|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 81 (1943)ERHVERVSETIK SOM EMPIRISK VIDENSKABWOLMER CLEMMENSEN ETIK1) som
Betegnelse for den videnskabelige Disciplin af Da den normative Etik er den ældste Form, er det forstaaeligt, at Begrebet Etik i denne Betydning har vundet en vis Hævd, og at Etik derfor almindeligvis anses for en normativ Videnskab, hvis Opgave lige siden Grækernes Dage har været defineret saaledes: gennem Analyse og Sammenligning at finde almengyldige Moralprincipper Normer. Den moderne, empiriske Etik sætter sig helt andre Opgaver og hviler erkendelsesteoretisk paa et helt andet Grundlag, idet den som første Udgangspunkt fremhæver den Kendsgerning, at Moralprincipper noget ganske relativt, der erfaringsmæssigt varierer med Tid og Sted, og for hvis Gyldighed en formal Begrundelse ikke lader sig gennemføre. Moralske Sandheder kan ikke bevises. Der kan saaledes ikke opstilles objektivt gyldige Moralprincipper. Først som
empirisk Forskning faar Etiken Værdi som Videnskabi
1) Der er blevet ført vidtløftige Diskussioner om, hvorvidt og hvorledes der bør gøres en Distinktion mellem Etik og Moral. At komme ind paa denne anser jeg for ørkesløst, da de to Begreber i praktisk Sprogbrug dækker hinanden og i hvert Fald glider saa stærkt over i hinanden, at en Distinktion vilde blive lige saa subjektiv som de existerende og derfor være uden Betydning. Side 191
skeSpekulationerog Udtryk for subjektive Meninger. Men Etiken har som saa mange andre Videnskaber, f. Ex. Nationaløkonomien, maattet begynde normativt. I Stedet for de mange og ofte golde Spekulationer over, hvorledes Moralprincipper bør være, kan man imidlertid koncentrere sig om, hvorledes de faktisk er og dernæst søge at finde Lovene for deres Udvikling. At finde Lovmæssigheden blandt Fænomenerne er Videnskabens Opgave. Dette gælder ogsaa den moderne Etik, der fra at være en filosofisk, spekulativ Disciplin mere og mere gaar over til at blive en sociologiskVidenskab. Den første Distinktion mellem en normativ og en videnskabelig Etik blev gjort af Lévy-Bruhl1), der spørger efter de Love, efter hvilke Moralen udvikler sig. Sociologisk orienterede Forskere fulgte Lévy-Bruhl, blandt disse maa man nævne Albert Bayet, der definerer den empiriske Etiks Opgave saaledes: at konstatere Kendsgerninger og at uddrage Lovene af dem. »Den moralske Kendsgerning eller mere nøjagtigt, den ethologiske Kendsgerning er Distinktionen mellem godt og ondt, saaledes som den manifesterer ide sociale Kendsgerninger.«2) Naar disse Kendsgerninger konstaterede, gælder det om at finde Lovene for deres Udvikling. Den lovmæssige Sammenhæng bestaar imidlertid ikke af logiske Baand mellem Begreber, men af en konstant Sammenhæng Kendsgerninger. Naar man gennem Sammenligning har konstateret visse Korrelationer, maa man spørge efter Aarsagerne disse og prøve at opstille Love for deres Indtræffen. Nu er det imidlertid saaledes, at saa snart man taler om Aarsagerne et eller flere Fænomeners Indtræden, springer man lige ind i det mest centrale og vanskeligste af alle Problemer om Videnskab Erkendelse. Intet Problem er saa fundamentalt, ja saa livsvigtigt for den videnskabelige Forskning og den menneskelige Erkendelse som Kausalitetsproblemet. Og intet Problem har været saa stærkt omdiskuteret som dette. Indførelsen af de statistiske Love i Stedet for de kausale inden for Naturvidenskaben er et klart Udtryk for Vanskeligheden af Kausalitetsprincippets Gennemførelse. Og gaar man fra Naturvidenskabernetil bliver Vanskeligheden ikke mindre. Naar Historikeren eller Sociologen til Ex. vil udforskeAarsagerne Verdenskrigens Udbrud, vil de Faktorer, der kan komme i Betragtning som aarsagsbestemmende være 1) La Morale et la Science des moeurs. Paris 1903. 2) La science des faits moraux. Paris 1925. p. 135. Side 192
