FOR at forstaa den økonomiske Udvikling i Island under og efter den
sidste Verdenskrig er det nødvendigt at tage et Overblik over Landets
økonomiske Kaar lige før Krigen.

I de sidste Aar før Verdenskrigen kan den økonomiske Situation i Island i store Træk karakteriseres ved følgende: En betydelig Knaphed paa udenlandske som havde sin naturlige Forklaring i en overvurderet Valuta; temmelig livlig Aktivitet med forholdsvis ringe Arbejdsløshed; betydelig trods høj Rente; stigende Prisniveau, der forværrede Valutasituationen, da man fastholdt de udenlandske Vekselkurser; Valutarestriktioner som dog ikke formaaede at forhindre en stadig Stigning i privat og offentlig Gæld til Udlandet, der hovedsagelig i England og Danmark, i de sidste Aar ogsaa i Sverige. Ved Krigens Udbrud blev den islandske Gæld til Udlandet anslaaet til ca. 100 Mill. isl. Kroner, hvad der maa anses som en meget stor Gældsbyrde for det islandske Samfund, da Mulighederne for et større Eksportoverskud under de daværende Omstændigheder forekom begrænsede. Nogle Maaneder Krigens Udbrud, i April 1939, blev de udenlandske Valutakurser hævet med 22 °/o, hvad der maatte ventes at være Bidrag til Løsning af de Vanskeligheder paa Udenrigshandelens Omraade, den overvurderede Valuta skabt. I Slutningen af Sommeren 1939 var Landets valutariske Stilling dog værre end nogensinde før, hvad der hovedsagelig skyldtes at Fangsten af Sommersild ved Nordisland havde slaaet Fejl, idet denne Fangst var en meget vigtig Faktor for Landets Eksport. Ved Krigens Udbrud derfor stor Pessimisme indenfor islandske Erhvervskredse.

2. Tiden under Krigen.

Krigens Udbrud kom dog hurtigt til at ændre det ovenfor optrukne Billede.Straks Krigens første Maaneder indtraadte der en stor Prisstigning paa de fleste islandske Eksportvarer. Disse er som bekendt næsten udelukkendeFiskeriprodukter, Fisk, Tran, Sildeolie og andre Sildeprodukter.Især Markedet for frossen Fisk, da Englænderne var villige til at købe al den Fisk de kunde faa fra Island til gode Priser. Derimod nærede man Bekymringer angaaende Mulighederne for Landets

Forsyning med nødvendige Importvarer, da Forbindelsen med Europas Fastland, hvorfra over 2/s Dele af Importen kom før Krigen, nu blev stærkt truet. Dette søgte man at bøde paa ved at forøge Handelen med Amerika, og straks ved Krigens Udbrud blev det bestemt at det islandske Dampskibsselskab »Eimskipafélag Islands« skulde optage en fast Ruteforbindelsevestpaa, man havde gjort under den forrige Verdenskrig.

Den 10. Maj 1940 blev Landet besat af engelske Tropper, og nu blev Handelsforbindelsen med Europas Fastland efterhaanden helt afskaaret. For Eksportens Vedkommende kom dette ikke til at volde større Besværligheder, Englands næsten übegrænsede Importbehov erstattede Tabet af Markeder for Eksportvarer. Derimod kunde det ikke undgaas, at den Nedgang i Importen, som maatte blive Følgen af den afbrudte Forbindelse med Fastlandet samt Krigstilstanden iøvrigt, kom til at bringe i hvert Fald midlertidige Forstyrrelser indenfor Landets Erhvervsliv. I Aaret 1940 standsede praktisk talt al Byggevirksomhed. Denne havde før Krigen været livlig trods Valutavanskelighederne, og det samme har sikkert været Tilfældet for anden Investeringsvirksomhed. Den som Følge heraf truende Arbejdsløshed i de større Byer, blev dog hurtigt afhjulpet derved, at Besættelsesmagten havde stort Behov for Arbejdskraft. Den i Vinteren 1939^—40 forholdsvis betydelige Arbejdsløshed forvandledes derfor under Sommeren 1940 til Mangel paa Arbejdskraft.

