Ursula K. Hicks: PUBLIC FINANCE. Cambridge economic handbooks. London og Cambridge 1947. XX + 392 Sider. Pris 10 sh. 6 d.

Finansvidenskab var først og fremmest en tysk Specialitet. I den angelsaksiske har der aldrig været nogen større Interesse blandt Økonomer Problemerne vedrørende de offentlige Finanser. Det er maaske netop takket være dette, at man i England i Modsætning til Tyskland aldrig er havnet i en særlig Afgrænsning af Faget.

Ursula K. Hicks har nu med sin Bog paa knap 400 smaa og letlæste Sider givet os en engelsk Oversigt over Emnet, der afgrænser Omraadet en Del videre end Tilfældet normalt har været i Tyskland og Norden. Mr. Hicks deler sin Bog i tre Dele.

Den første handler om The Public Accounts. Den bedste Maade at beskrive danske Læsere, hvad denne Del indeholder, er vist at nævne, at Indholdet, men ikke Behandlingsmaaden, svarer til Hans Bjarnes Om Finansförvaltningen Staten. Alle disse Regler om Budgettets Tilblivelse, Regnskabs Aflæggelse, Revision o. 1. er det særdeles gavnligt for en Økonom, skal ind i offentlig Administration, at vide noget om, men har i og for sig intet med Økonomi at gøre. Men det forekommer mig, at vi af Ursula K. Hicks Bog kan lære, at vi ved Undervisning bør tage noget mere Hensyn til dette her i Landet, end vi hidtil har gjort.

Det næste Afsnit er langt Bogens vigtigste, hvad ogsaa fremgaar af, at det beslaglægger over Halvdelen af Bogens Sider. Afsnittet kaldes The Theory of Taxation, og det indeholder, hvad der i Danmark traditionelt kaldes Finansvidenskab. Det rummer en Gennemgang af de forskellige Skatter, behandler deres Særegenskaber, deres Fordele og Mangler. Her behandles ogsaa Overvæltningslæren. Denne har som bekendt endnu den Dag i Dag omtrent den Form, hvori Seligman lod den gaa i Arv til Eftertiden. til denne Bog tager den paany op til Revision, foretager en Række Ændringer og Forbedringer, Tilpasninger til vor Tids Forhold, men bringer ikke den dybtgaaende kritiske Revision, som Anmelderen har paa Fornemmelsen, at hele denne Lære trænger til. Fremstillingen i disse Kapitler kan siges at give en letlæst Oversigt over Finansvidenskabens almindelige Synspunkter, lidt præget af nyere (tildels »keynesk«) Terminologi.

Der er et Par Kapitler i dette Afsnit, man læser med særlig Interesse. Det ene er Kap. XV om The Theory of Local Taxation. Dette Felt er nyt inden for Finansvidenskaben og man kan mærke, at det har haft Forfatterens særlige Interesse. I Virkeligheden er Spørgsmaalet om Forholdet Staten og Kommunerne et af vor Tids mest brændende Problemer inden for Finansvidenskaben. Med ganske særlig Interesse læser man dette Indlæg af en Englænder, fordi England utvivlsomt er Landet, hvor man er kommet videst med, at Staten skaffer Pengene til Kommunernes Udgifter, uden at Kommunerne »synker ned« til at blive lokale Statskontorer, og saa er England Landet, hvor man har eksperimenteret paa dette Omraade.

Det følgende Kapitel om The Incidence of British Taxation and Expendituresvirker meget interessant. Det er for en stor Del et Referat af nogle af de Resultater Tibor Barna kom til i sin Bog Redistribution of Incomes through Public Finance in 1937. Det til trods føjer det sig vel

ind blandt Bogens Kapitler og giver gode statistiske Oplysninger om den
fordelingsmæssige Virkning af Englands Finanspolitik.

Bogens tredie og sidste Del handler om Public Finance in the National Economy. Det drejer sig kort sagt om den nye Del af Finansvidenskaben, der i Norden først og fremmest er blevet opdyrket af Myrdal og Anmelderen, og i Amerika af Alvin H. Hansen, der har døbt denne Gren af Økonomien Fiscal Policy. Afsnittet er kort. Det giver en god Oversigt over Emnet, men bringer intet nyt for nordiske Læsere. Anmelderen finder, at Forfatteren i visse Tilfælde er vel traditionel i sine Betragtninger. Dette gælder f. Eks., naar hun er betænkelig ved i en Arbejdsløshedsperiode at lade et Budgetunderskud financiere ved Centralbankkredit og i Stedet foretrækker Laanefinanciering. Betænkelighederne begrundes med, at det første har inflatoriske Virkninger. Det er rigtigt, at den første Fremgangsmaade mere ekspanderende Virkninger — takket være bl. a. at den fører til et lavere Renteniveau — end den sidste, men dette er vel kun en Fordel, fordi man da hurtigere eller ved et mindre omfattende Indgreb naar til det forønskede Beskæftigelsesniveau. Takket være den stærkere ekspanderende Virkning virker den selvfølgelig ogsaa mere inflatorisk, kun hvis man anvender saa stærke Doser, at man lader den ekspanderende Politik føre ind i det uønskede Omraade, hvor man faar en Inflation. Men al Slags ekspanderende Politik fører ved Overdosering til Inflation, saaledes ogsaa offentlige Udgifter financierede ad Laanevejen, ja endog skattefinancierede Udgifter. Man kan naa til det samme Resultat ved mange forskellige Slags ekspanderende Politik; de fører alle mod større Beskæftigelse og Inflation. Styrken bestemmes af Indgrebets Art, men om man faar Beskæftigelsesforøgelse eller Prisforhøjelse er praktisk taget uafhængigt Indgrebets Art, men alene afhængigt af Samfundets Struktur. Man naar saaledes det samme ved Anvendelse af de forskellige Fremgangsmaader, naar det lettere og under Anvendelse af mindre Doser ved Centralbankkredit.

Bogen bærer Præg af at være tænkt som Lærebog. Den er utvivlsomt velegnet som Begynderbog, giver en god, velskrevet og forholdsvis letfattelig men stadig mangler det virkelige Grundlag for et videnskabeligt af Finansvidenskaben.

Selv om Bogen selvfølgelig først og fremmest er beregnet for engelske Læsere, har den ogsaa Interesse for nordiske. Den henter ganske vist væsentligst sine Eksempler fra engelsk og amerikansk Lovgivning, men den er ikke saa insulær, som engelsk Litteratur plejer at være. Forfatteren har Øjnene aabne for, at der findes en Verden hinsides Kanalen, selv om Eksemplerne fra den Verden synes præget af, hvad der nu tilfældigvis disse Landes finansvidenskabelige Litteratur har været oversat til Engelsk. Men den behandler gennemgaaende Emnerne saa abstrakt, at langt det meste af, hvad der fremstilles, ogsaa er af umiddelbar Interesse for nordiske Læsere. Hertil kommer saa, at det selvsagt ogsaa er af Betydning for disse at vide noget om engelske Forhold.