Arthur Montgomery: SVENSK EKONOMISK HISTORIA MOT INTERNATIONELL BAKGRUND 1913—1939. Stockholm 1946. Kooperativa Förbundets Bokförlag. 392 s. Sv. kr. 9,75.

Medens økonomisk historie her i landet nærmest har været dyrket som et bifag, viser Sveriges forbavsende produktivitet paa de sociale videnskabers sig bl. a. deri, at to forskere, først professor Eli Heckscher og siden professor Montgomery saa godt som udelukkende har kunnet hellige denne forholdsvis nye disciplin. Medens Heckscher i sine hidtil udgivne væsentlig har beskæftiget sig med tiden fra reformationen afslutningen af napoleonskrigene (internationalt er han jo mest kendt ved sin bog om merkantilismen), har Montgomerys arbejdsfelt været det nittende og tyvende aarhundrede. Det gælder ikke mindst for Sveriges vedkommende. Heckschers stort anlagte værk »Sveriges ekonomiska historia« endnu kun naaet til 1720, og i hans kortere »Svenskt arbete och liv« omfatter tiden efter 1815 kun ca. 100 ikke alt for store sider, deraf tiden fra den første verdenskrigs udbrud knap tyve. Men netop dette hul har Montgomery udfyldt. I 1931 udkom hans »Industrialismens genombrott i Sverige«, der væsentlig behandler det nittende aarhundrede, men paa flere punkter gaar op til 1930, og 1934 udsendte han som en slags supplement »Svensk socialpolitik under 1800-talet«. Nu har han altsaa i sin sidste bog skildret Sveriges økonomiske udvikling i et forholdsvis kort, men meget bevæget tidsrum, tiden fra lige før den første til lige før den anden verdenskrig.

De sidste ord i titelen »mot internationell bakgrund«, der er meget lidt fremtrædende paa titelbladet inde i bogen og s*let ikke findes udenpaa, havde fortjent at fremhæves mere. Værket giver for saa vidt mere, end det lover, som netop de internationale økonomiske forhold er om ikke indgaaendesaa

endesaadog fyldigt behandlet. Bogen er anlagt saaledes, at der inden for de fire tidsafsnit, hvori den er delt, først findes et kapitel om internationale forhold og dernæst et om Sverige, og tilsammen er de internationale kapitlerikke mindre end de svenske. Eksempelvis kan nævnes, at der i afsnittet om 1930'erne er en paragraf paa 15 sider om Rusland. Ellers er det mest England, Tyskland og Amerika, hvis udvikling forfølges i hovedtræk.Det i høj grad bogens værdi, at man faar den lille internationale oversigt, der ikke er overlæsset med enkeltheder, men klart tegner hovedlinierne.Den fordel, at fremstillingen giver ikke mangt, men meget, knytter sig til de kapitler, der behandler svenske forhold. At bogen er beregnetpaa større læsekreds, hindrer ikke, at ogsaa fagfolk vil kunne have udbytte af den; dens sobre fremstillingsmaade og dens klare opridsen af de vigtigste kendsgerninger vil kunne glæde ogsaa dem, for hvilke en del af stoffet er kendt.

Skønt bogen efter titelen kun spænder over et kvartsekel, er den, som alt nævnt, dog delt i fire tidsafsnit. Det første afsnit (s. 7—82),7_—82), der altsaa som de senere er delt i et internationalt og et svensk kapitel, skildrer den økonomiske og sociale tilstand lige før den første verdenskrig. Paa flere punkter bliver det en fremstilling af tiden fra midten af 90'erne, da priserne naar deres lavpunkt, og op til krigsudbruddet i 1914. Her som i de følgende lægges der ikke blot vægt paa at faa tilstanden i de vigtigste erhvervsgrene, prisbevægelser, rente- og kapitalforhold, udenrigshandelens bevægelser med flere økonomiske forhold til at træde frem, men ogsaa bevægelser løn og leveomkostninger, boligforhold, sociallovgivning m. m. behandles; i de fleste kapitler er der en særlig paragraf om de sociale forhold. Sveriges vedkommende fremstilles de nævnte knap 20 aar før 1914 bl. a. som en tid, hvor papirmasseproduktionen udviklede sig rivende (fra midten af 90'erne til 1913 til omtrent det seksdobbelte, saa at udførselen det sidste aar var 142 mill kr. eller 17 procent af hele eksporten), hvor udbygningen vandkraften tog sin begyndelse, hvor Sverige, men ganske vist kun i de allersidste aar før verdenskrigen, begyndte at udføre mere kapital, end det "indførte, og hvor de svenske industriarbejdere i modsætning f. eks. de engelske saa deres realløn stige stærkt (aarsfortjenesten fra 1895_—1913 med ca. 30 procent), medens boligforholdene snarest forværredes, sociallovgivningen kun lige var i sin begyndelse.

