H. H. Villard: »Deficit Spending and the National Income«. Farrar & Rinehart, New York 1941. 428 Sider. Pris : $ 3.50.

Dette er unægtelig en lidt forsinket anmeldelse. afspærring har imidlertid gjort, at vi stadig, hvad angår international økonomisk litteratur, har en hel del at indhente, kan begrunde, at en syv år gammel bog anmeldes. Denne bog er imidlertid førende tidsskrifter blevet indgående behandlet, så jeg her — særlig på grund af det sene tidspunkt — skal indskrænke mig til kort at referere indholdet, således at det i hvert fald ikke kan blive p. g. af uvidenhed bogens existens, at den eventuelt vil blive ulæst i Danmark.

Bogens emne kan siges at være multiplikatoreffekten, the consumption multiplier. om man er i stand til at finde tilløb til en multiplikatorteori langt tilbage i den økonomiske videnskabs dogmehistorie, så er »multiplier-sproget« dog forholdsvis nyt. Man plejer jo at udnævne Kahn til fader (Economic Journal 1931). I 30'erne udvikledes stærkt i tilslutning til læren om finanspolitikkens virkninger.

Hele denne dogmehistorie får en grundig behandling af Villard i bogens 2. del (kap. IX^—XVII), ligesom dette afsnit — som fra et teoretisk synspunkt vel nok er det mest interessante søger at føre teorien videre. I den dogmehistoriske behandling går forf. grundigt til værks. Al væsentlig litteratur frem til 1940 — så vidt den da er mig bekendt refereres og diskuteres. Det er naturligvis og fremmest Kahn, Neisser, J. M. Clark, Keynes, Haberler, Stone m. fl. som behandles. Resten af afsnittet — kap. XV^—XVII — undersøger de faktorer, som er bestemmende for multiplikatoreffekten af en given offentlig udgift. En uundgåelig definitionsdiskussion herunder i kap. XVI.

I 1. del (kap. I—VIII) gives en grundig, elementær indføring i makroteorien. Dette afsnit danner en udmærket baggrund for 2. afsnit. 1. del går også ind på konjunkturteoretiske — selv om det naturligvis kan blive særlig dybtgående. Med kap. VIII fås, ved en foreløbig behandling af public deficit spending, et godt oplæg til 2. dels teoretiske behandling.

Det er velgørende, at forf. ikke har afsluttet sin bog med de to første afsnits teoretiske analyser. Næste del hedder »The Amount of Recent Public Net Income-Increasing Expenditure« giver virkelig et meget interessant til en sådan analyse. Selv om de to foregående afsnits teoretiske apparatur ikke sættes i fuld sving, kommer forbindelsen dog klart frem. Med makro-tal fra U. S. A. vises deficit spendings indflydelse på indkomstdannelsen. næsten altid i sådanne undersøgelser man en kritisk gennemgang af selve talmaterialet.

Sidste afsnit (kap. XXIV—XXVII) hedder »Comparisons and Conclusions« og er især »Conclusions«, hvilket jo i almindelighed (og således også her) blot betyder et kort resume.

Som foran sagt vil det vist være lidt malplaceret komme med en egentlig kritik af bogen. Der er en hel del at diskutere, men det er jo lidt sent at sige det. Megen af den eventuelle kritik er iøvrigt nu overflødig, da nyere multiplikatorteori har rettet på fejlene.

Men bogen er stor interesse værdig. Så hurtigt det alligevel ikke i socialvidenskaberne, 7 år har forældet denne bog. I sin lempelige og pædagogisk let forståelige indføring moderne makroteori, i sin gode oversigt 30'ernes multiplikatordiskussioner og i sin forening af teori med empiriske data har Villard skrevet en bog, som sandsynligvis heller de næste 7 år vil gøre overflødig. ikke fuldstændig, men dog overordent-

lig vejledende bibliografi (på over 150 numre)
vil være til stor hjælp i søgen efter litteratur
om dette vigtige emne.

Een kritisk bemærkning må det være tilladt at komme med: Bogens emne er multiplikatoreffekten deficit spending. Da forf. imidlertid så meget ud af den almindelige multiplikatorfeori, skulde man have troet, at der dog eet sted var bemærket, at dette i virkeligheden blot er at anvende multiplikatorteorien et meget specielt objekt. Det traf sig historisk sådan, at multiplikatorteorien Kahn's første arbejde startede som en teori om offentlige arbejders expansionseffekt. snævre problemstilling var i 30'erne fremherskende. Nu er det vel erkendt — men det er ikke tilstrækkelig erkendt — at multiplikatorteorien er en generel teori om virkningen af investeringssvingninger. Dette er klargørende at have for øje — også ved læsning af Villard's anbefalelsesværdige k°§- P. Nørreaaard Rasmussen.