E.Ronald Walker: »From Economic Theory to Policy«. The University of Chicago Press, 1943. 263 sider. Pris: 3 $.

Forfatteren angiver selv i forordet, at bogens er nærmere at klarlægge, hvilke veje økonomiens teori maa følge for i højere grad at blive i stand til at blive et brugbart instrument for den økonomiske politik. Denne problemstilling maa synes uhyre interessant, for saa vidt som enhver videnskabs sociale funktion (og berettigelse) maa være at meddele (i vid forstand) brugbare resultater. »berettigelse« for videnskabeligt arbejde, enkelte ser i sin specielle videnskabsgren at den giver ham en personlig glæde, blot derved at det lykkes at afdække (eller det er maaske rigtigere sige: skabe) hidtil ukendte relationer, kan nemlig kun være den stærkt individuelle »berettigelse« for videnskabeligt arbejde og aldrig den sociale »berettigelse«.

I 12 kapitler gennemgaar forf. paa den ene side den økonomiske teoris nuværende stade og mulighed for at yde teknisk brugbare resultater,samt udvidelser den — efter forf.'s

anskuelse — maa gennemløbe for at forbedre
mulighederne for saadanne resultater.

Et saa stort problem presset sammen paa godt 250 sider maa naturligvis for enkelte deles blive behandlet forholdsvis overfladisk. Og det maa da blive et personligt skøn, om det nu ogsaa er de mindre vigtige problemer, som har faaet en mindre indgaaende Man skulde f. ex. tro, at en blot nødtørftig metodedebat havde været nødvendig. en saadan undgaar forf. næsten helt. Det maa støde; thi naar den økonomiske teoris metodeproblem er saa væsentlig, saa er det jo netop fordi dette problem er identisk med problemet: ad hvilke veje, ved hjælp af hvilke helt konkrete metoder kan man i økonomien i stand til at give det mest anvendelige af de økonomiske relationer og derved blive i stand til at foretage forcasting. det øjeblik man er i stand til forcasting en eller anden nøjere angiven sandsynlighed, da har den økonomiske teori stillet et apparat til raadighed, hviS" sociale betydning slet ikke kan overvurderes. Derfor maa det føles som en meget stor mangel, naar problemerne omkring induktionen i socialvidenskaberne ikke berøres i dette værk.

Dette betyder dog ikke, at der ved hvad
der faktisk er medtaget i bogen ikke gives
adskilligt værdifuldt stof.

Efter et kort indledningskapitel (behandiende af bogens problemer mere oversigtsmæssigt en paavisning af den faktiske kløft, der er at finde mellem økonomiens teori og politikken) følger et særdeles interessant om »Economic Advising in Practice«. grundlag af egne erfaringer (forf. har en forholdsvis lang raadgivningsvirksomhed sig) samt de forholdsvis faa »bekendelser«, findes om dette problem og de vanskeligheder, økonomerne møder, gives der en gennemgang af raadgivningsvirksomheden for regeringerne først og fremmest i U. S. A. og Australien (forf.s hjemland).

I det følgende kapitel — »Toward Realistic Economic Theory« — lægges der godt op i en paavisning af, at hvad teorien skal give er et kort over landskabet, hvorved orientering bliver Dette landkort skal netop ikke tage alle de smaa ting med, men koncentrere sig om de store linier. Netop herved og kun herved orientering i det økonomiske liv mulig. Men man savner rigtignok her en længe tiltrængt gennemgang af, hvad »væsentlig« »de store linier«) vil sige. Der kan ikke være tvivl om, at »væsentlige træk« maa betyde noget forskelligt i forskellige situationer. formaal maa her være afgørende. kan minde om Zeuthen's bemærkning »Økonomisk Teori og Metode« p. 82: »I Modsætning til denne i Enkelthederne realistiske Forskning, som kun kan tage smaa Skridt, staar den statiske eller dynamiske dekuktive der ved kraftige Abstraktioner bliver i Stand til at naa langt baade i Omfang og Tid, men til Gengæld kun kan give et meget almindeligt holdt Billede af visse Egenskaber den økonomiske Sammenhæng.« Bortset fra at Zeuthen maaske er lidt uheldig i udtrykket »deduktiv teori« (hvis nemlig teorien deduktiv, saa kan den vel intet faktisk fortælle hverken om det korte eller det lange løb), saa er det principielle i Zenlhen's tanke uden tvivl helt rigtigt. Man kunde blot ønske sig en nærmere uddybning — og kunde have forventet, at Walker med sin problemstilling havde givet en saadan.

Denne diskussion følger heller ikke i afsnittet »Theoretic Blight«. Til gengæld har dette afsnit en givende diskussion om »normal profit« og dette begrebs anvendelighed.

