EN DISPUTATS OM BILATERAL CLEARINGPOLITIK 1)

DET er en fortjenstfuld Gerning, Dr. P. Nyboe Andersen har
gjort, ved at tage den internationale Clearing og dens Problemer
til grundig videnskabelig Undersøgelse. Den hidtidige Clearinglitteratur
enten været af overvejende teknisk og juridisk
Karakter eller stærkt politisk præget. Det, vi hidtil har savnet, er
netop et Forsøg paa systematisk at anvende den økonomiske Teoris
Værktøj paa Clearingfænomenerne. Dette Savn har Nyboe Andersens
i vidt Omfang afhjulpet, og man tør spaa den en smuk
Plads i den internationale økonomiske Litteratur, skrevet, som
den er, paa et klart og godt Engelsk.

Afgørende nye Metoder til Analyse af Clearingens Problemer bringer Afhandlingen ikke, men den dokumenterer, at dens Forfatterbehersker Fags Teknik. Han er ikke som saa mange unge Forskere faldet for Fristelsen til ensidigt at kaste sig en enkelt Metode i Vold, blot fordi den nu tilfældigvis er moderne. Skønsomtafvej hvilke Tankeredskaber der i hvert enkelt Tilfælde kan føre længst frem. Det er klogt og rigtigt af Forfatteren at holde sig til, hvad han S. 118 kalder en friere Form for Forløbsanalyseog ikke kaste Vrag paa statiske Betragtninger og partielle Ligevægtsræsonnementer. Netop dette Emne, hvor man staar overfor en Række korte, udtrykkeligt fikserede Clearingperioder,kunde til en rigoristisk Anvendelse af StockholmskolensModelapparat, Forfatteren har sikkert Ret i, at det vilde resultere i en yderst kompliceret — og man tør sige: unødig

---

1) I det følgende gengives Hovedpunkterne i første officielle Opponents Indlæg ved det mundtlige Forsvar af Dr. oecon. P. Nyboe Andersens Afhandling: Exchange Clearing Policy paa Aarhus Universitet den 11. Maj 1946. Anden officielle Opponent, Prof. Jørgen Pedersens Indlæg, er i Hovedtræk offentliggjort i Handelsvidenskabeligt Tidsskrift 1946, Hft. 55—56.

kompliceret og abstrakt — Fremstilling. »What it might gain as to exactness in details, the statement as a whole would lose in coherenceand S. 118). I hvert Fald er det lykkedes Forfatterenmed valgte Fremgangsmaade at give en sammenhængendeog let læselig og vel disponeret Fremstilling.

Mod Afhandlingens Form skal der derfor ikke her gøres nævneværdige Skulde man i al Almindelighed indvende noget mod Afhandlingens Indhold, maa det først og fremmest siges, at Forfatteren har afgrænset sit Emne meget snævert. Han begrænser sig til udelukkende at behandle den tosidige Clearing. Det, der siges i Bogens sidste Kapitel om trekantet eller mangesidig vedrører alene disse Ordningers Sammenhæng med den strengt bilaterale Clearing som Modifikationer i eller Supplement til en tosidig Clearing, og han afviser udtrykkelig Keynes' og andres Planer om en international Clearing-Union som faldende udenfor sin Afhandlings Rammer. Det har en Forfatter naturligvis Lov til, men mange af Nyboe Andersens Læsere vil utvivlsomt synes, at Bogen ligesom Ugebladenes Feuilletoner holder paa det allermest spændende Sted. Selv om man i Praksis hidtil hovedsagelig har staaet overfor den tosidige Clearing, lader det sig jo i hvert Fald ikke nægte, at et saadant internationalt Clearingssystem i rent teoretisk Henseende frembyder en Række interessante Problemer, som det vilde have været morsomt at faa belyst. Men det maa vi altsaa vente med til en anden Gang.

Men ogsaa for selve Behandlingen af den tosidige Clearings Problemer har Forfatteren afstukket meget snævre Rammer. Skildringen af Baggrunden for Clearingssystemets Fremkomst er yderst knap, og der gøres meget lidt i Retning af at placere Clearingssystemet Tidens almindelige politiske og sociologiske Milieu. Forfatteren vil vel dertil svare, at det er med velberaad Hu, han har begrænset sig til den økonomisk-teoretiske Analyse af Mulighederne at tilvejebringe Ligevægt i Clearingen, men ogsaa denne rent teoretiske Analyse vilde formentlig have vundet, hvis man havde betragtet Clearingen under en saadan videre Synsvinkel.

