Prokopovicz: DIE NATÜRLICHEN HILFSQUELLEN DER USSR. 40 Sider. Europa Verlag, Zürich, New York.

-: RUSSLANDS VOLKSWIRTSCHAFT UNTER DEN SOVJETS. 440 Sider. Samme
Forlag.

-: L'INDUSTRIALISATION DES PAYS AGRICOLES ET LA STRUCTURE DE
L'ECONOMIE MONDIALE APRES LA GUERRE. 314 Sider. Edition de la Bacconiére,
Neuchatel.

Engang i Begyndelsen af Tyverne blev en Gruppe russiske Videnskabsmænd, Statsøkonomer, forvist fra deres Fædreland, en Maade at befri sig for besværlige Undersaatter paa, som Sovjetregeringen kun sjældent har betjent sig af.

1 denne Gruppe indgik blandt andre den dengang allerede landskendte
Statsøkonom, Professor Sergej Nikolajvitsch Prokopovicz, som han efter et
længere Ophold i Tjekoslovakiet nu skriver sit Navn.

Som den fremragende Satsøkonom han er, indgik Prokopovicz som Minister Handel og Industri i det første efter Revolutionen i 1917 dannede russiske Ministerium, det Ministerium, som sidst paa samme Aar blev fejet til Side af de mere haardhændede Bolscheviker.

Efter sin Landsforvisning bosatte Professoren sig i Berlin, hvor han
straks begyndte at skrive om russiske økonomiske Forhold. To eller tre
Bøger om dette Emne naaede han at faa skrevet og udsendt, før Hitler kom

til Magten i Tyskland. Da det efter denne Begivenhed blev umuligt for en Forfatter frit at sige sin Mening der, flyttede Professor Prokopovicz til Prag, hvorfra han i Løbet af en Aarrække udsendte en maanedlig Oversigt over Økonomiens i de Aaringer ret usikre Udvikling i Rusland. Heller ikke dér fik han Lov til at arbejde i Fred. Tyskerne besatte Tjekoslovakiet, og igen maatte han flytte sine Teltpæle. Denne Gang gik Rejsen til Genéve, hvor han ufortrødent fortsatte sin tidligere Virksomhed, men denne Gang paa engelsk. Med Støtte fra Carnegie Endowment begyndte han at udsende et Kvartalsskrift: Quarterly Bulletin of Sovjet-Russian Economics, der, saalængedet endogsaa i Danmark havde en ikke helt übetydelig Kreds af Abonnenter, hovedsagelig Institutioner og Handelshuse, interesserede i russiske Forhold. Heller ikke i Svejts fik han Lov til at arbejde i Ro. Den i November 1941 udsendte Bulletin No. 19 indeholdt bl. a. en særdeles anskuelig Artikel om de økonomiske Forhold, som maatte føre og førte til den russisk-tyske Krig. Artiklen var fuldstændig objektivt udarbejdet, men Tyskerne fandt den anstødelig. De beslaglagde de Eksemplarer, som paa Vej til deres respektive Bestemmelsessteder maatte passere Tyskland eller af Tyskerne besatte Omraader og forlangte, at den svejtsiske Regering skulde udvise Forfatteren.

Saa galt gik det vel ikke, men i den svejtsiske Regerings Øjne var Professor fra nu af en besværlig Udlænding, som den maatte bestræbe sig for at blive af med saa snart som muligt, selv om man af Anstændighedshensyn ikke vilde efterkomme Tyskernes Ønske. Hvorhen skulde man forøvrigt udvise ham? Hvor man end valgte at dirigere ham over Grænsen, overalt vilde Udvisning være ensbetydende med Udlevering til Tyskerne. Foreløbig blev det ham forbudt at fortsætte Udgivelsen af Bulletin'er og i det hele taget at publicere noget.

En vanskelig Tid begyndte nu for Forfatteren og for hans tapre Hustru, en for sin politiske Virksomhed i Aarene omkring Revolutionen i Rusland særdeles velkendt Personlighed, men de gav ikke op. Det var blevet ham forbudt at publicere noget, men han fortsatte at skrive i Bevidstheden om, at kommende Tider vilde muliggøre Udnyttelsen af det skrevne. Da Krigen fik en Ende laa allerede tre Bøger fra hans Haand færdige til at gaa i Trykken, alle behandlede de det Emne, hvis Bearbejdning han havde viet sit Liv til, nemlig økonomiske Forhold i det hele taget og russiske i Særdeleshed.

Jeg har opholdt mig saa længe ved de Vilkaar, hvorunder Professor Prokopovicz har maattet arbejde, for at anskueliggøre hans Optagethed af det Emne, som han skriverl om, og hans deraf og af hele hans Fortid flydende for at vide Besked om de ret indviklede russiske økonomiske som for Tiden i saa høj Grad interesserer den læsende Verden, og som neppe nogen anden kender saa godt som han.

