FRIHANDELSKLUBBEN AF 1932: TOLDREFORM. EN REDEGØRELSE OG ET FORSLAG. Nordisk Forlag. Arnold Busck. Kbh. 1942. 247 Sider.

I dette Skrift fremsætter Frihandelsklubben intet mindre end et veritabelt som ifølge Bemærkningerne i Forordet »tager Hensyn til Beskyttelsesinteresserne, men paa en saadan Maade, at ingen hjemlig Industri opnaar en stærkt favoriseret Stilling, men heller ikke stilles overfor Toldnedsættelse af en saadan Karakter, at Industriens hidtidige Forhold Det endelige Maal er den fulde Frihandel, og det fremsatte maa kun opfattes som et Overgangsled, der til sin Tid skal afløses af yderligere Reduktioner, efterhaanden som de toldbeskyttede Interesser naar at blive afviklet. Forslaget har bevaret den gældende Toldlovs Nomenklatur, men bygger iøvrigt i overvejende Grad paa Værditold, og Aarsagen hertil er først og fremmest den bitre Erfaring, Klubben mener at have gjort, at Vægttoldsatser let nok bliver forhøjet, naar Priserne stiger, men sjældent lader sig reducere igen under faldende Prisniveau.

Her skal ikke foretages nogen indgaaende Behandling af de enkelte foreslaaede men det maa være rimeligt at anføre et Par almindelige i Tilknytning til Forslaget som Helhed. Toldlovgivningen et Led i Handelspolitiken, og denne er igen en uadskillelig Del af den samlede økonomiske Politik, som Landet ønsker — eller af Omverdenen til — at føre udadtil og indadtil. Ud fra det Grundsynspunkt et Toldlovsforslag kunne motiveres. Det er Frihandelsklubbens Tro, at Udviklingen ude i Verden efter Krigen vil gaa i Retning af mere liberale Synspunkter og ikke fortsætte den i Mellemkrigsperioden praktiserede; Det skulde herefter blive nødvendigt for Danmark — om vi ikke vil holde os uden for Verdensforløbet — at afskaffe hele den direkte Importregulering og tilmed formindske den bestaaende Toldbeskyttelse. denne Tro kan man næppe med Fordel diskutere i Øjeblikket; det maa dog nævnes, at der er mange — og kyndige — lagttagere, ikke deler den. Og hvis planøkonomiske Indgreb ogsaa efter Krigen vil dominere Verdenshandelen, er det næppe tilraadeligt for Danmark egen Haand at vove et liberalistisk Eksperiment.

Den Norm for den økonomiske Politik, som Frihandelsklubben bekendersig er den rent liberalistiske, at »Selvhjælp maa træde i Stedet for Understøttelse i Form af Told, Valutacentral, forskellige »Ordninger« m. m., naar Landet skal bjærge sit Erhvervsliv« — som det udtrykkes i Forordet,

og Argumenterne for denne Paastand er de velkendte Adam Smith'ske Lærdommeom og Produktionens bedst mulige Indretning. Heroverfor maa jo i vore Dage bemærkes, at de klassiske Frihandelsargumenterbygger Forudsætningen om et nogenlunde mobilt Erhvervsliv, hvor Produktionsmidlerne bevæger sig frit omkring til de mest rentable Anvendelser, og hvor et Fænomen som Arbejdsløshed ikke kendes. I vore Dages Samfund er denne Forudsætning ingenlunde opfyldt, og det er forlængsterkendt, en aktiv Handelspolitik og »Ordninger« af forskellig Slags i en Depressionsperiode kan forøge Beskæftigelsen og Nationalindkomsten.Paa anden Side kan der være Fare for, at Ophævelsen af en Toldbeskyttelse faar Arbejdsløshed og mindsket Indkomst som Enesteresultat,idet — Produktionsfaktorernes Vandring over i mere produktive Anvendelser — udebliver eller først indtræffer efter langvarige Overgangsvanskeligheder.

Disse Betragtninger, som maa være af den største Betydning for Spørgsmaalet Handelspolitikens Indretning, er knap nok omtalt i Frihandelsklubbens og det er formentlig Grunden til, at Bogen trods de mange konkrete Problemer, der behandles, som Helhed efterlader et lidt virkelighedsfjernt Indtryk. Paa den anden Side er de klassiske Frihandelsargumenter trods deres begrænsede Gyldighed stadig af saa stor Betydning for de snævrere Beskyttelsesinteresser, at det er fortjenstfuld Gerning at holde dem levende i Folks Bevidsthed. Ogsaa paa anden Maade er Klubbens Redegørelse af Interesse. Gennemlæsningen af de kritiske Anmærkninger de gældende Toldsatser giver et levende Indtryk af, at en rationel dansk Industri- og Handelspolitik forudsætter en Toldlovsrevision — den være sig saa liberalistisk eller ej.