Henry Stjernqvist: STATISTIKKENS ABC. Forlaget »Fremad«, København 1943. 189 Sider.

At skrive en Statistikens ABC stiller paa adskillige Punkter afgjort større
Krav til Forfatteren end Udarbejdelsen af en Lærebog uden den Stramning
af Opgaven, som ligger i Betegnelsen ABC. Hvad denne ekstra Vanskelighed

gaar ud paa, kan rimeligvis diskuteres, forsaavidt som den ikke i alle Henseenderkan af helt det samme Indhold, uanset hvilken Læsekreds Forf. henvender sig til. Den foreliggende Fremstilling angives at have sit Udspring i Forf.'s tidligere udarbejdede, men kortere »Vejledning i Statistik«, der blev benyttet ved Undervisningen paa den socialdemokratiske Arbejderskole i København, medens den nu foreliggende ABC nærmest er udarbejdet med Henblik paa Undervisningen paa det to-aarige Kursus, der er oprettet af Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbunds Afdeling for statsansatte Medhjælpere.Om en blot udvidet Udgave af den oprindelige Vejledning træfferMaal Midler for det nye Formaal, er umuligt at dømme om; det er ligeledes et Spørgsmaal, om Fremstillingen i samme Grad vil kunne gælde som ABC ogsaa i Skoler, paa Kurser, i Studiekredse og ved Selvstudium, hvad Forf. dog udtaler Haabet om og begrunder med, at Bogen skulde være lagt tilstrækkeligt bredt an ogsaa for disse Formaal.

Den afgørende og forsaavidt »rigtige« Begrundelse er nok snarere den, at en saadan elementær Fremstilling er saa stærkt efterspurgt, selv om den ikke er afpasset efter ethvert specielt Formaal, og saa nyttig, naar den i det hele taget giver noget positivt om Grundproblemerne ved enhver praktisk Anvendelse af Statistik, baade om selve Tallenes Tilvejebringelse og deres Udnyttelse. Og paa dette Punkt maa Betingelsen siges at være opfyldt.

Hvad Statistikens Tilvejebringelse angaar, er det ganske vist som i mange andre tilsvarende Fremstillinger i aldeles overvejende Grad den officielle Statistiks Tilvejebringelse, der tales om, og hvorved det Spørgsmaal at gøre det klart, hvilke lagttagelser der i Almindelighed og principielt kræves i en given Forbindelse, let træder i Baggrunden; men dette Forhold svarer naturligvis ikke ringe Grad til det Faktum, at det er det offentlige, der er langt den største Producent af offentligt tilgængelige statistiske lagttagelser. Konsekvensen dog vanskeligt blive anden end en vis Slagside i Retning af »Vejledning i den officielle Statistiks Avendelse«; en saadan maa naturligt høre hjemme i en statistisk ABC, men dækker ikke helt en saadan ABC i Almindelighed.

Ved Udnyttelsen af de numeriske lagttagelser er der navnlig to Problemer, hvis Klaring er den første Betingelse for at undgaa de værste af de Faldgruber, den saa udbredte Husflids-Statistik er udsat for. Det ene af disse angaar Forstaaelsen resp. Fornemmelsen af, om fundne Gennemsnit er nogenlunde eller i alt Fald »tilstrækkeligt« typiske, d. v. s. ikke altfor afhængige Omstændigheder, som man i den foreliggende Forbindelse negligerer ikke er opmærksom paa, men hvis Eksistens kan medføre, at Gennemsnittene nok saa meget giver Udtryk for helt andre Aarsager end dem, man vil udtrykke og regner med. Det andet Problem angaar den Rolle, som lagttagelsernes Antal spiller for den »Beviskraft«, der kan tillægges de af lagttagelserne udledte Gennemsnit.

Begge Problemer er søgt angrebet, og der er gjort saa meget ud af dem, at den opmærksomme Læser vanskeligt kan undgaa at faa Øje for deres afgørendeBetydning. hvilket Omfang man med ganske elementære Midler saa kan give Læseren gode Kort paa Haanden til at værge sig ogsaa i ikke forudsete Situationer, er jo et andet Spørgsmaal. Det hænger temmelig nøje sammen med de ovenfor nævnte diskutable Forudsætninger for enhver elementærFremstilling. kan en saadan faa Held til at bibringe Læseren

en vis Savs for Forskellen mellem det rene Bogholderi, som navnlig TalmaterialetsTilvejebringelse raaa have Lighed med, og den egentlige statistiskeBetragtningsmaade, navnlig i Anvendelser paa konkrete Opgaver adskiller sig grundigt fra Bogholderi, er allerede meget naaet.

En vis Bredde i Fremstillingen bidrager rimeligvis til at gøre Bogen populær. to Ting er jeg ikke enig med Forf. i. Den ene er Metoden at gøre Fremstillingen bred ved Gentagelser, ganske særlig ved rigelig Anvendelse Tautologier. Den anden er Metoden at give gode Raad en altfor moralsk Udformning, der alene kan være »Ersatz« for reel Begrundelse. Begge Dele er fristende for en Forf., men Resultatet erfaringsmæssigt trist for Eleverne.