SKATTERNES INDFLYDELSE PÅ EJENDOMSPRISERNE

SIDEN 1932 er der tilgået Over-Skyldrådet og Statens Ligningsdirektorat
indberetning om alle tinglyste ejendomsoverdragelser, og på grundlag
af de indberetninger, der angår salg i almindelig fri handel er der foretaget
opgørelse af salgspriserne for de forskellige ejendomsgrupper og vurderingssummerne
de solgte ejendomme for at belyse vurderingsniveauets forhold
handelsværdien indenfor de forskellige vurderingsområder til kontrol
vurderingens ligelighed.

For de større vurderingsområder, de fleste amtsskyldkredse og de større byskyldkredse vil allerede et enkelt års salg give tilstrækkeligt materiale til en nogenlunde sikker belysning af disse forhold, men går man ned til mindre vurderingsområder — de enkelte vurderingskredse indenfor en amtsskyldkreds, til de enkelte kommuner, er salgenes antal så ringe, at man kun ved at sammenfatte salgene for flere år under samtidig hensyntagen til stedfundne forskydninger i priser og vurderinger kan få tilstrækkeligt grundlag en sådan undersøgelse, men erfaringen viser iøvrigt, at selv et ret begrænset salg af de mere fremherskende ejendomstyper sædvanligvis giver ret god vejledning, antagelig fordi det enkelte salg i almindelighed sker på grundlag af en række købstilbud, ligesom køberen i forvejen har set på flere tilsvarende ejendomme og forhandlet om priserne, således at hver enkelt kan betragte» Sum ie^ulLaxueii af en række iiibuds- og efterspørgselspriser.

En sådan sammenfattende opgørelse er for de enkelte landkommuner foretaget for årene 1932 til 1939 for landejendomme, der — med udeladelse af gårde over 12 tdr. hartkorn — er opdelt i almindelige bøndergårde med I—l21_—12 tdr. hartkorn og landbrugshuse med mindst 1 hektar jord.

I disse 8 år har prisniveauet for landbrugsejendomme været ret konstant. Den usikkerhed, der kunne knytte sig til forskellig tidsfordeling af salgene i de enkelte kommuner, kan derfor ikke antages at have nævneværdig betydning,og forskydning i de solgte ejendommes art, som stærkere prisbevægelserkan anledning til, kan heller ikke have gjort sig gældende i større omfang. Ved sammenfatningen er salgene for årene 1932^—35 med henblik på benyttelsen til vejledning og kontrollen med 8. alm. vurdering henført til prisniveauet i 1936 efter den gennemsnitlige prisbevægelse for hele landet aflæst efter den stedfundne forskydning i forskellen mellem salgspriserneog

priserneogvurderingen i 1932 for de solgte ejendomme, medens vurderingen for de solgte ejendomme er henført til vurderingsniveauet i 1936 efter den i hver enkelt kommune stedfundne procentvise ændring i vurderingssum og grundværdi pr. td. hartkorn for henholdsvis bøndergårde og landbrugshuse, idet der ved vurderingen 1936 skete en omfattende regulering af vurderingsniveaueti forskellige vurderingskredse og kommuner.

For de tre år 1937—39, hvor vurderingsgrundlaget var vurderingen 1936
og prisforskydningerne forsvindende, er salgsmaterialet benyttet uden korrektion
denne art.

Disse opgørelser kan foruden til den kontrol med vurderingernes ligelighed, der har været deres hovedformål, også benyttes til belysning af forskellige andre forhold, der er af vurderingsmæssig og almindelig økonomisk interesse, og blandt andet synes de at måtte kunne give nogen vejledning med hensyn til det ofte diskuterede spørgsmål om skatternes betydning for ejendomsværdierne.

Som bekendt er der en ret betydelig ulighed i den kommunale beskatning både med hensyn til forholdet mellem ejendomsbeskatning og personbeskatning med hensyn til udskrivningens størrelse i forhold til ligningsgrundlaget, antagelig har disse uligheder i størstedelen af dette tidsrum været forholdsvis større end senere efter at udligningen af de sociale udgifter og oprettelsen af den fælleskommunale udligningsfond har bidraget til at udjævne Det er nærliggende at undersøge, om forskellighederne i den kommunale beskatning giver sig udslag i ejendomspriserne og i vurderingerne, som disse lader sig belyse af de nævnte opgørelser. Dette er forsøgt i det følgende.

