E. Schneider: INVESTERING OG RENTE. Nyt Nordisk Forlag. 1944. II7 S.

Formaalet med Professor Schneiders Bog er at give en teoretisk Analyse af Principperne for Investeringsovervejelser — de saakaldte Investeringskalkyler og endvidere at fremstille Anvendelsen af disse Principper paa en Række praktiske Problemer.

Karakteristisk for den enkelte Investering er de forventede Rækker af fremtidige Indtægter og Udgifter i hele Anlæggets Levetid. Ved Valget af den fordelagtigste Investering gælder det derfor om ved Hjælp af Rentesregning finde den Investeringsform, som giver den højeste Kapitalværdi paa Investeringstidspunktet beregnet efter Virksomhedens Kalkulationsrentefod, v. s. den Rente, til hvilken Virksomheden har Penge til Raadighed. det sig blot om, hvorvidt en bestemt Investering er fordelagtig en Virksomhed, undersøger man, om Investeringen har en positiv Kapitalværdi beregnet ud fra Kalkulationsrentefoden umiddelbart før Investeringen. behandler tillige andre Beregningsmaader: Sammenligning den »interne« Rentefod, Investeringen kan ventes at afkaste, Virksomhedens Kalkulaiionsrentefod samt Annuitetsmetoden, d. v. s. Sammenligning mellem de beregnede gennemsnitlige aarlige Udgifter Indtægter. Hvilken Investeringsform, der bliver fordelagtigst, afhænger af Virksomhedens Kalkulationsrentefod. Det er naturligvis stadig de fremtidige Indtægter og Udgifter og ikke de fra Fortiden bogførte Værdier, som bliver afgørende for, hvad der giver størst Fortjeneste. Ikke alene paa Investeringstidspunktet, men ogsaa senere, naar Forudsætningerne ændrede, bliver Maalet at maksimere Virksomhedens Kapitalværdi for dennes hele fremtidige Tilværelse. Dette faar bl. a. Betydning ved Afgørelser om Fornyelse af en Maskine eller anden Del af Anlægget.

Disse Hovedlinier for Anvendelsen af Rentesregningen ved økonomiske Overvejelser er i Bogen uddybet med talrige Eksempler og Specialtilfælde. Siden af de til Tider ret komplicerede Formler findes illustrerende og behageligt smaa og overskuelige Taleksempler. Man vinder jo heller ikke noget ved at faa sine Taleksempler til at se virkelige og praktiske ud ved Medtagelse af alle tænkelige Konti og Anvendelse af brudte Tal.

I det sidste Kapitel kommer Schneider ind paa Problemer, der gaar ud
over den rene Rentesregnings matematiske Deduktioner. Vil man faktisk
gennemføre den efter Kalkulationen mest fordelagtige Investering? Naar

der er Usikkerhed til Stede, maa de Størrelser, der indgaar i Kalkulationen, betragtes som variable. »Imponderable Faktorer« saasom Produktets Kvalitet,Forholdet Leverandører, sociale Hensyn og den investerendes personlige Indstilling spiller som bekendt en Rolle og modificerer paa en Maade, som det er yderst vanskeligt at give talmæssige Udtryk, Resultaterneaf opstillede Kalkyler. Hensyntagen til den større økonomiske Sammenhæng (»den generelle Interdependens«), som der tales om, kan enten bero paa, at den investerendes endelige Formaal omfatter Virkningenpaa Personer, eller paa at Virkningen paa fjernere Kredse kan medføre en maaske vanskeligt bestemmelig Virkning tilbage paa den handlendes egen Økonomi.

Til Bogen er føjet Appendix I, »Investeringskalkylens matematiske Hjælpemidler« og Appendix 11, »Tavler for de for Investeringskalkyler vigtige Størrelser«. Til umiddelbar praktisk Anvendelse burde disse Tavler formentlig være udregnede for flere Rentehøjder og helst forsynet med en kort Tekstoverskrift foruden den anvendte Renteformel. Læsning og senere Anvendelse af Bogen kunde nok ved enkelte smaa Tilføjelser være gjort lettere for Økonomer og Praktikere, som ikke har hele den højere Rentesregning paa rede Haand og ikke vil ofre den Ulejlighed at lære Bogen fra Ende til anden. Betegnelser, der mere minder om Indholdet end »Fundamentalprincip I« og II — jfr. »2. Omformulering af Fundamentalprincip (S. 30) vilde ogsaa gøre Bogen lettere anvendelig for Benyttere uden for de Aarhus-studerendes Kreds. Den yderst vage Ord« sammenstilling »i det hele taget« er S. 16 anvendt for at udtrykke det noget mere præcise »idet samtlige Betalinger betragtes som en Helhed«.

De nævnte Indvendinger drejer sig imidlertid kun om Smaating. Bogen giver navnlig i kort og klar Form en stor Mangfoldighed af Tilfælde inden for den økonomisk betydningsfulde Rentesregning. Den mere matematiske Side af Rentesregningen er sat i levende Forbindelse med moderne Driftsøkonomi Nationaløkonomi. En mere dybtgaaende og samtidig lettere tilgængelig Fremstilling af Rentens Filosofi vil man stadig finde i Irving Fishers gamle Bog »The Nature of Capital and Income«. Men navnlig til praktisk Brug for Ingeniører, Økonomer eller Forretningsfolk, ikke gaar af Vejen for en vis Mængde Renteformler, er Schneiders Bog sikkert i Dag langt mere anvendelig, bl. a. fordi den behandler en mere fuldstændig Samling af Teoriens Tilfælde.