Alexander Baykov: THE DEVELOPMENT OF THE SOVIET ECONOMIG SYSTEM, AN ESSAY ON THE EXPERIENCE OF PLANNING IN THE U. S. S. R., Cambridge University Press, 1946, 514 S.

Fra gammel Tid har Nationaløkonomien haf et tiltalende kosmopolitisk Præg. Denne Tradition hænger naturligvis sammen med visse fundamentale Træk ved den Genstand, Nationaløkonomien studerer. I hele det Omraade, Økonomer har kaldt »den vestlige Verden«, gjaldt det jo i hvert Fald i Aarene mod den første Verdenskrig, at Lighederne mellem Landenes økonomiske faldt mere i Øjnene end Forskellene. Problemstillingerne for de Økonomer, som levede i disse store Industrisamfund, var de samme; og ganske naturligt vænnede Økonomerne sig til at lære af andre Landes Erfaringer til at udveksle Synspunkter med udenlandske Kolleger.

Blandt de vigtigste Udviklingstræk af international Interesse i Mellemkrigstiden nævnes Ruslands Industrialisering. TJ. S. A. fik efter sin Borgerkrig industriel Revolution og en »Frontier«, der skød sig videre og videre vestover. Denne Udvikling har for Økonomerne været overordentlig Man kan maaske sige, at nogle af de første Europæere, som har »opdaget« Amerika, har været økonomerne. — Men ogsaa U. S. S. R. har efter Borgerkrig faaet en industriel Revolution, og det har ogsaa faaet en »Frontier« (i Bevægelse østover). I meget er de to økonomiske Revolutioner forskellige; men der er ogsaa Ligheder. Den Bog, der her skal anmeldes, bærer Vidnesbyrd derom.

Det kan ikke nægtes, at den Omstændighed, at den første socialistiske Revolution Sted netop i Rusland, passede overmaade daarligt ind i den materialistiske Historieopfattelse. Marx vilde maaske have gættet paa, at England var blevet det Land, der først havde gjort Skridtet; men hans Tanker vilde næppe have strejfet det store Agrarland Rusland. Det er, som om den store russiske Revolutions Ledere har følt denne Anomali og bestræbt for saa hurtigt som muligt at faa den bragt ud af Verden gennem en kæmpemæssig Industrialisering.

Faktum er i hvert Fald, at Produktionen af vigtige industrielle Produkter
steg voldsomt. Nedenfor er anført Størrelsen af Produktionen (i fysiske Enheder)
1940 i Forhold til 1913:

\u skulde man egentlig tro, at en saadan Industrialiseringsproces, som oven Købet gennemførtes af et helt nyt politisk og socialt System, maatte have tildraget sig stor Opmærksomhed fra Videnskabsmænd, ikke mindst økonomers Side. Forskellige Grunde kan anføres til, at det ikke gik saaledes. alt den hermetiske Tillukning af U. S. S. R. Men ogsaa Sprogbarrieren. emotionelle Grunde udenfor U. S. S. R. Det nye System prædikede Omvæltning ogsaa i den øvrige Verden, i hvert Fald i Begyndelsen. maatte bringe store Dele af den øvrige Verden i Harnisk. Endelig vel mange, at det nye System var aparte og derfor skulde kanøfles eller i hvert Fald forbigaas i Tavshed.

Den sparsomme Litteratur, der voksede op om Emnet, blev derfor af ringe videnskabelig Værdi. Paa den ene Side havde man U. S. S. R.s og dens vestlige Tilhængeres Propaganda. Paa den anden Side havde man Modpartens. Parters Indlæg blev stærkt politisk præget i den Betydning, at det for dem gjaldt om at paavise, hvorvidt Systemet var »godt« eller »daarligt«. man fremsatte Kendsgerninger, gjorde man det ikke for disse Kendsgerningernes egen Skyld, man gjorde det for at stive en Konklusion af, som man allerede havde i Forvejen. Ifald Kendsgerningen ikke bekræftede Konklusionen, henlagde man den i Übemærketheden. Paa den Maade gik det til, at der ofte kun kan paavises faa positive Urigtigheder i de meddelte Ting. Derimod kan der altid paavises Udeladelser, eet Sæt hos hver Part.