Med dette formål er der tilført hver kommunes salgsopgørelse oplysning om hvert års grundskyldspromille til amt og sognekommune i de 8 år, 1931/32_—1938/39, og gennemsnitspromillen beregnet. Tilsvarende beregning er foretaget af den gennemsnitlige skatteprocent i kommunerne for disse år. Af materialet blev udskilt til særlig behandling salgene fra de kommuner, der efter folketællingen 1935 havde over 20 °/o af befolkningen i bymæssig bebyggelse, da det må antages, at særlige beliggenhedsforhold, bl. a. mulighed udstykning til byggegrunde i sådanne kommuner kan gøre sig gældende ved en del af de solgte landbrugsejendomme.

Her skal kun gøres rede for resultaterne af undersøgelsen for de almindelige der omfatter 861 kommuner med ialt ca. 8000 salg af bøndergårde og godt 15 000 salg af landbrugshuse. Det skal dog tilføjes, at resultaterne for kommuner med mere end 20 % af befolkningen i bymæssig der kun bygger på ca. halvt så stort og mindre ensartet materiale i det store og hele synes at pege i samme retning.

For at undersøge beskatningens mulige indflydelse på ejendomspriser og
vurdering er anvendt en dobbeltinddeling henholdsvis efter den i kommunen

i de 8 år gennemsnitlig udskrevne grundskyldspromille til amt og sognekommunetilsammen,
efter den gennemsnitlige skatteprocent til kommunen.

For hver af de herved fremkomne grupper er de absolutte tal for de solgte
ejendommes pris og vurdering m. v. opgjort.

Sammenfatter man nu grupper med tilnærmelsesvis samme skatteprocent med inddeling alene efter grundskyldspromillens størrelse, skulle det fremgå, stigende ejendomsbeskatning følges af lavere pris og vurdering, og sammenfatter man på tilsvarende måde grupper med tilnærmelsesvis samme grundskyldspromille med inddeling alene efter skatteprocentens højde, skulle det fremgå, om stigende skatteprocent følges af lavere pris og vurdering. En forudsætning er det, at det, der er genstand for salget eller vurderingen er ensartet eller i hvert fald sammenligneligt, og det må derfor nærmere undersøges, om denne forudsætning er til stede.

Øerne og Jylland er behandlet særskilt under hensyn navnlig til den betydelige
i jordernes bonitet.

Til belysning af kommunernes og salgenes fordeling efter den valgte
gruppering henholdsvis efter grundskyldspromille og skatteprocent skal anføres
oversigt for de almindelige landkommuner:

Vurderingen af fast ejendom er ikke helt ensartet landet over. Selv efter vurderingen 1936 synes der for landejendomme i de forskellige vurderingskredse være en forskel i vurderingsniveauet målt i forhold til salgsprisniveauet, for yderpunkterne svarer til ca. 20 °/o, og der må være endnu større forskelligheder mellem de enkelte kommuner. Da nu en forholdsvis lav vurdering alt andet lige må føre til en forholdsvis høj grundskyldspromille, det nødvendigt at undersøge, om forskel i grundskyldspromillens højde efter den således foretagne opgørelse helt eller delvis skyldes dette forhold, hvilket lader sig gøre simpelthen ved at undersøge forskellen mellem og vurdering ved forskellig grundskyldspromille.

Det må formodes, at en tilsvarende og vel snarest større ulighed gør sig gældende i ligningsgrundlaget for den personlige beskatning, men her synes en undersøgelse af ligningsgrundlagets afvigelse fra det rigtige ikke mulig uden meget omfattende undersøgelser på grundlag af det sikkert altfor spinkle materiale af landbrugsregnskaber, der eventuelt skulle kunne benyttes

Derimod er der ingen grund til, at der skulle være nogen sammenhæng
mellem skattepromillens højde og vurderingsniveauet, og dette bekræftes
da også af undersøgelsen.