Det næste tidsafsnit (s. 83^—169) omfatter tiden fra den første verdenskrigsudbrud midten af 20'erne. Det er tiden med de store rystelser under verdenskrigen og prisfaldskrisen 1921_—22, indtil verden er kommet nogenlundei igen omkring 1925. For Sveriges vedkommende omtales særlig den første verdenskrigs forsyningsvanskeligheder, der kulminerede i 1917_—18, inflationen og forringelsen af arbejdernes kaar; først i 1919 naaede reallønnen op til niveauet før krigen, medens det i Danmark fandt sted et aar før. I de sidste paragraffer i Sverigekapitlet i dette afsnit faar man indtryk af, hvordan landet trods en forbigaaende vældig arbejdsløshed under prisffildskrisen, valutavanskeligheder omkring 1920 og rystelser i bankverdenen alligevel hurtigere end de fleste lande, navnlig før dets nordiskebrødrelande, paa fode igen, saa at det som det første europæiske land i foraaret 1924 kunde vende tilbage til guldfoden. Paa det sociale omraadevar lige efter krigen 8 timers arbejdsdagen i industrien blevet

indført ved lov, og den stigning i reallønnen, der samtidig fandt sted, bevaredesunder mod stigningen af omkostningerne værgede arbejdsgivernesig rationalisering. I modsætning til industrien havde landbruget en varig tilbagegang efter krigen, og arbejderne i dette erhverv opnaaede ikke de goder som industriarbejderne.

Bogens tredje tidsafsnit (s. 170^—263) gaar fra 1925 til 1931 og skildrer saaledes højkonjunkturen i slutningen af 20'erne, da man over alt i verden troede paa muligheden af at vende tilbage til de gode, gamle tider, og kriseaarene 1930 til 1931, da disse illusioner brast. Det er forfatteren om at gøre at betone vekselspillet mellem politik og økonomi og at skildre den uligevægt og usikkerhed, ikke mindst paa kapitalmarkedet, som førte frem til krisen og Englands opgiven af guldet i 1931. For Sveriges vedkommende peges der først og fremmest paa dets forholdsvis gunstige stilling til helt ind i aaret 1931, idet dets vigtigste eksportindustrier længe havde gode afsætningsvilkaar. Men som det kreditorland, det var blevet, oplevede det i 1931 en lignende valutakrise som England, og efter at have holdt ud i en uge, hvor Riksbankens valutabeholdninger gik ned med 100 raill. kr., fulgte det dette land bort fra guldet. I social henseende bragte slutningen af 20'erne forbedringer, til dels paa grund af den betydelige nedgang i fødselshyppigheden, indskrænkede familiernes størrelse og dermed lettede forsørgelsesbyrden.

Endelig skildrer det sidste tidsafsnit (s. 264^—374) 1930'ernes økonomiske Det er en tid, hvor ikke blot Rusland, hvis forhold som nævnt faar en forholdsvis udførlig omtale, skiller sig end mere ud fra verdensøkonomien, hvor hele fremstillingen af de internationale økonomiske efter forfatterens mening passende kunde have til overskrift: Vejen til international splittelse og autarki. Det er en tid, hvor allevegne hjemmemarkedet begunstiges paa verdenshandelens og arbejdsdelingens bekostning. i Sverige gik udviklingen i denne retning. Det anføres, at i 1929 var omtrent Vs af industriproduktionen gaaet til eksport, men 1939 kun omtrent IU. Fremdeles var dog Sverige gunstigere stillet end de fles'e lande; baade træmasse, jernmalm og maskiner var genstand for god udenlandsk efterspørgsel. Tilbøjeligheden til at sætte nye foretagender i gang var dog ringe, hvad der til dels sættes i forbindelse med det stærkt voksende skattetryk for de store indkomster. Tiaaret var i øvrigt i Sverige som andetsteds karakteriseret af de hyppigere og hyppigere statsindgreb i erhvervslivet, ikke mindst i landbruget, hvor opkøb af brødkorn bragte staten store tab, og hvor man bl. a. indførte eksportpræmier for smør. Befolkningsmæssigt perioden kendetegnet af, at paa den ene side fødselshyppigheden lavpunktet i 1933 og 1934 med 13,7 p. m., og at paa den anden side udvandringsoverskuddet, der dog endnu i 1920'erne havde beløbet sig til 65 000, i 30'erne forvandledes til et indvandringsoverskud paa næsten 40 000. Paa det sociale omraade steg industriarbejdernes realløn yderligere, og nu kom ogsaa landarbejderne godt med, bl. a. ved nedsættelse deres arbejdstid ved lov 1937. Stats og kommuners sociale udgifter fordobledes fra 1930 til 1939.

I en kort konklusion med sammenligning af tiden 1890—1913 og 1914—
1939 træder forfatterens liberale indstilling, der ellers kun sporadisk har
kunnet mærkes, tydeligere frem. »Om liberalismen icke passade för efterkrigstidensförhållanden

krigstidensförhållandenberodde det således på politiska och inte på ekonomiskeomständigheter. visade att liberalismen ledde till gynnsamma resultat under den korta del av mellankrigstiden då det politiska läget var sådant att et liberalt system kunde få en mera generell tillämpning.«Bogen med henvisninger til den benyttede litteratur, baade svensk og fremmed.

I hele bogen er trods de mange tal tabelopstillinger helt undgaaet. Det er maaske ogsaa rigtigt, at den bredere læserkreds, som bogen sigter paa, har vanskeligt ved at benytte tabeller. Men en moderat anvendelse af ikke for indviklede tabeller i teksten eller i bilag vilde have kunnet gøre det lettere at genkalde sig hovedlinierne i udviklingen gennem hele det behandlede

Alt i alt er det en bog, der ved sin paalidelighed og klarhed ikke mindst burde kunne være af nytte for danske læsere, der vil vide besked om økonomiske sociale forhold i et land, der paa een gang staar os saa nær og dog netop i sin økonomiske struktur frembyder saa store uligheder med vort land.