INKONGRUENTE FORVENTNINGER OG BEGREBET MONETÆR LIGEVÆGT 1)

(I) Professorerne Lindahl2) og Palander3) har paapeget, at det Forhold, at Investering = Opsparing (I = S), er ensbetydende med, at Købernes Købsplaner = Sælgernes Salgsforventninger for Perioden, medens I > S betyder, at Købsplanerne > Salgsforventningerne, I < S betyder, at Købsplanerne <C Salgsforventningerne. saa vidt er det det samme Problem, der skal behandles her, blot stilles specielt Spørgsmaalet: Vil ikke det Forhold, at Købernes Totalplaner er forskellige fra Sælgernes Totalforventninger, det meningsløst, at tale om baade ex ante Investering og ex ante Opsparing som samtidig indgaaende i en Ligevægtsbetingelse?

Vi kan tage vort Udgangspunkt i en algebraisk Opstilling i Smag
med de to nævnte Forfattere.

Den samlede Nettoindkomst (E) kan spaltes op i: 1) Indtægt af Realkapital (E>), 2) Indtægt ved Salg af Arbejdskraft (B), 3) Indtægt af Laanekapital (E^h). Den sidste bestaar af Renteindtægter Renteudgifter. Ejerne af Virksomhederne er regnet Kreditorer og Virksomhederne som Debitorer, saaledes man paa Forhaand skulde vente, at Eh =0. Den kan dog ex ante være positiv (negativ), hvis Kreditorerne har større (mindre) end Debitorerne, f. Eks. hvis Aktionærerne mere (mindre) optimistisk paa Virksomheden end Driftsiedelsen.

---

*) Artiklen er skrevet i Foraaret 1942, men har paa Grund af Besæt teisen ikke kunnet komme frem før.

-) Studies in the theory of money and capital.

3) Ekon. Tidsskr. 1941 Nr. 1: Om Stockholmsskolans begrepp och metoder.

Nettoindtægt ved Realkapital = Salg af Varer -r- Køb af Produktionsgoder, og Laanekapitalsydelser -J- Investeringer (disse sidste maa lægges til, da »Køb« ellers overstiger de løbende Udgifter). I Symboler udtrykkes det samme saaledes:

hvoraf igen faas:

Opsparingen = samlet Indkomst -:-¦ Konsumkøb. Da Statens Rolle ikke skal behandles i denne Opsats, betragter vi Statens samlede Virksomhed som Indtægtsformindsker gennem Skatter og Indtægtsskaber sine Udgifter som neutral, hvilket her lettest sker ved helt at se bort fra Skatter m. v. I Symboler faar vi da:

Ved at trække I-Ligningen fra S-Ligningen faar vi:

E er som nævnt lig med samlet Indkomst ved Udnyttelse af Realkapital ved Salg af Arbejdskraft og af Dispositionsretten over Laanekapital. Fra denne samlede Indkomst trækkes altsaa Ek, saaledes at tilbage bliver dels forventet Lønindtægt (Salg af Arbejdskraft) og dels forventet Renteindtægt (udover Renteudgifterne). for Led siger den sidste Ligning da:

Opsparingsoverskudet er lig med Salg af Arbejdskraft og Laanekapitalydelser -\- Salg af Varer -f Køb af Arbejdskraft, Laanekapitalydelser og Produtionsvarer -— Køb af Konsumvarer. Eller med andre Ord: Opsparingsoverskudet (udover Investeringerne) lig med Summen af de forventede Salg (af Varer og Faktorer) -:- Summen af de planlagte K<j>b (af Varer og Faktorer).

I Overensstemmelse hermed slaas det da almindeligvis ogsaa fast, at det Forhold, at Opsparingen er større end Investeringen, er ensbetydende med, at samtlige Salgsforventninger overstiger samtlige Købsplaner, hvad der umiddelbart betragtes som et depresivt Navnlig Professor Ohlin har dog flere Gange været inde paa Betænkeligheder ved en saadan Betragtningsmaade, se ogsaa Noterne nedenfor.

Betænkelighederne ved en saadan summarisk Anvendelse af
samtlige Købsplaner og samtlige Salgsforventninger kommer
tydeligst frem, naar man opstiller Ligningen saaledes:

Det ses saa tydeligt, at der er Tale om to ganske forskellige Sæt Salgsforventninger og Købsplaner, nemlig dels for Varer, og dels for »Faktorer« (Arbejdskraft og Laanekapitalydelser). Spørgsmaalet saa, om man, som sket, ganske roligt kan slaa disse to Grupper sammen, eller om muligvis det indbyrdes Forhold mellem udelukker noget saadant.

Udgangspunktet for Ligevægtskonstruktionen er Salgsforventningernes Skuffelse. Ved at sidestille ex ante I og ex ante S slaar man Driftsherrernes Salgsforventninger med Hensyn Varer sammen med Arbejdernes og Kreditorernes Salgsforventninger Arbejdskraft og Laanekapitalydelser.

Men der er her Tale om to ganske forskellige Slags Forventninger.

