MULIGHEDERNE FOR AT UDVIDE LANDBRUGETS PRODUKTION OG EKSPORT 1)

DANSK Landbrug har gennem Aarhundreder spillet en afgørende
for hele vort økonomiske Liv og for vor Samhandel
Udlandet, og selv om jeg tror, vor dygtige Industri vil
faa stigende Betydning, ogsaa som Eksportør, saa vil Landbrugseksporten
ogsaa i de kommende Aar blive en meget stor
og dominerende økonomisk Faktor for vort Land af den simple
Grund, at Jorden og dens Ydeevne i Retning af Planteafgrøder er
vort vigtigste Raastof, og at vor Landbostand er af relativ stor
Dygtighed, saa dersom dansk Landbrug faar Midler og Muligheder,
dets Produktion og Eksport sættes betydeligt i Vejret,
endog med ret kort Varsel.

Der tales en Del om nye Produktioner til Afløsning af de gamle — Mejeriprodukter, Bacon, Æg og Kød — og jeg tror da ogsaa, at vi i Fremtiden vil faa stærkt stigende Eksport af Frø, Frugt og Havesager (pr. Flyvemaskine), fordi vi i kvalitetsmæssig Henseende staar meget højt, men trods disse Kendsgerninger, saa kan Verdensmarkedet for disse Artikler ret let overfyldes, og det er min sikre Overbevisning, at det store Flertal af danske Landmænd i Fremtiden skal lægge Hovedvægten paa Forædlingen Markernes Afgrøder til de mere letsælgelige Markedsvarer Smør^—Ost^—Flæsk og Æg, med Kødproduktionen som en vigtig af Smørproduktionen følgende Biproduktion og med Understregning at en stigende Del af vor Flæske-, Kød- og Grønsagsproduktion de kommende Aar bør sælges som Konserves for at finde et større Marked.

---

1) Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 13. Nov. 1946.

Min Opgave her er imidlertid at forsøge en Klarlæggelse af Mulighederne
en Udvidelse af Produktion og Eksport i 1947 og
nærmest følgende Aar.

Af Tallene i Tabel 1 vil det fremgaa, hvad der er avlet pr. ha i Korn, Græs og Roer i Aarene 1922_—27 i Sammenligning med Aarene 1934—39 og 1941_—43. Med nogen Stolthed kan dansk Landbrug pege paa den store Udbyttestigning i Aarene fra 1922—27 til 1934—39, og at det i Krigsaarene lykkedes at opretholde normalt Høstudbytte af Korn og Græs trods Mangel paa Kunstgødning. Takket være en større Udnyttelse af Roetoppen Roernes Udbytte pr. ha endogsaa steget betydeligt i de senere saa den samlede Avl pr. ha i Roemarken er ca. 2,5 Gange saa stor som i Korn- og Græsmarken. Desværre er Rodfrugtmarkerne mest arbejdskrævende. Arbejdskraftforbruget pr. F. E. vil fremgaa af den sidste Linie i Tabel 1 og ifølge Driftsbureauets har Forholdet mellem Udgiften til Arbejdskraft ha i Gennemsnit for de sidste 5 Aar været saaledes, at naar Arbejdskraftforbruget i Græs- og Grønfodermarken sættes til 1, er det 3,3 i Kornmarken og 10,4 i Foderroemarken. Disse Tal gælder med den normale Anvendelse af Græs- og Grønfoderarealerne. disse Marker bruges til Ensilering og Høbjergning, kommer Forbruget af Arbejdskraft op paa ca. samme Højde som i Kornmarken, men dog kun ca. Trediedelen af Arbejdskraftforbruget Foderroemarken.

Heldigvis er der i de seneste Aar fremstillet forskellige Redskaberog til Optagning af Roerne og ef terhaanden som disse Redskaber og Maskiner finder deres endelige Tilpasning til de praktiske Forhold, vil de komme til at betyde en virkelig Rationaliseringaf I samme Retning gaar PlanteforædlernesArbejde at fremstille eenkimede Bederoefrø, hvor Frøene eventuelt kan »indpakkes« i en Kapsel af Kunstgødning og Hormoner for at sikre en hurtig Spiring og Vækst. Disse Bestræbelservil høj Grad lette Udtyndings- og Renholdelsesarbejdet,men er hele dette Arbejde endnu kun paa Forsøgsstadietog paa Arbejdskraft i Landbruget saa akut, at mange Landmænd tvinges til at indskrænke Arealet med Roer til Fordel for Afgrøder, der er mindre arbejdskrævende, men desværreogsaa ydende. For at undgaa en for stærk Nedgang i Foderproduktionen til vort Husdyrbrug, saa bør denne nødtvungneIndskrænkning Foderroearealet, der navnlig finder Sted paa de større Ejendomme, følges af en Udvidelse af Arealet

