J. O. Krag og P. Gersmann: KRIGSØKONOMI OG EFTERKRIGSPROBLEMER. Det danske Forlag. København 1944. 239 S.

Allerede nu tyder meget paa, at Krigsaarenes økonomiske Hændelser herhjemme vil blive gjort til Genstand for Beskrivelse og Analyse fra mange Sider. Dette skyldes ikke alene Emnets usædvanlige Karakter. Mange Bidrag til Bedømmelse af den økonomiske Situation, som nu er holdt tilbage, vil dukke op, og særlig vil en Vurdering af Krigstidens økonomiske Begivenheder danne den nødvendige Baggrund for Maal og Midler indenfor Fremtidens Politik paa det økonomiske Omraade. Det ligger ligefrem i Tiden, at man besinder sig paa, hvad der er sket, for

bedre at kunne tage Stilling til de mange Planer og Forslag om, hvordan
Efterkrigstidens Verden skal se ud.

Gennem den foreliggende Bog har to yngre Økonomer, der begge i deres Gerning har haft Lejlighed til paa afgrænsede Omraader at følge den danske Krigsøkonomi, ønsket at yde et Bidrag til den kommende Diskussion om Krigs- og Efterkrigstiden i Danmark. Bidraget er hovedsagelig som en Materialesamling, hvori de danske Foreteelser er sammenholdt med Udviklingen i de øvrige nordiske Lande og set paa Baggrund af den særlige Krigsøkonomi, som har udfoldet sig i de større krigsførende Lande.

Ved at tyvstarte, som det hedder indenfor Sportens Verden, har Forfatterne at være først paa Pletten, og Bogens Fremkomst afhjælper sikkert ogsaa et i vide Kredse herskende Savn af Materiale om og Overblik over de behandlede omfattende Forhold. Som en første Orientering kan Bogen da ogsaa anbefales, selv om det ikke kan skjules, at Fremstillingen er præget af det tidlige Udgivelsestidspunkt. Forfatterne er selv klare over dette og udtrykker i Forordet et Haab om, at Læserne vil forstaa, paa hvilke Omraader Begrænsningerne i særlig Grad har gjort sig gældende. Det tidlige Udgivelsestidspunkt medfører imidlertid ogsaa, at kun en Del af Krigsperiodens Økonomi kan behandles, og dette er efter Anmelderens Mening det største Minus ved Bogen.

Her tænkes ikke saa meget paa det Faktum, at Krigen varer ved endnu, da dette skrives, som paa det mere væsentlige Forhold, at kun en Del af den forløbne Periode paa Udgivelsestidspunktet foreligger tilstrækkeligt statistisk belyst. Som et Eksempel kan henvises til Forfatternes Behandling Indtægtsforskydningerne under Krigen, hvor hovedsagelig kun Perioden 1939^—41 er gjort til Genstand for Omtale. Forfatterne bemærker selv, at de erhvervsmæssige og sociale Indkomstforskydninger er et centralt i den politiske Diskussion om Principperne for Regeringens økonomiske Politik; men en Beskrivelse og Analyse heraf for Perioden efter 1941 maa altsaa undlades. Der anføres kun en Bemærkning om, at Tallene for 1942 og 1943 vil vise en relativ Indkomstforbedring for Byerne og for Industrien, hvilket begrundes med, at de ekstraordinære Industrileverancer for Alvor korn i Gang efter 1941. Mere væsentlig har vel forøvrigt den større Beskæftigelse i det hele taget været, og de stigende Pengelønninger vil sikkert ogsaa præge de senere Aars Indkomstforskydninger. mere kunde der iøvrigt være gjort ud af dette Afsnit, da den foreløbige Opgørelse af Indkomstfordelingen paa Erhverv for 1942 allerede i December 1943.

For dog at bøde paa, at Indkomstansættelserne kun er meddelt for et Par Aar, anføres tillige Tal for Landbrugernes Indtægter efter LandøkonomiskDriftsbureaus og en grafisk Fremstilling af Lønudviklingen.Oversigten er ført op til 1. Kvartal 1943 og bygger øjensynlig paa Lønstigningen som Følge af de ydede Dyrtidstillæg. En Oplysning om, at disse som Hovedregel er Minimumssatser, og at de faktiskeLønninger steget mere særlig i det sidste Aars Tid, mangler i saa Fald. I Afsnittet om Finland bemærkes, at de finske Dyrtidstillæg er Maksimumssatser, hvilket tyder paa, at Forfatterne iøvrigt er opmærksommepaa Forhold. Paa den anden Side giver Anvendelsen af det

officielle Detailpristal ved Reallønnens Beregning et for gunstigt Udtryk for Bevægelserne indenfor denne, hvilket Forfatterne selv er inde paa, men maaske i højere Grad burde have understreget eventuelt ved Anvendelseaf i et senere Afsnit meddelte Merudgifter udover Detailpristallet beregnede af Arbejderbevægelsens Erhvervsraad.

