Axel Nielsen: Det statsvidenskabelige Studium Danmark før 1848. Gyldendal. 1948. 146 sider. Pris: Kr. 9.-.

I anledning af hundredåret for den statsvidenskabelige oprettelse har Nationaløkonomisk Fond bekostet udgivelsen et af professor, dr. polit. Axel Nielsen udarbejdet værk om det statsvidenskabelige udvikling i Danmark i tiden 1848.

Professor Axel Nielsen tager sit udgangspunkt emnets behandling i årene omkring 1500 tallet, altså i tiden umiddelbart efter Københavns oprettelse i året 1479. Om noget selvstændigt og egentligt statsvidenskabeligt var der på dette tidspunkt selvsagt ikke tale. Såvel her i landet som andetsteds beherskedes de bestående universiteter fuldstændigt af teologien, et forhold, der må forklares ud fra den katolske kirkes dominerende stilling, denne kirkes forhold til statsmagten, dens påstand om at være guddommens her på jorden og det med denne påstand følgende medansvar for det borgerlige livs udvikling og forhold. På haoorijnd af sådanne anskuelser måtte teolo-

gien jo næsten naturnødvendigt blive den førende og universiteterne rene præsteskoler, alle andre videnskaber i det højeste anerkendtes som hjælpevidenskaber for teologien. Når økonomiske spørgsmål overhovedet kom til behandling på universiteterne, det kun i forbindelse med den filosofiske videnskab, der som bekendt deltes i teoretisk og praktisk filosofi; da økonomien jo henførtes til den praktiske filosofi, og da den teoretiske filosofi ansås for den vigtigste af de nævnte to grene af videnskaben, vil det dermed være klart, at den plads, der levnedes samfundsspørgsmålenes behandling, var meget

Det synspunkt, den katolske kirke havde anlagt på teologien i relation til andre videnskaber, skaber,gik imidlertid sin opløsning i møde, og det er da også betegnende for udvklingen, at man, da den katolske kirkes magtstilling var brudt og Luthers lære godtaget herhjemme, i året 1539 får oprettet et juridisk fakultet, om end af beskedent omfang, siden af det teologiske; der blev altså på dette tidspunkt taget et afgørende skridt mod en virkelig sondring mellem samfundsliv kirkeligt liv og skabt en begyndende af religion og moral for samfundslivet, alt en naturlig konsekvens af, at kirken nu i modsætning til tidligere var underlagt staten.

- Det stedfundne brud blev naturligt i tidens løb uddybet, og gennem de naturretlige anskuelser samfundslivet for de hidtidige og det borgerlige liv forklares nu ud fra den såkaldte samfundskontrakt, den uudtalte enighed mellem borgerne om samfundslivets normer.

Den her i meget grove træk gengivne udvikling i den foreliggende bog ved en fremhævelse af de ændringer, der i tidens løb foregik i den filosofiske opfattelse, og belysningen disse ændringer sker ikke blot ved benyttede citater fra de store ledende ånders arbejder, men også ved citater fra foregangsmændenes disciple, det vil sige de mænd, hvis største fortjeneste er, at de gennem virksomhed i skrift og tale har bragt de nye og rige tanker ud i videre kredse og derved i høj grad bidraget til at klsrlss^^e de enkelte tidsafsnits liersljendo

opfattelser.

Jævnsides med udredningen af de skiftende anskuelser og af den stadigt stigende betydning, efterhånden tillagde en mere fyldestgørende af samfundsspørgsmålene, meget nøje, hvorledes det statsvidenskabelige studium muliggøres, først ved at det pålægges snart en jurist, snart er. historiker at læse over statsvidenskabelige emner, senere ved ansættelse af skiftende lærere faget. Overalt viser forfatteren stor omhu med at vedligeholde og påpege forbindelsen åndslivets udvikling og dennes indflydelse på studiets officielle stilling på universitetet.

Skal udviklingen af det statsvidenskabelige
studium i vort land grundigt belyses, er det

dog ikke tilstrækkeligt at se nærmere på studietsforhold, ordet studium tages i betydningenaf Forfatteren gennemgår derfor også med samme nøjagtighedsom universitetsstudiernes vedkommendeforholdene lærestolene ved Sorø Akademi, der allerede i slutningen af det 16. århundrede oprettedes med det øjemedspecielt give en del af ungdommen lejlighed til at uddanne sig til en livsgerning af politisk karakter. I redegørelsen påvises det, at Sorø Akademi i en årrække på universitetetsbekostning hovedsædet for studiet, og hvilken betydning samtiden tillagdede Sorø herskende anskuelser, giver grev Reventlows eksemplar af Schyttes bog, Staternes indvortes Regiering, et lille indtryk af; den berømte statsmand har i sit eksemplarforetaget og udstregningerog knyttet sine personlige bemærkningertil af Schytte anførte meninger.