Fordelingen efter grundskyldspromille og skatteprocent viser hvor mange
% salgsprisen i de forskellige grupper er højere end vurderingssummen:

Som helhed bærer tallene præg af ret stor ensartethed, og navnlig synes
der ikke at være nævneværdig forbindelse mellem grundskyldspromillens

højde og afstanden mellem vurdering og salgspris. Kun i Jylland synes der at være en svag tendens hertil. Da man sikkert tør gå ud fra, at de solgte ejendomme: er repræsentative med hensyn til forskellighederne i vurderingsniveauetshøjde, det berettiget at slutte, at hvis ejendomsbeskatningens højde har indvirket på salgspriserne, har vurderingerne været påvirket i samme retning og i omtrent samme omfang, og at det samme må gælde med hensyn til personbeskatningens mulige indflydelse på ejendomspriserne.

I)ette^-fra et vurderingsmæssigt synspunkt tilfredsstillende resultat viser altså, at de betragtede forskelligheder i skattepromillens højde er udtryk for en reel forskel i skattebyrden og ikke kan henføres til skævheder i vurderingen. knytter sig iøvrigt den særlige interesse hertil, at en undersøgelse forholdet mellem beskatningshøjde og ejendomsværdi herefter også måtte kunne foretages alene på grundlag af den almindelige vurdering i 1936, hvorved et mere omfattende materiale står til rådighed, der ville tillade en stærkere opdeling f. eks. efter ejendomsstyrelse, end salgsmaterialet

I det følgende er kun salgsmaterialet benyttet til en undersøgelse af dette
spørgsmål.

Indledningsvis vil det være praktisk at se på, ad hvilke veje ejendomsbeskatningen personbeskatningen kan tænkes at påvirke ejendomspriserne, af hvilken størrelse denne påvirkning — alt andet lige — kan ventes at være.

Med hensyn til det første spørgsmål må det vel på forhånd anses for givet, at skattebyrden ikke kan have kendelig indflydelse på landejendommenes bruttoudbytte, da produktpriserne i alt væsentlig er bestemt udefra. Nogen overvæltning på forbrugerne kan der altså næppe være tale om, Og der synes heller ikke at knnnp vspre tale om nogen nævneværdig påvirkning af de almindelige driftsudgifter i nedadgående retning til afvæltning af skatten, hverken for ejendomsskatterne eller personskatterne, snarest måtte man vel vente, at høj personbeskatning og høj ejendomsskyldpromille kunne virke i retning af forøgelse af driftsudgifterne dels over arbejdslønnen for landbrugets dels over priserne hos lokale håndværkere og handlende.

Der synes altså i hvert fald ikke mulighed for, at skattebyrden ad disse
veje formindskes.

De forskellige skatteformer må antages at øve indvirkning på ejendomsværdierne
noget forskellig måde.

GjmndskYlden må vel — alt andet lige — nedsætte grundværdien og ejendomsværdienmed fulde kapitaliserede beløb, ejendomsskylden må vel, for så vidt den falder på avlsbygningerne m. m., kapitaliseres på samme måde som grundskylden og nedsætte grundværdien, idet selve bygningsværdienunder

dienundernormale forhold næppe påvirkes, da den må antages at være bestemtaf i hvert fald for almindelige mindre landejendomme. Den del, der falder på boligen, må betragtes som en forbrugsskat, men forskellighøjde denne må formentlig også antages at påvirke ejendomsværdiog i nogen grad. I det hele synes det rimeligt at antage, atj&atj)å den normalt nødvendige bygningsmasse_vilj;rykke grundværdien og dermed ejendommenes samlede værdi på nogenlunde sammeijmåde som selve grundskylden. Noget andet er, at bygningsbeskatningen muligt i det lange løb kan sinke eller indskrænke fornyelse eller udvidelse af bygningerne, altså påvirke selve bygningsmassen og derigennem nedsætte ejendomsværdien.Dette må i så fald virke som forøgelse af skattebyrdens tryk på ejendomsværdierne.

Det synes altså rimeligt at antage, at forskel i ejendomsskattens højde
alt andet lige skulle give sig udslag i ejendomsværdien og i det væsentlige
også i grundværdien med op imod forskellens kapitaliserede beløb.

Med hensyn til per^ojib^sk^trijn^gn^ må det vel stille sig således, at skatten af den indtægt, der normalt er knyttet til en ejendom af en vis størrelse, alt andet lige i det lange løb må påvirke ejendomsprisen på omtrent samme måde som skatten på de normalt nødvendige bygninger, hvilket vil sige, at også her skulle forskel i beskatningens højde påvirke ejendomsværdien og grundværdien omtrent med skatteforskellens kapitaliserede beløb.