Dertil kommer, at den Smule, der siges om den institutionelle Baggrund for den teoretiske Analyse, er præget af en vis Uklarhed.Paa 93 skriver Forfatteren, at han vil undersøge Clearingsystemetbaade »the assumption of laissez-faire and state intervention«, men derimod ikke under Forudsætning af Socialisme.Men S. 12 nederst har vi faaet at vide, at »the

clearing system is inconsistent with a laissez-faire economy«. Og baade paa dette Sted og paa S. 99 læser vi, at »the clearing mechanismcannot adapted to different economic structures with the same elasticity as the banking mechanism« (S. 12). Dette sidste er »politically neutral. It has. .. .been functioning without fundamentalchanges laissez-faire and state control, under gold and paper standards« (S. 99).

Vi faar da heller ikke nogetsteds den paa S. 93 lovede Analyse af Clearing under Forudsætning af laissez-faire. Men er det rigtigt, de to Ting: Clearing og laissez-faire er uforenelige? Det gælder vel dog i hvert Fald kun den bilaterale Clearing. Den repræsenterer i Kraft af selve sin tosidige Karakter en Indgriben i de frie Betalingsstrømme. Det hedder da ogsaa udtrykkelig 99, at »the bilateral mechanism is incompatible with the essentials of a liberalist policy«. Men lidt senere, paa S. 107, siges det helt generelt, at »the clearing technique in itself constitutes a piece of national interventionism«. Ogsaa der vilde Indføjelsen af »bilateral« have gjort godt. Nu siger Forfatteren ganske vist straks paa S. 1, at »where the term »clearing« is used without any explaining it is always to be interpreted as »bilateral exchange men han kunde alligevel godt lidt oftere til Lettelse Læseren have taget det lille Adjektiv med, og ikke mindst da paa de Steder, der her er fremdraget fra S. 12 og S. 99. For hvis vi tænker paa den multilaterale Clearing, er Forholdet jo tværtimod det, at man har fremhævet, at den kunde tænkes at blive mere smidig end den gamle »banking mechanism of foreign payments«, en teknisk Fuldkommengørelse af den, om man vil, som netop i høj Grad lader sig forene saavel med laissez-faire Politik som med Intervention.

Det kan i denne Forbindelse ogsaa fremhæves, at Forfatteren synes lidt for rask til paa S. 12_—13 at afvise den nærliggende Problemstilling:Hvilken gør det m. H. t. den økonomiske Politik,om Betalinger afgøres ved Clearing eller gennemBanksystemet. erklæres kategorisk S. 13, at »no comparisonsare with other payment systems«. Men heldigvis finderman denne kategoriske Udtalelse rundt om i Bogen flere saadanne Sammenligninger. Det er tilstrækkeligt at minde om Fremstillingen S. 123 ff, som senere vil blive omtalt i anden Forbindelse. Imidlertid kunde Forfatteren nok lidt mere konsekventhave dette sammenlignende Synspunkt. Det er jo utvivlsomt det, de fleste Læsere af Bogen spørger om. De er fortroligemed

troligemedden traditionelle økonomiske Politik, der sigter mod Opretholdelse af Ligevægt paa Betalingsbalancen, men de ved maaske ikke ret meget om dette nye Clearingsystem. Derfor spørger de netop, hvilken Forskel Overgangen til dette System bevirker m. H. t. den økonomiske Politik.

Saa meget om de snævre Grænser, Forfatteren har sat for Behandlingen
den tosidige Clearing.