I kap. V behandles homo oeconomicus, hvorved forf. naturligvis føres over i næste kap.: »Beyond the Market«. At inddrage menneskelige som hidtil har været upaaagtede i den økonomiske teori og været skudt til side som økonomien ikke vedrørende, er aabenbart en af forf.s kongstanker. I en indgaaende gennemgang af de forskellige muligheder udbygning og revision af teorien, som herved viser sig, giver forf. interessante udkast til en udvidelse af teoriens gyldighedsomraade hvilket naturligvis maa blive vigtigt denne bogs problem.

Efter et kapitel om de problemer, som rejser sig, naar man lader de som basis for de opstillede antagne konstanter variere — f. ex. befolkningen, behovene, den geografiske fordeling o. s. v. — gives der i kap. VIII en (grov) oversigt over nogle opstillede teorier

for økonomisk udvikling. Det maa naturligvis i første række blive Malthus, Ricardo og Marx fra ældre tid, som behandles. Af moderne forfattere Schumpeter, Robbins og A. G. B. Fisher. Der undersøges, hvorledes disse har angrebet problemet om forudsigelser af den økonomiske udvikling, idet der skelnes mellem: extrapolationer fra forudgaaende trendbevægelser, extrapolationer i hvilke resultaterne andre videnskaber inddrages og endelig extrapolationer, hvor man lader den abstrakte teori træde til og støtte eller endog lede den fra observerede trends sandsynliggjorte Denne inddeling er maaske for systematikken hensigtsmæssig, men den er vel ikke saa heldig derved, at den egentlig ikke hæfter sig ved de for extrapolationerne og centrale problemer.

Kap. IX uddyber disse problemer. Afsnittet læses med interesse og uden særlige protester. Protester maa imidlertid melde sig ved det følgende kap. om »The Illusion of Neutrality«. Man har efterhaanden faaet Weber's opfattelse dette problem saa meget i blodet, at man studser over, at denne kapiteloverskrift ikke efterfølges af et spørgsmaalstegn. Og endnu mere studser man, naar man har læst kapitlet. Det synes, som om forf. har misforstaaet væsentligt forhold. Han nævner, at de omraader af teorien, som ikke fanger forskernes naturligvis ikke bliver saa godt gennemarbejdet som de øvrige afsnit. Walker slutter nu heraf, at saa er objektiviteten fløjten, idet forskningen altsaa bestemmes forskerens personlige interesser. Men dette er vel direkte fejlagtigt. Det er rigtigt, al videnskab for saa vidt har et subjektivt deri, at forskerens personlige — stærkt subjektive — interesser er medbestemmende valget af forskningsomraade. Men heraf følger da slet ikke, at forskningen bliver subjektiv. Ikke mindst økonomer er vel vidende om, at man udmærket godt kan gennemføre objektiv undersøgelse af et omraade, om udgangspunktet er subjektivt. Man kan ikke deraf, at interesserne bestemmer slutte, at undersøgelsen bliver interessebetonet i sit resultat. En ganske anden sag er det, at man — maaske særlig i økonomien — kan finde mange exempler paa, at de personlige interesser ikke er standset ved emnevalget, men ogsaa har paavirket analysen og i paavisningen heraf kan man give Walker ret. Men ellers synes der ikke at være grundlag for at rokke ved Max Weber.

Et afsnit om »Welfare« afslutter bogen. Kommet til sidste side glæder man sig over et fyldigt index. Det er godt, at det efterhaanden sjældent at se en bog, som ikke indeholder et emne- og forfatterindes.

»Economic policy requires not less, but better, hedder det (p. 75). Og deter saa sandt. Selv om Walker helt springer nogle af de for hans problem mest centrale punkter over og heller ikke i det positive overalt virker er der dog næppe nogen tvivl om, at Walker's resultater angiver visse af de veje, man maa gaa for at faa »a better theory«, d. v. s. en teknisk bedre anvendelig teori.

Bogen er opbygget paa grundlag af en lang række forfattere, som i det uendelig citeres. Det drejer sig i første række om A. G. B. Fisher, F. H. Knight, Marshall, Pigou og Robbins. er da skrevet nærmest som kommentarer disse forfatteres opfattelser af forholdet mellem teori og politik. Det er — vist netop paa grund af den stadige citeren — blevet en noget kedelig og slet ikke letlæselig bog. Hovedlinierne forsvinder det. Men alene problemstillingen gør, at man med interesse imødeser den i forordet lovede bog — efter samme retningslinier — om international handel. at se en behandling af et lidt mere konkrei. emne vil blive interessant.