For alle tre skatteformers vedkommende gælder det, at påvirkningen af ejendomspriserne kun i det lange løb kan antages at ske fuldt ud, og det er ikke sikkert, at et gennemsnit på 8 år giver tilstrækkeligt sikkert udtryk for varige forskelligheder i beskatningsbyrden.

Men på den anden side synes landkommunernes skatteforhold at være præget af ret stor stabilitet og konservatisme, og når man som her sammenfatter betydeligt antal kommuner, kan man sikkert gå ud fra, at denne usikkerhed er uden nævneværdig betydning.

I den betragtede periode er der sket en vis udligning af de kommunale udgifter og af beskatningen, først i forbindelse med socialreformen senere i forbindelse med oprettelse af den fælleskommunale udligningsfond. Denne udligning må have haft den virkning, at spillerummene mellem de højest beskattede de lavest beskattede kommuner i gennemsnit for perioden er blevet noget mindre end de ellers ville have været, medens skatteforskydningerne kan have naaet at øve fuld indflydelse på ejendomspriserne, i hvert fald gælder dette sikkert med hensyn til skatteforskydninger som følge af oprettelsen af udligningsfonden, der kun har gjort sig gældende i de to sidste år af perioden.

Hvor store udslag kan man nu vente, at den forskel i beskatningshøjden,
der findes, måtte give i ejendomsværdien, hvis man forudsætter, at skatteforskellenalt

forskellenaltandet lige kapitaliseres fuldt ud. Gennemsnitsstørrelsen for de to ejendomsgrupper, der omfattes af undersøgelsen, svarer for bøndergårde til ca. 30.000 kr. ejendomsskyld og ca. 17.000 kr. grundværdi og for landbrugshusenetil 10.000 kr. ejendomsskyldværdi og 4.000 kr. grundværdi.

Den gennemsnitlige ejendomsbeskatning til sognekommune, amt og stat
i de 8 år for hele landet, kan for disse gennemsnitsejendomme beregnes til
følgende tal:

Ejendomsskylden svarer til godt 27 % af grundskylden for bondegården og godt 23 °/o for husmandsbruget. Den teoretiske indflydelse på grundværdien normal beskatning (G) af en afvigelse (a) fra normalen med rentefod r kan da for gårdbruget med tilnærmelse beregnes ud fra følgende ligning:

Resultatet bliver praktisk talt det samme for husmandsbruget.

Den anførte afvigelse på 0,5 °/o svarer ret nøje til forskellen mellem den
lavest beskattede og den højest beskattede kommunegruppe i opgørelsen.

For en bondegård med normal grundværdi 17.000 kr., skulle man herefter
vente en forskel i grundværdi mellem de to ydergrupper på knap 2.900 kr.
og samme forskel i ejendomsprisen.

For et husmandsbrug med normal grundværdi 4.000 kr. en tiisvarende forskel
knap 700 kr.

Forskellen er ikke særlig stor, målt i forhold til en normal handelsværdi på henholdsvis ca. 32.000 kr. og ea. 11.000 kr. svarer den kun til ca. 9% for bondegården og godt 6 °/o for husmandsbruget. Men den synes dog stor nok til, at den, i hvert fald for bøndergårde, skulle give sig kendeligt udslag både i salgspriserne og i ansættelserne, der som foran anført for ejendomsskyldværdien ret nøje at følge salgspriserne.

De personlige skatter synes efter landbrugsregnskaberne i den pågældende periode at have svaret til noget under halvdelen af "ejendomsskatterne både for mindre gårdbrug og for større husmandsbrug, og er i hvert fald overvejende

Regner man den indtægt, der beskattes med skatteprocenten, til 2.500 kr. for gårdejeren og til 1.500 kr. for husmanden, vil en afvigelse fra den normale skatteprocent på 1 give en forskydning i personskatten på henholdsvis 25 og 15 kr., der kapitalisere! med 7,44 °/o (rente og ejendomsskat) giver en ændring i ejendomsværdien på henholdsvis 335 og 200 kr.

Da afstanden mellem den lavest og den højst beskattede kommunegruppe i undersøgelsen er ca. 2,9 °/o på øerne og ca. 5,G °/o i Jylland, skulle hertil svare en forskel i ejendomsværdien på henholdsvis knap 1000 og 1900 kr. for gårdbruget, og for husmandsbruget ca. 600 og 1100 kr.

