INDUSTRIENS HISTORIE I DANMARK. Udg. af Axel Nielsen. II. J. O. Bro Jørgensen: 1730—1820. I komm. hos G. E. C. Gad. Kbh. 1943. 236 s.

Ogsaa dette andet bind af det stort anlagte værk om vor industris historie som det første skrevet af en af vore yngre historikere, en af det slægtled, som i Arups skole og vel ogsaa paavirket af hele tidsaanden i ganske anden grad regner med de økonomiske udviklingslinier end de historikere, skrev »Danmarks Riges Historie«, skønt jo f. eks. Erslev langt fra var blind for dem. Bro Jørgensen har ogsaa tidligere, først og fremmest i sin bog om forsikringsvæsenets historie i Danmark indtil det 19. aarhundrede, beskæftiget sig netop med det tidsrum, som han nu igen behandler med industrien for øje.

Med hensyn til indføjning i værkets helhed kan det naturligvis ikke undgaas, der, hvor flere forfattere skal samarbejde, bliver visse uligheder i behandlingsmaade og stofvalg. Det er naturligvis ganske underordnet, at Aksel E. Christensen i første bind først behandler manufakturerne og tilsidst et par kapitler hjemmeindustrien og haandværkets begyndende industrialisering, medens Bro Jørgensen omvendt begynder med et afsnit: Husflid og haandværk i indutrialiseringens tegn (s, 9—60)9_—60) og dernæst gaar over til det andet og større afsnit: Manufakturer og fabriker under statens protektion (s. 61_—236). Mere har det at sige, at virksomheder og foretagender, er blevet udførligt behandlet i første bind, og for hvis videre skæbne man derfor har faaet en vis interesse, slet ikke eller kun en passant omtales i andet bind. Det gælder saaledes Børnehuset, der som et amfibium af en korrektions- og forsørgelsesanstalt og et manufaktur optog saa bred en plads i første bind, men i andet bind kun lige nævnes uden nogen angivelse dets fortsatte større eller mindre industrielle betydning. Det gælder værkerne ved Mølleaaen, som i første bind tildrog sig en hovedpart interessen. Selv om deres relative betydning i det tidsrum, som andet bind behandler, var gaaet tilbage i forhold til de københavnske manufakturer, vilde man dog gerne kunne følge dem; men medens nogle af dem, navnlig Ørholm, hist og her nævnes, er andre af dem slet ikke omtalt i andet bind.

Det er allerede sagt, at Bro Jørgensens fremstilling formelt er delt i to afsnit; i virkeligheden falder den dog snarere i tre. Det første, som omfatter5 er saglig inddelt og skildrer nærmest foruden den landligehusflid, saa vidt den giver anledning til afsætning paa et større marked, den til visse godser knyttede industrielle virksomhed og købmændenesforlagsvirksomhed

denesforlagsvirksomhedi byerne. I denne sammenhæng behandles i et af kapitlerne kniplingsindustrien, særlig bofast i visse dele af Sønderjylland, mens et andet kapitel er viet omtale af forlagsvirksomhed i hatte- og hanskeindustrien.Forfatterens 2 om manufakturer og fabriker under statens protektion kan atter deles i to dele. Den første, der omfatter kapitlerne VI_—XIV (s. 61_—160), giver en kronologisk fremskridende skildring af dansk industripolitik og dens resultater gennem omtrent 100 aar. Den anden del omfatter bogens to sidste kapitler (s. 161_—236) og er en saglig inddelt fremstilling af visse forhold i industrien, i kapitel XV den bedriftsmæssigeog organisation tilligemed den tekniske udvkling, og i kapitel XVI forskellige forhold vedrørende arbejdskraften.

En meget væsentlig del af forfatterens anstrengelser er altsaa gaaet ud paa at skildre den industripolitiske udvikling, der tager sit udgangspunkt i det 1735 oprettede »General landets økonomi- og kommercekollegium«, og gennem forskellige faser, hvor statens greb om industrien snart fæstnes, atter løsnes noget, fører over højmerkantilismen med toldrullerne i 1762 og 1768 frem til den af liberalismen paavirkede friere toldpolitik fra 1797. Ud fra selvstændige arkivstudier er det lykkedes forfatteren at give et godt billede af denne udvikling og baggrunden derfor, idet baade de ledende statsmænds politik og de mere fremtrædende økonomiske forfatteres stilles os for øje. Den rolle, udenlandske fabrikanter og arbejdere, undertiden også a udenlandske svindlere, spillede, træder gentagende om end det maaske kan siges, at forholdene i saa henseende bedre for tiden umiddelbart efter kommercekollegiets oprettelse end senere.