At f. Eks. Arbejdernes Forventninger skuffes med Hensyn til, hvad de venter at tjene, har ingen direkte Indflydelse paa, om Produktionen i næste Periode skal udvides eller indskrænkes, d. v. s. paa første Periodes Ligevægtsposition¹), hvorimod Driftsherrernesskuffede virker direkte ind paa Produktionen.Endvidere hvad der er endnu mere afgørende — raaa det undersøges, om der eventuelt er en indre Automatik mellem de to Slags Forventninger med gensidig Paavirkning fra Periode til Periode, hvad der vil umuliggøre en Summering af dem og

---

*) Derimod maaske nok indirekte gennem ny Notering af Løn og Rente. Men i saa Fald ser vi, at skuffede Salgsforventninger for Arbejdere og passive Kapitalister via lavere Løn og Rentefod vil tendere til at skabe Expansion i næste Periode. Her ser vi i ovenstaaende Ligning, at selv om Salg og Køb af Varer ex ante er lige store, d. v. s. at Driftsherrerne er i Ligevægt«, og selv om hele Ligningen siger, at Opsparingen overstiger Investeringen, hvad der efter gængs Anvendelse af disse Termer skulde virke depressivt, saa faar vi alligevel i næste Periode en Expansion og det netop som Følge af (Faktorernes) skuffede Salgsforventninger, nemlig for saa vidt dette paa Overgangen mellem de to Perioder medfører lavere Løn eller Rentefod. løvrigt kan man vel i Almindelighed gaa ud fra, at Perioden for Driftsherrernes Produktionsplaner (i alt Fald for de kortere Planers Vedkommende) er betydelig kortere end Løn- og Rente-Revisions- Perioderne.

nødvendiggøre en Opspaltning og særskilt Undersøgelse af de to
Slags Forventninger, samt Sammenspillet imellem dem.

Ser vi paa den sidstnævnte Ligning og ser bort fra Revision af Løn- og Rente-Noteringen, saa ses det, at Opsparingen kan være større end Investeringen enten alene som Følge af, at Driftsherrernes er for store, medens der er Kongruens tilstede mellem Køb og Salg af Faktorer, eller alene som Følge af, at Arbejderne og de passive Kapitalister forventer større Indtægter, Driftsherrerne planlægger at lade skabe, samtidig med, at Varekøbet dog svarer til Varesalget. I dette sidste Tilfælde har vi, at Opsporingen er større end Investeringen, men alligevel har vi pengeteoretisk Ligevægt (i snævrere Forstand, nemlig for den omhandlede Periode), for det er Faktorernes (og ikke Driftsherrernes) der skuffes, medens derimod Driftsherrernes er gaaet i Opfyldelse, saaledes at de i næste Periode (alt andet, herunder Løn og Rentenotering, lige) vil fortsætte uændret. Endelig kan vi endog have, at Opsparingen Investeringen, og dog have Expansion (selv med uændret Løn og Rente), nemlig hvis Faktorernes Indkomstforventninger Driftsherrernes tilsvarende Udbetalingsplaner mere, end Varekøbernes Planer overstiger Driftsherrernes I samme Udstrækning som de to Slags Forventninger (Driftsherrernes og Faktorernes) tenderer til at gaa i modsat Retning, vil dette kunne indtræffe.

Det bliver i det hele taget særlig afgørende, om der er en saadan
til, at de to Gruppers Forventninger vil bevæge sig
i modsat Retning. Og det maa der netop siges, at der er.

At f. Eks. Arbejderne har overdrevne Indtægtsforventninger (Salgsforventninger for Faktorer) vil saaledes meget let føre til store Købsplaner efter Konsumvarer, hvilket kan medføre, at Driftsherrernes Salgsforventninger viser sig for smaa.

Naar man først har faaet Øjnene op for, at Forskellen mellem ex ante Opsparing og ex ante Investering udtrykker Forskellen mellem Salgsforventninger og Købsplaner for baade Varer og Faktorer, synes det afgørende mig netop at være denne omvendte Sammenhæng, der er mellem Varegruppen og Faktorgruppen. Driftsherrernes Salgsforventninger for Varer involverer jo Købsplaner Faktorer, og Arbejdernes og de passive Kapitalisters Salgsforventninger er den vigtigste Bestemmelsesgrund for deres Købsplaner efter Varer.

For den givne Periode er det alene Driftsherrernes Forventninger, er afgørende for, om den skal ende med et Expansionseller Men i hver given Situation skyldes Forholdet ex ante Opsparing og ex ante Investering numerisk to Sæt Størrelser, der tenderer til at trække hver sin Vej, men hvoraf kun det ene Sæt (vedrørende Varer) bestemmer, om den givne Periode skal ende med et expansivt eller kontraktivt Motiv. Derfor kan det, at ex ante Investering = ex ante Opsparing, intet udsige herom.

(II) Til Støtte for saadanne, der som Tilfældet er med Forfatteren lettest faar fat paa en teoretisk Sammenhæng ved konkrete skal Tankegangen kortelig udtrykkes ved saadanne Taleksempler. Disse vil desuden danne Udgangspunktet for yderligere Ræsonnementer i de følgende Afsnit.