Dette er ikke det eneste Punkt, hvor Problembehandlingen fremtræder noget summarisk, men det skal indrømmes, at Emnets Omfang har nødvendiggjort Fremstillingsmaade. Bogen falder i to adskilte Dele, Krigsøkonomien og Efterkrigsproblemerne, og indenfor begge behandles paa international Baggrund først danske Forhold og dernæst i kortere Afsnit Sverige, Norge og Finland. Særlig i disse Afsnit gør den summariske sig gældende, men Beskrivelsen supplerer alligevel flere Omraader det danske Hovedafsnit. Dette gælder især det norske Afsnit, da mange af de danske af Krigen affødte økonomiske Problemer har gjort sig gældende i endnu skarpere Form i Norge.

I det svenske Afsnit om Krigsøkonomien drages Sammenligninger mellem og svenske Forhold, hvilket dog er betænkeligt paa det spinkle Materiale, der foreligger i Bogen, og i Slutningsbemærkningen, om det bedre Samarbejde i Sverige end herhjemme mellem den økonomiske Dyrkere og Politikerne, ses bort fra, at to af de mest fremtrædende svenske økonomiske Professorer er Rigsdagsmænd. Ogsaa i Sverige betragtes Økonomerne ofte med Mistillid. Da den i samme Afsnit nævnte Anti-Inflationskampagne blev paabegyndt ved, at Formanden for Statens Industrikomniission udarbejdede et Promemoria, betonede store Dele af den svenske Presse netop, at det var en af det praktiske Livs Mænd, der saa omgaaende havde klarlagt dette Spørgsmaal. At der fra teoretisk-økonomisk Side var blevet ydet store Bidrag ved Aktstykkets Tilblivelse blev ikke nævnt.

I Afsnittet om Finlands Krigsøkonomi træder den korte Fremstillingsform saa stærkt igennem, at man mindes sin Barndoms Geografibøger. skyldes ogsaa, at Forfatterne har fundet det nødvendigt kort at introducere Finlands almindelige geografiske og økonomiske Forhold for Læserne, hvilket bl. a. sker ved Udtryk som: »Finland er et meget nøjsomt Land. Arbejdslønningerne er efter danske Forhold lave.« Andre Oplysninger er for übestemte. Det oplyses saaledes, at Statsgælden nu for længst har passeret 30 Milliarder Finmark, men det forekommer mere præcist at notere, at den ult. 1943 udgjorde ca. 50 Milliarder Finmark.

Afsnittet om Efterkrigsproblemerne vil formentlig interessere Læserne mest, og Bogen vilde sikkert have vundet i Værdi, hvis Forfatterne havde nøjedes med at skitsere Krigstidens økonomiske Hændelser som Baggrund for dette Afsnit og til Gengæld behandlet Efterkrigsproblemerne noget fyldigere. Hvor interessant det end kan være at diskutere, hvad der er sket, er det dog ulige vigtigere i Tide at tænke over, hvorledes Fremtiden skal formes. Fremstillingen understreger, hvorledes Problemerne er de samme i alle Lande, men Forslagene til deres Løsning præget af Forventningernei enkelte Lande om den økonomiske Situation ved KrigensAfslutning; der har været underkastet Ændringer efterhaanden som Krigen skrider fremad. I det danske Afsnit om Efterkrigsproblemernerejses om Oprettelsen af Statsindkøbscentralerefter

centralerefterKrigen, og Problemet om Udenrigshandelens Organisation, saafremt Importreguleringen skal bevares igennem en længere Aarrække efter Krigen, hvilket meget taler for vil blive Tilfældet, er i det hele taget rigtigt fremhævet i Bogen og ligeledes den Betydning, som Krigstidens Nydannelser paa dette Omraade vil faa for Spørgsmaalets fremtidige Løsning.

Efter Forordet tilsigter Bogen at give en populær Fremstilling af Krigsøkonomien et foreløbigt Blik ind i Efterkrigstidens Problemer. Efter Anmelderens Mening er det første endnu ikke muligt, naar der ved Krigsøkonomi paa de økonomiske Forhold i Danmark under Krigen, hvorfor det ikke skal bebrejdes Forfatterne, at de ikke fuldstændig har løst denne Opgave, maaske snarere at de har stillet sig den. Derimod vil selv den korte Fremstilling af Efterkrigsproblemerne sikkert interessere mange Læsere saa stærkt, at de vil faa Lyst til at stifte nærmere Bekendtskab disse Problemer. Herigennem opfylder Bogen et vigtigt Formaal.