in legio. Ja, Opgaven synes uløselig. Stillet over for Kausalitetsprincippeti strengeste Form vil Discipliner som Historie, Sociologi, Nationaløkonomi og Psykologi overhovedet ikke kunne gøre Krav paa at kaldes Videnskab. Kants Spørgsmaal, om Videnskabi hele taget er mulig, er lige brændende og aktuelt. Thi som dengang maa man nu svare, at i streng Forstand er kun den rene Matematik og Logiken exakt Videnskab. Og hvorfor? Simpelthenfordi og Logiken danner afsluttede, deduktiveSystemer, er bygget op paa vilkaarligt valgte Definitioner,Axioner, o. s .v., og fordi begge saaledes kun arbejder med selvvalgte Objekter. Hverken Matematik eller Logik angaar den Virkelighed, der ikke lader sig udforske uden om det vanskeligste af alle Problemer: Kausaliteten. Er det da saa ikke haabløst at drive Videnskab? Jo, egentlig talt, De strenge Fordringer, som stedse maa være Idealet, kan ikke opfyldes — og navnlig ikke opfyldes i lige høj Grad inden for de forskellige Videnskabsgrene. Idealet er ganske vist overalt det samme. Men stillet over for Virkelighedens Fylde og Mangfoldighed har det vist sig, at den for Idealets Virkeliggørelse nødvendige Isolering af Fænomenerne, der skal undersøges, i ulige Grad er gennemførlig. Naturvidenskabsmanden her bedst stillet. Gennem Experimenter, hvis Betingelser selv stiller og varierer, og som han kan gentage i det uendelige, kan han isolere sine Fænomener og koncentrere Undersøgelsen et Enkeltfænomen. Men for at vende tilbage til Exemplet med Verdenskrigens Udbrud, hvorledes skal en Historiker prøve at benytte en lignende Fremgangsmaade? Det er ugørligt. De enkelte
Videnskaber maa se at tilpasse deres Metoder efter
Ligesom al
anden Etik er Erhvervsetiken1) begyndt som en
normativVidenskab. 1) Enkelte har ment, at Ordet Erhvervsetik burde erstattes med Ordet Handelsetik; hertil maa siges, at med det Forskningsomraade, Erhvervsetiken har lagt under sig, er Begrebet Erhvervsetik maaske vel vidt, men paa den anden Side er Begrebet Handelsetik afgjort for snævert, da Erhvervsetiken beskæftiger sig med Problemer, der ligger uden for det egentlige Handelsomraade. Da Erhvervsetiken desuden m. H. t. Forskningsomraade over for store Udvidelsesmuligheder, og da endelig Begrebet »Erhvervsetik«s tyske Parallel, »Wirtschaftsetik«, har vundet Hævd som terminus technicus, har jeg fundet det rigtigst at bibeholde Ordet Erhvervsetik. Side 193
Litteratur viser, at langt den overvejende Del af Forfatterne opfatterEtiken en normativ Disciplin, idet man gennem Analyserog søger at finde almengyldige Moralprincipperog Normer, der skulde proklameres som de enestesaliggørende Baner, ad hvilke Erhvervslivet kunde og skulde bevæge sig. Som allerede nævnt, lader en saadan Opstillen af almengyldige Regler sig slet ikke videnskabeligt gennemføre. Moral er og bliver noget relativt, der varierer med Tid og Sted. Denne elementære Kendsgerning synes man imidlertid at have overset. Og dog staar og falder den empiriske Erhvervsetiks Existens som Videnskab med, at man klart ser denne Kendsgerning i Øjnene og een Gang for alle forlader det normative Stadium. Gang paa Gang har man søgt at slaa denne i og for sig selvfølgelige fast, og jeg har indtil Trivialitet til Belysning Moralens Relativitet nævnt det klassiske og haandfaste Exempel, at det somme Steder har været god Moral at spise sine Forældre, naar de blev ulevedygtige, medens de fleste nu anser sligt for en umoralsk Adfærd over for Forældre. Og medens Godgørenhed Barmhjertighed nu anses for moralske