For at gøre disse Taleksempler saa overskuelige som muligt, gøres der følgende yderligere indskrænkende Forudsætninger i dette Afsnit 1) »Produktionen« tænkes kun bestaaende af fysisk Vareproduktion (men ikke konsumtive Tjenesteydelser, der ikke kan lagres, og hvor den uafsatte Produktion derfor ikke giver sig fysisk Udtryk). Heraf følger saa ogsaa, at foruden Købsplanerne kan ogsaa Produktionsplanerne forudsættes faktisk at blive fulgt i Perioden. 2) Det forudsættes, at hele den usolgte Produktion (den skuffede Del af Salgsforventningerne) optages i »Lagret« med den Pris, der er noteret ved Periodens Begyndelse, idet vi saa direkte kan aflæse »Skuffelsen« i den uønskede Lagerstigning d. v. s i Forskellen mellem ex post og ex ante Investeringen. —

lemInvesteringog Kapitalgodeproduktion, d. v. s. ikke behøver at komme ind paa det specielle Problem om Forholdet mellem Kapitalgode og Konsumgodedriftsherrer. 5) Endelig forudsætter vi, at de eksisterende Lagre af færdige Forbrugsvarer altid er tilstrækkeligstore at møde Overskudet i Købsplaner i Forhold til Salgsforventningerne. Dette for ikke at komplicere Fremstillingen ved at maatte indføre mer eller mindre organiseret Varerationeringi

Disse fem Abstraktioner er ganske kraftige, men tjener paa den anden Side til at give os en Opstilling, som alene giver Udtryk for det, der interesserer os i denne Artikel: Interrelationen mellem Driftsherrernes og Indkomsttagernes totale Planer og Forventninger.

Først tager vi nogle Taleksempler, der illustrerer det »klassiske« Tilfælde, hvor Driftsherrernes totale Produktionsplaner er kongruente Indkomsttagernes totale Indkomstforventninger. I Taleksemplerne er det mest nærliggende at opfatte disse brutto, d. v. s. inkL Reinvesteringer og Afskrivninger, men iøvrigt er der ikke noget i Vejen for at opfatte dern netto for at faa fuldstændig Overensstemelse med den forudgaaende algebraiske Opstilling.

Saa længe der hersker kongruente Totalforventninger, viser TilfældeI at naar Opsparingen og Investeringen er lige store, saa er ogsaa Produktionen af Konsumgoder til Salg og Forbruget lige store. Driftsherrernes Forventninger gaar lige i Opfyldelse, Investeringerneex = Investeringerne ex ante, og der er hverken Tendens til Udvidelse eller Indskrænkning af Produktionen udgaaendefra Indkomsttagernes ex ante og ex post

Situation svarer ligeledes til hinanden, saaledes at der heller ikke
for deres Vedkommende er Tendens til Forandring begrundet i
selve denne Periodes Udvikling.

Er Investeringen større end Opsparingen, jfr. Ib (100 større end 50), saa er det ensbetydende med, at Efterspørgselen efter Konsumvarer er større end Udbudet af dem (100). Dette giver sig Udslag i Salg fra Lagre paa 50, saaledes at den samlede planlagte udførte) og utilsigtede Investering kun bliver 50 (ex post) overfor en ex ante Investering paa 100, altsaa Expansionstendens.

I Tilfælde I c ses det paa samme Maade, at naar Investeringen er mindre end Opsparingen, er det ensbetydende med, at Udbudet af Konsumvarer er større end Forbruget, saaledes at Varerne (saa længe Prisen er uændret, hvad der gælder hele Perioden igennem) ikke kan sælges og hober sig op paa Lager (Kontraktionstendens).

Dernæst skal vises de inkongruente Tilfælde (se næste Side). Det er først her Morskaben skulde vise sig. Vi tager først Tilfældene, Indkomsttagerne har de mindste Totalforventninger (II^—IV), dernæst hvor Driftsherrernes totale Produktionsplaner er mindst.

En Gennemgang af de opstillede Taleksempler vil vise, at de
omfatter alle tænkelige Grupper af Tilfælde med Hensyn til Arten
den resulterende Ligevægt eller Uligevægt.

Det ses, at Situationen ex ante Opsparing = ex ante Investering nu aldrig giver Ligevægt, men enten Tab eller Gevinst, og at Situationerne, Opsparingen er større end og mindre end Investeringen for sig kan give baade Ligevægt, Expansion og Kontraktion.

Aarsagen hertil er, at naar der som her er Tale om, at Indkomsttagernehar der ligger f. Eks. udover, hvad der svarer til Driftsherrernes Produktionsplaner, saa bliver det for saa vidt meningsløst at tale om nogen »planlagt« Opsparingi Betydning. Ex ante Opsparingen er jo tildels blot Udtryk for forkerte Indkomstforventninger. Indtægtsplanen er en Kimære, og Summen af Konsum- og Opsparingsplanerne derfor ogsaa en Kimære. (Indtægts- og Opsparingsplanerne er Kimærer qua kvantitativ Indtægt og Opsparing, derimod er de i høj Grad Realiteter som Medbestemmelsesgrunde for Konsumplanerne). Begge Planer (Opsparings- og Konsumplaner) kan ikke holde. I Almindelighed kan det forudsættes, at den utilsigtede Indkomstøgningeller giver sig Udslag i Opsparingen, medens.

Konsumplanerne følges. I særlige Tilfælde er det muligt at tænke sig, at ogsaa Konsumplanerne maa ændres, nemlig hvis der heller ikke er »Plads« til den indenfor den skabte Totalindtægt, og der ikke findes Muligheder for automatisk Kapitalopspisning, jvf. Eksempel VIII.

I alle Tilfælde har det af de nævnte Grunde ingen Mening at tale om en Ligevægtsbetingelse af Karakteren ex ante Opsparing = ex ante Investering, da den intet udsiger i sig selv om den begrænsede der her tales om, nemlig Fravær af Gevinst og Tab for Driftsherrerne.

