DEN ALMINDELIGE OVERENSKOMST OM TOLD OG UDENRIGSHANDEL (GATT).

1. Den 24. marts 1948 blev der i Havana undertegnet en konvention om Den internationale handelsorganisation (ITO). I »Nationaløkonomisk Tidsskrift« rgang pag. 152 ff., er der gjort rede for, hvorledes man herved har søgt at tilvejebringe udførlige forskrifter vedrørende den internationale handelspolitik og at indstifte en ny mellemfolkelig organisation, hvis særlige opgave skulle være at beskæftige sig med handelspolitiske spørgsmål og overvåge at konventionens bestemmelser efterleves.

ITO-konventionen er stadig ikke trådt i kraft. Medens dette skrives, har, såvidt kun et af de stiftende lande, nemlig Liberia, ratificeret overenskomsten. andre stater synes at afvente U. S. A.'s ratifikation. Denne var for et års tid siden ventet at skulle finde sted senest i løbet af sommeren 1949. Udsættelsen blevet forklaret med, at der såvel inden for som uden for den nordamerikanske skulle være stærke ønsker om at få omarbejdet en del af ITObestemmelserne.

2. Tiltrods for, at ITO-overenskomsten endnu ikke er trådt i kraft, har den alligevel igennem et par år øvet en vis indflydelse på den internationale handelspolitik. overenskomstens artikel 17 påtager de tilsluttede stater sig en forpligtelse til ved forhandling at give hinanden gensidige indrømmelser i form af toldnedsættelser eller -bindinger og formindskelse eller fjernelse af bestående Og for at vise verden et godt eksempel gennemførte de 23 lande, som forberedte udformningen af ITO-konventionen, i 1947 forhandlinger om gensidige toldindrømmelser. Disse indgik i GATT (General Agreement on Tariffs and Trade), som foruden at indeholde toldtarif aftaler optog de vigtigste af de handelspolitiske bestemmelser, som skulle optages i den endelige ITO-konvention.

3. De 23 landes toldaftaler af 1947 omfattede 45.000 toldpositioner dækkende henved halvdelen af verdenshandelen. Hertil føjer sig nu de i 1949 i Annecy (Frankrig) indgåede toldaftaler mellem de 23 lande og yderligere 10 tilkomne lande og mellem disse indbyrdes. Blandt de 10, der alle har undertegnet ITOkonventionen, Danmark, Finland, Sverige og Italien. Yderligere 5.000 positioner bundet.

Selvom de toldnedsættelser og -bindinger, som forhandlingsparterne er blevet enige om, er optaget i en flersidet aftale mellem samtlige lande (GATT), er toldforhandlingerne både i 1947 og 1949 blevet gennemført mellem landene to og to. Forud for forhandlingerne har de deltagende lande udvekslet lister indeholdendeønsker toldindrømmelser for varer, som er af særlig betydning for deres eksport; og ved forhandlingernes åbning er der derefter blevet udveksletforeløbige Det har været et ledende princip, at hvert land

skulle være villig til at overveje ønsker (om nedsættelse eller binding af toldsatsernepå fra lande, som var hovedleverandør af de indførte varer. Overvejelserne har naturligvis meget vel kunnet resultere i, at der ikke kunne gives selv en hovedleverandør nogen form for koncession, men det har dog i disse tilfælde i almindelighed været nødvendigt for det land, som har givet afslag, at motivere dette nærmere. Derimod har det ikke krævet nogen yderligere begrundelse, at et land har givet et andet land afslag på anmodning om en toldindrømmelse,når har kunnet bevises, at sidstnævnte land ikke var hovedleverandør.

Når man har skullet afgøre, hvilket land der er hovedleverandør af en eller anden vare, har det hverken i 1947 eller 1949 været nødvendigt at holde sig til kredsen af de i GATT-forhandlingerne deltagende stafer. Det er den faktiske hovedleverandør, man har interesseret sig for, og meningen med at henvise til hovedleverandørprincippet i tilfælde, hvor hovedleverandøren ikke har været at finde mellem GATT-landene, har da været den, at man har villet reservere en forhandling om tolden for den pågældende vare, indtil hovedleveranløren blev indbudt at deltage i GATT-toldforhandlingerne. På denne måde har f. eks. Vesttyskland en meget betydelig rolle som usynlig deltager i GATT-forhandlingerne i 1947 og navnlig i 1949. I flere tilfælde har vesteuropæiske lande nægtet hinanden toldindrømmelser under henvisning til Vesttysklands kommende Man frygter konkurrencen fra den vesttyske industri og har derfor ønsket at blotte sig ved store toldreduktioner uden samtidig at opnå tilstrækkelig kompensation for eksport til Vesttyskland.

4. Som nævnt er toldforhandlingerne foregået mellem landene to og to, men de toldbindinger og -nedsættelser, som forhandlingsparterne er blevet enige om, er indgået i den flersidede aftale mellem samtlige lande (GATT-aftalen). Det betyder a., at to lande, som har givet hinanden indrømmelser under de bilaterale er afskåret fra at tage disse koncessioner tilbage — selv under forudsætning af gensidighed — sålænge aftalen varer — d. v. s. indtil 1951 — idet andre lande, som har en væsentlig interesse i de pågældende toldindrømmelser, kræve disse opretholdt.

