Vleugels: ZUR GEGENWARTSLAGE DER DEUTSCHEN VOLKSWIRTSCHAFTSLEHRE. 1939. 148 S Schachtschabel: EIN SYSTEM DER WIRTSCHAFTSLEHRE. Jena 1940. 108 S.

Første Bog udgør en Samling af Vleugels' Artikler fra de senere Aar, og de udgør for saa vidt en Enhed, som de »alle aus der Besinnung auf den ethisch-politischen Charakter der Volkwirtschaftslehre hervorgegangen sind«. Første Afsnit handler om Overgangen fra den »wertfreie« Videnskab til den etisk-politiske Videnskab, andet Afsnit om Teoriens Væsen og praktiske tredje Afsnit om »det politiske«'s Væsen, fjerde om Gustav Schmoller, femte om den østrigske Værdilære og sjette om den tyske nationaløkonomiske Teoris nuværende Opgave. Som en rød Traad gaar gennem hele Samlingen Fornægtelsen af den »wertfreie« Videnskab. Opgaven for den tyske Nationaløkonomi i Dag er for Forfatteren at skabe en Syntese af de to store tyske Skoler: den historiske Skole og den østrigske i Form af en omfattende Nationaløkonomi af etisk-politisk Karakter. er selvfølgelig spændt paa, hvorledes de yngre, tyske Forkæmpere deres Standpunkt i den genvakte Metodestrid. Forfatterens paa dette Spørgsmaal kommer maaske klarest frem i følgende Citat, hvor han tager Stilling til det Spørgsmaal, om der er nogen Modsætning det absolutte Sandhedskrav og den »politiske« Videnskab, d. v. s. den, der tjener Folkefællesskabet:

»Und es wåre schlimm bestellt um uns, wenn zwischen dem unbedingten Willen zum Dienst an der Volksgeraeinschaft und dem absoluten Wahrheitsstreben ein Widerspruch klaffte. Aber so ist es nicht. Flir ein Volk, das gross von sich selber denken darf, kann es zwischen diesen beiden Zielen keinen Widerspruch geben. Sie sind in Wahrheit ein Ziel.«

Dr. Schachtschabeis Bog tager Udgangspunkt i det almindeligt anerkendte at den Teori, man hidtil har arbejdet med, bygger paa et Sæt institutionelle Forudsætninger, som til Dels er ophørt at have nogen Modsvarighed i det virkelige Livs Institutioner. I Tyskland og Italien, men til en vis Grad ogsaa i Storbritannien og U. S. A., har man ikke længere en »fri« Økonomi, man har en »geordnete« og »gestaltete« Økonomi, som Forfatteren kalder det. Denne manglende Kongruens mellem institutionelle Forudsætninger og Virkelighedens Institutioner ofte observeret, og mange har gjort sig store Anstrengelser for at skaffe den ud af Verden. Dr. Schachtschabel arbejder i samme Retning, men han gaar saa grundigt til Værks med Forarbejderne, at han ikke kommer længere end til et mere almindeligt Grundlag for den nye Teori. Han systematiserer og metodologiserer, men den Læser, der gerne vil have mere konkret Besked, leder forgæves. En saadan Læser vil finde Bogen unødigt filosofisk. Andre Forfattere, som har følt sig stødt over den samme mellem Teori og Virkelighed, har sprunget Filosofien og Systematikken over og er gaaet direkte i Lag¹ med Teorien for modstaaende Monopoler, for Udenrigshandel under Clearing, for Finanspolitikkens Koordination med Pengepolitikken o. s. v. Og man kan ikke befri sig for det Indtryk, at saadanne konkrete Undersøgelser indtil videre maasiges at have betydet mere for Fjernelsen af Inkongruensen end Systematik og Metodologi.