(III) Den »klassiske« — og det vil efter det gennemgaaede sige den eneste mulige —¦ Anvendelse af ex ante I = ex ante S-Betingelsen altsaa kongruente Totalplaner og -forventninger for Driftsherrer og Indkomsttagere. I denne Artikel gaas der ud fra, at Virkeligheden er karakteriseret ved inkongruente Totalforventninger, v. s. at Driftsherrernes totale Salgsforventninger differerer Indkomsttagernes totale Indkomstforventninger. I vor algebraiske Opstilling svarer dette til, at forventet Salg og planlagt Køb af Faktorer differerer fra hinanden. Har vi nemlig to Totaliteter, Produktion og forventet Indkomst, begge opfattet netto, saa ses det, at i begge indgaar forventet Fortjeneste for Driftsherrerne med samme Beløb. En Forskel mellem de to Totaliteter derfor kun skyldes, at Resten af Produktionsværdien (planlagt Udbetaling af Løn og Renter) differerer fra Resten af Indkomsten (forventet Løn og Renteindtægt).

Har vi nu Ligningen:

saa ses det, at hvis der er Inkongruens tilstede mellem Driftsherrernes Produktionsplaner og Indkomsttagernes totale Indkomstforventninger altsaa det sidste Led i Ligningen er positivt eller negativt), saa kan Investeringen kun være lig med Opsparingen, hvis ogsaa første Led er forskelligt fra O i modsat Retning. Dette er det samme som, at hvis vi har inkongruente Totalforventninger, saa er det eneste, som ex ante Investering = ex ante Opsparing udsiger, at vi aldrig kan have Ligevægt, men alt muligt andet, altsaa det samme Resultat, som vi kom til ved Betragtning af Taleksemplerne.

Det er nævnt for Taleksemplernes Vedkommende, at alle successive indenfor den enkelte Vare var forudsat integreret. Vil vi et Øjeblik forlade denne Forudsætning, kan det ske ved at spalte næstsidste Led i sidstnævnte Ligning (Varekøb

~- Salg) yderligere op i eet Udtryk for Kapitalgoder og eet for
Konsumgoder. Ligningen kan da skrives:

Forudsætter vi nu, at de to første Klammer hver for sig er lig med Nul, saa er dette ensbetydende med, at saavel Kapitalgodeindustrien Konsumgodeindustrien er i Ligevægt for Perioden (intet Expansions- eller Kontraktionsmotiv for Driftsherrerne), men samtidig kan vi godt have, at Investeringen er større end Opsparingen, nemlig, hvis sidste Klamme er større end Nul, d. v. s. hvis der er inkongruente Totalforventninger. Vi er da igen tilbage til, at man under Forsudsætning af inkongruente Totalforventninger kan bruge ex ante Investering og Opsparing til en Ligevægtsbetingelse. (Et helt andet Problem er det, at selv under Forudsætning af Faktorligevægt, vil Modsætningen mellem de to Driftsherregrupper kunne medføre, at en total Ligevægt for samtlige i Gennemsnit kan betyde Uligevægt for de to Driftsherregrupper hver for sig. Ogsaa her vil visse systematiske Interrelationer saasom Accelerationsprincippet nødvendiggøre en Opspaltning, hvad der ogsaa udelukker den summariske Anvendelse I = S. Men dette Problem hører ikke med i denne Artikel, jfr. dog nedenfor i Afsnit V).

(IV) Resultatet af de hidtidige Betragtninger er foreløbigt, at ex ante Investering = ex ante Opsparing overhovedet ikke kan anvendes som Ligevægtsbetingelse, fordi den er Udtryk for en Opsummering over et Omraade, der er saa vidtspændende (alle Køb og Salg af saavel Kapitalvarer som Konsumvarer som Faktorydelser),at taber al Mening. Dette først og fremmest fordi den dynamiske Virkelighed, som Pengeteorien skulde forklare, først og fremmest er karakteriseret ved systematiske Interrelationermellem tre nævnte Hovedgrupper, og vi derfor ingen Vegne kommer før vi i alt Fald opspalter samtlige Køb og Salg i disse tre Grupper og undersøger deres gensidige Paavirkningsforløb.Under af inkongruente Forventninger betyderex Investering = ex ante Opsparing, at de der dog først og fremmest maa være i Ligevægt, nemlig Driftsherrerne, aldrig vil være det. Endvidere er Resultatet, at selv om vi indskrænker Ligevægtsbetingelsen til, at kun Driftsherrerne skal være i Ligevægt,hvilket ensbetydende med en Ligevægtsbetingelse: ex ante Investering = ex post Opsparing (der er lig med ex post Investering),og om vi nøjes med at betragte en enkelt Periode

(der siges at være i Ligevægt, hvis Driftsherrerne bare fortsætter een efterfølgende Periodes Produktion uændret), saa vil selv Driftsherrernes Ligevægt, det Forhold at Driftsherrernes Forventningernetop er gaaet i Opfyldelse (ex ante Investering = ex post Opsparing) dog ikke engang i alle Tilfælde garantere een efterfølgende Periodes Ligevægt, idet skuffede Faktorforventningerallerede den omhandlede Periodes Slut kan medføre Løn- og Renterevision og dermed ændrede Driftsherredispositioner for næste Periode¹). Men hertil kommer saa, at selv ide Tilfælde, hvor Indkomstskuffelsen ikke giver sig saadant øjeblikkeligt Udtryk,og ikke paavirker den straks efterfølgende Periodes Produktion, saa kan den dog ikke undgaa før eller senere at paavirkeProdutionsudviklingen, set over flere sammenhængende Perioder kan der derfor næppe tales om nogen »Ligevægt«. Indkomstskuffelsenkan undgaa før eller senere at paavirke Produktionsforløbet ad to Veje: 1) naar den giver sig Udslag i Løn- og Renterevision, 2) ved sin Virkning paa Købet i næste Periode, der saa igen virker ind paa Produktionen i tredje Periode.

