Arne Lund: VEJLEDNING I INDUSTRIEL KALKULATION. Udgivet af Industriraadet. København 1943. 120 S.

I Forordet omtaler Industriraadets Formand, at Industriens egne Institutioner Steder i Udlandet har søgt at skabe ensartede Regler for Udarbejdelsen af industrielle Kalkulationer. Her i Landet har bl. a. Akademiet de tekniske Videnskaber taget et lignende Arbejde op og har foreløbig beskæftiget sig med at faa fastlagt en ensartet Terminologi for Omkostninger og Kalkulation, men Industriraadet har paa Grund af det store aktuelle Behov ment straks at burde udarbejde en kortfattet Vejledning industriel Kalkulation.

Udarbejdelsen har været overdraget Sekretær, cand. polit. Arne Lund. Kontorchef, cand. polit. S. E. Netterstrøm har medvirket ved Arbejdet, og endelig er Manuskriptet blevet gennemgaaet af en — ikke navngiven — Kreds af sagkyndige Industrimænd, Ingeniører og Revisorer. Det er altsaa helt let for en udenforstaaende at fordele Æren og Ansvaret for det fremkomne Resultat, men en Anmelder har jo heldigvis den Udvej at benytte sig af Forkortelsen Forf., der kan være baade Ental og Flertal.

Efter nogle indledende Kapitler, der bl. a. behandler Kalkulationens Formaal visse terminologiske Spørgsmaal, drøftes de Principper, hvorefter indirekte Omkostninger skal fordeles ud paa Virksomhedens forskellige og paa de producerede Varer. Derefter gennemgaas en Række Spørgsmaal vedrørende Kalkulationen af Omkostningerne for Materiale, Salg og Administration, Forrentning og Afskrivning Risiko, hvorefter følger et Afsnit om Kontrol af Kalkulationen, et Kapitel om Kalkulationen og den offentlige Priskontrol og endelig nogle praktiske Eksempler paa Kalkulationer efter Divisions-, Ækvivalent- og Tillægsmetoderne.

Tyngdepunktet ligger i Behandlingen af de indirekte Omkostningers Fordelingsamt Drøftelsen af Kalkulationen af Materiale, Rente og Afskrivning.Fremstillingen i Argumentationen saavel som i Konklusionerne i det store og hele de af Sveriges Standardiseringskommission anbefalede »Enhetliga principer för självkostnadsberäkningar«, oraend med visse Afvigelser.Det — i hvert Fald i Perioder med svingende Priser — at kalkulere Materialet efter Standardpriser, der ansættes saaledes, at de saa nært som muligt svarer til de paa Markedet herskende Dagspriser. Ligeledes bør Afskrivningerne ansættes paa Basis af Genanskaffelsespriserne,og skal beregnes Rente af baade Egenkapital og Fremmedkapital.Tillægene

tal.Tillægenefor indirekte Omkostninger maa i hvert Fald deles op i et Materialetillæg, et Forarbejdningstillæg og et Salgs- og Administrationstillæg,og større, blandede Virksomheder maa man regne med flere forskelligeForarbejdningstillæg, hvis Udregning Virksomheden omkostningsmæssigtmaa i forskellige Afdelinger eller »Omkostningssteder«.Ved indirekte Omkostningers Fordeling paa Produkterne maa man som Fordelingsgrundlag foretrække Arbejdstimer for Haandarbejde og Maskintimer, naar Maskinerne dominerer, selv om den direkte Løn dog ogsaa under visse Forudsætninger kan benyttes. Tillægene bør endelig fastsættesefter i et normalt Aar, saaledes at den øjeblikkelige Kapacitetsudnyttelseikke til at øve nogen Indflydelse paa deres Størrelse.

I Bogens første Kapitel udtales det, at Kalkulationens Formaal er dels at danne Grundlag for Ledelsens interne Dispositioner, bl. a. ved at pege paa de Steder i Virksomheden, hvor der arbejdes uøkonomisk, dels at danne Udgangspunkt for Fastsættelsen af Salgspriserne. Det omtales imidlertid i Enkeltheder, hvordan Kalkulationen kan tjene til disse Formaal. M. H. t. Prispolitikken siges det dog, at Bogens Fremstilling overalt baseret paa »den i konkurrencemæssig Henseende sunde Forudsætning, der kalkuleres med Dækning af baade de variable og de faste Omkostninger«, om det erkendes, at Virksomheden i kortere Perioder under særlige Omstændigheder kan nøjes med en Pris, der kun dækker Grænseomkostningerne. (Skal i de variable Omkostningers Degressionsstadium Gennemsnittet af de variable Omkostninger pr. produceret Enhed, Grænseomkostningerne). Forf. synes altsaa, selv om det ikke direkte at favorisere den Politik, at Salgspriserne saa vidt muligt altid skal dække de efter Normalaarsmetoden beregnede fulde Omkostninger, Politik, der, hvis den fastholdes paa Trods af Konjunkturbevægelserne, til at fremkalde den saa stærkt diskuterede Stabilisering Priserne. Endvidere understreger Forf., at rationel Kalkulation efter ensartede Principper er en af Betingelserne for fair Konkurrence (de forskellige Pristilbud kommer til at afvige mindre fra hinanden), og at det derfor er i Virksomhedernes egen Interesse, at der arbejdes for en Standardisering af Kalkulationerne og for Udbredelsen af Kendskabet til Kalkulationsprincipperne.