Den mulige påvirkning af ejendomsprisen, der må antages at være mindre sikker end for ejendomsbeskatningen, må altså være væsentlig mindre for gårdbruget, men større for husmandsbruget, end efter de forskelle i ejendomsbeskatningen, opgørelsen betragter.

Imidlertid er det på forhånd lidet sandsynligt, at forskel i beskatningshøjden påvirke ejendomspriserne med dens fulde kapitaliserede beløb. Forudsætningen, alt andet lige, holder ikke. Kommunernes udgifter, som skatterne skal dække, afholdes jo til fordel for kommunernes beboere, og må i et vist omfang også bundfælde sig i højere ejendomspriser, således at skattetrykket på ejendomspriserne modvirkes eller måske i visse tilfælde helt kan opvejes heraf.

Efter disse indledende bemærkninger skal der gøres rede for den undersøgelse,
er foretaget for at belyse spørgsmålet ud fra selve salgsmaterialet.

Ved en opgørelse af salgene efter henholdsvis grundskyldspromille og skatteprocent er man udsat for, at grupperne efter grundskyldspromille ikke som forudsat har helt samme gennemsnitlige skatteprocent og omvendt grupperne efter skatteprocent ikke helt samme grundskyldspromille, fordi salgsmaterialet ikke har helt samme vægt i de forskellige grupper.

Til belysning af denne usikkerhed skal anføres en oversigt over de vejede gennemsnit af skatteprocenter for forskellige grupper efter grundskyldspromille omvendt de vejede gennemsnit af grundskyldspromiller for de forskellige grupper efter skatteprocent, idet antal solgte ejendomme er benyttet vægte. For ydergrupperne er tillige i parentes angivet inddelingsgrundlagets der viser den forskel i beskatningshøjden, som undersøgels-en for grundskylden 10 %o på øerne, 11_—12 °/oo i Jylland og for den personlige beskatning 2,9 °/o på øerne, 5,6 %> i Jylland.

Oversigten viser, at på øerne ledsages de højeste grundskyldspromiller af forholdsvis høj skatteprocent. I Jylland er det modsatte tilfældet. Men forskellighederne dog ikke særlig store. Ved gruppering efter skatteprocent er der på øerne ringe forskel i grundskyldspromillens højde, men i Jylland ledsages personlig beskatning af forholdsvis lav ejendomsbeskatning.

Dette må haves i erindring ved det følgende. Alt andet lige må man vente, at indflydelsen på ejendomspriserne må tegne sig klarere på øerne end i Jylland, hvor indflydelsen af hver af de to skatteformer til en vis grad tilsWp-c den modgående bevægelse i den anden.

Man kunne tænke sig at give grupperne ensartet vægt, men da materialet
i visse ydergrupper er vel spinkelt, synes denne fremgangsmåde mindre anvendelig
den her benyttede.

Ved undersøgelse af beskatningens indflydelse på ejendomsværdierne må man vælge et sammenligningsgrundlag, et enhedsmål for de solgte ejendomme, er uafhængig af handelsværdien, for at undgå den fare for ringslutninger, her som ved adskillige andre økonomiske undersøgelser gør sig gældende, og som saa vidt muligt er ensartet i de forskellige grupper, for hvilke handelsværdien sammenlignes.. Et sådant enhedsmål er imidlertid svært at finde. Grundværdien kan ikke bruges, fordi den er afhængig af handelsværdien, areal eller hartkorn kun mangelfuldt, dels fordi boniteten er forskellig, dels fordi prisen pr. hektar eller pr. td. hartkorn også vil variere med ejendomsstørrelsen.

Det nærmest liggende er da først at se på gennemsnitsprisen pr. ejendom.
Resultatet fremgår af følgende oversigt, der viser salgsprisen pr. ejendom:

For ejendomme på øerne synes tallene at vise en påvirkning af ejendomspriserne den ventede retning, mest udpræget for den personlige beskatning. ejendomme i Jylland er samme tendens til stede for huse fordelt efter grundskyldspromillens højde og i nogen måde også for gårde, hvorimod resultatet ved fordeling efter skatteprocent delvis synes at pege i modsat retning.