Det, der i sidste Tilfælde er relevant, er, at selv om den givne Periode er karakteriseret ved Ligevægt for Driftsherrerne, saa er der i Inkongruenstilfældene ikke samtidig Ligevægt for Konsumenterne, at deres Planrevisioner vil medføre, at næste Periode, trods Udgangspunktets pengeteoretiske »Ligevægt«, vil vise sig i pengeteoretisk Uligevægt. Dette er saa meget mere afgørende, den faktiske Virkelighed vanskeligt kan tænkes at være karakteriseret ved andet end inkongruente Totalforventninger Driftsherrer og Indkomsttagere. Der er jo ingen usynlig der styrer Samfundsøkonomien, og paa Forhaand gør Summen af de enkelte Driftsherrers Produktionsplaner lig med Summen af alle Indkomsttageres Indkomstforventninger.

I Eksempel 111 a ser vi, at trods første Periodes Ligevægt (for Driftsherrerne), faar vi i næste Periode en Expansionstendens som Følge af Indkomsttagernes større Konsumkøb, og omvendt faar vi i Tilfælde VII a en Kontraktion udgaaende fra Konsumenterne.Ser paa de andre 8 »normale« Tilfælde, der er karakteriseretved

---

0 Som tidligere nævnt forudsættes det hidtil, at der ikke sker noget ved at slaa alle Driftsherrer sammen, saalænge vi kun er interesseret i at blotte Opdelingen og det systematiske Sammenhæng mellem Driftsherregruppen og Faktorgruppen. Men forlader vi denne Forudsætning, er der adskillige andre Grunde til at næste Periode ikke vil fortsætte uændret, trods ex ante Investering = ex post Opsparing, end de her nævnte, se herom nedenfor Afsnit V.

teriseretveden fra Driftsherrerne udgaaende Expansion eller Kontraktion, saa ses det, at der kun er to Tilfælde af disse 8, hvor Konsumenternes Revisioner virker i samme Retning som DriftsherrernesRevisioner 111 c og VII c), men i alle de andre Tilfælde virker de i modsat Retning. Dette var ogsaa at vente, for som nævnt maa normalt skuffede Salgsforventninger for Driftsherrernevære med, at Indkomsttagerne har haft for smaa Indkomstforventninger, og derfor vil faa en glædelig Overraskelse — et vice versa.

Ser vi paa de 5 normale Tilfælde, hvor Konsumenterne har for smaa Indkomstforventninger (II^—IV), og som derfor alle ender med expansivt Konsumentmotiv, saa er der derfor kun eet Tilfælde c), hvor Driftsherrerne ogsaa ender med et expansivt Motiv, og dette da kun, fordi Konsumenternes ringe Indkomstforventninger end opvejes af særlig lille Opsparingsvilje og særlig stor Investeringsvilje. Paa samme Maade viser de 5 normale med for store Konsumentforventninger (V^—VII), som alle ender med Konsumentskuffelse og kontraktivt Konsumentmotiv, eet Tilfælde af kontraktivt Driftsherremotiv (VII c), og da kun fordi Konsumenternes høje Indkomstforvent= ninger mere end opvejes af særlig stor Opsparingsvilje og særlig lille Investeringsvilje.

Det hyppigste Tilfælde er altsaa, at de to Sæt Motiver gaar i modsat Retning. Man kunde da spørge, orn ikke der herved kunde tænkes en Ligevægt af særlig Beskaffenhed, nemlig som Følge af, at de to modgaaende Kræfter ophæver hinanden? Men her faar det saa Betydning, at de to modgaaende Motiver ikke virker paa Produktionen men efter hinanden, saaledes at de ikke ophæver men cyklisk afløser hinanden.

Det er jo Driftsherrerne, der direkte bestemmer, om Produktionen udvides eller indskrænkes, og derfor virker Driftsherremotivet paa den kommende Periode, medens Konsumentmotivet bestemmer over Konsumindkøbet i denne Periode Periode Nr. 2) og derfor, om denne skal ende med et expansivt Motiv for Driftsherrerne, der saa virker paa Produktionen Periode Nr. 3.

Vi kan f. Eks. se lidt paa Taleksempel 11, der ser saaledes ud:

altsaa Skuffelse for Driftsherrerne og glædelig Overraskelse for Indkomsttagerne. Næste Periode vil saa udvise Kontraktion som Følge af Driftsherrernes Indskrænkninger, medens Konsumenternesamtidig deres Køb, f. Eks. saaledes:

Men herved ses det ogsaa, at Driftsherremotivet vil føre til Expansion tredje Periode, samtidig med at Konsumenternes Indkomstskuffelse til mindre Konsumkøb, der saa igen kan medføre Kontraktion i fjerde Periode o. s. v.

De to Slags Forventningers modsatte Indvirkninger paa hinanden altsaa under passende Forudsætninger ligefrem vise sig i regelmæssige cykliske Svingninger. Herved skal der dog saa langtfra være givet nogensomhelst Konjunkturforklaring eller -system, da sikkert andre og stærkere Faktorer her er afgørende, først og fremmest de Kræfter, der bestemmer over Forløbet af Opsparings- og Investeringsviljen i Samfundet, jfr. ogsaa Afsnit V nedenfor.