med Lucerne, Lupiner og Blandinger af Vikkehavre, Rødkløver, Sødkløver o. 1. med Ensilering for Øje, idet Ensileringen, naar denne gennemføres rationelt med Maskiner og Brug af Taarnsiloer ikke kræver mere end halvt saa meget Arbejdskraft pr. F. E. som Foderroer og til Gengæld for den noget mindre Avl af F. E. giver en større Avl af Protein og Karotin, sidstnævnte faar Betydning, naar Verdensmarkedet begynder at spørge efter MejeriprodukternesIndhold Vitaminer.

I Tabel 2 er der vist syv forskellige Fodringsmaader af Baconsvin. 1 har faaet udelukkende Korn og skummet Mælk og de øvrige Hold stigende Grovfodermængder. Med den nuværende store Aflevering af Korn til Statslagrene, er langt det meste af Flæskeproduktionen afhængig af Prisen paa Frihandelskorn, hvorfor der er regnet med, at Svinene skal kunne betale Frihandelskornets ca. 45 Øre pr. kg, der forøvrigt svarer til Verdensmarkedets paa Korn. Dersom Flæskeproduktionen ikke kan betale Verdensmarkedets Pris for Kornet vil der selvfølgelig ikke være Mulighed for en Udvidelse af denne Produktion.

Af Tabel 3 vil fremgaa den meget forskellige Økonomi ved Smørproduktionen Køerne fodres med »almindelig Mængde Grovfoder« (indtil 6 F. E, pr. Ko daglig) eller de fodres med »stor Mængde Grovfoder« (indtil 10 F. E. pr. Ko daglig).

Den Fodring, der er gennemført i Tabel 3, er i nøjagtig Forhold til Ydelsen og er ens med Hensyn til Foderets Indhold af Protein. Det ses, at Betalingen pr. hjemmeavlet Grovfoderenhed er størst ved Anvendelse af meget Grovfoder. Der er desuden solgt flere F. E. af Markprodukterne til en Pris der for de højtydende Køers Vedkommende ligger noget over Produktionsprisen. Desuden giver Fodring efter Eksemplet til højre den vitaminrigeste Mælk.

Ifølge Tabel 1 er Produktionsprisen for Grovfoderet ca. 22 Øre pr. F. E., saa det vil ikke være muligt at opnaa Rentabilitet ved Smørproduktionen, naar Køerne ikke kan fodres med mere Grovfoder det, der er normalt. Desuden vil det ikke for Tiden være muligt at fremskaffe saa store Kraftfodermængder, saa Køernes Ydeevne kan udnyttes fuldt ud. En Udvidelse af Grovfoderproduktionen, betinger Fodring med flere tørstofrige Roer og mere Ensilage og Hø, vil derfor ikke alene forbedre Rentabiliteten ved Smørproduktionen, men ogsaa giver Anledning til en væsentlig Stigning i Køernes Ydelse, idet Ydeevnen kan udnyttes fuldt ud, da det er muligt at fremskaffe de beskedne Kraftfodermængder, som er nødvendige for en rationel Fodring sammen med et stort Grovfoder.

De Kendsgerninger, der vil fremgaa af Tallene i Tabel 1, 2 og 3,
kan sammenfattes i følgende syv Punkter:

1. Ved Fodring af Køer med almindelig Mængde Grovfoder kan der ikke opnaas saa stor Betaling for Grovfoderet, at dettes Produktionspris i Vinterhalvaaret dækkes. I Sommerhalvaaret er der rigelig Dækning for det langt billigere Foder. (I England faar Landmændene ca. 30 $)re pr. kg Mælk i Juni stigende til ca. 60 Øre pr. kg i Januar mod ca. 28 (Z)re pr. kg i Danmark hele Aaret).

2. Ved Fodring af Køer med meget Grovfoder vil Betalingen pr.
F. E. af dette overstige Produktionsprisen.

3. For Flæskeproduktionen vil en Fodring med normal Mængde Skummetmælk og indtil 20 pCt. Sukkerroer give Underskud, naar Kornet skal betales med 45 Kr. pr. hkg (svarende til Prisen for Frihandelskorn). Først ved Brug af større Grovfodermængder den bedre Rentabilitet animere til Udvidelse af Flæskeproduktionen.