Endelig kan man for det tredie sige, at Forfatteren ogsaa i en anden Henseende lader Læseren lidt for meget i Stikken. I flere af Kapitlerne i Bogens anden Del analyseres med stor Skarpsindighed de Tilfælde, der kan tænkes at fremkomme ved Kombination forskellige Forudsætninger. I Kapitel VI opereres der f. Eks. med ikke mindre end 15 forskellige Muligheder. Men Forfatteren saa godt som ikke et Ord om disse Tilfældes større eller mindre Relevans tiltrods for, at flere af dem som nedenfor nærmere omtalt er uhyre usandsynlige for ikke at sige komplet meningsløse. Forfatteren er uden Tvivl selv i Stand til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Det viser han adskillige andre Steder i sin Bog. Men han burde i nogle Tilfælde have rakt Læseren hjælpende Haand og stærkere understreget, hvilke af de analyserede Tilfælde der har praktisk Betydning, og hvilke der kun er »intellectual playthings«. En i og for sig prisværdig Iver efter at udtømme alle teoretiske Muligheder kan ogsaa drives for vidt.

Af det hidtil anførte vil det forstaas, at Kritiken i første Række vedrører det, der ikke staar i denne Disputats. Det, der staar i den, forekommer i det væsentlige rigtigt og godt, selv om der naturligvis rettes Indvendinger mod adskillige Enkeltheder i Bogen.

Det første Kapitel om Clearingaftalernes Historie giver ikke Anledning mange Bemærkninger. Forfatterens Inddeling i de tre Perioder 1931_—34, 1934_—39 og Krigsaarene er klar og god, og det er vigtigt og rigtigt, at det fremhæves, at man allerede i den første Periode finder to væsentlig forskellige Typer af Clearingaftaler: Afviklingsaftaler og Suppleringsaftaler.

Skildringen af Baggrunden for Clearingssystemets Fremkomst er som alt sagt meget kort og knap. Men den fremhæver dog de to væsentlige Momenter: det stærke Prisfald paa Raavarer og de forringedeMuligheder udenlandsk Laantagning, to Momenter, som tilsammen tvang en Række Lande ind paa drastiske Valutarestriktioner.Naar hedder nederst S. 17, at »the start was

made by Hungary«, forstaar man jo nok, at dette gaar paa de totaleTransfereringsmoratorier, det virker alligevel lidt mærkeligt,naar straks efter læser, at Tyskland først kom med i Sommeren 1933. I det hele taget bevæger Fremstillingen sig her en Smule i Krebsegang. Den første Dato, vi præsenteres for paa S. 17, er den 23. December 1931, Transfer Moratoriet i Ungarn, og man faar let det Indtryk, at Optakten til Clearingsystemet — de bagefter paa S. 18 omtalte Byttehandler og private Kompensationer— noget, der fulgte som Resultat af Moratorierne. Men saa faar vi i næste Stykke at vide, at der allerede 3. November 1931 sammentraadte en Kongres i Prag, hvor Prof. Reisch stillede Forslag om egentlige Clearingaftaler. Og endelig kan vi bagefter paa S. 19 øverst se, at Forhandling om saadanne Clearingaftaler allerede dengang maa have været godt i Gang, idet den første afsluttedesallerede November 1931. Men det er naturligvis Bagateller.

Forfatteren giver en fornuftig Kritik af de to sædvanligt anførte Karakteristika for Afviklingsaftalerne: at de er sluttet 1) mellem Lande med og uden Valutarestriktioner og 2) mellem et Debitorog Kreditorland. Med Rette fremhæves, at det afgørende er selve Aftalernes Indhold og Formaal: Afviklingen af spærrede Tilgodehavender. behøver ikke at være Tale om et egentligt Kreditorland et Debitorland eller om et Land uden contra et Land med Valutarestriktioner.

I andet Kapitel fremstilles Grundtrækkene i den hidtil førte Clearingpolitik. Ved Clearingpolitik forstaar Forfatteren »all political connected with the operation of clearing« (S. 37) eller mere bestemt »all political measures applied by governments to influence the flows of clearing payments« (S. 11). Det er disse politiske Indgreb, som nærmere analyseres i Arbejdets teoretiske

I det tredie og sidste Kapitel i Bogens første Del fremlægges et statistisk Materiale, Forfatteren har samlet til Belysning af, hvorledes har paavirket Samhandelen. Han er dog med Rette meget forsigtig med at uddrage positive Konklusioner af Tallene; hans Kritik af Folkeforbundets Clearingundersøgelse er fornuftig.