Det, der her er afgørende, er, at der ingen Mening er i at tale
om monetær Ligevægt (inkongruente Totalforventninger forudsat),

1) ex ante Investering = ex ante Opsparing af logisk numeriske kun kan finde Sted, hvis Driftsherrerne »skuffes« lige saa meget i een Retning, som Konsumenterne »skuffes« i den anden Retning, saaledes at den totale »Ligevægt« nødvendigvis maa dække over Uligevægt i hver af de to Grupper, der sammensætter Total. Trods den totale »Ligevægt« vil ingen af de to Grupper være i Ligevægt, men afløse hinanden cyklisk som Drivkraft modsatte Retninger.

2) Ex ante Investering = ex post Opsparing ganske vist anbringer i Ligevægt, men samtidig Konsumenterne i Uligevægt, saaledes at næste Periode ogsaa vil se Driftsherrerne i Uligevægt.

3) I de 6 andre normale Tilfælde er Driftsherrerne og Konsumenterne fire Tilfælde igen cyklisk modsatte, og i de resterende to Tilfælde, hvor der er Uligevægt for begge Parter, men i samme Retning, er Sandsynligheden størst for et kumulativt Forløb, hvor den ene Part successivt skubber den anden i Vej.

Men i intet af Tilfældene har vi noget, der med nogen Ret kan
kaldes en »Ligevægt«.

Vil man tage Hensyn baade til Driftsherrerne og til Konsumenternei af den monetære Ligevægt, saa ses det, at det ikke er nok som Betingelse bare at opstille: ex ante Investering= ante Opsparing, for dette kan som nævnt dække over lige store Plus og Minus for de to Grupper, hvilket ikke er ensbetydendemed men med alt muligt andet. Derimod maa man som monetær Ligevægtsbetingelse saa udtrykkelig forlange Ligevægt samtidig for hver af de to Grupper for sig, saaledes at der først kan tales om fuld monetær Ligevægt, naar 1) Driftsherrerneog har kongruente Totalforventninger (Faktorkøb og Faktorsalg i Ligevægt), og desuden 2) ex ante Investering = ex post Opsparing (der i Tilfælde af at 1) er opfyldt igen er lig med ex ante Opsparing), altsaa Varekøb og Varesalg i Ligevægt. Altsaa samtidig saavel total som partiel Ligevægt.Da første Betingelse næppe kan tænkes fuldbyrdet i nogen tænkelig Situation i det virkelige Liv (undtagen i et fuldstændigplanøkonomisk Samfund, hvor Begrebet af andre Grunde ingen Interesse har), er dette ensbetydende med, at man bør ophøre med at tale om monetær Ligevægt (neutrale Penge)l) som et Begreb, der kan tænkes realiseret i det virkelige Liv. Og som teoretisk Konstruktion, der skal angive, om Drivkraftengaar den ene eller den anden Retning, kan Begrebet monetær Ligevægt heller ikke bruges, da der som foran omtalt

---

1) Dette gælder saa selvfølgelig enhver Formulering af Ligevægten, saavel ante I = ex ante S, som ogsaa baade ex ante I — ex post S og ex ante Investering plus Forbrug = ex ante Produktion. Af Hensyn til de Læsere, der har været nysgerrige nok til at læse min »Økonomisk Træghed og Langtidsanalysen«, hvor en dynamisk Langtidsteori bl. a. paa Basis af en Tendens til Ligevægt mellem Samfundets Opsparings- og Investeringsvilje, bør det maaske bemærkes, at inkongruente Totalforventninger og dermed Umuligheden af at operere med en Sammenstilling Opsparingsvilje og Investeringsvilje kun har Betydning for Korttidsanalysen. dynamisk Langtidsteori, der udgaar fra Konjunktursvingningerne andre »korte« Bevægelser .som Aarsagsforklaring til og ikke som tilfældige Udsving fra det »lange« Nivo, maa gaa ud fra visse Idealkonjunkturer, vise, hvorledes disse fastlægger et vist Langtidsnivo, som Gennemsnittet af disse Konjunkturer. Den lange »Ligevægt« betyder da noget væsentligt andet (nemlig et Gennemsnit) end den korte Ligevægt (Gentagelse en uforandret Periode). Der kan ogsaa peges paa, at Opsparingsviljens Virkning paa det lange Nivo viser sig genkommende paa det »strategiske« Tidspunkt mellem Højkonjunktur og Krise, hvor Indtægten holdt op med at vokse og begynder at falde. Her er det Opsparingsviljen, hæmmer Overgangen til større Konsum, og ikke »utilsigtet«

ikke er Tale om en enkelt Drivkraft, men om flere, med gensidig Paavirkning — og oftest i modsatte Retninger —, saaledes, at Udviklingen kun kan analyseres ved at spalte Helheden op i de Hovedgrupper, der er underkastet systematisk gensidig Paavirkningfra til Periode, og saa undersøge dem i deres gensidigePaavirkningeforløb. saa vidt bliver Pengeteori i moderne Forstand og Konjunkturteori to Sider af samme Spørgsmaal, eller maaske snarere, de er det samme, eller burde være det samme.

(V) Sluttelig skal berøres andre Muligheder for en uligevægtig Udvikling trods Investering = Opsparing end Forholdet mellem Driftsherrernes og Konsumenternes Planrevisioner ved inkongruente I dette Afsnit forudsætter vi altsaa, at der er saavel total som partiel Kongruens tilstede, at Driftsherrernes Produktionsplaner er lig med Indkomsttagernes samlede og at ex ante Investering er lig med Opsparingen, der i dette Tilfælde bliver lige stor ex ante og post.

