Finn T. B. Friis: SCHWEIZ. Det danske Forlag, København 1944. 213 S

Naar Forf, i sine indledende Bemærkninger °sar ud fra at Landet Schweiz omfattes med Sympati og Interesse af de fleste danske, vil antagelig modsige ham. Om denne velvillige Holdning saa blot dikteres af smaa Nationers Fællesskabsfølelse eller af smukke Rejseminder eller af übestemte Forestillinger om de Goder, som Landet byder paa (den storslaaede de pyntelige Huse, den dygtige Produktionsindsats paa Chocolade-, Skotøjs- og Urfabrikationens Omraade m. v.), er mindre væsentligt. skulde da ogsaa kunne regne med at finde Paaskønnelse, naar han, som i sin lange Tjenestetid i Folkenes Forbund har forskaffet sig et indgaaende Kendskab til schweiziske Forhold, forsøger at vise os i en lille overskuelig og letlæst Bog, hvad der er ejendommeligt for Landet og Folket.

Saa indbydende og righoldig Indholdsfortegnelsen end tager sig ud, og saa stor Flid Forf. end gør sig for at holde, hvad han lover, vil han dog ikke tilfredsstille alle og maaske navnlig ikke de i økonomisk Henseende videbegærlige. Det kan vel ikke med Billighed forlanges, naar der kun er Tale om en Skildring i store Træk, at Erhvervslivet skal underkastes en mere indgaaende Analyse, men de herom handlende Afsnit fremtræder dog utvivlsomt i lidt for kortfattet Skikkelse maalt med hvad Forf. (i og for sig særdeles fortjenstfuldt) ofrer paa Fremstillingen af det berømte schweiziske Demokratis Væsen og Ytringsformer. Skulde vi eksempelvis ikke have haft lidt mere at vide om Urindustriens Omfang og Organisation (hvor mange beskæftigede, Eksportværdi, Fabriksdrift eller Hjemmeindustri?), er der ikke lidt mere at fortaplle om Vindyrkningen end det paa 4 Linier i Landbrugsafsnittet og andre 4 i Afsnittet om Andelsbevægelsen anførte (dyrket Areal, Typer og Egenskaber, Produktionsværdi)? Heller ikke med de finansielle Anliggender beskæftiger Forf. sig synderlig meget. Det sker kun i anden Sammenhæng (f. Eks. under Redegørelsen for, hvilke Beføjelser Edsförbundet har), og vi faar intet at vide om, hvilke Skatteformer, fortrinsvis bruges, og hvor stor Skattebyrden er nationalt, kantonalt og kommunalt. I denne Forbindelse savnes der ogsaa en kort Omtale af det dog ganske karakteristiske schweiziske Brændevinsmonopol. Nu nævnes det strejfvis et Sted uden nærmere Forklaring og kommer derved ligesom til at »svæve i Luften«.

Er der saaledes end Mangler, vil Bogen, som er forsynet med gode Illustrationer, i høj Grad berige den, som kun har Turistens Indtryk af Landet (og maaske end ikke det), og som derfor trænger til Viden. Andre, som er kommet Befolkning og Forhold nærmere ind paa Livet, vil glæde sig over den Varme, som gennemstrømmer Fremstillingen, og den Dømmekraft Vurderingsevne, som bærer den. Hvor stor Beundring Forf. end nærer for de schweiziske Statsskikke, savner han ingenlunde Blik for de Vanskeligheder, som handledygtige Elementer maa kæmpe med paa Forbundsforsamlingens hvorfra ethvert Reformforslag kan bringesud til Folkeafstemning, og hvor Grænserne mellem Forbundets og Kantonernes er overordentlig svær at drage. Det er ikke saa underligt, det politiske Maskineri arbejder tungt, siger Forf. med et Citat fra et Værk om schweiziske Forfatningsforhold, »i et Land, hvor der Side om Side eksisterer 4 Sprog (tysk, fransk, italiensk og rhäto-romansk), 2 Religioner, 22 Kantoner, som skinsygt vogter paa deres Rettigheder, og et übetvingeligt Sognesind (»esprit de clocher«)«.

Hvis Forf. har Ret i, at det er en udbredt Opfattelse ude i Verden, at »Turistindustrien« er Landets vigtigste Erhvervskilde, og at Schweizerne hovedsagelig er et Folk af Hotelejere og Hotelportier'er (og Chocoladefabrikanter han have tilføjet), har han ved at skrive sin instruktive og underholdende Bog i hvert Fald bidraget virkningsfuldt til at stille den dygtige og solide og tiltalende Nation i den rette Belysning. Allerede af den Grund har han da Krav paa Taknemmelighed.