4. De nuværende Smør- og Flæskepriser er derfor kun tilfredsstillende,
der kan gives en større Del af det samlede Foder
i Grovfoder, end det nu er almindeligt i de fleste Landbrug.

5. En Udvidelse af Grovfoderforbruget er betinget af flere Rodfrugter mere Hø og Ensilage, men da dette er mere arbejdskrævende er denne Udvidelse betinget af en Rationalisering Mekanisering af Grovfoderproduktionen.

6. En afgørende Faktor for en Udvidelse af Smør- og Flæskeproduktionen de nuværende Arbejds- og Prisforhold er derfor af de nødvendige arbejdsbesparende Maskiner Redskaber til en Forøgelse og Billiggørelse af Grovfoderproduktionen.

7. Da Mekaniseringen kun kan gennemføres effektivt paa de større Ejendomme og i alle Tilfælde vil koste mange Penge, som de fleste Landmænd ikke har Mulighed for at skaffe, saa vil en Udvidelse og Billiggørelse af Flæske- og Smørproduktionen Brugen af mere Grovfoder være betinget af Muligheder for Fremskaffelse af mere Arbejdskraft til Landbruget.

En Udvidelse af Landbrugets Produktion og Eksport vil derfor kræve Velvilje og Forstaaelse af Sagens Natur og Betydning baade hos den enkelte Landmand og ikke mindst hos Regeringen og Valutamyndighederne.

Hvad Landmanden angaar tør jeg sige, at han er paa Vej i omtalte om det skal lykkes ham at gaa videre ad Vejen — Dyrkning og Brug af mere Grovfoder — vil under de nuværende Forhold afhænge af, om vore Indførselsmyndigheder har den Dygtighed Forstaaelse og den Fremsynethed, som er nødvendig, saa der ikke blot skaffes Mulighed for en noget større Indførsel af Kunstgødning, Foderstoffer og en Del Maskiner, men navnlig gives Mulighed for Frigørelse af Arbejdskraft, der kan stilles til Landbrugets

Med Hensyn til det sidste og meget vigtige Problem kan jeg henvise til et Forslag fremsat af Grosserer Knud Tholstrup i en Artikel i »Politiken« for kort Tid siden. En Artikel, som jeg finder nødvendigt at gengive her:

»Valutapuklen kan formindskes med 100 Mill. Kr. ved at standse Tørveproduktionen og indføre Brændselsolie i Stedet for. Olie er det billigste Brændsel i Øjeblikket, Selv Kullandet England foretrækker Olie for Kul. Regeringen tilskynder til Omlægning.

I indeværende Aar regnes der med en Tørveproduktion paa 4 Mill. Tons, som koster Forbrugerne 260 Mill. Kr. Under Krigen havde vi ingen Udvej, og der var nok af Arbejdskraft. Men i Dag er Forholdet modsat. Der findes en anden Udvej, og der er stor Mangel paa Arbejdskraft, især paa den Tid af Aaret, hvor Tørvene skal produceres.

Man regner med, at Tørvene giver ca. 3500¹) Varmeenheder, som kan udnyttes 60 %, medens Brændselsolien giver noget over 10.000 Varmeenheder kan udnyttes 80 %, hvilket med andre Ord vil sige, at 1 Mill. Tons Olie kan erstatte de 4 Mill, Tons Tørv²), og Forbrugerne slipper at betale godt Halvdelen af, hvad Tørvene koster. Selvfølgelig bliver det ikke helt de samme Forbrugere, idet Olien vel først og fremmest blive anvendt i Industrien, men derved frigøres Kul og Koks til andre Forbrugere.

Nationalbanken vil muligvis komme med den sædvanlige Indvending om Valutamangel, men dels skal der kun bruges 70 Mill. Kr. i fremmed Valuta, dels frigøres der haardt tiltrængt Arbejdskraft i tilstrækkelig Mængde til at producere Eksportvarer for maaske det dobbelte Beløb, hvis hele den frigjorte Arbejdskraft sættes ind her. Det er jo fortrinsvis Landbruget, som har leveret Arbejdskraften til Moserne, og det er igen Landbruget, der har Brug for Arbejdskraften til Eksportproduktionen, men en Del vil gaa til Teglværkerne og anden Bygningsindustri, som ogsaa sukker efter Arbejdskraft, dog kan der først blive Tale om Eksport paa langt Sigt (naar der er bygget Fabriker af de producerede Mursten).