1) Driftsherrernes og Konsumenternes Forventninger¹) kan være bundet til Erfaringernes Væksthastighed i Stedet for til deres absolutte Nivo i den forudgaaende Periode. I saa Fald kan vi f. Eks. have, at en Expansion ender med pengeteoretisk Ligevægt, men alligevel gentages Perioden ikke uændret, netop fordi man forventer en yderligere Vækst. Forventer man, at Stigningen har været midlertidig, kan vi endog faa et cyklisk Omsving. I Teorien kan disse af forandrede Forventninger fremkalde Udviklinger endog forløbe saadan, at der er »Ligevægt« i hver af de successive, hinanden forskellige, Perioder, idet saavel Indkomst og Produktion som disses Underdele forandrer sig med samme Procent, dette er dog selvsagt et meget konstrueret Tilfælde.

2) Driftsherrernes Investeringsvolumen er foruden af deres Forventninger ogsaa afhængig af et vist Profitkrav. Gaar man ud fra, at Driftsherreprofitten selv i det dynamiske korte Forløb ikke er en ganske passiv Størrelse, men i et vist Omfang — f. Eks. afhængig af de forudgaaende Perioders faktiske Profitnivo — er et aktivt Element, et Indtægtskrav, der straks indkalkuleres ved en Række Produktionsbeslutninger, af større Betydning jo mere varige Produktionsbeslutninger det drejer sig om, som er medbestemmendefor, disse Produktionsbeslutninger skal fattes og blive til Virkelighed, saa bliver Sammenstilling af Profitforventningog

---

*) Se bl. a. Professor Ohlin i Ekon. Tidsskr. Nr. 2 1941, S. 179 og Professor det anførte Sted, S. 101.

ningogProfitkrav en af de bestemmende Faktorer for Investeringsomfanget,nogenlunde til at det er Laanerenten i Forhold til forventet Afkast, der sammen udgør en anden af disse bestemmende Faktorer, eller maaske rettere: det afgørende bliver Forskellen mellem samlet forventet Overskud paa den ene Side og Summen af Profitkrav og Kapitalrente paa den anden Side.

Jo højere Profitkravet er, jo mindre bliver den til en vis Profitforventning Investeringsvolumen. Forudsætter man — som hos Wicksell eller Keynes — at der er en entydig Sammenmæng Investeringsmængde og nødvendig Profit, saaledes at samme forventede Profit altid fremkalder samme Investeringsmængde, vi naar en Ligevægtstilstand, saa vil Investeringerne ogsaa i næste Periode beholde samme Omfang, fordi Forventningerne uændrede (vi ser her bort fra Punkt 1) ovenfor, d. v. s. vi forudsætter, at Forventningsskabelsen er bundet til Erfaringernes Nivo) og ligeledes Profitkravet. —

En saadan Forudsætning om en fast Profitkravskala er imidlertid utilladelig Overførsel af Statik paa et dynamisk Gebet. F. Eks. under en expansiv Proces med successivt højere og højere Nivo for realiseret Profit, maa det forekomme yderst sandsynligt, at selve Driftsherrernes Profitkravsskala efterhaanden sættes i Vejret. Dette betyder blot, at det begrænsende Profitkrav bliver en Funktion af en eller flere forudgaaende Perioders faktiske Profit. I saa Fald kan vi have en expansiv Proces, der ender med en saakaldt Ligevægt, men som Følge af, at Profitkravet sættes i Vejret, vil næste Periode — trods Ligevægten — kunne udvise Investeringsnedgang og Kontraktion¹).

3) Professor Ohlin har peget paa det Tilfælde, at et Købsouerskud et Omraade nøjagtig modsvares af et Købsunderskud paa et andet Omraade. Men den resulterende Investeringsforøgelse og -formindskelse behøver ikke at være lige store, saaledes at vi alt efter Omstændighederne kan faa Expansion, Kontraktion eller Ligevægt i næste Periode²).

4) Længererækkende Planer fra tidligere Perioder kan trods
fuld monetær Ligevægt medføre bestemte Indgreb i den nuværendePeriode,

---

*) Se min: Om Pengeværdiens Bestemmelse hor Marx, S. 15 ff. og min Lønforhøjelse som Middel mod strukturel Overopsparingsarbejdsløshed, Nationaløk. Tidsskr. 1939, S. 339. Det sidstnævnte Sted og i »Øk. Træghed og Langtidsanalysen« indgaar det nævnte Forhold i en dynamisk Langtidsteori.

2) Prof. Ohlin, anf. Sted S. 180.

rendePeriode,som paavirker Forløbet uafhængigt af Ligevægtspositione
1).

5) Accelerationsprincippet giver en rent teknisk Bevægelsesmekanisme af Forholdet mellem Investering og Opsparing. vi en expansiv Udvikling, der ender med fuldstændig monetær Ligevægt, saa kan Driftsherrerne dog indskrænke deres Investeringer i næste Periode alene som Følge af Nedgangen i Udviklingens Væksthastighed.

