J. Tinbergen: »Økonometri«, Ejnar Munksgaard, 1948. 194 sider. Pris: 15 kr.

Som en af kontinentets tre store i økonometrien Tinbergen forhåbentlig ingen præsentation. det er på sin plads at præsentere lille bog. Det er nyttigt at vide, at den existerer.

Forf. karakteriserer i forordet selv træffende bogen som en »rejsefører bestemt for den, som ønsker at danne sig et indtryk av dette fagområde«.Det træffende, fordi læsere uden kendskabtil dens forskningsmetode, problemer og — trods alt — resultatet, netop med denne lille bog vil få chance for at »danne

sig et indtryk av dette fagområde«. Naturligvis kan det på mindre end 200 — og tilmed små — sider ikke blive andet end et vagt indtryk. Men dog en del.

Bogen er inddelt i tre afsnit: et kort indledende derefter et afsnit om økonometriske og sluttelig et afsnit om de resultater, økonometrien til dato er i stand til at opvise.

Det indledende afsnit forklarer lidt om, hvad økonometri er. Klogeligt gør forf. ikke noget nummer ud af at forsøge at give en definition af »økonometri«. Det ville have været spildt arbejde cfr. de engang så udbredte forsøg på ai definere »statistik«, »nationaløkonomi« etc. Derimod forf. indledningsvis i ret almindelige at placere og begrunde økonometrien. er træffende bemærkninger i dette afsnit, men det er en »indledning«.

I næste afsnit gennemgås en række arbejdsmetoder, økonometrien har taget i anvendelse. og dynamiske teorier belyses, ligesom i almindelighed en række problemer i forbindelse med opstillingen af hypoteser berøres fra opstillingen af, hvad man kunne kalde partielle hypoteser — hypoteser for enkelte som f. ex. efterspørgselsrelationer til totale »fuldstændige systemer«. Ved overgangen til de makroøkonomiske problemer antydes det i moderne forskning under navnet »summationsproblemet« kendte spørgsmål, som i verbal form omtrent ville lyde: I hvilket omfang man fra en viden om en enkelt sektor i samfundet slutte noget om hele samfundet?

En ganske kort paragraf udtrykker — synes jeg — den økonomiske politiks mål på en særdeles og instruktiv måde: »Konjunkturpolitikkens er at påvirke det økonomiske systems — f. ex. verdensøkonomiens — struktur således, at stabiliteten blir så stor som mulig, m. a. o. at dæmpningsgraden blir så stor som mulig, udtrykt i noget mere dagligdags, men måske mere anskuelige vendinger: man må lære at kvæle svingningerne i fødselen, og helst ikke ved mere eller mindre tilfældige indgreb, men systematisk, d. v. s. ved forandring av strukturen.« Og videre: »Man kan imidlertid ikke isolere dette problem fra den almindelige politiks øvrige målsætning, kravet om at nå et så højt gennemsnitligt velstandsnivå som muligt. Dersom det skulle vise sig, at en større stabilitet alene kunne nås på bekostning av en lavere gennemsnitlig velstand, ville man bli nødt til at træffe et valg.«

Efter problemerne omkring hypoteser kommer behandling af verifikationsprocessen. Der gives herunder en ret udførlig gennemgang af hele den ældre Harvardskoles arbejde med bestemmelsen af de enkelte komponenter i tidsrækker. og multipel korrelation berøres, ligesom også lidt mere rafineret teknik antydes — f. ex. Frisch's knippekort-teknik. Det moderne approach« omtales, men meget kort.

Sidste afsnit resumerer en række resultater fra økonometrisk forskning. Det er et ret eensidigt idet der især refereres hollandske undersøgelser. En række efterspørgsels- og udbudsundersøgelser kort. Der afsluttes nogle makromodeller.

Indenfor de små rammer, der er givet og med den beskedne målsætning, Tinbergen stiller sig, kan man naturligvis ikke nå alverden. Man må således ikke forledes til at tro, at man får stor økonometrisk viden på grundlag af denne bog — dertil er emnet for omfangsrigt og kompliceret. Men man får en god »rejsefører«. Fra tidligere arbejder vil forf.s evne til enkelt og klart og uden derfor at slække på kravene at fremstille selv komplicerede forhold være velkendt. Et exempel, iøvrigt vil være et godt supplement til denne bog er artiklen i Ekonomisk Tidsskrift 1947, »The Use of Correlation Analysis in Econometric Research«.

Det foreliggende arbejde kræver ikke store forkundskaber. Da der i Danmark findes økonomisk kredse, som — ofte gørende dyd af nødvendigheden — ikke kan fordrage matematik, må det vist være på sin plads at fortælle, at denne bog let kan læses på grundlag af en mellemskoleexamen plus lidt elementær viden om økonomisk teori.

Man kan indvende, at bogen både i sin gennemgang arbejdsteknik og resultater ikke går væsentlig længere end til 1939. Denne indvending forf. falder dog til jorden, for så vidt som det viser sig, at bogens originale udgave er udkommet i 1941 (på hollandsk). Men de forhåbentlig talrige læsere bør dog have in mente, at der er sket en masse siden da.

Når et så stort emne skal presses ned i en
lille og tilmed populær bog, er det klart, at umådeligmange

deligmangeproblemer — hvis de overhovedet berøres — får en meget knap behandling. Det ligger i sagens natur. Men det synes rigtignok at være for knapt, når korrelationsanalysen behandlespå sider, da ikke at nævne, at der findes både positiv og negativ korrelation. Flere steder synes man fremstillingen bliver utilladeligkort. side 107 opstilles således 4 krav til økonomisk teori, som må være opfyldt for at konklusioner kan drages; der kræves bl. a. plausibilitet (»et solidt grundlag«). Men hvad er det? Der er tidligere krævet, at teorien ikke må modsiges af de givne data, men hvordan afgør man da plausibiliteten?

Det må ligeledes være berettiget at indvende, at når der er tale om en »rejsefører«, som samtidig skulle give blod på tanden, så er det meget uheldigt, når litteraturhenvisningerne ikke er centrale og fyldige. Det er de ikke. Den kreds af mennesker, Tinbergen i denne bog henvender sig til, må siges at være folk, som ikke ved noget — eller i hvert fald kun lidt — om økonometri. Og for dem er bogen også særdeles heldig. Men de vil ikke få nogen særlig vejledning i yderligere litteratur, når der blot står »Herom henviser vi til Ezekiel's bog« (det drejer sig sandsynligvis om »Methods of Correlation Analysis«) eller når det hedder »Der må henvises til litteraturen«. Det kan vel i hvert fald næppe være de (for fleres ikke i dag særlig centrale) ni bøger, som anføres til slut.

Bogen er oversat fra hollandsk af undervisningsassistent, polit. Sven Danø. Han har gjort interesserede i Danmark en god tjeneste ved at give dem lejlighed til at mødes med en af tidens førende økonometrikere. Og han har gjort de ikke interesserede en tjeneste derved, at de nu har fået en enestående chance for at blive interesserede. For den kreds af mennesker, som kan få blodet i kog over sprogrensningsspørgsmål, bogen også anbefalet oversætteren finder en dynamisk analyse lader foretagere have en »vinst« o. s. v. Det ville være et irrelevant emne for ros og/eller dadel. I alle tilfælde er der grund til at takke oversætteren.

Og forfatteren ikke at forglemme. Han har
skrevet en meget anbefalelsesværdig bog.