Nils Thedin: RAASTOFPROBLEMET OG FREDEN, oversat fra Svensk af Henning Ravnholt. Det Danske Forlag, København 1946. 204 S.

Bogen har til Formaal at give en Redegørelse for Diskussionen om Raastofproblemet Mellemkrigstiden og Tiden efter den senest afsluttede Verdenskrig. er lagt paa Raastofreguleringerne og Produktionsproblemerne, Udenrigshandelen kun er periferisk behandlet. Det understreges, at Fremstillingen ikke gør Krav paa at være udtømmende, men har løst sin Opgave, hvis Bogen maa blive anvendt som Diskussionsgrundlag Studiekredse.

Indledningsvis konstaterer Forfatteren, at Raastofproblemet ikke bunder i en absolut Knaphed paa Raastoffer, men maa have sin Rod dels i Raastofkildernes Fordeling, dels i den »Mekanisme«, som skal sikre en jævn Fordeling, den internationale Handel.

De efterfølgende Afsnit indeholder en Gennemgang af de raastof- og produktionsregulerende Foranstaltninger, som saa Dagens Lys mellem de to Krige. Forfatteren har med disse Afsnit til Hensigt at fratage Læseren enhver Tvivl om, at Producenterne, uanset hvilke Motiver deres Handlinger officielt smykkedes med, har drevet en udpræget Monopolpolitik, som ofte fandt Støtte hos vedkommende Statsmagt, dels ud fra sociale og økonomiske, dels ud fra strategiske og rent miltærpolitiske Synspunkter, men stort set har været til Skade ikke alene for Forbrugerne, men i høj Grad ogsaa for Producenterne selv og vedkommende Statsmagt som saadan. En væsentlig Del af Ansvaret for de to Krige placeres saaledes hos de Stater, der dirigeret af Producenterne lod sig forlede til at føre en økonomisk Politik paa Bekostningaf Staters Interesser; samtidig fremhæves Nødvendigheden af, at Raastofferne som Led i en Begrænsning af Staternes Suverænitet fremtidig underkastes international Kontrol, hvis en vigtig Aarsag til Krig skal fjernes. Mellemkrigstidens Forsøg paa at løse Raastofproblemet har efter Forfatterens Mening ikke været af tilstrækEelig konstruktiv Karakter,

bl. a. fordi de fortrinsvis indskrænkede sig til Forslag om friere Handel,
som i sig selv ikke kan være et Universalmiddel mod monopolistisk Magtmisbrug.

Efter et kort Afsnit om Krigstidens Planøkonomi og de med denne forbundne i Produktionssfæren gaar Forfatteren over til en Behandling af de Problemer, som er opstaaet ved Overgangen fra Krig til Fred. Det understreges, at der stort set er Enighed om, at Maalet for fremtidige maa være en Udvidelse af Forbruget i Stedet for en Indskrænkning af Produktionen; Spørgsmaalet er blot, om Landene vil gaa aktivt ind for en mod Maalet sigtende Politik, som paa kort Sigt maa bestaa i en Udjævning af de af Krigsforholdene fremtvungne Forskydninger, paa længere Sigt i en Fjernelse af Restriktionerne i den internationale Handel, en international Konjunkturpolitik, en international Prisstabiliseringspolitik, baade Producent- og Forbrugerlande medvirker, og sidst men ikke mindst en Internationalisering af visse Raastofkilder, en Politik, som vil stille store Krav til Kreditorlandene, herunder især U. S. A. I denne Forbindelse omtales UNRRA og FAO som de første Skridt mod Maalet.

Forfatteren ,der har sit Arbejde inden for Kooperative Förbundet, sætter
i øvrigt sin Lid til Andelsbevægelsen, som har dokumenteret sin monopolbrydende

Bogen er velskrevet og let læst. Den vil sikkert være fortrinlig egnet til
Formaalet.