Den første af de tre Bøger er egentlig kun en Brochure, der gengiver et af Professoren i det geografiske Selskab i Genéve i Januar 1944 holdt Foredrag.Dette i sit første Afsnit et kortfattet, men særdeles anskueligt Billede af det russiske Landbrugs hidtidige Udvikling og dets fremtidige Udviklingsmuligheder samt af disse sidstes Afhængighed af Industriens Udvikling.Herefter en Beskrivelse af Landets Mineralrigdomme, Olie medberegnet, Skade kun at Forfatteren ikke har ofret et Par Sider paa en

Beskrivelse af Organisationen af den geologiske Gennemtrawling af Landet, som Sovjetregeringen satte i Gang straks efter sin Overtagelse af Magten, og som skal have givet et overordentligt stort Udbytte. Kun Resultaterne af disse gigantisk anlagte Undersøgelser er blevet omtalt her, og selvfølgelig har kun de af dem kunnet meddeles, som var blevet klarlagt før Udbruddet af den sidste Verdenskrig. Nu ved vi, at Undersøgelserne er blevet fortsat under Krigen, og at mange nye Fundsteder, saavel af forskellige Malme som Kul og Olie, er blevet klarlagt. Heller ikke indeholder Brochuren noget om Sovjetunionens Skove, men der er jo Grænser for, hvad man kan tage med i et Foredrag.

Russlands Volkswirtschaft unter den Sowjets er et langt grundigere Værk, hvorom allerede dets Omfang giver et Begreb. Det bestaar af 7 Kapitler nemlig: I) Befolkningens Størrelse, Vækst, Migration og Uddannelse. II) Landbruget. III) Industrien. IV) Indenrigshandelen. V) Udenrigshandelen. VI) Befolkningens Indtægt. VII) Forfatningen og Befolkningens Rettigheder.

Som Program betragtet er denne Indholdsfortegnelse jo meget lovende, og det raaa siges, at Forfatteren har præsteret en særdeles fyldestgørende Tekst til disse Overskrifter. For almindelige Dødelige er det nærmest ufatteligt, han har baaret sig ad med at indsamle alle de Oplysninger om Udviklingen i et lukket Land, som han meddeler i denne Bog. Hans Viden paa dette Omraade kan kun forklares med, at han i Løbet af en lang Aarrække stadig har udvidet den. Han har vidst, hvor han maatte søge de Oplysninger, som han har haft Brug for. At der¹ i Bogen har indsneget sig et Par kedelige Trykfejl gør den ikke mindre læseværdig, de maa anses for at være en Frugt af Sætterdjævelens Fantasi. Saaledes er der i Tabellen paa S. 133 anført et Antal af Heste i Sovjetunionen, som intet som helst har at gøre med Virkeligheden. Ikke desto mindre bør Bogen læses af hver den, som ønsker at faa autentiske Oplysninger om de forhaandenværende økonomiske i det store lukkede Land i Østen.

Den tredie Bog handler ikke specielt om Rusland, men jeg kunde tænke
mig, at det er den i Rusland forsiggaaende Udvikling, som har inspireret
Forfatteren til at skrive den.

Bogen er inddelt i følgende Kapitler: I) Pengevæsenets Udvikling i Agrarlandene. Industrialiseringen af Agrarlandene. III) Transportteknikkens Fremskridt. IV) Befolkningens Vækst og internationale Migration. V) Kapitalens samt dens Bevægelse mellem Landene, VI) Den internationale Vækst og dens økonomiske Former. VII) Den industrielle Protektionisme.

Efter Teksten følger en Række Tabeller.

I det syvende Kapitel skildrer Forfatteren den Kamp, som i Løbet af det sidste halve Aarhundrede er blevet ført mellem de gamle Industrilande paa den ene og de raastofrige Agrarlande paa den anden Side, og viser, hvorledes det af Forhandlingerne paa de internationale økonomiske Kongresser 1927, 1933 og 1937 samt af den efterfølgende Atlanterhavserklæring af Konferencen i Hot Springs fremgaar, at de rige Industrilande har maattet opgive den ene Position efter den anden.

Den Omstændighed, at to, i Løbet af det sidste halve Aarhundrede opstaaedestore
Tyskland og Japan, foreløbig er sat ud af

Spillet, kan vel nok bringe nogen Lindring for deres fordums Konkurrenter, men længe vil Freden ikke vare, fordi der, som Professoren andet Steds bemærker, ikke findes noget politisk-økonomisk System, som kan være fordelagtigtfor Parter, d. v. s. saavel for de rige Industrilande som for de fattige Agrarlande.