Aksel H. Pedersen: Byggeriets retslige og økonomiske Organisation. Gyldendal. Kbh. 1946. 311 Sider. 18 Kr.

Bogen er ikke en videnskabelig Afhandling, men henvender sig til Bygherrer, Arkitekter, Sagførere, Entreprenører, Haandværkere, Leverandører, m. v., og for denne Kreds af Praktikere vil Bogen utvivlsomt blive af betydelig Værdi.

Efter en kort Gennemgang af Byggeriets Udvikling de sidste Aarhundreder, herunder af Byggekrisen i 1908, Straamandsvæsenet de forskellige andre Former for Byggesvindel, følger en Række Kapitler, der behandler de vigtigste Sider af Byggeriet ud fra saavel økonomiske som juridiske Synspunkter. en Økonom maa de mest interessante være dem, der omhandler Byggeriets Finansieringsplan og Fordelingsplan.

Finansieringsplanen definerer Forfatteren en specificeret Oversigt over: 1. Anskaffelsessummen, 2. Finansieringen samt 3. En paa Grundlag heraf udarbejdet Rentabilitetsberegning.

Man maa være enig med Forfatteren i, at det er af stor Betydning, at alle, der har med Byggeri at gøre, med Omhu udarbejder en detailleret Financieringsplan forinden Byggeriets For den, der vil bygge sig en Villa, er det vigtigt forinden at vide, hvad han kommer til at »sidde for«, og for den, der bygger erhvervsmæssigt, er det naturligvis af stor Betydning, at der er Sikkerhed for, at Byggeriet er rentabelt, og at Byggeriet gennemføres og økonomisk.

Den udførlige Tilrettelæggelse af Byggeriet — som Finansieringsplanen er Udtryk for — vil under Byggeriets Udførelse gøre det muligt for Bygherren omgaaende at træffe sine Dispositioner for uforudsete Hændelser, saa at han til Stadighed kan føle sig paa sikker Grund. Særlig nødvendigt med en udførlig Plan vil det være i de Tilfælde, hvor Bygherhen uerfaren eller arbejder med ringe Egenkapital, hvor hans Økonomi derfor paa afgørende Maade er afhængig af, om hans Forkalkulation rigtig. I denne Forbindelse maa ogsaa fremhæves, at det for den kapitalsvage Bygherre er særlig ønskeligt at kunne fremlægge godt gennemarbejdet Finansieringsplan sine Entreprenører, da disse ellers ved Afgivelsen af deres Tilbud maa tage større Hensyn til den Risiko, det rummer at arbejde for en kapitalsvag Bygherre.

I sin Gennemgang af Finansieringsplanens enkelte Bestanddele, som dels foretages i et selvstændigt Kapitel og dels i Tilslutning til Behandlingen af andre Emner (Byggegrunden, Grundprioritet, Byggelaan m. v.) fremsætter Forfatteren forskellige Synspunkter, som kan give Anledning til Diskussion. Eksempelvis udtales 131:

»I Perioder, hvor Konjunkturerne er nedadgaaende,og

gaaende,ogKurserne er vigende, har Bygherrernesom Interesse af at afvente Bedringi Det forøgede Kurstab medfører en Forøgelse af Anskaffelsessummen, og hvis Bygherren er et Haandværkerkonsortium,forringes Dækningsprocent.«

Til Grund for denne Betragtning maa ligge den Opfattelse, at Bygherren i visse Tilfælde bør spekulere i en Kursgevinst. Jeg tror, at dette er urigtigt. Hensigten med Bestemmelserne forskudsvis Udbetaling af Kredit- og Hypotekforeningslaan er jo netop at eliminere Kursrisikoen, og hvornaar kan en Bygherre have begrundet Formodning om, at Kurserne vil stige i den Tid, det tager for ham at gennemføre Byggeri? Under alle Omstændigheder en saadan eventuel Kursgevinst ikke indgaa i Finansieringsplanen, og kun den kapitalstærke kan tillade sig at tage den Risiko, det er ikke at benytte Muligheden for forskudsvis Priorientering.

Ved Fordelingsplanen förstaas en Opstilling over samtlige Entreprisesummer og andre Udgifter vedrørende et Byggeforetagende, angiver, i hvor mange Rater og med hvilke Beløb disse udbetales paa Byggeriets forskellige Stadier. Fordelingsplanens Formaal er at fyldestgøre Entreprenørerne forholdsmæssigt efter det præsterede Arbejde og dels saaledes, at Entreprenørerne opnaar samme procentvise Dækning af deres Entreprisesunimer af de foreliggende kontante Byggemidler og af de endelige Byggemidler m. v.).

Ved saaledes paa Forhaand i Detailler at fastlægge, i hvilket Tempo og med hvilke Beløb forskellige Deltagere i Byggeriet skal fyldestgøres, opnaas det, at Risikoen fordeles, saa man undgaar, at Smerten ved et uheldigt Forløb — der eventuelt slaar Bygherren i Stykker — kommer til at ramme en enkelte Entreprenør haardt. I denne Forbindelse maa erindres, at jo bedre det lykkes gennemføre en ligelig Fordelingsplan, i jo højere Grad vil samtlige implicerede være interesseret i at søge et uheldigt Byggeri afviklet den for alle Parter lempeligste Maade. Egeninteressen vil falde sammen med den fælles Interesse.

Under Behandling af Fordelingsplanen og Finansieringsplanen gør Forfatteren sig gentagne til Talsmand for den størst mulige omkring Byggeriet, og under de Vilkaar Byggeriet gennemføres i Dag, og hvor der ofte paa Grundlag af en beskeden Egenkapital arbejdes med store Værdier, kan der ikke være Tvivl om, at det er i alles — og i Samfundets — Interesse, at det Byggeri, der sættes i Gang, hviler paa et sundt Grundlag. Et vigtigt Middel til at sikre dette er, at der gives samtlige Deltagere Mulighed for at blive bekendt med Byggeriets Økonomi.

Ved sin Gennemgang af de forskellige Emner har Forfatteren bestræbt sig paa at give klare Definitioner af de forskellige Begreber, og med den ofte uklare Sprogbrug, der anvendes, hvor Talen er om Byggeri, er det en værdifuld Side af Bogen, at der er gjort et Arbejde for Udbredelse af en fast Terminologi.

Af stor praktisk Værdi er det, at Bogen indeholder en Række Eksempler, og at den i talrige Fodnoter henviser til Litteratur, hvor de paagældende Emner er udførligere behandlet.