Hensigten med således at give GATT-aftalen en multilateral karakter har været at sætte forhandlerne i stand til at yde videregående koncessioner, end de ville have været beredt til at give, såfremt indrømmelserne skulle inkorporeres separate tosidige overenskomster. Det er således blevet hævdet, at såfremt man ikke så übetinget havde fastslået det mestbegunstigelsesprincip, som GATT-aftalens multilaterale karakter er udtryk for, ville et land under forhandlingerne søgt at opnå fuld ligevægt mellem de koncessioner, der blev ydet et andet land, og de direkte koncessioner, som blev opnået hos dette land, uden at tage de indirekte fordele i betragtning, som kunne komme fra modpartens artaler med tredielande.

Erfaringerne fra Genéve og Annecy synes imidlertid snarere at have vist, at parterne i for høj grad har regnet med de indirekte fordele, som er en konsekvensaf og at de overensstemmende hermed i vidt omfang har tilbageholdt sådanne tilbud, som ellers ville have været nødvendigefor fremkalde tilfredsstillende modydelser. Det synes derfor ikke überettiget, når det er blevet hævdet, at mesbegunstigelsesprincippet ikke er det bedste middel til at hidføre en reduktion af toldsatserne til et nogenlunde ensartetog niveau. Gennem to landes indbyrdes forhandlinger opnår andre lande samme fordele som de forhandlende lande uden at skulle yde noget til gengæld. En modifikation eller ophævelse af mestbegunstigelsesprincippet ville

betyde, at en lang række lande blev opfordret til at yde noget for selv at få del
i de toldnedsættelser og -bindinger, som de direkte forhandlende lande enes om.

5. Det var ikke store resultater, der opnåedes for de danske eksporterhverv i Annecy. Der blev sluttet aftaler mellem Danmark og 20 lande. De vigtigste aftaler blev indgået med U. S. A. (halvering af smørtolden for et mindre kontingent nedsættelse af tolden for bl. a. ost og sølvvarer), England (fornyelse af bestående toldbindinger og nedsættelse af ostetolden), Frankrig og Czekoslovakiet af tolden for en del landbrugsvarer) samt de nordiske lande. At aftalerne med Norge og Sverige blev af et beskedent omfang, var tilsigtet og må ses som en naturlig følge af de iværksatte undersøgelser af mulighederne for et snævert økonomisk, herunder toldpolitisk samarbejde. Men ellers må de ret übetydelige danske forhandlingsresultater paradoksalt nok i nogen grad forklares en henvisning til de i almindelighed temmelig lave danske toldsatser. toldbeløbet i procent af den samlede indførselsværdi fås for 1947 en incidens på 3,5 pct.; for den toldpligtige del af indførselen var incidensen 7,8 pct.

Et sådant lavt toldniveau viste sig at være et dårligt forhandlingsgrundlag. Uagtet det i procedurereglerne er fastslået, at binding af en lav toldsats skal tillægges betydning som nedsættelse af en høj sats, viste det sig meget vanskeligt at få det rigtige synspunkt respekteret under forhandlingerne.

De danske indrømmelser dækker 35 pct. af importen beregnet på grundlag af 1948-tal. Heraf falder 20 pct. på binding af gældende toldfrihed, 10 pct. omfatter binding af gældende toldpligt og 5 pct. vedrører nedsættelser af gældende toldsatser. årlige toldtab er opgjort til godt 4 mill. kr. beregnet på grundlag af 1948-importen.

6. GATT-aftalen har navnlig betydning som middel til en reduktion eller dog binding af toldsatserne. Ganske vist indeholder den også de vigtigste af ITO-konventionens bestemmelser, men GATT-landene er ikke forpligtet til at forandre bestående eller gennemføre nye love for at bringe deres lovgivning overensstemmelse med GATT-reglerne. Dog ventes det af dem, at de ikke indstifter en ny lovgivning, som er i modstrid med GATT-bestemmelserne.

Eksempelvis bemærkes: Et land kan ikke indføre sådanne nye bestemmelser i sin forbrugsafgiftslovgivning, at afgifterne kommer til at ramme indførte varer hårdere end indenlandske. — En kontraherende part må ikke gribe til brugen af kvantitative restriktioner undtagen for at beskytte betalingsbalancen, og selv i dette tilfælde ikke uden at have rådført sig med de andre medlemslande. — Kvantitative restriktioner kan iøvrigt indføres for at fremme et lands økonomiske og genopbygning, men foranstaltningerne skal billiges af de andre GATT-lande.

7. Samtidig med de toldforhandlinger, som i sommer fandt sted i Annecy, og hvorved, som nævnt, en række lande skulle gøre sig fortjent til optagelse i GATT-kredsen, holdt de oprindelige 23 medlemslande en konference til drøftelse af forskellige handelspolitiske problemer. Der var her lejlighed til at se GATTkredsen som et (midlertidigt) internationalt forum for handelspolitiske drøftelser.

Det kan således nævnes, at Brasilien måtte stå til regnskab for en diskriminatorisk af en indenlandsk spiritusafgift til ugunst for indførte varer. Sydafrika måtte forelægge spørgsmålet om indførelsen af kvantitative restriktioner de andre GATT-medlemmer, og lande som Ceylon, Chile, Cuba og Syrien-Libanon fik godkendt gennemførelsen af kvantitative restriktioner som led i forsøg på genopbygning og økonomisk udvikling af industri og landbrug.

GATT-aftalens kontraherende parter udgør ikke nogen organisation. De hur ikke deres egen fælles funktionærstab, men betjener sig af ITO's Interimskomité. Alligevel synes GATT-landene med et vist held at have udviklet metoder og procedureregler for behandling af mange handelsproblemer, hvis mere effektive losning må vente på ITO-charterets ikrafttræden.