Dyder, blev der for et Par Sekler siden i puritanske Lande fra Prædikestolene forkyndt, at det var syndigt og umoralsk at give Almisse, da Fattigdom enten Dovenskab eller Ødselhed og derfor var Guds Straf. Og Guds Tugt og Revselse maatte man ikke gribe forstyrrende i. Kort sagt: Moral er relativ, hvilket atter hænger sammen med den anden allerede nævnte og ligesaa uafviselige Kendsgerning, at moralske Sandheder ikke lader sig bevise. En almengyldig, normativ Etik er derfor uigennemførlig. Det kan derfor heller ikke være Erhvervsetikens Opgave at opstille etiske Normer og Regler for Erhvervslivet, hvilket i Praxis vilde sige »at prædike Moral«. Men netop ud fra Erkendelsen af, at objektivt gyldige Moralprincipper ikke findes, kan man koncentrere sig om en rent erfaringsmæssig Konstatering af erhvervsetiske Principper med, hvad jeg har kaldt kollektiv Gyldighed, d. v. s. Principper, der inden for en bestemt Samfundsgruppe opnaar det overvejende Flertals Sanktion. Al Videnskab begynder med lagttagelse af Fænomenerne, hvorefterfølger Beskrivelse og Klassifikation. Indsamlingen og Tilvejebringelsen af et Materiale, der hidrører fra Erfaringen, er det første Skridt bort fra det spekulative Stadium. Naar Materialeter Side 194
terialeterfremlagt og beskrevet,
er man naaet til Videnskabens At finde Lovmæssigheden mellem Fænomenerne er Videnskabens Dette gælder ogsaa den moderne Erhvervsetik, hvis Maal maa være: sagligt og objektivt at undersøge Fænomenerne og at spørge efter de Love, efter hvilke de udvikler sig. I de erhvervsetiske Princippers Opstaaen, Udvikling og Omformning Tiderne og fra Land til Land gør mange Faktorer Aarsager sig gældende. Særlig iøjnespringende er de erhvervsetiske Forhold til de økonomiske Faktorers Udvikling. mellem disse to Fænomenrækker, de økonomiske de erhvervsetiske, har endda været saa nøje, at det egentlig først i vor Tid er lykkedes Nationaløkonomien at frigøre fra moralske Dogmer og etiske Normer. Saaledes som bl. a. Gunnar Myrdal1) saa kraftigt paapeger, er Nationaløkonomien begyndt som en normativ Videnskab, hvilket ikke mindst hang sammen med dens Forhold til det etiske. Nu er det imidlertid saaledes, at selve Problemet om dette Forhold er løst med, at de økonomiske Videnskaber — iøvrigt med Rette — frigør sig fra moraliserende og etiserende Tankesæt. Forholdet bestaar jo i Praxis, i den konkrete Virkelighed, lige fuldt for det. Thi Erhvervslivet er som en Del af det menneskelige Samfund underkastet moralsk Vurdering og indebærer i sig selv etiske Momenter. At Videnskaben som saadan, baade den økonomiske den erhvervsetiske, skal være a-etisk, d. v. s. ikke tage Del i de ofte lidenskabelige Kampe, der føres, om hvilke økonomiske, og etiske Systemer, der nu er de bedste, er ikke ensbetydende at de etiske Fænomener er »udryddet« af den Virkelighed, det er Videnskabens Opgave at undersøge. Tværtimod man sige, at først ved at fastholde denne Kendsgerning er der Mulighed for en klarere og dybere Erkendelse af Forholdet mellem de to Fænomenrækker, de økonomiske og de erhvervsetiske. Saaledes som
det er paavist talrige Gange2), har der ved
Udformningenaf 1) Vetenskap och Politik i Nationalekonomien. Stockholm 1930. 2) Max Weber: Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie. Tübingen 1934. Werner Sombart: Die Juden und das Wirtschaftsleben. München und Leipzig 1928. Georg Wünsch: Evangeliche Wirtschaftsethik. Tübingen 1927. Hans Larmann: Christliche Wirtschaftsethik in der spätrömischen Antike. Berlin 1936. R. H. Tawney: Religion and the Rise of Capitalism. London 1926. J. Brodrick: The Econoraic Morals of the Jesuits. London 1934. H. M. Robertson: Aspects of the Rise of Econoniic Individualism. Cambridge 1933. B. Groethuysen: Origines de l'esprit bourgeois en France. Paris 1927. Ernst Beins: Die Wirtschaftsethik der Calvinistischen Kirche der Niederlande A. Fanfani: Le Origini dello Spireto Capitalistico in Italia. Milano 1933. P. J. Bouman: Einige Beschouwingen over de historische Betrekkingen tusschen Godsdienst en Kapitalisme. De Economist 1932. Side 195
