Otto von Mering: »The Shifting and Incidence Taxation«, The Blakiston Company, Philadelphia 1942. 262 sider. $ 3.25.

Det er med store forventninger, man aabner von Merings bog. Monografier over overvæltning saa sjældne, at interesserede begærligt maa gribe efter de faa, som kommer. Ydermere von Mering et godt kendt navn i overvæltningslitteraturen. Hans bog »Die Steueruberwålzung« (Jena 1928) har i mange aar været en af dette omraades »textbøger« (sammen med Seligmans »Shifting and Incidence Taxation«).

Desværre er læsningen af dette værk nærmest
nyt bevis for, at forventningernes
glæde ofte er større end oplevelsens.

I et indledningskapitel gøres rede for problemet, saa vel som metoden debatteres. »Overvæltning« defineres ved den partielle prisstigning, og det tilføjes: »The further effects, that is, those which may follow the placing of the ultimate burden of a tax on certain persons or groups are no part of the theory of tax shifting.« Denne afgrænsning kan vist paa dette omraade være ganske praktisk, men da der ikke er enighed om dette punkt, er det maaske en lidt vel hurtig og kategorisk udtalelse.

I metodisk henseende genkender man forfatteren »Die Steueruberwålzung« ved de stærke (men svagt begrundede) benægtelser af mulighederne for empirisk verifikation. Et er, at man indrømmer, at saadanne bestræbelser støder paa overordentlig store vanskeligheder, men en ganske anden og langt mere alvorlig sag er det dog — forekommer det mig — naar man som von Mering stiller sig principielt helt afvisende overfor evt. forsøg. Hvis man i princippet muligheden for en direkte eller indirekte verifikation (eller falsifikation) af de opstillede hypoteser, saa indskrænkes det hele dog til rent logiske tankeoperationer. Det bliver »fiktionsøkonomi« i stedet for »realøkonomi«.

Bogen er iøvrigt delt i to dele. 1. del giver »The General Theory of Tax Shifting«, mens 2. del behandler overvæltningen af specielle skatter. Det er jo en i overvæltningslæren traditionelinddeling, det er mig egentlig umuligt at se begrundelsen herfor. De afsnit

som omhandler »The General Theory« er jo næsten altid en behandling af en speciel skat, nemlig stykskatten. Men hvorfor giver netop denne »The General Theory«?

I 6 kapitler génnemgaar von Mering nu overvæltningen forskellige tilfælde, først og fremmest konkurrence og monopol. Det er en konstant stykskat, det drejer sig om. I et lille afsnit paa 6 sider er monopolistisk konkurrence inddraget i behandlingen. Der gives her en morsom gennemgang af en af Chamberlin's modeller. Man kunde vel med rette have ventet, forf. under indtryk af værdilærens nye landvindinger i 30'erne vilde have gjort en del mere ud af de markedsformer, som ligger spredt ud mellem rent monopol (som behandles kap. III) og fri konkurrence (som behandles kap. IV). Det vilde have været mere naturligt mere morsomt, om overvæltningen af en stykskat under imperfect competition havde været bogens hovedafsnit.

I kap. VII — som afsluttet 1. del — er der tilløb til en behandling af repercussionsvirkningerne afsnit iøvrigt ikke efter forfatterens definition kan henregnes under overvæltningen). Det er særdeles fortjenstfuldt, at problemet overhovedet tages op. Desværre giver afsnittet ikke saa meget først og fremmest gr. af meget abstrakte forudsætninger. Forf. opererer f. eks. med en forudsætning om, at arbejdslønnen er fuldstændig elastisk (baade op og ned). En svaghed kommer til syne i dette afsnit: Intet sted gøres der opmærksom paa, om den betragtede skat er at opfatte som en tilvækst til de bestaaende med et tilsvarende eller en tilsvarende forøgelse den offentlige sektors udgifter eller om skatten evt. er at betragte alternativt med en anden skat af samme størrelse. Billedet af de totale virkninger maa blive stærkt paavirket af, om det er den ene eller den anden forudsætning, gøres.

I 2. del tages en lang række skatter op til behandling. Der gives en — oversigtsmæssig — gennemgang af en masse forskellige skatter, som ejendomsskatter, skat paa arbejdsløn, forskellige og formueskatter o. s. v. Jeg tror næppe, der er saa forfærdelig mange direkte i hele fremstillingen, men abstrakte forudsætninger gør atter resultaterne mindre anvendelige. »Taxes on Labor« behandles saaledes en udbuds- og en efterspørgselskurve efter arbejdskraft som direkte determinerende faktorer. Der er heller ikke taget meget hensyn institutionelle faktorer, naar der vises, at en skat paa checks vil presse renten i vejret — altsaa bevirke en overvæltning!

Alt i alt giver bogen ikke de fremskridt fra »Die Steueriiberwålzung«, som man paa forhaand have ventet. Men det er en ganske overordentlig letlæselig bog — hvilket er yderst behageligt for os andre, men maaske baade godt og ondt for de studenter, som skal læse den. Bogen er nemlig — ifølge forordet — for de lettere parters vedkommende beregnet som lærebog, hvilket maaske forklarer, at forf. ikke har følt sig fristet til at forsøge nye fremstød.

Det bør tilføjes, at et appendix giver en matematisk udformet løsning af enkelte specielle Dette appendix er fortrinligt særlig bør vist gennemgangen af virkningerne en skat paa »quasi-rent« fremhæves.

Bogen er udsendt af »The Blakiston Company«. indlagt seddel fortæller, at »Blakiston are bound in high grade materials which are sturdy, vermin-proof and water resisting ... they can be cleaned with soap and water«. Det er jo betryggende!