BANKTILSYNET 1920-1945. Kbhvn. 1945.

Efter 25 Aars Bestaaen har Banktilsynet udsendt en kort Beretning om sin Virksomhed. Beretningen er suppleret med Tabeller og grafiske Fremstillinger, paa overskuelig Maade samler de vigtigste Oplysninger fra de aarlige Bankstatistikker i det omhandlede Tidsrum.

Efter en Indledning om Banklovens Forhistorie og de forberedende Arbejder, maatte overstaas, inden Tilsynet kunde paabegynde Undersøgelsen de enkelte Banker i 1921, omtales Kontrollen med Likviditet og Midlernes paa Grundlag af indsendte Regnskaber, ligesom det anføres, Bedømmelse af Soliditeten maa foretages paa Stedet. Det fremhæves, en saadan Undersøgelse er vanskelig at foretage, da en Bank hverken kan eller bør kræve absolut Sikkerhed for alle Udlaan, idet der maa kunne opnaas Kredit for sundt, nyt Initiativ og personlig Dygtighed.

Det har vist sig, at den hyppigste Aarsag til Likvidation er uforholdsmæssig af enkelte Kunder samt Laan paa Børseffekter. Derimod svigtende Likviditet kun været en Følge af daarlige Engagementer. Man faar i denne Forbindelse en beskeden Antydning af Banktilsynets betydningsfulde naar det her oplyses, at næsten alle Likvidationer iværksat paa Foranledning af denne Institution.

Efter en Omtale af Krisen i Begyndelsen af 20erne og den oprindelig heraf foranledigede Skærpelse af saavel Bankz som Aktieselskabsloven for saa vidt angaar bl. a. Begrænsning af Kreditydelsen til enkelte Kunder, udførligereRevision statsautoriseret Revisor m. v., nævnes Banklovstil- Jæget af 8. Juli 1943 vedrørende Binding af Bankernes som Følge af Pengerigelighedenforøgede samt Handelsministeriets Bekendtgørelse af 4. Oktober 1944 angaaende Prislovens Anvendelse paa private Banker, hvorefterBankinspektøren skal udøve Kontrol med Bankernes Fortjenester,Rentesatser samt med deres indbyrdes Aftaler. De i Henhold til

disse nye Bestemmelser fremkomne Oplysninger, som vil give Materiale til
Forbedring af Bankstatistikken, har endnu ikke kunnet bearbejdes.

Beretningen slutter med nogle Bemærkninger om vore Bankers indre Tilstand, der — som det siges — kun kan bedømmes ud fra Kendskabet til Aktiverne —¦ heraf især Debitorerne. Paa Grundlag af det Kendskab, som Banktilsynet er i Besiddelse af, siges det, at Bankernes Regnskaber er aflagt saaledes, som ordentlig og forsigtig Forretningsbrug tilsiger, hvilket indebærer, at der ogsaa er taget Hensyn til, at vi gaar en Tid imøde, hvor Værdierne svinger stærkt, og Kreditgivning derfor rummer ekstraordinær Risiko.

Banktilsynet giver endelig Udtryk for den Opfattelse, som vistnok alle
kan tiltræde, at en Del af Æren for, at Tilliden til Bankerne er genoprettet,
Bankloven.

Den foreliggende Redegørelse er ikke mindst bemærkelsesværdig paa Grund af disse sidste Bemærkninger, hvorved Banktilsynet saa uforbeholdent Tillid til Bankerne og til Bankloven. Paa den anden Side savner man Oplysninger om de Afgørelser, der er truffet i saadanne Tilfælde, Bankerne af en eller anden Aarsag er kommet til at støde an mod Lovens Krav, men maaske har man ikke fundet det opportunt at meddele noget, der af de paagældende kunde opfattes som retningsgivende for, hvad man vil kunne tillade sig i Retning af at balancere paa Lovens Kant, og det maa ogsaa erkendes, at saadanne Afgørelser maa falde forskelligt under Hensyntagen til de paagældende Bankers hele Tilstand og Virksomhed.

For en udenforstående er det saaledes vanskeligt helt at blive klar over, hvad Banktilsynet til daglig betyder for Bankerne, og hvor meget dets Indgriben af disse. Beretningens Udtalelse om, at Bankerne loyalt har givet alle ønskede Oplysninger og beredvilligt har samarbejdet med Banktilsynet, i saa Henseende mindre sigende. Adskillige Bankledere har saaledes Indtryk af at være bundet temmelig stærkt i deres Dispositioner et Indtryk, som ikke mindst den nævnte Bekendtgørelse om Prislovens indenfor deres Domæne vil kunne have bestyrket dem i. Hertil kommer yderligere det Hensyn, som af let forstaaelige Grunde maa vises Nationalbanken, der, som det vil erindres, bl. a. har øvet Indflydelse paa Reglerne for Bankernes Belaaning af Værdipapirer og deres Udbyttepolitik, den til enhver Tid kan paavirke deres Likviditet — altsammen Forhold, som naturligvis er selve Bankloven uvedkommende.

Imidlertid er det formentlig kun de færreste uden for de direkte interesseredes
som har gjort sig klart, hvor omfattende den nuværende
Bankkontrol i Virkeligheden kan være.