I Sommeren 1941 indgik den islandske Regering Overenskomst med det dengang neutrale U.S.A. om at overtage Landets Forsvar, og den 7. Juli 1941 blev amerikanske Tropper landsat i Reykjavik. Med den amerikanske som betød en Indstrømning af Dollarvaluta, fik Forsyningsproblemet Løsning» bortset fra Transportvanskeligheder, som naturligvis sig gældende i større eller mindre Grad under hele Krigen.

I korte Træk kan Krigens Virkninger paa den islandske Økonomi beskrives følgende: Under den engelske Besættelse var der et stort Overskud Handelsbalancen, grundet de høje Eksportpriser paa den ene Side og begrænset Import paa den anden Side. Efter at U.S.A. havde overtaget Forsvar, ændredes dette Forhold, da Importen nu forøgedes væsentlig, saaledes at der allerede i 1942 var et større Underskud paa Handelsbalancen, kan følgende Tal meddeles om den islandske Handelsbalance Aarene 1940^—45 (i Mill. isl. Kr.h

Disse Tal giver dog ikke et rigtigt Billede af den totale Betalingsbalances Udvikling i disse Aar, som under hele Krigen sikkert har været ret »gunstig«, der naturligvis skyldtes de fremmede Troppers Udgifter i Landet til Køb af Arbejdskraft o. s. v. Paa Grund af mangelfuld Statistik er det ikke muligt at give fuldstændige Oplysninger herom, men de islandske Bankers i Udlandet turde dog i Hovedtræk tilkendegive Udviklingen Landets Status udadtil. Følgende Tal belyser Bankernes Tilgodehavender Ult. Dec. i Aarene 1939_—1945 (i Mill. isl. Kr.

Sit Højdepunkt naaede Bankernes udenlandske Tilgodehavender i Juni
1945, da de beløb sig til 582 Mill. isl. Kr. Man vil saaledes se, at Landets
Fortjeneste ved Krigen regnet i Penge har været meget stor.

Hvad Priser og Lønninger angik, da var Udviklingen her under hele Krigsperioden ret inflatorisk, trods de konstante Valutakurser og temmelig rigelig Vareforsyning næsten hele Tiden. Hertil bidrog mange Momenter,, men det vigtigste har sikkert været de indeksregulerede Lønninger. Allerede i Begyndelsen af Aaret 1941 opnaaede de fleste Fagforeninger Overenskomsterom Forhøjelse af Indeks for Leveomkostningerne fuldtud skulde dækkes ved Løntillæg, men hertil kom i de følgende Aar betydelige Forhøjelseraf Yderligere kan nævnes, at man ved Fastsættelse af Priser paa Landbrugsprodukter i Krigens Løb kom til at følge det Princip at Landmændene skulde have en lignende Løn for deres Arbejde som ufaglærteArbejdere Byerne. Naar disse fik gennemført en Lønforhøjelse, forhøjedesderfor Priser automatisk, hvad der bevirkedeForhøjelse Leveomkostninger, hvorved Arbejdslønnen igen forhøjedes o. s. v. Man fik herved den mest fuldendte Svikmølle med skiftevis Forhøjelseaf og Priser. Da man holdt Valutakurserne faste, maatte dette gaa ud over Eksporterhvervene, og da man indsaa, at en Fortsættelse af den inflatoriske Udvikling maatte standse Eksporten, kom man ind paa at holde de vigtigste Landbrugsvarers Priser nede ved at yde Subsidier fra Statskassen, dækket ved forhøjede Skatter. Disse Foranstaltninger formaaededog at hindre den inflatoriske Udvikling. Indekset for Leveomkostningerviser næsten uafbrudt Stigning under hele Krigen, selvom den var noget svagere i de sidste Krigsaar. Følgende Tal, der viser Indeks

for Leveomkostninger i December Maaned i Aarene 1939—45, belyser Udviklingen(Jan
—Marts 1939 = 100):