Skulde der gøres en indvending mod fremstillingen som helhed, skulde det vel være denne, at paa trods af bogens titel belyses nok saa meget industripolitik som industrien selv. Der er noget tilfældigt i de industriforetagender, bliver omtalt. I næstsidste kapitel gives der ganske vist i forbindelse med omtale af teknikens udvikling en oversigt over forskellige og vigtige foretagender inden for dem. Men medens her og andensteds i bogen, ofte ret übetydelige foretagender nævnes, mest for at belyse industripolitiken, er adskillige foretagender af større omfang eller mere grundlæggende karakter ladet uomtalte. Det er naturligt, at tekstilindustrien, som i ganske særlig grad var genstand for regeringens omsorg, og som baade for de enkelte foretagenders og for helhedens vedkommende tider antog et betydeligt omfang, behandles særlig udførligt, saa at den i det nævnte kapitel som i hele bogen faar broderparten af pladsen. Men der burde dog vist have været anvendt lidt mere omhu paa at fremdrage i al fald mere betydende foretagender inden for andre industrigrene. kan ikke frigøre sig for den forestilling, naar man ser henvisningerne under teksten, at forfatteren har anvendt mere arbejde paa at fremdrage arkivmateriale, hvad der i og for sig er fortjenstfuldt, end paa at udnytte, hvad der allerede forelaa i trykken. Det er saaledes betegnende, at han af C. Nyrops industrihistoriske arbejder kun henviser lil de større værker om N. L. Reiersen og Joh. Fr. Classen.

Enkelte industrier foruden tekstilindustrien som sukkerraffinaderierne og læderindustrien faar en saadan omtale, som der i forhold til deres betydningkan dem. Ogsaa tobaksindustrien, der i begyndelsen af denne periode var knyttet til smaa haandværksmæssige bedrifter, men mod

slutningen omfattede adskillige store foretagender, behandles i passende omfang; dog vilde det have været naturligt at omtale den begyndende cigarfabrikationunder af krigen mod England (se Carl E. Christenseni Medd. om København 2. R. 111 s. 417^—42). Derimod er papirindustrien,som bind viste stor interesse, i dette bind kun lige berørt,skønt i den samling af aktstykker, som Nyrop har udgivet i sin bog »Strandmøllen«, findes rigeligt stof til belysning af denne industris udvikling, og skønt i al fald selve Strandmøllen i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. aarhundrede hørte til de større industriforetagender(1788 Drewsen 54 personer i sit brød paa fabrikken, foruden at et stort antal personer var beskæftiget med kludesamling. Se nævnte værk s. 222_—23). Heller ikke metalindustrien forekommer mig tilfredsstillende fremstillet. Ganske vist faar tidens to største etablissementer paa dette omraade, Kronborg geværfabrik og Frederiksværk, hvad der kan tilkomme dem, og der omtales nogle banebrydende jernstøberier. Men omtalen af mekaniske værksteder er ret tilfældig. Der nævnes flere ret übetydelige, medens den førende mekaniker omkring aarhundredskiftet H. C. Gamst, der 1789 havde 43 arbejdere, og som syslede med konstruktion af dampmaskinerog andet, (se Nyrop i Museum 1892 II s. 15_—54) helt forbigaas. Med hensyn til den tekniske udvikling, som kapitel XV behandler, burde vel dampkraftens første indførelse i industrien være omtalt. Men her vil maaske det følgende bind gribe tilbage.

Medens saaledes kapitel XV knap nok giver det billede af dansk industri mod slutningen af perioden, som man kunde have ventet, er der i bogens sidste kapitel vedrørende arbejdskraften givet væsentlige nye bidrag til opfattelsen de herhenhørende spørgsmaal. Navnlig er der samlet en hel del angivelser af lønforholdene baade blandt de mere kvalificerede og blandt de ukvalificerede arbejdere. Ligeledes gives der flere bidrag til belysning af børnearbejdets udbredelse og betydning. Navnlig til spinding toges børnene tidlig til hjælp, ogsaa før maskinernes og fabrikernes tid. Arbejdernes retslige stilling over for arbejdsgiverne faar ogsaa en orienterende

Selv om der som i det foregaaende omtalt er punkter, hvor man kunde have ønsket et klarere og efter evne fuldstændigere billede af, hvad der i hin periode fandtes i Danmark af, hvad man kunde kalde industri, efterlader denne bog det helhedsindtryk: dansk industri var endnu da kun i sin vorden, det var en industri, der kun bevægede sig ved hjælp af statskrykker, kun i lys af senere tiders udvikling kan vi i grunden se de spirer, som trods alt dengang blev nedlagt. Det vil være forbeholdt det kommende bind at vise, hvordan disse spirer skød frem, blomstrede og satte frugt.