Både dette forhold og den omstændighed, at forskellen i pris pr. ejendom på øerne er væsentlig større, end man teoretisk ville vente, giver anledning til at undersøge, om ikke andre forhold spiller ind, først og fremmest, om ejendommene indenfor de forskellige grupper er nogenlunde lige store.

En undersøgelse viser, at dette ikke er tilfældet. Måler man ejendoms -
størrelse med hartkornet, får man følgende billede, der viser antal tdr. hartkorn
ejendom:

På øernft er der øjensynlig en klar sammenhæng mellem beskatningens højde og gennemsnitsstørrelsen af de solgte ejendomme — jo højere beskatning, mindre ejendomme. I Jylland er den samme tendens vel til stede, men dog mindre udpræget og med visse uregelmæssigheder.

Det kan tilføjes, at forholdet mellem antallet af de solgte gårde og huse
klart viser samme tendens. Som det vil ses af oversigten s, 178, er husene i
størst overtal i kommunerne med den højeste beskatning.

Det skal i forbigående bemærkes, at denne tendens antagelig peger hen på (in vie. samirjenhoMig mellem bcskatningsbyrden ug cjuimuiusim delingen indenfor og kommunernes sociale struktur i det hele. Hvordan årsagsforholdet ligger, skal der ikke her gås nærmere ind på; for denne undersøgelse det kun af interesse, at det viser sig nødvendigt at søge ejendomsstørrelsens elimineret for at kunne dømme om beskatningens indflydelse på ejendomspriserne. Det er nu ikke tilstrækkeligt hertil alene at måle købesummerne med hartkornet, thi faldende ejendomsstørrelse vil på grund af relativ stigning i bygningsmassen følges af stigende pris pr. tønde hartkorn, og dette forhold må altså også tages i betragtning.

For samtlige salg indenfor perioden for øerne og Jylland som helhed har
man følgende gennemsnitstal:

Hvis man vil henføre prisen pr. ejendom i undersøgelsens beskatningsgrupper samme ejendomsstørrelse, kan man med udgangspunktet i disse tal med tilnærmelse bestemme, hvilken værdi pr. td. hartkorn, der kan regnes med for hartkornsdifferencerne omkring denne.

Henfører man prisen pr. -ejendom, for øernes gårde til 3,20 td. hartkorn og for Jyllands gårde til 2,50 td. hartkorn, og tilsvarende henholdsvis 0,50 og 0,37 td. hartkorn for huse, kan man for differencerne i hartkorn omkring disse tal for gårde regne med 8000 kr. pr. td. hartkorn på øerne og 9000 kr. i Jylland og for huse med henholdsvis 15.000 kr. og 20.000. Man får da følgende som beregnet salgspris pr. ejendom.

Tallene synes nu kun for gård« på øerne at tyde på, at ejendomspriserne til en vis grad er påvirket af beskatningen i den ventede retning. Men ellers er tendensen usikker og synes i hvert fald for den personlige beskatning snarest at gå i modsat retning af den ventede.

Imidlertid er der endnu et forhold, der må tages i betragtning. Hartkornet er ikke noget helt pålideligt mål for boniteten og følgelig heller ikke for ejendomsstørrelsen. Hartkornet er under nutidens forhold noget for lavt for de ringere jorder i sammenligning med de bedre jorder. Den foretagne korrektion derfor være behæftet med fejl, hvis boniteten er forskellig.

Tager man som udtryk for forskellen i bonitet antal hektar pr. tønde
hartkorn, finder man at der i de betragtede grupper gik følgende antal ha
pr. tønde hartkorn:

Disse tal viser nu en klar tendens til, at ringe bonitet følges med høj personlig

På øerne er det samme tilfældet for ejendomsbeskatningen, medens der
ikke er en tilsvarende tendens i Jylland.

På øerne er forskellen i bonitet mellem de forskellige gårdgrupper imidlertidså at den ikke kan antages at være af større betydning for den foretagne korrektion. For huse på øerne er forskellen vel så betydelig, at den må antages at ø.ve en forstyrrende indflydelse på undersøgelsens resultater,men tallene her viser stigende ejendomspris med stigende beskatning,er i hvert fald ikke sandsynligt, at man selv med et pålideligere

mål for ejendomsstørrelsen ville finde nogen stærk tendens til synkende
ejendomspris med højere beskatning.