I denne Ørken af politisk Litteratur er Baykov's Bog en Oase. Her er en Økonoms Bog om et økonomisk Emne. Fremstillingen er saa »værdinihilistisk« at bruge Geiger's Terminologi), at man efter Læsningen faktisk ikke ved mere om, hvor Forfatterens politiske Sympati ligger, end man vidste, da man slog op paa S. 1. Forfatteren udtrykker sit Maal med Bogen saaledes:

»Its object is to give an analysis of the Soviet economic system as such, i. e. to give an account of the aims pursued, of the measares taken to attain these aims, of the results achieved as regards both the aims and the elaboration of basic priciples on which the functioning of the Soviet system is founded.«

Man kan vist nok sige, at dette Maal er naaet. Naturligvis kan en Anmelder, ikke nøje kender det Emne, der skrives om, ikke afgøre, om væsentlige er udeladt. Men den Omstændighed, at baade det Sæt Ting, som Tilhængerne plejer at understrege — men Modstanderne udelade — og det modsatte Sæt Ting er behandlet, tyder paa, at Forfatteren ikke har haft politiske Bagtanker.

En lille Smule om Forfatteren selv: Beykov er indfødt Russer; men han forlod U. S. S. R. i 1920, kom til Prag og deltog i det Arbejde, der under Professor S. N. Prokopovich blev udført i Centret for Studiet af russisk Økonomi.April maatte han forlade Prag, hvor Tyskerne jo nu var rykket ind, og blev saa endelig »Lecturer in charge of the Department of Economics and Institutions of the U. S. S. R.« ved Birmingham's Universitet. — En vigtig Kvalifikation hos Forfatteren er hans Modersmaal. I hele den lange Tid siden 1917 har han fulgt Lovgivning, Statistik og økonomisk Presse i Sovjetunionen. Det er jo de færreste Vesteuropæere og Amerikanere, som

undgaar at føle sig som Analfabeter, naar de præsenteres for en russisk Bog.
Det kan tage flere Minutter, inden man har konstateret, at der f. Ex. blot
staar: »Etapy ekonomicheskoi politiki S. S. S. R.« paa Titelbladet.

— Dette med Etapperne er forøvrigt efter Baykov's Mening vigtigt. Han udskiller fire: Overgangsperioden, Nep-Perioden, Rationeringsperioden og Perioden, hvor Rationeringskortene afskaffedes. Disse 4 Etapper er hver for sig Genstand for en »Section« i Bogen. Indenfor hver »section« behandles Tur Periodens almindelige Maalsætning, Industrien, Landbruget, Handelen, Arbejderforhold og offentlige Finanser, Kredit og Pengevæsen.

Det er umuligt at gengive blot Hovedindholdet af alle disse Kapitler. Men interessant Læsning er det. Forfatteren har et grundigt Kendskab til Lovgivning Statistik, og han fremstiller Stoffet paa en saadan Maade, at man tydeligt mærker, hvorledes Russerne har tumlet med Problemerne og gradvist ofte saa at sige gennem en dæmpet Svingning — er kommet frem til en Løsning,, som er meget uortodox, men som til Gengæld har vist sig at kunne holde i Praksis.

Et vigtigt Spørgsmaal for enhver, der ønsker at studere Sovjetøkonomi, er dette: Kan man stole paa den officielle Statistik? Baykov udtrykker den Overbevisning, at Sovjetstatistik ikke er mindre paalidelig end den Statistik, andre Lande offentliggør. Derimod er det en Mangel ved den, at der saa ofte skiftes Udgangspunkt og Form for Tabelopstilling. Oversigter over længere vanskeliggøres derved. Ligeledes har man undertiden Indtrykket at Vejningsproblemernes Vanskelighed ikke helt er gaaet op for Sovjetstatistikkens

I det Væld af Oplysninger om Udviklingen i de forskellige Næringsgrene,
Bogen giver, kunde det være fristende at dykke ned. Kun en Smagsprøve
skal her gives:

Da Rationeringerne skulde ophæves, hvilket skete i 1934_—35, blev Priskalkulationen aktuel. Hvilke Hensyn skulde nu tages, naar der skulde sættes ny Pris paa en Vare. Baykov udskiller 7 Hensyn, som man lod sig vejlede af:

»(1) By the cost prices of the goods.

(2) By the volume of goods available, taking into account the balance
of supply and demand for a particular group of goods.

(3) By the need to stimulate the production of particular goods and
consequently to create or reduce facilities for making a profit of these goods.

(4) By the need for economizing in a particular kind of raw materiel
or replacing one kind of raw materiel for another.

(5) By the need for economizing in the transport expenses.

(6) By the need for stimulating consumption of one kind of goods and
restricting consumption of another.

