Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 86 (1948)Friedrich Neumark: Theorie und Praxis der modemen Einkommenbesteuerimg. A. Francke Verlag, Bern. 456 S. Pris: 35 s. fr.Kjeld Philip. Side 74
Der er noget vist internationalt over Titelbladet. er skrevet af en Tysker, men Professor i Istanbul, og den er udkommet paa et Forlag i Schweitz. Indholdsfortegnelsen bekræfter internationale Indtryk. Bogen er i to Dele, hvoraf den første giver en abstrakt Fremstilling af Indkomstskattens Teori. Anden Del er deskriptiv og beskriver Indkomstbeskatningens i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, U. S. A. og derefter kortere i Italien, Schweitz og Tyrkiet. Trods al denne Internationalisme maa Bogen betegnes som typisk tysk. Her føres Tysklands bedste finansvidenskabelige Traditioner videre. Bogen er tysk i Metode; dette gælder først Side 75
Sondringen mellem Teori og Praksis, der paa en Maade er hensigtsmæssig — men ogsaa fører til, at meget maa siges to Gange — og paa en Maade er saa taabelig, fordi Teorien maa have til Opgave at give en Oversigt over Praksis enten, som den er, eller som den findes at burde være, og Praksis findes ikke i en Bog, men udenfor. Dernæst er det ogsaa tysk, naar Forfatteren har saa stærk en Trang til at rubricere. Her anvendes Inddeling i Paragraffer,romerske arabiske Tal, latinske og græske Bogstaver i Ental og Flertal. Dette gælder ogsaa Forfatterens umaadelige Belæsthed;alt læst, og hver Tanke er puttet ind i en Baas. Det hele er systematiseret og grundigtsystematiseret. har virkelig Indtrykketaf, her staar alt om Indkomstskatter. Og endelig gælder det ogsaa om selve Sprogformen,at er meget tysk. Det er paa tysk Videnskabs klassiske Grundighed, Bogens Værdi beror. Her findes en Systematisering af saa at sige alle Problemer vedrørende Indkomstskat. Skønt vel tænkt som en Lærebog virker den meget haandbogsmæssig. er ikke megen Grund til at gaa ind paa Neumarks egen Indsats i denne Bog, for den bestaar i, at han har læst saa uendelig har ejet Evnen og Taalmodigheden til at rubricere det hele og gengive det overskueligt, med en vis Trang til meget subtile og absolut blottet for Lune, hvad vel heller ikke hører hjemme i en finansvidenskabelig Neumarks egne økonomiske finansvidenskabelige Idéer er det vanskeligere at finde. De bestaar saa at sige i selve Spændetrøjen, medens det, der er spændt inde i Trøjen, enten er alment Stof eller noget, der er ydet af andre, hvad der selvsagt omhyggeligt gøres rede for. Bedst lykkes denne Fremstillingsmaade ved de — trods alt — mere skattetekniske Problemer, de forskellige Hovedformer for Indkomstbeskatning f. Eks. paa Person og Selskaber, Differentiering efter Kilde, Eksistensminimum-Diskussionen, eller ikke-Progression, Opkrævningsproblemer, f. Eks. Kildeskat eller Modtagerprincip o. s. v. Derimod brister den ligesom, naar Forfatteren kommer ind paa de mere økonomiske Problemer, Konjunkturernes Virkning paa Beskatning skatningog Beskatningens paa Konjunkturerne. kender ogsaa hele denne Litteratur, men hans Systematiseringstrang virker her saa stærkt som en Spændetrøje, at den næsten tager Livet af den. Maaske beror det paa, at Forfatteren ikke gør Indtryk af selv helt at have forstaaet denne Problemkreds. alt Fald synes Ræsonnementerne hyppigt svinge mellem de mere driftsøkonomiske, Budgettet skal balancere, og Tredivernes mere sprælske Idéer. I Konsekvens af god gammel tysk finansvidenskabelig er det, at en saadan Afhandling omfatter en stor deskriptiv Del, hvor man omhyggeligt gennemgaar en Række Enkeltlandes Lovgivning. Disse Afsnit har det samme Præg af Grundighed, Omhu og Rigtighed. ved faktisk ikke noget Sted, hvor man paa ca. 50 Sider kan faa en bedre, rigtigere (og kedeligere) Fremstilling af engelske m. m. end i denne Bog. Som Haandbog er disse Afsnit af meget stor Værdi. Bogen hører til de Bøger, der hører hjemme paa en Reol; den skal tages ned, naar man vil vide et eller andet, men man skal være forsynet med overmenneskelig Udholdenhed for at læse den fra Ende til anden. Og gør man det, faar man ikke saa meget ud af den, fordi den netop først og fremmest er en Haandbog om Tanker og om Love. |