De største Prisstigninger fandt Sted i Aaret 1942, hvad der væsentligst skyldtes betydelige Lønforhøjelser i dette Aar. I det næste Aar lykkedes det at faa Priserne noget ned igen, grundet adskillige Foranstaltninger, der blev truffet i saa Henseende, hvoriblandt skærpet Priskontrol og de ovenfor Subsidier til Produktion af nogle Landbrugsvarer. Endvidere sænkede man Prisen paa nogle forbrugsvigtige Importvarer ved Tilskud fra Statskassen. I Juli 1943 var Indeks for Leveomkostninger nede paa 245 mod 272 i Dec. 1942, men i den sidste Del af Aaret 1943 begyndte Pristallet at stige igen, og steg siden langsomt, men næsten uafbrudt indtil Krigens Slutning.

Da de indenlandske Priser var steget betydeligt stærkere end i de Lande Island under Krigen hovedsagelig handlede med, d. v. s. England og U.S.A., maatte dette skabe stor Efterspørgsel efter fremmed Valuta. Men da man under hele Krigen var nødt til at begrænse Importen temmelig stærkt paa Grund af Mange! paa Tonnage, vedblev de islandske Banker trods dette Forhold at forøge deres Beholdning af fremmede Tilgodehavender som foran anfart V&A T^rr^c Cl„+T,;~rv W- -i~~ „i,„„„„,4„i.~ c;*..„*:„_ :yi j i Overensstemmelse med det ovenfor anførte i korte Træk beskrives ved følgende: Den valutariske Situation var meget gunstig, idet de udenlandske Tilgodehavender beløb sig til 600 Mill. isl. Kroner mod en Gæld paa 100 Mill. ved Krigens Begyndelse. Heroverfor maa det dog erindres, at Produktionsapparatet blevet betydeligt forringet under Krigen, saa at de forøgede Valutabeholdninger ingenlunde kom til at betyde en tilsvarende Forøgelse i den reale Nationalformue. Den islandske Flaade maatte under hele Krigsperioden sejle i Krigsfarvande, saaledes at svære Tab baade hvad angik Menneskeliv og Tonnage ikke kunde undgaas. En betydelig Del af de udenlandske Tilgodehavender maatte derfor nødvendigvis gaa til Reparation Fornyelse af Produktionsapparatet, især Handels- og Fiskerflaaden.

Foruden den tiltrængte Genopbygning af Flaaden, var der indtruffet betydeligeStrukturændringer
Islands Erhvervsliv, som maatte

kræve Nyinvesteringer af betydeligt Omfang, saa snart der var materielle Forudsætninger herfor. Som Eksempel paa disse Strukturændringer kan nævnes den store Vandring fra Land til By, der havde fundet Sted under Krigen. Navnlig var denne Vandring sket til Reykjavik og Omegn, hvor de fremmede Tropper især var koncentreret og havde skabt store Arbejdsmuligheder.Selv det var lykkedes at bygge forbavsende meget i de sidste Krigsaar, herskede der stor Bolignød i alle de større Byer, især Reykjavik. Hvis denne Bolignød skulde afhjælpes, krævedes der store Ininvesteringer,som øve stærkt Tryk paa Valutabalancen, da indenlandskeByggematerialer det store og hele savnes. De Forskydninger i Markedsforhold o. s. v. som Krigen og dens Eftervirkninger havde foraarsaget,krævede Omlægning paa mange Punkter indenfor Islands Erhvervsliv, og Omlægningen nødvendiggjorde betydelige Investeringer.

Alt i alt var der saaledes stærkt Behov for omfangsrige Investeringer, og disse krævede nødvendigvis stort Forbrug af udenlandsk Valuta. Endvidere de store Investeringsprojekter have udprægede inflatoriske Virkninger. Disse Forhold giver uden Tvivl Forklaringen paa de Vanskeligheder valutarisk og andre Henseender man snart fik at føle efter Krigens Ophør, hvorom nærmere nedenfor.