I Kapitlet om Kontrol af Kalkulationen gives visse Antydninger om, hvordan Omkostningsregnskabet kan tjene til Kontrol med Driftens Effektivitet,men er saa kortfattet (kun 6 Sider) og uklar, at den lige saa gerne kunde være udeladt. I Indledningen til Litteraturlisten udtalerForf. med Rette — at Kalkulationsproblemerne vanskeligt kan behandlesisoleret, deres Løsning forudsætter et indgaaende Kendskab til saavel Driftsøkonomien som Regnskabsvæsenet, men at man dog i denne Bog har ladet selve Kalkulationen være det centrale Emne, medens dens Tilknytning til Driftsøkonomi og Bogholderi kun har faaet en flygtigBehandling. er tvivlsomt, om denne Afgrænsning af Stoffet er helt heldigt valgt. Den kan være rimelig i en Diskussion mellem Eksperter eller i en Fremstilling som de svenske »Enhetliga principer«, der ønsker autoritativtat visse Kalkulationsnormer og har Lov til at gaa ud fra, at Læserne er kyndige i Sagens regnskabsmæssige Sider. Men denne Bog

har jo mere Karakter af at være et oplysende Skrift, der ifølge Forordet ønsker at »opstille Problemerne og angive Retningslinjerne for deres Løsningi efter Omstændighederne saa populær Form som muligt«. Og en virkelig frugtbar Drøftelse af Kalkulationsproblemerne forudsætter, at man hele Tiden holder sig Beregningernes Formaal og Anvendelse for Øje, da Kalkulationens Opstilling og Gennemførelse vil være afhængig af, til hvilket Brug den skal tjene. Forf. synes ganske vist i særlig Grad at have interesseretsig Pris kalkulationen — jfr. ogsaa Forordets indledende Bemærkningerom stigende Interesse for Priskalkulation — og det er den Del af Kalkulationsproblemerne, der lettest kan klares uden en nærmere Gennemgang af Sammenhængen med det øvrige Regnskabsvæsen. Men rent bortset fra, at Paavisning af, hvordan Omkostningsregnskabet kan benyttes til at kontrolere Driftens Effektivitet turde være en lige saa samfundsnyttigOpgave at virke for mere ensartede Priser, saa frembyder Kalkulationpaa af Standardpriser (Genanskaff eisesp riser) og Normalaarsforhold,naar som forudsat skal indarbejdes i Driftsregnskabet,en regnskabsmæssige Problemer, som den, der skal udføre Arbejdet i Praksis* nok i mange Tilfælde vilde være taknemlig for en mere udførlig Vejledning om end de Antydninger, Bogen giver.

Heller ikke, hvis man godtager den summariske Form, er de regnskabsmæssige iøvrigt fuldstændige og dadelfri. F. Eks. antydes det paa S. 90, at Prisstigningsgevinster ikke bør uddeles som Dividende, men hensættes som en Reserve mod fremtidige Prisfald, men der siges intet om, hvordan" man skal gaa frem, naar Priserne falder. Der vil heller ikke være almindelig Tilslutning til Bemærkningerne paa S. 46^—47, hvorefter paa monistisk Vis skal indføjes i selve Bogholderiet.

Bogen bygger udelukkende paa Regnskabslitteraturens Synspunkter. En vis Hensyntagen til den øvrige Driftsøkonomis Resultater vilde have indgivet en gavnlig kritisk Sans overfor Kalkulationernes Betydning, og man kunde bl. a. have undgaaet visse Antydninger m. H. t. Omkostningskalkulationens som Basis for Ledelsens Dispositioner, som i hvert Fald er uheldigt formulerede. S. 73_—74 siges f. Eks., at man kun, hvis Forrentning medregnes blandt Omkostningerne, er i Stand til at sammenligne for egne Produkter, eksempelvis egen elektrisk Kraft, med Prisen paa tilsvarende Produkter, som købes udefra. Hertil er at sige, at hvis Virksomhedens Elektricitetsværk allerede er bygget, er Renter af den i Anlæget investerede Kapital en fast Omkostning, og naar man skal afgøre, om det betaler sig bedst at købe Strøm eller selv producere er det kun de variable Omkostninger, der skal sammenholdes med Prisen paa fremmed Elektricitet. Lignende Anmærkninger kan gøres til Udtalelserne nederst S. 23 om Kalkulationen af, om det betaler sig for en Maskinfabrik selv at drive et Støberi.

Endelig nogle Bemærkninger om Terminologien. I Kapitel 11, hvor de terminologiske Spørgsmaal drøftes, omtales det, at man i Undervisningen i Nationaløkonomi og Driftsøkonomi taler om direkte og indirekte Omkostninger,medens ved Ordet Omkostninger er tilbøjelige til kun at forstaa de indirekte Omkostninger. Forf. angiver at ville anvende Praktikernes Terminologi, medens Driftsøkonomernes blev benyttet i KapitelI.

pitelI.Udtrykket direkte Omkostninger skulde herefter undgaas, men straks paa næste Side (21) møder man Udtrykket direkte Salgsomkostninger,og S. 66 kommer der et Afsnit om »specielle direkte Omkostninger«.(Denne Omkostningsgruppe omtales mærkværdigvis ikke i Skemaet over Kalkulationens naturlige Opbygning paa S. 21, men nok i det anbefalede Kalkulationsskema paa S. 104, der ogsaa paa andre Punkter afviger fra Skemaet paa S. 21). Heller ikke iøvrigt følger Forf. konsekvent den angivne Retningslinje. Hele Bogen igennem tales der nemlig om direkteog Omkostninger, jævnsides med, at Omkostninger undertidenkun indirekte Omkostninger. Virkningen er ikke heldig, navnlig i Betragtning af, at Forf. selv understreger Betydningen af, at der arbejdes med klare og ensartede Kalkulationsbegreber.