Fritz Machlup: »International Trade and the National Income Multiplier«. The Blakiston Company, Philadelphia 1943. 237 s. $ 3.50.

Litteraturen om multiplikatoreffekten er allerede meget stor — om end der er mange gengangere. Med nærværende bog har Machlup dels givet en oversigt over den helt elementære dels — og særlig — anvendt denne paa international handel.

Problemet i bogen er hele vejen igennem det samme: En expansionsproces starter i land A ved en forøgelse af exporten til B. Der undersøges hvorledes denne expansion paavirker ligevægten indadtil i de (to eller flere) samhandlende og udadtil, d. v. s. ligevægten paa betalingsbalancerne. Denne proces analyseres under en lang række skiftende forudsætninger.

Efter nogle mere almindelige bemærkninger om det økonomiske kredsløb startes der i kap. II med en yderst simpel model, hvor der kun betragtes to lande, hvor opsparingen i det betragtede (A) er nul og hvor der ikke findes repercussion. Land A forøger nu sin export til land E. Denne extra export er ensbetydende med forøget indkomst, som i de følgende perioder spredes videre og arbejder frem mod en ny ligevægt. Slutresultatet bliver — idet »stødet« gentages hver periode — en forøget indkomst, forøget forbrug og forøget import. I dette meget simple tilfælde modsvarer forøgede import netop den oprindelige (og i hver periode gentagne) exports ligning.

Et referat af denne model er faktisk et referat hele bogen. I de følgende kapitler gentages analyse nemlig forfra hver gang, idet — efter de aftagende abstraktioners metode forudsætningerne nu stadig udvides, hvorfor naturligvis slutligevægten bliver en anden. Lidt efter lidt indføres der positiv opsparing, flere lande, lange kapitalbevægelser talbevægelsero. s. v. Selv i de mest komplicerede forudsættes det dog, at opsparingskvoten importtilbøjeligheden er konstant i de betragtede perioder, at priserne er konstante (idet der regnes med, at der hele tiden er »plads til expansionen« i den forstand, at expansionen helt giver sig udslag i aktivitetsexpansion) at den indenlandske investering paavirkes af udenrigshandelen. Den sidste forudsætning vilde maaske være den mest interessante at faa ophævet. Disse forudsætninger iøvrigt i kap. II og kap. X.

Det maa synes værdifuldt, at forf. allerede paa et tidligt tidspunkt tager repercussionsvirkningerne som opstaar derved, at den i udlandet af ledede bevægelse virker tilbage paa indlandet — med i modellerne. Det komplicerer en hel del, men ikke mindst med de nuværende internationale handelsforhold. disse »tilbageslag« anses for vigtige ikke alene for et stort land som U.S.A., men ogsaa for de helt smaa lande.

Modelopstillingen foretages ikke helt generelt ved matematisk symbolik, men ved opbygning af talexempler. Der startes f. eks. med en forøgelse exporten paa 100 $. Disse 100 $ løber saa videre og danner ny indkomst her og i udlandet. saaledes gennemanalyseres indtil ny ligevægt er indtraadt. Det er maaske af pædagogiske forf. vælger saadanne taleksempler stedet for at arbejde med rent analytiske funktionsoperationer. Det er imidlertid alt en svaghed. Taleksempler kan aldrig gøre andet end illustrere en sammenhæng. taget kan man aldrig »bevise« en deduceret relation paa denne maade.

Dertil kommer, at forf. sikkert hurtigere og betydelig mere elegant kunde være kommet frem til de antydede sammenhænge, om han havde lagt mindre vægt paa taleksempler. Det

træffer sig her saa heldigt, at man er i stand til at henvise til en forfatter, som netop meget let, meget elegant og meget hurtigt uden taleksemplernaar til lignende resultater som Machlup. Jeg tænker paa Lloyd A. Metzlersartikel Econometrica 1942 (vol. 10) (»Underemployment Equilibrium in InternationalTrade«). saa vidt er det jo tidsbesparendeat med at læse Metzlers 16 siders artikel i stedet for Machlups 237 sider store bog.

Dette betyder dog ikke, at Machlups arbejde er overflødigt. Det er for det første lettere tilgængeligt Metzlers artikel og giver en pædagogisk set bedre indføring i problemerne omkring expansionen og den internationale ligevægt. Værdifuldt er det saaledes, at Machlup saa høj grad fortolker sine resultater økonomisk og f. eks. gaar ind paa mange problemer teorien for international handel i modsætning til Metzler. Man kan maaske raade læserne til at starte med Machlups bog og derefter læse Metzlers artikel og herved faa lejlighed til at fryde sig over i hvor høj grad Metzlers fremstillingsform en koncentration mulig (og elegant).

Gang paa Gang polemiserer Machlup mod Colin Clarks forsøg paa numerisk at bestemme multiplikatoreffekten. Nu er det rigtigt, at Clarks forsøg hermed er angribelige. Men det maa dog stærkt fremhæves, at en saadan numerisk er nødvendig, før man kan sige multiplikatorteorien har ydet et virkelig værdifuldt resultat. Dette synes Machlup at overse — ja han benægter endog muligheden for et gunstigt resultat af saadanne undersøgelser. kan derfor være grund til at minde om, at med tilstrækkelige »tekniske« hjælpemidler (f. eks. en matematiker) er det gørligt at naa frem til smukke og formelt set morsomme udtryk for expansionens virkninger. arbejdet er ikke fuldført, før man numerisk har angivet de ukendte parametre (helst med et saa lille spillerum som muligt) i det stiliserede billede af virkeligheden, som modeller altid er — og som enhver videnskabelig er. Med sine — om end mangelfulde forsøg herpaa har Clark indlagt sig større fortjeneste i multiplikatorteorien end Machlup.