P. P. Sveistrup: Trafikvæsenets Driftsøkonomi Ira Forbrugernes Synspunkt. Nyt Nordisk Forlag 1948. 323 Sider, Kr. 16.00.

Lektor Sveistrup har med ovennævnte bog udsendt 2. bind af sin trafikøkonomiske trilogi, hvilken 1. bind var en gennemgang af de enkelte trafikmidlers driftsøkonomi, mens det bebudede 3. bind vil give en deduktiv, teoretisk fremstilling af trafikøkonomien.

Den foreliggende 2. del afhjælper et afgjort savn. Siden prof. Bircks trafikøkonomi fra 1931 har der ikke fra økonomisk hold været givet en samlet dansk fremstilling af disse spørgsmål, og de mange interessante undersøgelser konklusioner, som er fremkommet tekniker-side, har understreget nødvendigheden at trafikproblemerne også angribes af fagøkonomer.

Det bedste ved Sveistrups nye bog er dens mange tankevækkende problemstillinger og dens meget omfattende kildestudier og angivelser. at betragte trafikproblemerne fra efterspørgselssiden opnår forf. at optrække og nå til konklusioner, som i høj grad har praktisk interesse, og ikke sjældent står i skarp modstrid med synspunkter anden side. Meget af stoffet er således velegnet til at vække diskussion i tekniske, administrative og politiske kredse — sdv om forf.s forsigtige ydre form til tider

neddæmper skarpheden (og klarheden) i hans
synspunkter.

En svaghed ved bogen er det derimod, at man nu og da savner plan over fremstillingen og over det righoldige kildemateriales anvendelse. synes ikke altid ganske afrundede; en del af det udenlandske talmateriale lovlig forældet og tilsyneladende lidt tilfældigt udvalgt. — Naturligvis skyldes dette for en stor del netop vanskelighederne ved under og straks efter 2. verdenskrig at opspore fornødne udenlandske værker og tidsskriftsartikler. Forf. er endvidere for forsigtig til at samle trådene fra de forskellige og give en samlet bedømmelse af, hvad hans materiale om et konkret bysamfund eller land indebærer; derved får behandlingen til tider karakter af et lidt springende referat.

I overskuelighed og letlæselighed ville bogen vundet, hvis nogle af afsnittene var opdelt i underafsnit med egne titler, og hvis en større del af talmaterialet var samlet i tabeller, oversigter og grafiske fremstillinger (f. eks. over befolkningstilvækst, trafiktakster, passagerantal) i stedet for at være strøet rundt i teksten, så det tit kan være svært at finde dem igen, når man senere vil vende tilbage til guldkornene.

Illustrationerne er gennemgående gode; men man kunne måske have ønsket dem suppleret nogle originale og spændende, da der faktisk er materiale hertil i bogens oplysninger.

Bogens svagheder kommer stærkest frem i dens 3 første afsnit, som omhandler bytrafikken forstads- og omegnstrafik). kommer ind på trafikproblemer i en lang række udenlandske byer, men til gengæld behandlingen for det meste så kort, at man ikke kan danne sig noget samlet billede byens trafikforhold: Berlin er således behandlet på knap 1 side, New York ca. 1% side. En mere udtømmende behandling er dog givet af trafikken i London og Stockholm. fra de udenlandske storbyer på nogle områder kun ført frem til 1920'erne (jfr. f. eks. side 11, 14 og 25) og sjældent længere end til slutningen af 1930'erne, en forholdsmæssig stor del af den citerede litteratur er af vel gammel dato. Derfor mangler sommetider netop de oplysninger, ville illustrere afslutningen af en udvikling (f. eks. udskiftningen af Paris' sporveje med busser) eller virkningerne af en reform. Man savner således en mere indgående og vurdering af London Transport's efter dens oprettelse 1933 og af trafikkoordineringen i Paris (gennemført 1942, provisorisk reorganiseret 1945), som overhovedet ikke nævnes. Disse planøkonomiske er af så meget større interesse, som forf. netop principielt anbefaler, man går den vej.

En tilsvarende mangel føler man i det senere om landtrafikmidlernes kooordinering udlandet, hvor omtalen af trafikkens regulering i Schweiz og Norge stopper op på et sådant punkt, at læseren føler sig ladt i stikken, lige når han venter at få svaret på, hvordan de gennemførte foranstaltninger i praksis har fungeret. Dette afsnit har for øvrigt fået et fyldigt supplement i lektor Sveistrups artikel i dette tidsskrift (1948, nr. I—2) om transport-nationaliseringen i England

Behandlingen af bytrafikken i Danmark er ført bedre å jour og indeholder iøvrigt mange interessant oplysninger, herunder en morsom belysning af trafikpolitiske synspunkter gennem fra borgerrepræsentationens forhandlinger m. Men diskussionen af spørgsmålene kontra bus, Nørrebrogades belastning, bolig — arbejdspladstrafikken m. m. er saa kort. at man kun lige får lugtet til problemerne. Det gælder også behandlingen af den meget aktuelle debat om fremtidige undergrundsbaner i København.