Professor Axel Nielsen fremhæver med rette året 1755 som et betydningsfuldt mærkeår det statsvidenskabelige studiums historie. I dette år udgik jo for det første den kongelige med opfordringen til alle interesserede om at give deres tanker om økonomiske emner skriftligt udtryk, for det andet begyndte Frederik Lutken udgivelsen af sine Oeconomiske Tanker til høiere Efter- Tanke, og for det tredie knyttedes Erik Pontoppidan, allerede tidligere havde vist sin interesse for økonomiske spørgsmål, til universitetet.

Mens dr. polit. H. L. Bisgaard i sin bog, Den danske Nationaløkonomi i det 18. rundrede, nævner den så betydningsfulde kundgørelse som noget faktisk forekommende, fremhæver professor Axel Nielsen kundgørelsens tilblivelse og siger, »det ci højst sandsynligt, at det er A. G. Moltke, der havde megen Interesse for økonomiske, særlig landøkonomiske spørgsmål, Kundgørelsen Det skal i denne forbindelse blot nævnes, at professor E. Holm tillægger Pontoppidan æren for kundgørelsen. At professor Nielsen så ganske utvivlsomt har ret i sin antagelse om Moltkes stilling til kundgørelsen, derpå tyder for det første det af professoren anførte forhold, at kundgørelsen sener blevet til uden om kollegierne — Moltkes indflydelse hos kongen var jo ganske overordentlig — og for det andet kan man til støtte for antagelsen påpege, at Frederik Lutken, der begyndte sin skribentvirksomhed som følge af kundgørelsen, vel udtrykkelig anfører på sine bøgers titelblade hvem, der har givet bøgerne påtegningen »imprimatur«, endskønt bevarede dokumenter godtgør, at Lutken, forinden trykketilladelsen opnåedes, først fik sine arbejder censureret af Moltke personlig; Moltkes censur var absolut ikke lemfældig, og når Lutken i sit eget eksemplar bogen selv tilføjer, hvad et strøget kapitel hed og derefter skriver »men det blev udeladt efter ordre«, da vides det med sikkerhed, ordren kom fra Moltke. Det er jo også ganske naturligt at antage, at den, der har fremkaldt kundgørelsen, også måtte tage ansvaret for, at opfordringen ikke blev misbrugt.

Bogen slutter med en fuldstændig redegørelse for de overvejelser, der gik forud for den kongelige resolution af 29. juli 1848 om indrettelsen en statsvidenskabelig eksamen. D< anskuelser, der under det tilrettelæggende arbejde blev gjort gældende fra enkelte medlemmer kommissionen, er netop nu af helt aktuel karakter, idet spørgsmålet om det ønskelige i, at administrationens embedsmænd har større fortrolighed med det økonomiske liv, påny er taget op. Det er dernæst af ikke ringe interesse at få at vide, at de vel nok mest åndeligt overlegne af kommissionens brødrene Ørsted, ikke kan tiltræde, at juridisk eksamen skulle være en nødvendig betingelse for adgang til højere administrative embeder. De to brødre lægger nok vægten på modenheden, dog uden at negligere værdien af faglig viden, de fremhæver »at også andre grundige må kunne have en lige Indvirkning Sjæle-Evnernes Uddannelse«.

Bogen, Det statsvidenskabehge Studium i Danmark før 1848, bærer tydeligt præg af sin forfatter. Den er fra først til sidst et vidnesbyrdom fuldkomne fortrolighedmed tiders statsvidenskabelige litteratur; hertil må føjes, at den systematiskeordning stoffet i høj grad bidrager til at give læseren indblik i den stedfundne

udvikling og et klart overblik over emnet. Bogen afhjælper et længe følt savn for den, der interesserer sig for statsvidenskabens historie.Hidtil man måttet ty til professorE. spredte afhandlinger og til dr. polit. Bisgaards disputats, men hvor fortrinligeting værker end indeholder, har man dog først nu fået en afhandling, der vil stå som et kildeskrift, der præcist og klart trækker hovedlinierne op, uden at disse tilsløresaf mange interessante detailler, deri samtidigt meddeler.