Lauge R. Kallestrup: Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring. Nyt socialt Bibliotek. paa Martins Forlag. Kbh. 1946. 164 Sider. Pris: 3.00 Kr.

Denne Anmeldelse kommer temmelig sent i Betragtning af, at dens Genstand er udgivet i Begyndelsen af 1946. Til Gengæld kan man maaske sige, at selve Bogen er kommet lidt for tidligt. Naar Anmelderen er tilbøjelig til at mene, at dette er Tilfældet, til Trods for at Bogen utvivlsomt udfylder et Savn, beror det paa, at der i den korte Tid, der er gaaet siden Begyndelsen af 1946, er sket flere vigtige i Arbejdsløshedsloven, ndringer, allerede paa det Tidspunkt, da Bogens Forord blev skrevet, var bragt i Forslag for Rigsdagen, og som det sikkert havde været af Værdi at faa med, selv om man i saa Fald havde maattet vente et Aarstid, Bogen kunde være udkommet. Saaledes det. nu er, virker Fremstillingen allerede paa flere Punkter forældet. Dette kommer fx. frem i Afsnittet om Ydelsernes Former, hvor det nævnes, at det — hvis man vil fastsætte Understøttelserne saaledes, at de ledige uanset deres Forsørgeibyrue m. v., bliver Stand til at opretholde en nogenlunde uforandret Levefod — vil være mest hensigtsmæssigt dele Understøttelserne i Dagpenge, og Børnetillæg. Allerede paa det Tidspunkt, da Bogen blev til, fandtes netop i Henhold til en Lovanordning fra Foraaret en saadan Inddeling af Understøttelserne, siden er blevet gjort permanent.

Ogsaa den af Professor Zeuthen fremsatte, af Forfatteren referede Kritik af de unødvendigt Bestemmelser om Pristalsregulering Dagpengenes Minimumssatser (V3 reguleres 25 pCt. for hver 10 pCt., et nærmere Udgiftstal stiger eller falder), er nu forældet, idet der er indført en — ganske vist ikke mindre indviklet — men dog mere logisk Reguleringsmaade, hvorefter Dagpenge Børnetillæg reguleres fuldt ud med Variationer i Pristalsbudgettet -4- Boligposten, og Huslejehjælpen alene efter Variationer i denne sidste Post.

Skønt Bogen saaledes sine Steder allerede virker forældet, er den übetinget en værdifuld til den populære Litteratur om sociale Spørgsmaal, ikke blot som Grundbog for Studiekredse, men ogsaa som Opslagsbog for enhver, der har Brug for at vide noget om Arbejdsløshedsforsikring m. v. I denne Henseende er ikke mindst de mange Tabeller med Oplysninger om Kassernes Medlemstal, Kontingenternes Størrelse, Dagpengenes Størrelse v. af Betydning. En enkelt Tabel savner man dog, nemlig en Oversigt over Udviklingen Understøttelsernes Højde i Sammenligning Løn- og Prisudviklingen siden 1907.

Bogens fyldigste Afsnit handler om Arbejdsløshedsforsikringen. deler sig i en historisk for Lovgivningens Udvikling i Danmark og nogle principielle Betragtninger Arbejdsløshedsforsikringens Begrundelse, Finansiering m. v. samt i Forbindelse hermed en — ret udtømmende — Beskrivelse af de gældende Bestemmelser.

Medens der ikke kan rettes mange Indvendingermod historiske og beskrivende Afsnit,er derimod af den Opfattelse,at mere teoretisk betonede Afsnit paa sine Steder lader en Del tilbage at ønske, og hvad det her navnlig skorter paa, er Evnen til at gøre Fremstillingen overskuelig og sammenhængende.Dette saaledes frem i Afsnittet om Arbejdsløshedsforsikringens Begrundelse;i Afsnit fremføres dels en Række forskellige Argumenter for og imod

overhovedet at yde Hjælp til arbejdsløse, dels nogle Betragtninger over, hvorvidt det er hensigtsmæssigtat Midlerne tilvejebringe gennem en forsikringsmæssig Ordning fremiorved af Skatter, dels endelig nogle Overvejelser om Mulighederne for at drive en forebyggende Beskæftigelsespolitik; men de forskelligeBetragtninger dumpende mellemhinanden Hensyn til, om de hører til den ene eller den anden af de nævnte Grupper, eller til, om det nærmest er et Arbejder eller Arbejdsgiversynspunkt eller et mere alment samfundsmæssigt Synspunkt, der ligger til Grund for Betragtningen.

