Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 85 (1947)N. Elkær-Hansen: BEDRIFTSØKONOMI. Forlaget Fremad. København 1946. 143 Sider.Mads Thomsen. Side 83
Det maa hilses med Glæde, at Arbejdernes Oplysningsforbund har taget Initiativet til Udgivelsen af en Bog, hvis Formaal det er at give en let tilgængeligFremstilling Driftsøkonomiens Problemer. En saadan Fremstillinghar været savnet. Den hidtil foreliggende danske Litteratur om Emnet har ofte været for svær at kapere for den utrænede Læser, Side 84
og ofte har den
kun beskæftiget sig med en enkelt af Driftsøkonomiens
Den foreliggende Bog bestaar — foruden af Forordet forfattet af Arbejdernes — af tre Hovedafsnit: Virksomhedens Anlæg, Virksomhedens Drift, Salgspolitik og Udbyttepolitik. Bag i Bogen findes et kortfattet men udmærket Sagregister og en Fortegnelse over supplerende dansk Litteratur. I det første Afsnit faar Læseren en kort Skildring af Virksomhedsformer, Kapitalformer, Béliggenhedsproblemet samt i Tilgift et Par Ord om »Mestergrise« Fabrikslovgivning. Andet Afsnit er Bogens vægtigste. Den indeholder lang Række Betragtninger, som det vil være gavnligt for Arbejderne gøre sig fortrolige med, hvis de vil have fuld Nytte af Samarbejdsudvalgene gøre sig Haab om at kunne øve en virkelig Indsats indenfor disse. Jeg tænker her specielt paa de Anvisninger, som Forfatteren m. H. t. at læse og analysere et Regnskab og drage Slutninger om en Virksomheds Økonomi ud fra dens Status og Driftsregnskab samt paa den efter Bogens Format ret udførlige Behandling, som bliver Omkostningsproblemerne Del. I sidste Afsnit, Salgspolitik og Udbyttepolitik, behandles Prispolitikken dels for Virksomheder, der drives efter det erhvervsøkonomiske (eller i Bogens Terminologi: privatkapitalistiske) Princip og dels for kooperative Virksomheder og offentlige Værker. Især i dette sidste Afsnit — men ogsaa spredtvis paa de øvrige Sider i Bogen — skinner Forfatterens politiske Indstilling meget stærkt frem, og ganske uanset om man er enig i denne Indstilling eller ej, kan det ikke undgaas, at dette Forhold bevirker, at Bogen faar et stærkt Skær af Subjektivitet — som ikke pynter Faglitteratur — og at Forordets Paastand: »Her betragtes Problemerne udelukkende ud fra økonomiske Synspunkter og kun set ud fra den enkelte Virksomhed« (Fremhævelsen foretaget af Anmelderen) raaa tages med nogen Forbehold. Jeg behøver i denne Forbindelse at henvise til Side 44 3. Linie f. o. og fremefter: »Set fra Samfundets Synspunkt ...., eller til en Overskrift som paa Side 131: Er Reklamen samfundsgavnlig? Dette maa ikke förstaas som en Kritik af, at Bogen ogsaa tager samfundsøkonomiske Hensyn i Betragtning, tværtimod det efter min Mening nødvendigt i Driftsøkonomien at beskæftige sig ogsaa med de samfundsmæssige Virkninger af de enkelte Virksomheders Dispositioner, men Kritikken er rettet imod, at omtalte Paastand fremsættes Forordet samtidig med, at der i Bogen fremsættes Betragtninger, som i højere Grad hører hjemme i en politisk Diskussion end i en, som det hedder i Forordet ». .. . let tilgængelig Fremstilling af de Problemer, som man møder i den enkelte Industrivirksomhed, naar den ledes saa økonomisk som muligt.« Som megen anden populær Faglitteratur lider ogsaa denne Bog adskilligeSteder en uprecis Terminologi og Fremstilling i det hele taget. Paa Side 73 3. Linie f. o. tales der om, at Lagerbeholdninger kan være opført med en forkert Værdi. Man søger uvilkaarlig Oplysning om, hvad den rigtige Værdi da er, men en saadan Forklaring findes — af yderst gode Grunde — ikke. I det hele taget er Vurderingsproblemet ikke Genstand for den Behandling,som Side 85
handling,somvilde have været
naturlig i Forbindelse med Gennemgangenaf
Flere Steder (Side 79 og Side 129) taler der om, at Virksomheder opkøber paa Anlægsgenstande — ikke for at ndnytte dem, men for at undgaa Tab paa det gamle Anlæg: Det er muligt, at saadant finder Sted i Praksis, men hvorfor ikke oplyse om, at i saa Fald følger nævnte Monopolvirksomheder ikke det privatkapitalistiske Princip om størst mulig Udbytte. Ved Afgørelsen af, hvorvidt en Virksomhed skal gaa over til nye Metoder eller et nyt Anlæg, foretages den nødvendige rationelle Kalkulation uden Hensyn til det gamle Anlægs bogførte Værdi. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind paa, hvilke Størrelser, der indgaar en saadan Kalkulation, men saa meget kan siges, at m. H. t. det gamle Anlæg har kun Kassationsværdien i Kalkulationsøjeblikket Interesse, den bogførte Værdi er ganske irrelevant. Adskillige Gange faar man — maaske netop p. Gr. a. en uprecis Formulering det Indtryk, at Forfatteren ikke evner at give en klar Fremstilling Omkostnings- og Pristeorien. I Begyndelsen af Bogens tredie Hovedafsnit læses det, at den privatkapitalistiske Virksomheds Formaal antages at være det størst mulige Udbytte, og at de afgørende Faktorer for Udbyttets Størrelse er Omkostningerne og Salgsindtægten, hvad næppe nogen vil benægte, men Fortsættelsen, at det gælder om at gøre Omkostningerne smaa som muligt kan i hvert Fald ikke referere sig til Totalomkostningerne, om Begrebets Jævnførelse med Salgsindtægten maa give Læseren Indtryk heraf. I Bogens sidste Afsnit, hvor Forfatteren paa Side 119 nederst mener, at en Monopolvirksomhed, har Interesse i at erobre saa stort et Marked, at den kan udvide sin Produktion til det Punkt, hvor Gennemsnitsomkostningerne produceret Stk. bliver mindst, savner man ogsaa en nærmere Forklaring. Alle, der har beskæftiget sig lidt med Økonomi, ved jo dog, at Monopolpunktet findes ud fra den nødvendige Betingelse, at Grænseindtægten være lig med Grænseomkostningerne, og at dette absolut ikke behøver at være Tilfældet ved den Produktionsstørrelse, hvor Gennemsnitsomkostningerne mindst. Grænsebetragtninger undgaas i det hele taget ret konsekvent og Fremstillingen lider derunder, den indeholder — og det gælder især det sidste Afsnit — for megen Taagetale og for mange svævende Forklaringer, som maaske i nogen Grad skyldes den manglende Objektivitet, men som en sagkyndig Forfatter burde have undgaaet. Formaalet med Elkær-Hansens Bog er helt rigtigt, men adskillige Indvendinger rettes mod dens Indhold. Alligevel vil Bogen sikkert blive benyttet flittigt i Studiekredse, hvor man ønsker at blive introduceret i almindelig Bedriftsøkonomi. Interessen for Emnet er stor, og Muligheden for gennem en samlet Fremstilling i en populær dansk Bog at modtage Oplysning om Emnet er ikke saa stor, at man har Raad til at være alt for kræsen. |