Ved Krigens Ophør befandt Priser og Lønninger sig i stadig Stigning, da det ikke var lykkedes at standse den ovenfor beskrevne Løn^—Pris-Svikmølle. Grund af den store Pengerigelighed, der var skabt ved Bankernes af fremmed Valuta i Krigsaarene, var Rentens Niveau faldet betydeligt i Forhold til Førkrigsaarene, dog kom den islandske Nationalbanks, Diskonto aldrig under 4 °/o, imod 6—B6^—8 %, der var det almindelige før Krigen. Denne Pengerigelighed maatte naturligvis blandt andre Aarsager virke stimulerende paa Investeringen.

De offentlige Finanser var fra Balanceringssynspunktet set forbedrede under Krigens Forløb, da Skatteindtægterne var steget stærkt, men Udgiftssiden, hvad angik Investeringsformaal, paa den anden Side blev holdt i Tømme grundet Mangel paa Materialer. Den før Krigen ret betydelige var saaledes reduceret til übetydelige Beløb. De vigtigste Kommuner havde ogsaa i samme Tidsrum i betydelig Grad forbedret deres Status.

3. Efterkrigstiden.

1. Genopbygningen. Den islandske Handels- og Fiskerflaade var som. ovenforomtalt temmelig stærkt reduceret under Krigen, baade ved direkteKrigsskade manglende Vedligeholdelse, som bl. a. skyldtes Vanskelighederved fremskaffe nødvendige Materialer. En Fornyelse af Flaaden og anden Realkapital var derfor haardt tiltrængt. En Koalitionsregering,der dannet i Okt. 1944, hvori deltog det konservative Selvstændighedspartiog

stændighedspartiogLandets to Socialistpartier (det ene socialdemokratisk, det andet kommunistisk orienteret), havde ogsaa stillet Genopbygningen efter Krigen (eller »Nyskabelsen«, som det blev kaldt) op som sit Hovedprogram.I Hensigt blev 300 Mill, af de udenlandske Tilgodehavender baandlagt saaledes, at denne Valuta kun maatte benyttes til Køb af Skibe eller anden Realkapital, hvilke Dispositioner skulde godkendes af et offentligtNævn, havde Planlægning af »Nyskabelsen« til Opgave. Som naturligtlagde Hovedvægten paa Handels- og Fiskerflaadens Fornyelse. I de første 3 Aar efter Krigen blev Flaaden da ogsaa mere end fordoblet, regnet i Tons, og desuden væsentligt moderniseret.

Men desuden blev der foretaget betydelige Investeringer inden for Landets Især lagde man Vægt paa at udbygge de Industrier, der støttede paa Fiskeriet, hvoriblandt Sildefabrikker, Fryserier o. s. v. Man bevilgede ogsaa temmelig store Beløb til Udbygning af Landbrugets Maskinbestand o. s. v.

Foruden de Investeringer, der saaledes faldt direkte under »Nyskabelses«programmet, der i Aarene efter Krigen meget livlig Investeringsvirksomhed andre Omraader, især var der stor Byggevirksomhed. Denne store Investeringsvirksomhed tillige med den inflatoriske' Udvikling — som vistnok stod i nær Forbindelse med Investeringen— maatte i Løbet af kort Tid gøre et stort Indhug i Valutareserverne og saaledes skabe Vanskeligheder Udenrigshandelens Omraade, hvorom noget nærmere nedenfor.