I samme Afsnit vilde man have ventet at finde en Analyse af, hvilke Konsekvenser de forskellige Begrundelser for en Arbejdsløshedslovgivning med Hensyn til Ydelsernes Form og Varighed m. v., og hvordan den danske Lovgivning stiller sig i saa Hensende — men en saadan Analyse savnes Som Eksempel paa, at de forskellige Begrundelser ingenlunde behøver at føre til samme Resultat med Hensyn til Lovgivningens Udformning, kunde fx. nævnes, at man, hvis man hovedsagelig vil begrunde Ydelse af Arbejdsløshedsunderstøttelse med Ønsket om at hindre, at de ledige og deres Familier kommer til at lide Nød, nærmest maatte komme til, at der bør sikres alle arbejdsløse vis Minimumslevestandard, hvilket maatte føre til Ydelse i en Periode af übegrænset Varighed af lige store Understøttelser alle, bortset fra Variationer med Forsørgerbyrdens Størrelse, Størrelsen af saadanne Udgifter, som man ikke hurtigt kan reducere (Husleje), og eventuelt Størrelsen af den hidtidige Indtægt. Lægger man derimod paa den Betragtning, at det gælder om at bevare Arbejdskraftens Produktivitet, Resultatet antagelig ogsaa blive, at man sikrer de arbejdsløse en bestemt Levestandard, men paa et noget højere Niveau; samtidig kan der blive Tale om Optræningsog Omskolingsforanstaltninger.

Arbejderklassens ønske om ved Hjælp af Understøttelserne at bidrage til at fastholde Løntarifferne maa resultere i, at Ydelserne fra Arbejdsløshedsforsikringen kommer til at ligge saa tæt op ad Lønnen i hvert enkelt Fag som muligt.

Vil man endelig gennem Understøttelserne saa vidt muligt opretholde den totale Købekraft Samfundet for at hindre, at der opstaar Ledighed, maa Understøttelserne være af samme Størrelse som Lønnen (jvf. Prof. Jørgen Pedersens »Ventepenge«), de maa (som foreslaaet af den svenske Efterkrigsplaneringskommission) variere med Arbejdsløshedsprocenten, saaledes at Arbejderklassens totale Indtægt forbliver uforandret. Begge disse nært beslægtede omtales iøvrigt i Bogen, men besynderligt nok i hver sit Afsnit uden nogen som helst Henvisning fra det ene Sted til det andet. (Prof. Jørgen Pedersens: »Pengeteori og Pengepolitik« omtales for Resten som »Bankteori og Bankpolitik«!).

Paa tilsvarende Maade kunde andre Begrundelser gennemgaaet, og det kunde være undersøgt, hvorledes Ønsket om at bevare de lediges økonomiske Interesse i at skaffe sig Arbejde og om at sikre en vis faglig og stedlig maa modificere de Resultater, som man ad anden Vej naar til.

Til Slut blot et enkelt af de Detailspørgsmaal, Hensyn til hvilke Forfatterens Fremstilling og Argumentation ikke forekommer tilfredsstillende. Den forebyggende Socialpolitik har efter Forfatterens Mening vist sig at være langt dyrere end den blot afbødende, han anfører som Eksempel herpaa, det før Krigen kostede det offentlige 5 Gange saa meget at beskæftige en Arbejder hele Aaret rundt som at understøtte ham, nemlig 10.000 Kr. mod 2.000 Kr. Uden nærmere kende Grundlaget for denne Beregning, ikke refereres i Bogen, er det naturligvis at kritisere den; men mon der er taget Hensyn til saadanne Ting som den — maaske noget vanskeligt beregnelige — Værdi af det Produkt, som frembringes ved offentlige Arbejder, den større Skatteevne hos fuldt beskæftigede Arbejdere og Begrænsningen den sekundære Ledighed ved Købekraftens