Alt i alt giver Bogens første beskrivende Del en god og solid omend som sagt noget snæver Basis for den teoretiske Analyse i Afhandlingens anden Del. Inden Forfatteren gaar nærmere ind paa de forskellige Sider af Clearingpolitiken, behandles i Kapitel

IV forskellige karakteristiske Træk ved Clearingtekniken. Redegørelseni IV § 2 for Forholdet mellem Clearingvaluta og Bankvaluta og for Lighederne og Forskellighederne mellem de to Betalingsmekanismer set fra den enkeltes og fra Samfundets Synspunkter og god. Som man maaske maatte vente, har det særlige aarhusianske Pengebegreb sat sig visse Spor paa disse Sider,uden dette Begreb dog synes at vinde ved at blive ført over paa det internationale Plan. Ogsaa Distinktionen mellem »exchangeblocking« Udlændinges Krav paa hjemlig Valuta og »exchange binding« overfor Indlændinges Anvendelse af udenlandskeTilgodehavender være nyttig. Et Clearingarrangementbeskrives 101 træffende som »a mutual blocking and binding of such Claims as are comprised by the agreement«.

Forfatteren har sikkert ogsaa Ret i at fremhæve, at Clearingsystemet virket i Retning af at løsrive den indre økonomiske Politik fra Valutahensyn, men at paa den anden Side de Bindinger, medfører, maa begrænse Systemets Tjenlighed Middel for en autonom Konjunkturpolitik (S. 104 og 115).

Det fremhæves meget stærkt S. 99_—100, at en Clearingkurs ikke umiddelbart kan være bestemt af Efterspørgsel og Udbud, da der ikke findes noget »Marked« for Clearingvaluta. Hvis Clearingautoriteterne som det siges S. 99 nederst, »adhere to the principle of fixing the daily quotations so as to correspond as closely possible to the flows of payments to and from the clearing office«, ja saa maa Kursen jo fremkomme ved en simpel aritmetisk Det bliver ganske enkelt den Multiplikator, som gør de to Betalingsstrømme lige store. Men tænker vi os en fri Papirvaluta, hvor Centralbanken ikke intervenerer paa Valutamarkedet ved Forøgelse eller Formindskelse af sin Valutareserve, vi jo i Virkeligheden nøjagtig samme Situation. Det er en saadan Situation, Taussig lægger til Grund for hele sin Analyse af Valutakurserne under Papirfod. Han skriver:¹)

»The essential point is that the price of foreign exchange . . depends at any given time on the respective volumes of remittances. It results from the impact of two forces that meet. The outcome is simply such as to equalize the remittances«.

Som fremhævet i min Disputats2) betyder dette, at Taussig helt
lader de korte udlignende Krediter ude af Betragtning under Papirfod,og

---

1) International Trade, New York, 1927, S. 344.

2) Aspects of the Theory of International Capital Movements, Copenhagen London, 2. ed., 1936, S. 314.

pirfod,ogdet er naturligvis urealistisk under »banking mechanism«.Nu Nyboe Andersen S. 99 nederst og S. 100 øverst, at »no natural level of clearing rates exists in the sense of a definite height spontaneously realized by the rates when left to themselves«.Men naar man saa stærkt, som han gør det senere paa S. 120, understreger, at Clearingpolitiken sigter mod Statusligevægtuden skulde man snarere synes, han maatte komme til det modsatte Resultat: at der er en »natural rate«, nemlig den, der, som Taussig siger, gør Betalingsstrømmene lige store.

Noget andet er, om Forfatteren ikke lidt for skarpt hævder denne Sondring, at Valutapolitikens Maal er Forløbsligevægt (»current equilibrium«) under fri Valutahandel og Statusligcvægt (»balance equilibrium«) under Clearing. Paa den ene Side kan man ikke se bort fra Kreditgivning under Clearing, og paa den anden Side er det jo ogsaa saadan, at hvis et Lands Valutareserve under fri Valutahandel er svundet betænkeligt ind eller svulmet for stærkt op, vil man i den følgende Tid bestræbe sig for atter at faa den bragt op eller ned paa en mere normal Størrelse. Man vil ganske vist ikke, som Forfatteren skriver om Clearing paa S. 120, »maintain exchange reserves exactly at zero«, men man vil faktisk holde Valutareserven paa en vis normal Størrelse.