(7) By cultural and social considerations in the extension or curtailment of consumption of certain goods (for example, prices for books and stationery kept even below net cost, as were those of household soap, whereas prices for toilet luxuries were kept at a very high level).«

Den Læser, der ikke er kendt med Sovjetøkonomiens Principper, vil maaske over Punkt (3) .Han troede maaske, at Produktionen ikke indrettes Profit. Faktisk lægger man den største Vægt paa, at et Foretagende profitabelt. Man lægger en Plan, der indeholder baade Priser, Mængder og Omkostninger og følgelig ogsaa Profit. Men det er meget velset, at Foretagendet møder med en større Profit ex post end den planlagte. For at tilskynde Ledelse og Arbejdere til at opnaa en Profit, der overskrider Planens, man, hvad Baykov kalder »Director's profit funds«. Heri henlægges 4 pCt. af den Profit, der ifølge Planen er tjent, men 50 pCt. af den Profit, der er tjent udover Planen. Fondens Midler anvendes til Arbejderes, Funktionærers Direktørers Vel, og det er Fabrikkens Fagforeningskomite og Direktøren, som i Forening beslutter den konkrete Anvendelse af Midlerne.

Man kan spørge, hvilken Forskel, der vil være paa Prisdannelsen under et saadant System og et kapitalistisk. Vil der ikke opstaa monopolistisk Udbytning Forbrugerne? Her raaa man huske, at Prisen fastsættes i Planen, Nu kan den centrale Ledelse jo ikke vide alting, og naar den skal sætte Prisen, maa den derfor i vid Udstrækning holde sig til, hvad Direktøren fortæller om Omkostningerne. Prisdirektoratet i Nørregade maa naturligvis gøre det samme, naar det skal sætte en Pris; men der er maaske nok den Forskel, at Prisdirektoratet næppe har Hjemmel til en saa detailleret Regnskabskontrol Sovjets centrale Ledelse.

Virkningen af Systemet skulde blive noget, Russerne kalder »Khozraschet«. Dermed mener de Produktion efter strengt økonomiske Principper, d. v. s. en Produktion, der udnytter Produktionsmidlerne saa godt som muligt. Det er ogsaa klart, at naar Prisen er given paa Forhaand, vil større Profit kun kunne opnaas ved at faa Omkostningerne ned. Men Omkostningerne kan sænkes paa to Maader; man kan økonomisere bedre med Produktionsfaktorerne, man kan forringe Kvaliteten.

Man kan paa mange Lovbestemmelser og Forskrifter se, at der faktisk har været en Tendens til Kvalitetsforringelse. Især i de første Aar var det galt med Kvaliteten. Omkring Nep's Afslutning optraadte et saa paradoxalt Fænomen »Zatovarivanie«, der betyder Overproduktion. Forklaringen var, at de Varer, der blev fremstillet, var saa daarlige, at ingen vilde købe dem. Endnu i 1930 blev der i Moskva afholdt en almindelig Kvalitetskonference ledsaget af en Udstilling, hvor der til Skræk og Advarsel var vist Produkter af under Minimumskvalitet fra næsten enhver Branche. — Senere imødegik man Faren for Kvalitetsforringelse gennem (1) et stærkt udviklet System af Kvalitetsnormer og -kontrol, (2) den saakaldte »socialistiske Konkurrence«, der bl. a. bestaar i, at en Fabrik udfordrer andre i samme Branche til at præstere bedre Produkter end hidtil. Ogsaa en mere almindelig Konkurrence man i Brancher, hvor flere Foretagender kan existere Side om Side, uden at Stordriftsfordelene gaar tabt: her udbyder simpelthen hver sit Mærke, og Publikum vil da købe det Produkt, der har den højeste Kvalitet i Forhold til Prisen. Kvalitetsforringelse vilde her føre til Afsætningsnedgang dermed til formindsket Profit.

A propos Stordriftsfordele. Man kom i den første 5-Aarsplan ind paa en hel Mani for »The world's biggest« af alt muligt. Man fremhæver nu, at Størrelse kun skal tilstræbes, hvor Størrelsen betaler sig og taler om Fortidens

Den, der udfra et centralteoretisk Synspunkt er interesseret i at erfare, hvorledes Prisdannelsen udspiller sig under institutionelle Forudsætninger, der er forskellige fra vore egne, saavel som den, der ønsker at kende lidt mere til den økonomiske Struktur af det Land, der led mest under Hitlers Angreb, men som bestod Ildprøven, han vil have megen Glæde af at læse Baykov's Bog.