George W. Stocking & Myron W. Watkins: CARTELS IN ACTION. New York 1946. 517 S. $ 4.00.

Denne Bogs Undertitel er »Case Studies in International Business Diplomacy«. Markeder: Sukker, Gummi, Salpeter, Staal, Aluminium, Magnium, Glødelamper og Kemikalier er udvalgt, og de Karteller, der i Tidens Løb har været dannet i vedkommende Markeder, er undersøgt.

Bogen giver alene facts, men det er ogsaa vigtigt for Økonomen at gøre sig bekendt med facts paa dette Omraade. En meget stor Del.af Verdensomsætningen andre anslaaet til ca. 40 pCt.) er domineret af Karteller, og da de fleste Karteller har foretrukket at føre en særdeles diskret tilbagetrukket er der haardt Brug for facts. Det Indtryk, de 517 S. efterlader hos Læseren, er vel nærmest dette: Megen Forskel paa de 8 Markeder var der ikke, fælles for alle Kartellerne var, at de satte Prisen op og Mængden ned. Nogle forringede i Tilgift Kvaliteten.

Hvor faar man nu facts fra? Ja, der har jo i U. S. A. under Krigen været en Del officielle Undersøgelser af internationale Karteller (Kilgore Committee, Committee, Bone Committee etc.). — Og man har i Amerika velsignede Institution, der hedder Hearings og Ransagning af Arkiver. Et Væld af Breve er draget frem, og mangen Lækkerbidsken er fundet. Ofte siger disse Breve mere end selve Kartelteksterne. Karteltekster skal man jo være forsigtig med, man risikerer let at faa Antitrust Division paa Halsen. Pudsigt i saa Henseende er et Brev fra National Lead til I. G. Farben. Farben havde klaget over, at en Licens paa Titanium var »non-exclusive«. National Lead siger i sit Svarbrev, at den skam »undoubtedly prove to be, to all intents and purposes, exclusive«; men for at narre Antitrust Division har man været nødt til at skrive »non-exclusive«.

I Breve, som ikke er beregnet til Offentliggørelse, er Folk ofte mere frimodige og holder sig nærmere til Sandheden end i officielle Tilkendegivelser. man i sidstnævnte altid hører en hel Masse om, at Formaalet et Kartel er at nedsætte Omkostninger, beskytte Forbrugerne mod daarlig Kvalitet og udvide Markedet for Produktet, saa siger Brevene noget andet. Her er et forfriskende Eksempel paa Brev-Oprigtighed. Det er et Brev fra the President of National Lead:

»May I call the proposed combination for simplicity, a cartel? The whole purpose of the cartel is to obtain a monopoly of patents, so that no one can manufacture it excepting the members of the cartel, and so can raise the prices by reason of such monopoly to a point that would give us much more profit on our present tonnage...« (p. 515).

Den Slags varmer en Teoretikers Hjerte.

Alle de vigtigste officielle Undersøgelser fra Krigens Dage er refereret i denne Bog. Og meget af Stoffet tager sig anderledes ud, end da det blev refereret i Aviser og Tidsskrifter. Et godt Eksempel er Truman-Komitéens Undersøgelse over Jersey Standard's Maskepi med I. G. Farben langt henne i Krigen. Standard havde givet Tyskerne Fremgangsmaaden til Butyl, en Slags syntetisk Gummi, som de blev meget glade for. Til Gengæld havde Tyskerne givet Standard Fremgangsmaaden til Buna, en anden Slags syntetisk men havde stillet Betingelser, som i Praksis forhindrede eller i hvert Fald stærkt forsinkede den amerikanske Udnyttelse af Buna. Offentligheden fik nu den Besked gennem Aviser og Blade, at Nazisterne havde haft en Finger med i Spillet og havde villet forsinke den amerikanske Oprustning (Victory Rides On Rubber, you know).

Det interessante ved Sagen er imidlertid, at det ikke i første Række har været militære Hensyn, der fik Tyskerne til at stille de nævtne Betingelser. Senatskomitéens Materiale synes at vise, at det nok saa meget var I. G. Farben's for at irritere Du Pont. Sagen er, at I. G. Farben og Du Pont havde en Række Aftaler med hinanden, som allesammen gik ud paa dette: Du faar U. S. A., jeg faar Tyskland, Du skal udvikle Produkt X, jeg Produkt Y. Da I. G. Farben havde lovet Du Pont at holde sig væk fra Syntetisk-Gummi- Branchen, maatte det stille de nævnte Betingelser. Det turde ikke lægge sig ud med Du Pont, som i Ro og Mag udviklede sit Neophrene, en tredje Slags syntetisk Gummi, nydende et uforstyrret Monopol i U. S. A.

Medens Offentligheden fik det ud af Sagen, at I. G. Farben var et nazistisk Kartel, som havde lagt Rænker for krigsvigtige amerikanske Industrier, og derfor maatte knuses, saa var Sandheden altsaa den, at Forsinkelsen af Produktionen syntetisk Gummi / (Buna) skyldtes Hensynet til DuPont's velerhvervede Interesse i syntetisk Gummi // (Neophrene). Med andre Ord: Det hele kunde akkurat lige saa godt have udspillet sig i Fredstid, lige saa godt i et Marked for et civilt Produkt, og lige saa godt, selvom Nazismen slet ikke havde eksisteret. Skulde der drages nogen Konklusion, kunde det ikke blive blot den, at I. G. Farben skulde knuses. Der maatte mere til: De Karteller, som Du Pont var Medlem af (i Ly af Patentloven og Webb- Pomerene Act), maatte ogsaa knuses. Men det er jo en kendt Sag, at man altid er mest vred paa de andres Karteller.

Stocking's og Watkin's Bog er kun første Bind i en Serie paa tre Bind.

Andet Bind skal omhandle de mere principielle Betragtninger over Kartellersamt Behandling af mulige Statsindgreb. Tredje Bind skal omhandle andre Former for Monopol. Saa lidet behandlet de mere principielle Sider af Sagen er, maa man med Spænding imødese andet og tredje Bind.