Til Fremstilling og Transport af samt Handel med Tørv bruges 50
Mill. Arbejdstimer fordelt paa 6 Maaneder af Aaret og vel at mærke

---

1) For højt vurderet efter Tørvenes Gennemsnitskvalitet.

2) Da Tørvene stadig bliver ringere, kan 1 Tons Olie erstatte 5 Tons Tørv. (Fodnoterne af Th. R.)

Sommeren, hvor Arbejdskraften er mest værdifuld, fordelt paa ca. 40.000 Mænd og Kvinder. Landbruget kunde med Fordel beskæftige alle disse og mange flere, men blot Halvdelen heraf vil betyde mere end tilsvarende i Kraft af mere rettidig Saaning og Roetynding samt bedre Renholdelse af Markerne og rettidig Bjærgning af Høsten, saa det ikke skal gaa som i Aar, hvor en stor Del af Kornet stod for længe ude, saa det spirede eller blev ødelagt paa anden Maade af Regnen.

Ogsaa Industrien maa have mere Arbejdskraft, hvis Eksporten skal
forøges.

Saafremt det hjemlige Forbrug ikke sættes i Vejret, kan Eksporten forøges med samme Beløb, som Forbrugerne betaler for Tørvene plus eventuel Mer-Fortjeneste paa Eksportvarerne, men minus det, det koster transportere og fordele Olien, ca. 75 Mill. Kr. beregnet efter de nugældende Fordelingsomkostninger, hvilket Beløb dog sikkert vil blive reduceret stærkt, efterhaanden som Anvendelsen af Olien inden for Industrien mere almindelig, navnlig for de Fabrikkers Vedkommende, ligger ved Kaj eller Jernbanespor. Den samlede Eksportforøgelse Mulighed for at komme op paa et Par Hundrede Mill. Kr., medens Importen kun forøges med de før omtalte 70 Mill. Kr. plus nogle faa Mill. Kr. til Anskaffelse af nye Oliefyr eller Raamaterialer hertil.

Der er selvfølgelig mange ukendte Faktorer, der kan forrykke Billedet den ene eller den anden Retning, men til yderligere Støtte for Rentabiliteten ved en saadan Omlægning skal nævnes en Række sekundære 1. Selve Oliefyringsarbejdet koster kun en Brøkdel af, hvad Tørvefyring med al den Asketransport o. s. v. koster. Ogsaa her frigøres Arbejdskraft. — 2. Man slipper for flere af Løbesod ødelagte Skorstene og Ildkanaler. — 3. Der anvendes ca. 20.000 Tdr. Land til Læggeplads for Tørvene¹), som i Stedet for kan give mellem 20^—40 Mill. Foder-Enheder eller nok til en Flæskeeksport paa 10^—20 Mill. Kr. — 4. I Byerne anvendes Garager og Skure paa tilsammen mellem 1 og 2 Mill. m3, som kan frigøres til andre Formaal. —5.Et Utal af Jernbanevogne Lastbiler bliver frigivet til andre Formaal, saa Statsbanernes Byggeprogram kan slækkes betydeligt. — 6. Tørvetransporten koster betydelige af Kul til Togene og Benzin og Gummi til Lastvognene. tre Fjerdedele heraf kan spares, hvilket ogsaa betyder et formindsket — 7. Masser af Hestene kan sælges til Eksport og hjembringe mere Valuta, f. Eks. Kul fra Polen.

Kort sagt Erhvervslivet kommer ud af en af de allerværste af Krigens
Spændetrøjer, hvis Brændselsolien frigives.«

Naar jeg kan tillade mig at bruge denne Artikel her, saa skyldes det ikke blot min Enighed med Grosserer Tholstrup, men ogsaa den Omstændighed, at jeg selv sidste Foraar overfor Varedirektoratethar lignende Tanker, der ogsaa tilsyneladende blev anerkendt og forstaaet saaledes, at jeg i hvert Fald fik et meget

---

1) I 1946 18.400 ha Læggeplads (Th. R,).

høfligt Afslag paa min Ansøgning om at gaa fra Tørvefyring til Oliefyring paa Korinth Landbrugsskole, hvor 300 Tons Tørv til en Pris af ca. 21.000 Kr. kunde ombyttes med ca. 60 Tons Olie til en Pris af 135 Kr. pr. Ton = 8.100 Kr. (Hertil kommer, at Tørvefyringenødelægger og Skorstene og kræver meget mere Arbejdskraft).Det forøvrigt Hr. Nationalbankdirektør Bramsnæs, der ved nogle Udtalelser efter Amerikarejsen sidste Foraar fik mig til at gennemtænke hele dette Problem. Disse Udtalelser gik ud paa, at det var baade lettere og meget billigere at købe Brændselsolieend

