Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 83 (1945)

Ove Hoff: TEKNIKKENS REVOLUTION. København 1944. Samlerens Forlag. 205 Sider.

Svend Røgind.

Side 199

En kundskabsrig og varmhjertet Mand søger i denne Bog at gøre den saakaldte »Maskinalders« Regnskab op og finde Udveje til at skabe en lykkeligere Emne som Udstyrelse leder Tanken hen paa Georg Brochmann's Værk om »Mennesket og Maskinen«, men en Sammenligning falder unægteligt ikke ud til Gunst for Civilingeniør Ove Hoff. Det behøver han ikke at tage sig alt for nær, for saa vidt som kun faa, som behandler økonomiske og tekniske Problemer under populære Former, ejer en Fantasi Fremstillingskunst Mage til Brochmann's, men derfor kunde Forf. dog nok have anstrengt sig lidt mere under det sidste Punkt. Hvor fængslende end er, og hvor sympatisk Forf.s Personlighed end tegner sig for Læseren, virker det ikke saa lidt trættende, at Bogen rummer saa overordentlig Gentagelser, og i det hele gør et saa uretoucheret Indtryk (der er ogsaa adskillige ret graverende Trykfejl). Den er ganske vist let at læse, og Forf. har haft Sans for at forsyne Afsnittene med virkningsfulde Titler, men den vilde utvivlsomt have vundet i Fasthed og Overskuelighed ved at være arbejdet igennem endnu en Gang.

Værre er det, at Forf. ikke rigtigt har magtet at løse den ganske vist ogsaa særdeles vidtløftige Opgave, som han har stillet sig. Han gennemgaarmeget og grundigt den kapitalistiske SamfundshusholdningsSkavanker indholdsløse Fabriksarbejde, Industribyernes Boligforhold,den Salgspropaganda, Rovdriften paa Jordens Rigdomme,Kriserne Arbejdsløsheden o. s. v.), men den efterfølgende Kritik

Side 200

af Bestræbelserne for at raade Bod paa dem ved henholdsvis at bryde med privat Ejendomsret, Næringsfrihed o. s. v. eller nøjes med et Reformarbejde paa det givne Grundlag løber ligesom ud i intet. Vi faar at vide i det afsluttendeKapitel tredie Standpunkt«), hvori Forf.s kristelige Livsanskuelsekommer Udtryk, at Menneskets Livslykke ikke afhænger alene af det materielle (det vil næppe nogen bestride), og at den første Betingelsefor bygge en Fremtid op, hvor den moderne Teknik henvises til sin rette Plads som Menneskehedens Tjener, er den, at »der skabes et Samfund, hvis Hovedretningslinier stemmer med Forudsætningen om Mennesket skabt i Guds Billede«, men hvad udledes der heraf? Forf. kræver, at Samfundet skal bygges paa Grundpillerne: Frihed, Sandhed og Ret og maner derefter til Samfølelse, Ansvarsbevidsthed og Humanitet. Det er i og for sig udmærket,men praktiske Forslag, som ledsager hans saare almindelige Betragtninger,er særlig epokegørende (Forf. vil bl. a. have Industrien decentraliseret og peger paa en Række Muligheder for at beskæftige arbejdsløse),og han endelig nærmer sig den Tanke, at Arbejdsløshed og andre Onder kunde have en Sammenhæng med Godernes Fordeling, nøjes han med en henkastet Bemærkning om, at det var noget, som »de overbevisteMaskintilhængere bruge«, for saa var Fejlen altsaa de styrendes,og ikke det mindste Forsøg paa at forfølge den.

Er Bogen saaledes mere blevet en Art Appel til vor Samvittighed end en videnskabelig underbygget Vejledning til Bedømmelse af de tekniske Fremskridts paa godt og ondt (og til Opbygning af en mere harmonisk fortjener Forf. dog Paaskønnelse dels for sin gode Viljes Skyld, dels for sine mange træffende og rigtige Paavisninger af de Misbrug, som »Kræfternes frie Spil« leder til. Der er herunder Grund til at fremhæve Afsnittene om »Prakkermentaliteten« og »Propagandaterroren«, som rummer adskillige bedske Sandheder (stadig dog uden at fordunkle Brochmann), og lidt længere fremme hans lille Udfald imod Mellemkrigstidens »Dersom en Mand sætter sig i sin Fordvogn for at køre til Korsør, og han er alene i Vognen, bruger han til denne Tur omkring 1200 Varmeenheder pr. Kilometer. Dersom han i Stedet sætter sig i et almindeligt Statsbane-Hurtigtog og kører samme Strækning sammen med 700 andre Mennesker, bruger han kun 100 Varmeenheder pr. Kilometer, altsaa kun omkring Vl2 af det, der forbruges, naar man tager Turen pr. Bil. Og saa er der tilmed for Hurtigtogets Vedkommende Tale om Forbrug af et Brændsel, som lettere kan skaffes, nemlig Kul, og som er billigere«. Set i Lys af kommende importpolitiske Overvejelser har det sin Interesse at vide det, selvom Forf. ikke dermed har sagt alt om Motortransportens Betydning og Berettigelse.