2. Løn- og Prisudviklingen. Som foran nævnt havde Prisudviklingen i Islandværet inflatorisk under Krigsaarene. Den 1. Juli 1945 var Indeks for Leveomkostninger saaledes oppe paa 275 (Jan.^—Marts 1939 = 100), og ved Aarets Slutning var det endnu steget til 285. I December 1946 var man oppp naa 306 og i December 1047 oppe paa 328. Friserne blev saaledes ved med at stige, til Trods for at man udbetalte stadig voksende Beløb ud af Statskassen for at holde Priserne paa nogle yigtige Forbrugsartikler nede. Denne Prisudvikling kan hovedsagelig forklares ved to Ting. For det første maatte det ovenfor beskrevne System med indeksregulerede Lønninger og Priser paa Landbrugsprodukter naturligvis virke stærkt inflatorisk. For det andet maatte den store Efterspørgsel efter Arbejdskraft, der stadig blev opretholdt ved den livlige Investeringsvirksomhed, udøve et stærkt Tryk i Retning af højere Lønninger. Den politiske Udvikling i Slutningen af Aaret 1946 og næste Aar bidrog ogsaa til at forstærke Tendenserne til Stigning af Lønninger og Priser. Mens den føromtalte Koalitionsregering bestaaende af Selvstændighedspartiet og de to Socialistpartier bestod, førte Fagforeningernei store og hele en tilbageholdende Politik angaaende Krav om Lønforhøjelser, saaledes at i Tidsrummet fra Okt. 1944 (da denne Regeringdannedes) Sept. 1946 steg Pristallet kun fra 271 til 294. Men i

Begyndelsen af Okt. 1946 meldte det kommunistisk orienterede »Folkets socialistiske Enhedsparti« sig ud af Regeringen grundet Uenighed om en Overenskomst med U.S.A. vedrørende Ret til Afbenyttelse af islandske Flyvepladser. Enhedspartiet dominerede dengang de islandske FagforeningersForbund Islands« og denne Magtstilling benyttede Partiet sig hurtigt af i sin Kamp for at vanskeliggøre Regeringens Bestræbelserfor hæmme den inflatoriske Udvikling. I Foraaret 1947 strejkede mange af de vigtigste af de af Enhedspartiet dominerede Fagforeninger, og fik gennemtrumfet nogen Lønforhøjelse. Disse Lønforhøjelser forhøjede saa automatisk Priserne paa Landbrugsprodukter, hvorved Indekstallet steg, hvorpaa Lønningerne steg igen o. s. v.

Det kunde ikke undgaas at det forhøjede Omkostningsniveau i Indlandet maatte forvolde Eksporterhvervene svære Vanskeligheder, da man stadig holdt faste Valutakurser. Allerede under Krigen var man kommet ind paa at yde Eksportpræmier især til Udførsel af Landbrugsprodukter, men denne Eksport blev haardt ramt af den afbrudte Forbindelse med Europas Fastland. I Aarene 1947 og 1948 har Staten desuden maattet garantere Mindstepriser paa vigtige Fiskeriprodukter for at undgaa Standsning af Eksporten, hvad der kom til at betyde Udgift for Statskassen der beløb sig til op i mod en Snes Mill. Kr. Da Financieringen af Statens store Udgifter til at holde Priserne nede samt til Eksportpræmier voldte store Vanskeligheder, det for nødvendigt at gribe til mere drastiske Midler end hidtil for at standse »Svikmøllen«. Ved en Lov, vedtaget i Altinget i Dec. 1947, blev det saaledes bestemt, at fremefter skulde Indeks for udbetalt Løn ikke være højere end 300, uanset Indekstallet for Leveomkostninger. Landbrugsprodukter, Husleje, Handelsavancer m. m. skulde nedsættes i samme Forhold. Ved disse Foranstaltninger lykkedes det dog kun at sænke Pristallet fra 328 i Dec. 1947 til 319 i Jan. 1948. Siden har der været svag Stigning i Pristallet, som i Marts 1949 udgjorde 328. Fra Fagforeningskredse der kraftige Protester mod de foran nævnte Foranstaltninger, men endnu er det ikke kommet til større Strejker, der har ført til Lønforhøjelser.