I denne Forbindelse anvendes paa S. 121 den udmærkede Sondring »balance-increasing« og »balance-decreasing creditor« »debtor countries«, men Forfatteren vil næppe fastholde, at »these terms are the clearing parallels of Cairnes' familiär distinction »young« and »old« creditor and debitor countries«.

Cairnes' berømte Analysel) vedrører Forholdet mellem den aarlige eller Kapitaleksport og de modgaaende Rentebetalinger. et »ungt« Debitorland viser Handelsbalancen Importoverskud, den aarlige Kapitalimport er større end Rentebetalingen Udlandet. Et »gammelt« Debitorland, som skal forrente tidligere Aars Laan, kan derimod faa Eksportoverskud, disse Rentebetalinger overstiger Aarets Nyimport af Kapital. Men baade det unge og det gamle Debitorland har, for at bruge Nyboe Andersens Udtryk S. 121 »a growing debt and is accordingly balance-increasing debtor country«.

I Kapitel V drøftes det, om den bilaterale Clearing uden egentligeclearing-politiske

---

1) Some Leading Principles of Political Econoray, London 1874, part 111 ch 111 § 6, Udg. 1887, S. 360—63, gengivet i min Disputats S. 53—54.

ligeclearing-politiskeIndgreb, alene i Kraft af selve de Systemet iboende autonomt virkende Tilpasningskræfter viser Tendens henimodden som Forfatteren mener, det er ClearingsystemetsMaal realisere. Dette undersøges dels under »Venteprincipet«,dels »Finansieringsprincipet«. Det er et Spørgsmaal,som er sparsomt behandlet i den hidtidige Clearinglitteratur,og dette Punkt er der ingen Tviv om, at Forfatteren har »gravet et Spadestik dybere«.

Den Beskrivelse, der gives i Kapitel II af disse to Ordninger med Hensyn til Udbetalingerne til Eksportører og andre Clearingkreditorer, særdeles klar, og der anføres plausible Grunde for det i og for sig mærkværdige Forhold, at man midt i en ødelæggende Krise indførte en international Betalingsordning, som afskaffede den hidtil eksisterende Mulighed for indenlandsk Kreditudvidelse i Tilfælde af Opgang i Valutareserven. Det hænger utvivlsomt sammen med, at Clearingen er groet ud af de private Kompensationsforretninger, at man derfor ikke har betragtet Clearinginstitutet en Del af Banksystemet

Forfatteren har sikkert ogsaa i alt væsentligt Ret i de Resultater, han naar til i Kapitel V. Men her er et af de Tilfælde, hvor det forekommer lidt svært for Læseren at følge ham paa den Vandring de aftagende Abstraktioners Vej, hvorved disse Resultater naaet.

Det særlige ved den bilaterale Clearing, som Bogen alene behandler, jo, at Betalingssamkvemmet mellem to Lande rykkes ud af sin Sammenhæng med de øvrige internationale Betalinger. Men naar det er Tilfældet, virker det noget paafaldende for ikke at sige meningsløst at begynde Analysen af den bilaterale Clearingmekanisme at forudsætte en Verden, som kun bestaar af to Lande. Her kan denne Ejendommelighed jo overhovedet ikke komme frem, og Læseren spørger uvilkaarligt sig selv, hvad en Clearingaftale overhovedet skal tjene til i en saadan Verden alene omfattende to Lande. Forfatterens allerede nævnte Sondring mellem og Clearingvaluta gaar ud paa, at Clearingvalutaen en mere begrænset Anvendelighed end Bankvalutaen (S. 97), idet den kun kan bruges overfor et enkelt Land, medens Bankvalutaen var anvendelig i alle Lande. Men naar man kun forudsætter fremmed Land, kan Bankvalutaen naturligvis ogsaa kun anvendes i dette ene Land.

