FEDERAL, STATE, AND LOCAL GOVERNMENT FISCAL RELATIONS. Letter from the acting seeretary of the treasury transmitting in response to S. Res. 160. a report submitted to the secretary of the treasury by a special committee designated to conduct a study on intergovernmental fiscal relations in the United States. United States Government Office. Washington 1943. XXVI + 595 S.

Denne Bogs Ydre, et billigt graagrønt Omslag og mange tynde meget tættrykteSider,
ligesaa kedelig og afskrækkende som dens lange Titel.
Men har man overvundet Forhaandsuviljen og er gaaet igang med denne

store Betænkning, vil Interessen hurtigt blive vakt, for man vil meget
snart mærke, at man læser et Værk af største Værdi.

I 1941 blev der nedsat en Kommission, der kom til at tælle nogle af Amerikas førende Økonomer og Finansvidenskabsmænd; denne Kommission skulde udrede de finansielle Forhold mellem Landets mange forskellige administrative Enheder. Formand blev Professoren i Finansvidenskab ved Wisconsin University Harold M. Groves, hvis udprægede Sans for sund Fornuft og Trang til at tale lige ud om prekære Ting præger denne Betænkning.

Det var unægtelig ikke noget ringe Problem, Kommissionen skulde udrede. findes i Amerika ikke mindre end ca. 165 000 Myndigheder, der har Ret til at paalægge Skat; og denne Ret er i Reglen langt mere vidtgaaende vore Kommuners, idet de har større Frihed til at vælge mellem Slags Skatter, ja til endog selv at opfinde nye Skatter. Man finder derfor inden for Staterne Kommuner med alle mulige forskellige Slags Skattestruktur. Dertil kommer, at den enkelte Borger er underordnet flere forskellige offentlige Organer, end Tilfældet normalt er i ande Lande. I Danmark er man f. Eks. Borger i en Kommune og i Staten, og, hvis man bor paa Landet, desuden i et Amt. Men i U. S. A. vil en meget stor Del af Befolkningen have ikke færre end fem offentlige Organer over sig, Schooldistrict, County, State og Federal Government; og alle fem plager ham med Skatter og delvist med de samme Skatter, men hyppigt paalagt efter forskellige Regler. Er Manden saa desuden i den Stilling, at han faar sin Indkomst fra forskellige Byer eller forskellige Stater, kan det hele blive meget kompliceret. I Betænkningen nævnes et Eksempel paa et Firma, ikk særlig stort, men med Filialer i mange Stater, der ialt betaler 98 forskellige Skatter og i den Anledning indgiver 136 Selvangivelser og andre Formularer aarligt. Man vil forstaa, at her er der noget at rationalisere.

Hvad der imidlertid gør Bogen til interessant Læsning, ogsaa for Ikke- Amerikanere, er, at man gennem den forstaar, hvordan de vidt forskellige klimatiske, økonomiske og befolkningsmæssige Forhold i dette store Land har skabt forskellig Skattelovgivning. Skattelove, som er hensigtsmæssige i det højtindustrialiserede Massachusetts, vilde være ganske umulige at administrere f. Eks. Mississippi. Indkomstskatter forlanger jo nu engang en vis Grad af Pengeøkonomi gennemført, og de forlanger endvidere, at Befolkningen en vis Øvelse i Anvendelsen af de fire Regningsarter og kan læse og skrive saa nogenlunde. Og der er ikke blot Forskelle mellem Nord og Syd, men ogsaa mellem Industriomraaderne i Øst og Landomraaderne Midten. Indkomstskatter rammer aldrig Landbrugerne i samme Grad som andre Skatter; de er i alt Fald langt vanskeligere at administrere Landdistrikter end i moderne Byomraader. Kun i virkeligt veladministrerede som f. Eks. Wisconsin kan man derfor med Rimelighed saadanne Skatter, men i de øvrige Farmerstater er de mere tvivlsomme. Og paa samme Maade som det er med Indkomstskatter, gælder det, at de andre Skatteformer er i forskellig Grad egnede i Landets forskellige

Man har maaske nok før været klar over, at Skattestrukturen var afhængig
af de økonomiske Forhold. Men denne Bog afslører et meget vanskeligt

Dilemma, fordi den viser, i hvilken Grad man paa engang kan have Brug for en Række forskellige Skatteformer og samtidigt næsten nødvendigvis maa frem til at have et ensartet eller i alt Fald samstemt System, fordi det nuværende giver Anledning til saa mange Maader at slippe for at betale Skatter paa. Folk spekulerer selvfølgelig i at bo Steder, hvor de med deres Form for Indkomst og Formue vil komme til at betale mindst. Og til en vis Grad spekulerer Kommunerne og Staterne i, at Borgerne spekulerer i den Slags, og averterer ligefrem med, at de har særligt lave Skatter af bestemte Skatteformer, men glemmer selvfølgelig at omtale, at de saa har særlig høje Skatter af en anden Slags. Særligt kendt er det blevet, at Florida i sin Tid lod optage i sin Grundlov, at i den Stat vilde der aldrig blive paalagt Arveafgifter; dette reklameredes der med over hele Landet, men man glemte at tilføje, at man saa i Stedet flaaede Folk levende.

Amerikas økonomiske, geografiske og befolkningsmæssige Problemer udvikles for en, altsammen set udfra en skattemæssig Synsvinkel. Emnet virker yderst interessant, og det bliver ikke mindre kedeligt af, at Forfatterne i en ganske forbavsende Grad er aabenhjertede og f. Eks. diskuterer, den eller den Administration er for korrupt til at administrere en Skat af en særlig Karakter. I det hele taget bærer Bogen Præg af, at Forfatterne at skele til højre eller venstre har ønsket klart at gøre Rede for deres Syn paa et stort, vanskeligt og ømlaaleligt politisk og økonomisk Spørgsmaal.