ANMÆRKNING TIL BEMÆRKNINGER TIL EN ANMELDELSE

Professor Jørgen Pedersen indleder med, at min Anmeldelse af hans
Bog ikke indbyder til saglig Drøftelse. — Det samme kan jeg sige om
hans ovenstaaende Bemærkninger, selv i den stærkt afdæmpede Form, hvori
de nu fremtræder.

Jeg skal derfor afholde mig fra en saadan; blot vil jeg bemærke, at for en
Bog, der kalder sig: Pengeteori og Pengepolitik, maa selvsagt Definitionen
af Penge være af afgørende Betydning.

Lad mig imidlertid minde om, at ogsaa andre har set paa hans Forfatterskab Mistillid. Da han saaledes i 1933 søgte et Docentur ved Københavns Universitet, udtalte det nedsatte Udvalg enstemmigt om hans Kvalifikationer — jeg citerer ordret efter Universitets-Aarbogen 1933_—34, S. 24, for ikke igen at blive beskyldt for Illoyalitet: »Imidlertid antager hans Dristighed undertiden Karakter af Uforsigtighed og fører ham til Konklusioner, han næppe vilde være kommet til ved nærmere Gennemarbejdelse. flere Punkter viser han manglende Evne til skarpt at forfølge teoretisk Ræsonnement; i visse Tilfælde aabenbarer han ogsaa et mangelfuldt Kendskab til foreliggende Litteratur om de Emner, han behandler. Produktion er derfor ingenlunde fejlfri.«

Denne Karakteristik af Professor Jørgen Pedersens Forfatterskab er efter
min Mening desværre stadig træffende, ja, i endnu højere Grad end i 1933.