6) Det at Driftsherrernes og Konsumenternes Planer i en enkelt kort Periode gaar i Opfyldelse, binder ikke — trods Fravær af exogene Forstyrrelser eller Forventningsforandringer — disse Planer i Fremtiden, idet de sædvanligvis er underkastet en vis successiv Tilpasning, efterhaanden som man indstiller sig mere og mere paa en vis Situation. F. Eks. forandrer Konsum- Opsparings-Indstillingen efterhaanden som man vænner sig til et vist (uforandret) Indtægtsnivo. Noget lignende gælder Driftsherrernes efterhaanden som de indstiller sig mere og mere paa et bestemt Nivo for Afsætningen og bliver mere tilbøjelige at indrette deres Produktionsapparat efter denne Afsætningssituation. andre Ord, selv udfra Forudsætning om en uforandret Totalsituation vil Investerings- og Opsparingsbeslutningerne ændre sig, hvoraf saa igen følger, at selve denne Forudsætning om uforandret Totalsituation ikke vil materialisere Vi faar trods fuldstændig monetær Ligevægt: 1) en vis Tilpasning til denne Totalsituation, men 2) netop som Følge af denne Tilpasning en Forandring af selve Totalsituationen. Med andre Ord, trods fuldstændig partiel og total monetær Ligevægt et dynamisk Forløb, hvorom man ikke paa Forhaand kan sige, om det vil ende i en ny Ligevægt, og hvorledes denne i givet Fald vil være beskaffen i Forhold til den oprindelige.

7) Flere Forfattere ¦_— bl. a. Harrod²) — regner med, at Konjunkturopgangenkommer Sving bl. a. fordi Reinvesteringer, større Reparationer o. 1. udsættes et Stykke Tid under Depressionen,men der er en vis Grænse for denne Udsættelse, saaledes at et ophobet Reinvesteringsbehou fra et eller andet Punkt — selv trods Fravær af anden Opsvingsaarsag — kan bringe Investeringernei og dermed, trods fuld Ligevægt mellem Investering

---

*) Se f. Eks. Lutz: The outcorae of the saving-investment discussion, Quart. J. of Econ. August 1939.

2) F. Eks. The Trade Cycle, Oxford 1936.

og Opsparing i den forudgaaende Periode, kan skabe Impuls til
kumulativ Opgang i de følgende Perioder.

8) En marx-keynesk Overopsparingsforudsætning¹), hvorefter Samfundet som Følge af Træghed mod Nedgang i Rente og Profitkravet karakteriseret ved latent Overopsparing, der viser sig som uudnyttede Produktions- og Indkomstmuligheder, tager — for saa vidt som man er enig med den — ganske Grunden bort under Begrebet monetær Ligevægt, for naar det er saadan, at nye Investeringer en meget stærk Tendens til automatisk at skabe den fornødne (frivillige) Opsparing, saa vil der kunne være »Ligevægt« snart sagt enhver Investering som helst (indenfor et vist praktisk muligt Felt). I disse Teorier indtager Begrebet Hoarding da ogsaa en central Stilling, det er saa at sige gjort til disse Systemers centrale pengemæssige Mekanisme, det er saa at sige Pengenes Natur at være »uneutrale«. Penge betragtes ikke først og fremmest som Omsætningsmidler, men som Værdiopbevaringsmidler, Midler til »hoarding«.

9) Det er foran nævnt, at et særligt konjunkturelt Bevægelsesfænomensom kan afstedkomme en dynamiskUdvikling monetær Ligevægt. Paa samme Maade kan nævnes et Princip, som jeg har omtalt andetsteds²), hvorefter man kan tænke sig Konjunkturen bevæget efter, hvorledes Totalindtægten(bestemt Multiplierprincippet) udvikler sig i Forhold til Kapitalstokken (bestemt ved Opsummering af Investeringen til Begyndelseskapitalen). Her siger man f. Eks., at Betingelsen for at holde en Expansion i Gang og forhindre Krisen, er at Totalindtægtenmindst i samme Forhold som Kapitalstokken. Indtægten bestemmes som Investeringen gange en Multiplier. Kapitalenvokser den forløbne Periodes Investeringer. En uændret Investering pr. Tidsenhed vil holde Totalindtægten konstant,medens stadig vil vokse. Bliver der nu i en enkelt Periode Ligevægt Investering = Opsparing ,og man opretholder Investeringsnivoet uændret, hvorved der ogsaa bevares Ligevægt i Forholdet Indkomsten og Opsparingen (begge uændrede), saa vil man derved øge Kapitalstokken, bringe Investeringsmotivet

---

v) Nærmere behandlet i min nævnte Artikel i Nat. Tidsskr. 1939 og i »Øk. Træghed og Langtidsanalysen«.

2) »Økonomisk Træghed og Langtidsanalysen«, S. 15 ff. Se herved Kalecki: Fluctuations, London 1939. Tankegangen er i Virkeligheden marxske Kriseteori udtrykt i moderne Termer.

ned, og vi vil kunne faa en kontraktiv Proces trods »Ligevægt« i
den forudgaaende Periode.

10) Endelig kan ogsaa nævnes den under Krigen saa omtalte Omkostningsinflation¹), hvor f. Eks. en Hævdelse eller et Forsøg paa Hævdelse fra Driftherrers, Arbejderes og Landbrugeres Side af uforandrede Realindtægter trods en stedfindende Nedgang i Socialproduktet — eller hvad der kan komme ud paa det samme (eller virke forstærkende paa en Udvikling af den nævnte Slags) en enkelt af disse Parters Forsøg paa at forhøje sin relative Andel af Socialproduktet samtidig med, at de øvrige Parter kæmper for at opretholde deres relative Andele uændrede — kan give en kumulativ i Pengeindtægter og Priser selv om Investering = Opsparing.

---

*) K. G. Hagstroem: Om Møjligheten at bereda Kompensation før en Prisstegring, Ekonomisk Tidsskrift, September 1940, og min: Inflatoriske Foranstaltninger og inflationistiske Systemer, Socialt Tidsskrift, April 1940.