Vi har ikke Raad til at lade 40.000 Mand spilde Tiden i vore Tørvemoser næste Sommer, naar der er saa haardt Brug for dem i de direkte producerende Erhverv. Og kan vi virkelig risikere at bruge vor sidste Brændselsreserve, dersom der kan skaffes Brændselsolie? haaber jeg, det maa lykkes vore Indførselsmyndigheder fremskaffe tilstrækkelig med Olie og Jern i Løbet af 1947, saa alle Industrier og større Centralvarmeanlæg kan gaa over til den langt billigere og arbej dsbesparende Oliefyring.

Jeg ved, det vil blive meget vanskeligt baade at skaffe de ca. 70 Mill. Kr., der er nødvendige til Olien og et betydeligt Beløb til de nødvendige Ændringer af Kedlerne og Indkøbstilladelsen i det hele taget, men hvor der er en Vilje plejer der ogsaa at være en Vej. Det er dog f. Eks. lykkedes at skaffe ca. 110 Mill. Kr. aarligt til Indkøb af Tobak og Kaffe. I det hele taget maa vi inden for alle Erhverv indstille os paa, at der skal gøres en alvorlig Indsats for at vi kan komme igennem Øjeblikkets Vanskeligheder, og for at vi kan klare os godt i Fremtidens Konkurrencekamp.

I denne Forbindelse skal ogsaa peges paa Betydningen af en Centralisering af Elektricitetsproduktionen, Levering af Elektriciteten Produktionspris og en eventuel Indførsel af billig Strøm fra Norge. Endvidere ogsaa til en Rationalisering af Forædlingen af Landbrugsproduktionen gennem en Sammenlægning af smaa forældede Mejerier og Slagterier.

Landbruget har nu 47.000 Helaarsarbejdere færre end i 1939. DeT vil blive meget dyrt, navnlig for Samfundet, om Manglen paa Arbejdskraft skal tvinge Landbruget ind i stærk Extensivering af Driften. Med den tilstrækkelige Arbejdskraft vil Landbruget derimod gøre Driften endnu mere intensiv og mere rentabel samtidig med at Produktions- og Eksportværdien sættes op med 200 å 300 Mill. Kr.

Vi har sikkert ikke Raad til at købe Rulleskøjter for 40.000 Kr., men vi har langt, langt mindre Raad til at skændes om saadan en Bagatel. Vi kan beklage en Valutapukkel paa ca. 600 Mill. Kr,, men der var meget, meget mere Grund til at beklage sig, dersom der ingen Valutapukkel havde været (den samme Eksport forudsat), Hovedparten af vor Indførsel er jo Varer, vi trænger haardt til efter 5 Aars Besættelse eller Raastoffer, der er nødvendige Eksporten. Eksempler: Fyldte Beddinger paa alle vore Skibsværfter, flere Varer i Butikkerne, billige og gode Regnfrakker, og Tobak. Stigende Mængder af Kunstgødning og Foderstoffer Landbruget etc. Skal vi nærme os normale Forhold, og skal vi forøge Produktion og Eksport og derigennem skabe Afsætningsmuligheder en fremtidig stor Eksport, saa skal Valutapuklen og fremmest fjernes eller mindskes gennem forøget og ikke gennem en Nedsættelse af Importen. Ja, det er endda sandsynligt, at en Stigning i Indførslen paa Grund af Manglen paa Maskiner, Foderstoffer og andre Raastoffer til Landbrug Fiskeri er nødvendig, for at vi kan komme op paa vor fulde Produktionsevne. Import af Raastoffer er som en Slags Sædefrø, ikke kan give Høst med det samme, men er nødvendig for den senere Høst.

Det vil ogsaa være gavnligt om Eksport og Import snart kan føres til vor dygtige Handelsstand og Andelssammenslutninger udelukkende foregaa efter strengt handelsmæssige Principper. køber ikke vore Varer for vore blaa $>jnes Skyld og den nødvendige Afsætning i Nutid og Fremtid fremmes udelukkende ved at levere de rigtige Varer til de rigtige Priser (hverken for lave eller for høje). Statshandel har overalt i Verden vist saa store Skavanker, at den ikke bør opretholdes een Dag længere end den er nødvendig for Overholdelse af indgaaede Handelsaftaler.