1 Jylland er der som anført ikke større bonitetsforskel mellem, grupperne inddelt efter ejendomsbeskatningens højde, og denne gruppering viser ikke den ventede påvirkning på ejendomspriserne. Derimod er der i Jylland en udtalt forskel i bonitet ved inddeling efter den personlige beskatnings højde. Men også her peger tallene i modsat retning af den ventede, og det kan næppe heller her antages, at et pålideligere mål for ejendomsstørrelsen ville føre til resultater, der kunne tages som udtryk for, at beskatningen har trykket ejendomspriserne større omfang.

Endnu et andet forhold burde inddrages under undersøgelsen, nemlig forskel beliggenhed. Man har søgt at få et vist udtryk herfor ved en meget skønsmæssig opmåling af amtsvejenes længde indenfor de enkelte kommuner derefter opgørelse af kommunernes areal pr. kilometer amtsvej.

Selv om dette naturligvis kun kan være et meget mangelfuldt udtryk for de solgte ejendommes beliggenhed, skal det dog anføres, at der synes at være en vis sammenhæng mellem grundskyldspromillens højde og arealet pr. kilometer amtsvej. Gruppen med den højeste grundskyldspromille har ca. 50 °/o større areal pr. kilometer amtsvej end gruppen med den laveste grundskyldspromille, øerne godt 600 ha mod 400 ha, i Jylland godt 900 ha mod godt 600 ha. Der synes altså at være en vis tendens til, at ringe beliggenhed og høj ejendomsbeskatning følges, og da ringe beliggenhed må trykke ejendomsprisen, dette forhold altså virke i samme retning som beskatningen.

Ejendommeligt nok synes der ikke at være en tilsvarende sammenhæng
mellem beliggenheden og den personlige beskatnings højde.

Som nævnt må det antages, at den mulige påvirkning af ejendomsprisen måtte ske over grundværdien, og heraf skulle følge en vis påvirkning også af forholdet mellem jordens værdi og bygningernes værdi. Jordens handelspris imidlertid ikke udskilles af den bebyggede ejendoms pris, og en opgørelse af den ansatte grundværdi viser ligesom ejendomsskyldværdien en nogenlunde parallel bevægelse med ejendomspriserne, således at der i forholdet den ansatte grundværdi og salgsprisen for den bebyggede ejendom kun kan spores forholdsvis samme og meget ringe indflydelse af beskatningens højde på den ansatte grundværdi som på selve salgsprisen.

Det hovedindtryk, undersøgelsen har givet, er, at forskellighederne i den kommunale beskatning måske nok i nogen grad, men i hvert fald kun i forholdsvis omfang har påvirket ejendomspriserne, hvad enten det drejer sig om forskel i personbeskatningen eller forskel i ejendomsbeskatningen, og at det samme gælder vurderingerne, der følger handelspriserne.

Undersøgelsen er imidlertid, som det på forskellige punkter er fremhævet, behæftet med adskillig usikkerhed, navnlig på grund af sammenhæng mellem ejendomsstørrelse, bonitet og beliggenhed, og da det kun er en forholdsvis beskeden påvirkning, der i det højeste kunne være tale om, hvis skatteforskellighederne virkede med fuld styrke, og da en del af forskellighederne utvivlsomt opvejes af modsvarende forskel i de kommunale er det vel ikke utænkeligt, at en dyberegående undersøgelse på et mere omfattende grundlag kunne modificere dette indtryk. Ved en sådan undersøgelse ville det sikkert også være nyttigt at undersøge prioritetsforholdene, utvivlsomt øver indflydelse på prisen. Dette forhold har det efter de foreliggende opgørelser ikke været muligt at tage hensyn til. Det er sandsynligt, aftagende bonitet følges med stigende behæftelse. Endelig er det ikke sikkert, at salgsmaterialet er i lige grad repræsentativt på gode jorder og ringere jorder. Den mulighed foreligger, at det i kommuner med gode jorder højere grad er de ringeste ejendomme med hensyn til bygninger, kulturtilstand beliggenhed, der handles med, end tilfældet på de ringere jorder. På grund af den sammenhæng, der synes at være mellem ringe bonitet, ringe beliggenhed og høj beskatning, kan forhold af denne art i nogen måde tilsløre beskatningshøjdens mulige indflydelse på salgspriserne.