Det vilde derfor have faldet mere naturligt at sige, at det, der
omtales her, ikke specielt vedrører Clearing, men lige saa fuldt
— eller vel snarere udelukkende — »the banking system« henholdsvisuden

holdsvisudenog med Handels- og Valutarestriktioner. Det, Analysenviser, netop Lighederne mellem de to Betalingssystemer. Her har vi altsaa som før nævnt et Tilfælde, hvor Forfatteren trods den kategoriske Udtalelse S. 13 dog foretager en Sammenligningmellem og det ældre Betalingssystem. Først paa S. 129_—30 kommer han til Forskellighederne mellem de to Systemer.Her der allerede ovenfor sat et lille Spørgsmaalstegn ved den stærke Fremhævelse af, at »the final goals of adjustement processes are different« (S. 129). Den afgørende Vægt maa vistnoklægges det andet Moment, Forfatteren nævner S. 130, at Betalingerne mellem to Lande skilles ud af den almindelige multilateraeBetalingsudligning. det kan jo, som det ogsaa siges, først komme til Udtryk i Analysen, »when the existence of third countries is taken into consideration« (S. 130 øverst).

Ogsaa senere i Afsnittet om Clearing under Venteprincipet, begynder (S. 142) med kun at forudsætte to Lande, men her viser det sig flere Steder, hvor svært Forfatteren selv har ved at fastholde denne urealistiske Baggrund for en Clearingaftale. paa næste Side (143) nævnes en passant et Eksempel, der er Tale om tre Lande: Danmark, England og Tyskland. ogsaa paa den følgende Side igen (144) nødes Forfatteren at fremhæve, at Landet B ikke i Forhold til Landet A er »foreign countries as a whole«, men et enkelt Land blandt mange andre. Men officielt indfører han først Tredieland i Ræsonnementet S. 148.

Ogsaa i en anden Henseende forekommer Forudsætningerne lidt urealistiske. Det analyseres grundigt og skarpsindigt, hvorledes det vil gaa, naar de to Lande, der slutter en Clearingaftale, i Forvejenhar Kombinationer af Handels- og Valutarestriktionerog disse ganske uændret under Clearingen, men der regnes ikke med den Mulighed, at disse Restriktioners Art og Styrke vil blive paavirket dels af selve den Omstændighed, at man slutter en Clearingaftale, dels af Clearingsaldoens Udviklingi Løb. Og det er dog en ganske nærliggende Tanke. Clearingoverenskomsterne blev jo netop indgaaet for at komme udenom de omsiggribende Handels- og Valutarestriktioner. Naar en Række forskellige Lande af Frygt for at faa et Deficit at udredei Valuta alle sammen lagde Importen Hindringer i Vejen, opdagede de hurtigt, at det samtidig gik ud over Eksporten, og saa opstod den Tanke at tilkøbe sig en mere eller mindre generel Adgang til at forøge sin Eksport til et bestemt Land mod at paatagesig

tagesigen Forpligtelse til at modtage Betalingen i Form af Vareimportfra samme Land. Man maa holde sig denne Baggrund for Øje, at Clearingsaftalens Indgaaelse og Clearinghandelens Forløbvil Ændringer i de eksisterende Handels- og Valutarestriktioner.Havde taget dette med i Betragtning, vilde han formentlig være kommet til et noget mindre pessimistisk Resultatmed til den automatiske Tilpasnings Mulighed for at gøre sig gældende.

Det vil naturligvis kunne siges, at Forfatteren netop har valgt den Fremgangsmaade først at undersøge, hvor langt man kan komme ved de selvregulerende Kræfters Hjælp, og derefter i de følgende Kapitler behandler de politiske Indgreb. I det danske Resume slutter Omtalen af Kapitel V saaledes med Ordene: »Som Helhed vil de til Clearingsystemet knyttede selvregulerende Kræfter kunne gøre clearingpolitiske Indgreb overflødige« (S. 234 Stk. 1). Men i Resumeet af Kapitel V i den engelske Tekst staar der bare (S. 151): »Let us suppose that according to the leading aims of a country it is eonsidered desirable for the clearing adjustment to be effected spontaneously«. Der tilføjes ganske vist: »or at least to secure a co-operation between political and automatic forces«. Men i hele den foregaaende Analyse er der ingen Antydning af, at det sandsynligste er, at et saadant Samarbejde gøre sig gældende lige fra det Øjeblik af, da Clearingaftalen Forfatteren behandler udelukkende en Række Tilfælde af Handels- og Valutarestriktioner, som hele Tiden holdes