3. Udenrigshandel, Valutaforhold. Som foran nævnt havde Islændingene under Krigen opsamlet op imod 600 Kroner i udenlandske Tilgodehavender.Denne Valutabeholdning kom dog ikke til at blive af varig Karakter. De udenlandske Tilgodehavender, der i Juni 1945 naaede sit Højdepunkt med 582 Mill. Kr., var ved Aarets Udgang sunket til 467 Mill., i Dec. 1947 til kun 38 Mill., paa hvilket Niveau de siden nogenlunde har holdt sig. At de fremmede Tilgodehavender saa hurtigt svandt ind, kan forklares ved følgende: For det første maatte Tilbagetrækningen af de fremmede Tropper betyde et stort Fald i Tilgangen af fremmed Valuta,

hvortil kom Prisfald paa adskillige vigtige Eksportvarer, især frossen Fisk. Eksportens Værdi forringedes ogsaa væsentligt derved, at Sildefangsten ved Nordisland har slaaet fejl de 4 sidste Somre i Træk eller fra 1945^—48 incl. For det andet maatte den store Investeringsvirksomhed baade direkte og indirekte medføre stort Forbrug af fremmed Valuta. Direkte ved de nødvendige Indkøb af Materialer, indirekte ved Investeringernes inflatoriskeVirkninger. det tredje maatte det høje indenlandske Pris- og Omkostningsniveaupaa ene Side og den førte Valutapolitik paa den anden Side virke ret ugunstigt paa Valutabalancen. Trods det stadigt stigende Omkostningsniveau holdt man de fremmede Valutakurser uændrede, hvorvedden Krone efterhaanden maatte blive stærkt overvurderet, saaledes at man ikke uden Handelsrestriktioner var i Stand til at opretholdeLigevægt Betalingsbalancen. Ganske vist havde man Importrestriktioner,men Myndigheder der udøvede Importkontrollen kunde ikke modstaa det Tryk, denne Overvurdering af den indenlandske Valuta maatte skabe, hvad angik Ansøgninger om Importbevillinger. Saaledes kom ikke alene Importen af Kapitalvarer til at stige stærkt efter Krigen, men ogsaa af Konsumvarer. Det stigende Omkostningsniveau maatte paa den anden Side virke ugunstigt paa Eksporten, selvom man som ovenfor beskrevetsøgte bøde herpaa ved at yde Eksportpræmier.

De ovenfor beskrevne Kendsgerninger maatte naturlig give sig Udslag i en ret ugunstig Handelsbalance, hvad der kan belyses ved følgende Tal, der viser Værdien i Mill. isl. Kroner af Landets Eksport og Import i Aarene 1946—48.

Allerede ved Midten af Aaret 1947 var Valutamangelen blevet følelig. Man maatte derfor til at skærpe Importrestriktionerne, dels direkte, dels ved en omfattende Investeringskontrol, som blev iværksat i Sommeren 1947, og endelig ved en temmelig streng Rationering af mange Varer. Saa underligt det lyder, havde der under Krigen ikke været nogen nævneværdig Rationering. Rationeringen har dog hidtil ikke været videre vellykket, og man har derfor faaet de velkendte Følgesvende til en Indkomststigning, der ikke balanceres ved tilsvarende Prisstigning: Varemangel, Køer, sort Børs eet.

4. Pengepolitik, Finanser. Som ovenfor nævnt kendetegnedes Laanemarkedeti
under Krigen ligesom i saa mange andre Lande ved stor
Banklikviditet og lavere Rente end hidtil kendt. Da Investeringsvirksomhedenalligevel