I omtalen af trafikpolitikken i byer med omkring 1 mill, indbyggere — altså af særlig betydning for København — understreger Sveistrup bekosteligheden af et vidt udbygget net af undergrundsbaner, hvis forrentning kræver en meget stor trafikmængde. I stedet tager han kraftigt til orde for en spredning af trafikken i myldretiderne gennem aftrapningaf begyndelse og ophør, en foranstaltning, der med stort held er gennemførtbl. i Washington, og som har den åbenlyse fordel, at den ikke indebærer omfattendeog nyanlæg. De enkelte trafikmidlers særlige fortrin og ulemper diskuteresmed

kuteresmedunderstregning af de konkrete lokale forholds betydning (i forbifarten må spørges, hvad det egentlig vil sige, at en sporvognspassager optager »1,6 Gange mindre Gadeplads end en Autobustrafikant« s. 108).

Med henblik på »1 mill.-byerne« kunne man ønske, at forf. også havde diskuteret tanken om at aflaste den eller de få særlig overbelastede ved at etablere hurtigsporvognslinier, i yderdistriktet føres ad udfaldsgader i egen vejbane og i inderdistriktet tunnel under den radialgade, de skal aflaste. de byplanmæssige konsekvenser af en zonetakst for sporveje og busser, der favoriserer citydannelser og modvirker trafikstrømmene mellem de fjerneste yderkvarterer centrum, kunne man ønske lidt nærmere diskuteret.

Afsnittene om byernes oplandstrafik og fjerntrafikken og statsbanerne omhandler danske forhold. De er fortræffeligt underbygget citater fra rigsdagsforhandlinger og offentlige betænkninger og er skrevet i et særdeles veloplagt og levende sprog. Ud fra egns- og landsplanbetragtninger kritiseres snævre rentabilitetssynspunkter over for trafikanlæg sådan konkurrence, som fører til overinvestering på de mest profitable trafikforbindelser, hvorved nogle transportbehov mens andre stilles overfor et rigeligt udbud, der i sidste instans — gennem af en betydelig uudnyttet trafikkapacitet — også kommer forbrugerne som helhed til skade.

Særlig kritiseres den uregulerede vognmandskørsel samfundsmæssig uøkonomisk ødelæggende for en rationel fragtruteplan, forf. foreslår at lade amtsrådene administrere den lokale jernbane- og rutebiltrafik vognmandskørselen (gennem koncessioner således at lokalbaner, rutebilforbindelser bil-fragtruter for en by og dens opland kan organiseres som en helhed.

I betragtning af den (berettigede) hårde kritik Sveistrup retter mod, at skibsfarten ikke var repræsenteret i trafikkommissionen af 1936, kan man måske synes, at han selv behandler den lidt stedmoderligt i den omtale, får på 3—43^—4 sider i afsnittet om fjerntrafikken, selv om han udtrykkelig minder at den også må holdes i erindring ved betragtning af konkurrencen mellem jernbaner automobilkørsel.

Også afsnittet om hastighedstrafik er det en fornøjelse at læse. Udskillelsen af hastighedstrafik på tværs af trafikmidlernes art — er en frugtbar synsmåde, fordi trafikflyvning ikke betragtes isoleret, men i nøje sammenhæng med de andre trafikydelser, kan tilfredsstille den efterspørgsel, som lægger stærk vægt på hastigheden. Sveistrup at flyvetrafikken på visse felter er — og især forventes at blive — bedre i stand til på økonomisk måde at tilfredsstille kravene til hurtig transport end landtrafikmidlerne. meromkostningerne ved muliggørelse særlig hurtige forbindelser efter forf.s mening bør udsondres i en særlig kalkyle ikke belastes den almindelige trafik, konkluderer han, at man må være varsom med at bekoste autostradaer og gigantiske broanlæg (Storebæltsbroen!) til fordel for en lille gruppe af trafikanter, der måske i løbet af kort tid vil vise sig bedre at kunne betjenes ruteflyvere og »luft-taxaer«.

I det afsluttende afsnit kommer Sveistrup ind på de interessante problemer, som hans principielle, trafikplanøkonomiske synspunkter rejser. Han har ingen tiltro til, at den frie konkurrence mellem virksomheder og mellem trafikmidler kan regulere trafikudbudet på en måde, forbrugerne kan være tjent med. I stedet han en planøkonomisk organisering de store trafikinvesteringer — særlig nu overfor de store opgaver, trafikvæsenets reorganisering og modernisering stiller efter 2. verdenskrigs afslutning — samt koordinering af trafikkens ledelse i »decentraliserede trafikmonopoler«, arbejdsområde bestemmes af efterspørgslens art (lokaltrafik — oplandstrafik fjerntrafik) i. stedet for, at hvert trafikmiddel (jernbaner, rutebiler, sporveje o. s. v.) har sin ledelse, eller endog flere konkurrerende Særlig fremhæves vigtigheden en koordineret trafikledelse for Storkøbenhavn.

Til videnskabelig, teknisk og økonomisk undersøgelseaf samfundsmæssige rationaliseringefter linier og gennem standardisering af materiel m. m. gør Sveistrupsig talsmand for oprettelse af trafikforskningsinstitutter.Måske den omstæn(lighed,at

(lighed,atman nylig her hjemme har oprettetbygningsforskningsinstitutlet, som ududtrykfor, man i ansvarlige politiske kredse ikke vil stå ganske fremmed overfor den tanke?