Endnu skal blot nævnes en Detaille fra Kapitel 11. Det hævdes paa S. 41, at Opgivelsen af Venteprincipet kan have ført til, at visse Kreditorlande har faaet et forringet Bytteforhold overfor Tyskland. Argumentet er, at Tyskland under Venteprincipet ved at tilbyde høje Priser for sine Importvarer søgte at kompensere de fremmede Eksportører for Tabet paa Grund af lang Ventetid. Det kan være rigtigt. Men saa tilføjes det, at Sveriges Fastholden ved Venteprincipet »seems to have been conducive to the relatively great rise of prices in German-Swedish trade during the first years of the war«. Her tales der ganske vist ikke om de svenske Eksport- og Importvarepriser hver for sig, men man maa af Sammenhængenfaa Indtryk, at Sverige ved at fastholde Venteprincipetopnaaede gunstigt Bytteforhold. Faktisk udviklede Bytteforhodet sig som bekendt i udpræget Grad til Sveriges

Ugunst¹). Vilde Sverige være gaaet over til Finansieringssystemet, d. v. s. til at lade Riksbanken yde Tyskland Krediter, kunde det højst sandsynligt have opnaaet bedre Bytteforhold. Naar Tyskland ikke kunde opnaa saadanne Krediter, maatte det bestræbe sig for at faa sine Eksportindtægter til at strække saa langt som muligt d. v. s. for at opretholde et for Tyskland gunstigt (og altsaa for Sverige ugunstigt) Prisforhold mellem Eksport- og Importvarer. Saavidt erindres, har Forfatteren iøvrigt selv gjort opmærksom paa dette Forhold i den Artikel i »Politiken«, der ene af alle Avisartiklerer værdig til at figurere i Litteraturlisten.

Efter at være naaet til det Resultat, at man hverken under Finansieringsprincipet under Venteprincipet kan slaa sig til Taals med, at Clearingforløbet vil regulere sig selv, gaar Forfatteren i de følgende Kapitler over til Omtalen af selve de clearingpolitiske og deres Virkninger. De Indvendinger, der kan rettes mod disse Kapitler vedrører imidlertid i Hovedsagen de samme Momenter, som allerede har været drøftet.

I Kapitel VI diskuteres Mulighederne for ved Hjælp af Forhøjelse Nedsættelse af Clearingkursen at neutralisere de Virkninger, indtraadt Forstyrrelse i de økonomiske Forhold har paa Clearingforløbet. Den Forstyrrelse, der betragtes, er en 10 pCt.s Stigning i Omkostningsniveauet i det ene Land, og det Spørgsmaal, Forfatteren stiller sig, er altsaa, om man i Tilfælde af en saadan generel Forskydning mellem Landenes Omkostningsniveauer ved en tilsvarende Ændring i Clearingkursen kan afbøde Omkostningsforandringens paa Clearingbalancen, paa Bytteforholdet Landene — the barter terms of trade — og paa Beskæftigelsen. Spørgsmaalet er m. a. 0., om der gives en »Clearingparitet«, Ligevægtskurs af lignende Art som Købekraftspariteten.

Der nævnes paa S. 154 fire Punkter, hvorved dette Problem om
en Clearingparitet adskiller sig fra Spørgsmaalet om en Ligevægtskurs
den gamle internationale Betalingsmekanisme.

Af disse fire Punkter er det første uden Tvivl det afgørende. Det
gaar ud paa, at man under bilateral Clearing faar en særlig Paritetoverfor

---

1) Import- Eksportpriser 1935 100 100 Juni 1939 116 117 Dec. 1941 304 166

ritetoverforhvert enkelt Land. Men ogsaa dette Kapitel begynder med at forudsætte en Verden, der kun bestaar af to Lande, og saa længe den Forudsætning fastholdes, kan der naturligvis kun blive Tale om een Ligevægtskurs. Saa længe man bevarer denne Forudsætning gælder Analysen m. a. O. ligesom i Kapitel V i lige Grad Clearing og »banking mechanism«, hvad da ogsaa en passantnævnes 160 øverst. Men dette kunde godt have været understregetnoget

Om Punkt to siger Forfatteren selv, at »this does not affect the clearing rates theory«. Dette Punkt kunde derfor passende være udeladt i denne Sammenhæng, hvor det netop drejer sig om Clearingkursteorien. faar først Betydning i Kapitel VII, hvor de praktiske Muligheder for at gøre Brug af Clearingkursforandringer Tilpasningsmiddel diskuteres.