hedenalligevelvar forholdsvis ringe paa Grund af Mangel baade paa Arbejdskraft og Materialer, voksede Bankernes Udlaan i forholdsvis beskedentOmfang Krigen, saaledes at man især i de første Krigsaar havde det ejendommelige Forhold, at Bankernes Indlaan langt oversteg Udlaanene. Dette kan sikkert bl. a. forklares derved, at Bankerne holdt en højere Rente end svarende til hvad der vilde give Ligevægt paa Laanemarkedet,saaledes Laanevirksomheden i stigende Grad kom til at foregaaudenom En dansk Økonom vilde i denne Forbindelse sikkert spørge, hvorfor Bankerne saa ikke ved Salg af Obligationer støttede den ønskede Rente, men dertil er at svare, at det islandske Obligationsmarked har en meget ringe Udvikling, idet Publikum ikke er vant til at anbringe sine Midler paa den Maade. Enten indsætter man disse i en Bank eller Sparekasse, eller lægger dem paa Kistebunden, hvilket sidste uden Tvivl har været ret almindeligt under Krigen, bl. a. af Skattehensyn.

Da de store Investeringer efter Krigens Ophør saa blev iværksat, ndredes hurtigt. Fra Slutningen af Aaret 1945 til Slutningen af Aaret 1947 steg Bankernes samlede Udlaan (^incl. deres Beholdning af Obligationer) saaledes fra 389,6 Mill. Kr. til 744,8 Mill. At denne meget store Udvidelse af Bankernes Udlaansvirksomhed har haft ret forstærkende paa de inflatoriske Tendenser, turde være klart. I Begyndelsen Aaret 1948 forhøjede Bankerne Diskontoen af almindelige Veksler fra 5 til 6 %>, mens Rente af Indlaan paa Sparekassebog blev forhøjet 2 til 3V2 %. Trods denne Forhøjelse af Rentesatserne tillige med en skærpet Investeringskontrol, steg Bankernes Udlaan — med Undtagelse af Obligationsbeholdningerne, hvorom Oplysninger endnu ikke foreligger — fra 518 Mill. Kr. til 601 Mill. Kr. Denne Forøgelse i Bankernes Udlaan i Løbet af Aaret 1948, har sikkert for en væsentlig Del sin Forklaring i forøgede Udlaan til Staten.

Under Krigen var der i de fleste Aar betydeligt Overskud paa Statens Driftsbudget, idet Indtægterne og dermed Skatteprovenuet var i stadig Stigning at Udgifterne forøgedes tilsvarende. Statsgælden, der i 1940 beløb til 66 Mill. Kr., faldt i 1941 til 51 Mill. Kr. og udgjorde ved Udgangen af Aaret 1946 65,7 Mill, eller omtrent det samme Beløb som ved Krigens Begyndelse, hvad der reelt maatte betyde en væsentlig Lettelse af Gældsbyrden, den store Forringelse i Pengenes Værdi. Hertil kommer, at før Krigen var største Delen af Statsgælden paa udenlandske Hænder, mens ved Krigens Slutning der næsten kun var Tale' om indenlandsk Statsgæld.

I Aarene 1946^—48 er Statens Gæld paa den anden Side steget med omkring100 Kr. eller fra 66 Mill, til omkring 170 Mill. Denne Stigning i Statsgælden skyldes Vanskeligheden ved Finansieringen af de saakaldte »Dyrtidsudgifter«, hvormed menes de ovenfor omtalte Subsidier til Salg

og Produktion af Forbrugsartikler for at holde Indeks for Leveomkostningernede, Eksportpræmierne. Da man har kviet sig ved at paalægge tilstrækkelige Skatter til disse Udgifters Finansiering, har man løst Vanskelighedenved, Staten har overtrukket sin Konto hos Seddelbanken, hvad der i Betragtning af den økonomiske Situation iøvrigt har maattet virke forstærkende paa den inflatoriske Udvikling.

