe Machinery Co.'s standardoverenskomst for udlejning af skotøjsmaskiner i Sverige. Desuden indeholder oversigter over en række internationale (også enkelte med dansk deltagelse).

Selv om en del af de af forfatteren fremførte vil kunne genfindes i andre om karteller i almindelighed, må man erkende, at patentrettighedernes betydning karteldannelsen hidtil har været stærkt undervurderet i Skandinavien. Den foreliggende bog vil derfor ikke kunne undgå få betydning, og den vil være en værdifuld for den, der interesserer sig for industriens markedspolitik.