Under Punkt tre fremhæves paany, at Clearing tilsigter Statusligevægt ikke bare Forløbsligevægt. Konsekvensen her maa vel blive, at Clearingpariteten defineres som den Kurs, der genopretter en saadan fuldstændig Statusligevægt og altsaa bringer en fra forrige eventuelt overtaget Clearingsaldo helt ud af Verden. Det forekommer unægtelig at være en noget ejendommelig Man skulde synes, at det var mere nærliggende at spørge, om der findes en Kurs, som gennemført samtidig med den indtrufne Forstyrrelse kunde hindre Opstaaen af en Clearingsaldo i den kommende Clearingperiode.

Det fjerde Punkt gaar ud paa, at der under Clearing maa forudsættes eller Valutakontrol i hvert Fald i det ene af de to Lande. Det fremhæves her med Rette, at man ikke hidtil er naaet til Bunds i Spørgsmaalet om Ligevægtskursens Bestemmelse i Tilfæde af kvantitative Restriktioner. Denne Mangel forsøger Forfatteren nu at afhjælpe. Under en Række stærkt simplificerende kommer han til det Resultat, at der ikke findes nogen Ligevægtskurs, ifald et af de to Lande fastholder sin Importværdi regnet i Pengeenheder, hvis indenlandske Købekraft har ændret sig. Denne Konklusion er dog næppe af større praktisk For som Forfatteren her i Modsætning til Kapitel V selv fremhæver paa S. 155, gælder det, at »in reality such allocations generally be modified when the rates are changed«.

I Kapitel VII behandles som alt sagt de praktiske Vanskeligheder,der forbundet med at anvende Ændringer af Clearingkursentil af Clearingforløbet. Der er for det første de Vanskeligheder, enhver praktisk Anvendelse af Købekraftspar itetsteorienmøder,

tetsteorienmøder,at det er svært ex ante at bestemme Ligevægtskursen.Derom Forfatteren intet nyt. Men dertil kommer den særlige Vanskelighed under Clearing, at en Kursændring her kræver en Aftale eller i hvert Fald en Forhandling mellem de to Lande, og her fremhæves med Rette, at den Omstændighed, at en Kursændring i Reglen forskyder Ombytningsforholdet, vil gøre det svært at opnaa Tilslutning til Forandringen fra det Land, til hvis Ugunst Bytteforholdet ændres. Men det tilføjes paa S. 172 Stk. 2 tilsyneladende som en særlig Vanskelighed, at det under Clearing er nødvendigt »to calculate several bilateral clearing parities, whereas under the banking mechanism it sufficed to compute an average value of a country's currency in relation to foreign countriesas whole«. Her turde det dog være et Spørgsmaal, hvad der er simplest. Beregningen af et saadant Gennemsnit af OmverdenensOmkostningsniveauer jo, at man tildeler de enkelteLandes mere eller mindre vilkaarlige Vægte, og det slipper man da i hvert Fald for under Clearing.

I Kapitel VIII undersøges Mulighederne for under bilateral Clearing at tilvejebringe, hvad vi paa vort internationale økonomiske plejer at kalde et »internationellt utrymme« for en Beskæftigelsesekspansion.

I Kapitel IX har Forfatteren paa en udmærket Maade suppleret og modificeret den gængse Teori om de internationale Kapitaloverførsler Henblik paa de særlige Problemer, der opstaar, naar Kapitaloverførslen sker over Clearing. Men det, der skrives i dette Kapitel, burde have faaet Forfatteren til at tænke lidt mere over, om han nu ogsaa har Ret i saa stærkt at betone, at Clearingpolitikens er Statusligevægt og ikke Forløbsligevægt.

Med sin Bog om »Bilateral Exchange Clearing Policy« har Dr. Nyboe Andersen vist, at han magter at gøre et Stykke videnskabeligt og gøre det godt. Sorn allerede nævnt slutter Disputatsen paa det mest spændende Sted. Selv om Forfatteren ikke som de illustrerede Ugeblade lover, at Fortsættelse følger i næste Nummer, maa man haabe, at han vil føle sig tilskyndet til fortsat Arbejde med dette Problem.