5. Den økonomiske Situation i Island i Dag. Den økonomiske Situation, som den tegner sig i Island i Dag, maa i mange Henseender forekomme ret ejendommelig. Der hersker akut Mangel paa fremmed Valuta, skarp Rationering af Konsumvarer og Investeringskontrol, Varemangel, Køer og sort Børs, baade hvad angaar fremmed Valuta og Varer. Dette maa vække nogen Forundring i Betragtning af, at det under Krigen var lykkedes Islændingene at befri sig for deres udenlandske Gæld og efter Krigen at forny og modernisere deres Fiskerflaade og Fiskeindustri, med det Resultat, i Aaret 1948 udgjorde Eksportens Værdi næsten 400 Mill. Kr. eller op imod det syvdobbelte af, hvad den udgjorde i de bedste Aar før Krigen. Derimod kommer naturligvis en Stigning i Importpriserne paa omtrent det tredobbelte, men alligevel skulde Valutatilgangen, maalt i reelle Værdier, være omtrent det dobbelte af, hvad den var før Krigen.

Dette tilsyneladende Paradoks har sikkert hovedsagelig sin Forklaring i to Ting. For det første den overvurderede Valuta, der har skabt en unormalt Efterspørgsel efter fremmed Valuta, men for det andet de i Forhold Nationalindkomsten overordentlig store Investeringsprojekter. Paa Grund af, at den økonomiske Statistik i Island er ret mangelfuld, savnes der paalidelige Tal til Belysning af, hvorledes Nationalindtægten fordeles mellem Konsum og Investering. Ifølge de paalideligste foreliggende Kilder kan det dog formodes, at Investeringen i det sidste Par Aar har udgjort ikke mindre end 40 °/o af Nationalindkomstens netto, hvad der sikkert er et højere Tal end man kender fra noget andet Land. Importen af Konsumvarer en snæver Betydning) er skaaret saa stærkt ned, at den i 1948 udgjorde 22 % af den samlede Import. Da den frivillige Opsparingskvote for Tiden maa antages at være meget lav, turde det inflatoriske Pres være indlysende.

Den store Investeringsvirksomhed, som man udfra ønsket om nogenlunderegulerede Forhold maa have Lov til at betegne som Overinvestering, maa forundre i Betragtning af de islandske Bankers høje officielleDiskonto 6 °/o) og omfattende offentlig Investeringskontrol. Men Forklaringen ligger i de særlige lokalpolitiske Forhold i Island. Man maa antage, at grundet disse lokalpolitiske Forhold er Investeringslysten en stærkt stigende Funktion af Indkomsten. Naar Folk faar flere Penge i Hænde og Arbejdsmulighederne forøges i de større Byer, og begge Dele

skete straks fra Krigens Begyndelse, begynder der en større Vandring fra Landkommunerne og de mindre Fiskepladser, hvor Forholdene stadig er primitive, til de større Byer, hvor man nyder moderne Bekvemmeligheder. Dette skaber et større Behov for forøget Byggeri i Byerne. Som Eksempel kan nævnes, at i Aarene 1940^—1947 steg Reykjaviks Indbyggerantal fra 38,000 til 52,000, eller med en Trediedel. Paa den anden Side fremkommerder naar der er Pengerigelighed meget stærke Krav om betydeligeoffentlige i de tyndt befolkede Distrikter rundt om i Landet. Man vil have Elektricitetsværker, Havneanlæg, Veje o. s. v. Paa Grund af den meget tynde Befolkning og det vanskelige Terræn bliver saadanne Investeringersom meget kostbare, men politisk er Kravene sædvanlig saa stærke, at de ikke kan afvises. Som Regel finansieres disse Investeringersaaledes, Kommunerne optager Laan med en ret lav Rente og med Statsgaranti. Den af de lokale Kommuner førte Politik har saaledes været en vigtig Impuls til den omtalte Overinvestering. Ved de særlige Rentevilkaardisse nyder, bl. a. ofte ved særlig Lovgivning, bliver den ellers temmelig høje almindelige Rentefod ineffektiv i den Henseende at bremse Investeringerne. Under Krigen vedtog man ogsaa i Altinget særligLovgivning vidtgaaende Støtte af Boligbyggeri, baade i Form af særliglav og Statsgarantier. Heri turde ligeledes ligge en vigtig Forklaringaf med de store økonomiske Vanskeligheder den som ovenfor beskrevet har medført.