kan næsten sige — uendelig lang Række Faktorer ind som f. Ex. geopolitiske og økonomiske Forhold, politiske Teorier, antik Filosofi, religiøse Systemer, Befolkningsej endommeligheder, Statsformerog det kulturelle Komplex, i hvilket Erhvervslivet og dets Etik er spundet ind. At ville kaste sig over en Udredning af alle disse paa een Gang vilde selvsagt være Galmandsværk. Som i enhver Videnskab maa man ogsaa her foretage en Begrænsning af Undersøgelsesmaterialet og koncentrere sig om en Klarlæggelseaf mest iøjnefaldende Faktorer. Og næppe nogen vil bestride,at økonomiske Faktorer har spillet den altoverskyggendeRolle de erhvervsetiske Normers Udvikling, ligesom disse ogsaa paa deres Side har virket og virker ind paa selve Erhvervslivet1). Det vil derfor synes formaalstj enligt i første Række særligt at koncentrere sig om en Undersøgelse af Forholdet mellem de to Fænomenrækker, de økonomiske og de erhvervsetiske, og forsøge en Udredning af Lovmæssigheden mellem disse to Fænomenrækker. Som en Begrundelse for blandt de mange determinerende Faktorersærligt koncentrere sig om de økonomiskes Forhold til de erhvervsetiske, kan man pege paa den Kendsgerning, at saavel de liberalistiske som de marxistiske Økonomer og Historikere trods store Divergenser begge er kommet til det Resultat, at Erhvervslivets hele Udvikling i første Række bestemmes af de økonomiske Faktorer. At Aarsagsretningen i Sammenspillet mellemde Faktorer — som paapeget bl. a. af Myrdal (se Fodn. nedenfor) — imidlertid ikke er ensrettet, er en anden Sag, som ikke afsvækker Paastandens Rigtighed om de økonomiske Faktorers overordentlig store Betydning. Blandt Aarsagsfaktorerneøver 2) Max Weber: Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie. Tübingen 1934. Werner Sombart: Die Juden und das Wirtschaftsleben. München und Leipzig 1928. Georg Wünsch: Evangeliche Wirtschaftsethik. Tübingen 1927. Hans Larmann: Christliche Wirtschaftsethik in der spätrömischen Antike. Berlin 1936. R. H. Tawney: Religion and the Rise of Capitalism. London 1926. J. Brodrick: The Econoraic Morals of the Jesuits. London 1934. H. M. Robertson: Aspects of the Rise of Econoniic Individualism. Cambridge 1933. B. Groethuysen: Origines de l'esprit bourgeois en France. Paris 1927. Ernst Beins: Die Wirtschaftsethik der Calvinistischen Kirche der Niederlande A. Fanfani: Le Origini dello Spireto Capitalistico in Italia. Milano 1933. P. J. Bouman: Einige Beschouwingen over de historische Betrekkingen tusschen Godsdienst en Kapitalisme. De Economist 1932. 1) Jvf. Gunnar Myrdal, der om Forholdet mellem den økonomiske Udvikling Idéudviklingen, til hvilken Etiken hører, bemærker følgende: »Men sambandet är icke enkelt och orsaksriktningen icke ensriktad: från den ekonomiska utvecklingen till idéutvecklingen. Idéutvecklingen bestämmer bl. a. via konventioner och legale institutioner, i sin mån den ekonomiska utvecklingen«. Op. cit. p. 46. Side 196
rerneøverde
politiske Faktorer sikkert ligeledes en ikke
uvæsentligIndflydelse, Vi maa et Øjeblik vende tilbage til Kausalitetsbegrebet. Analogt med Indførelsen af statistiske Love og Sandsynlighedsberegninger i Stedet for streng Kausalitet inden for Naturvidenskaben har man inden for den sociologiske Videnskab, med hvilken Erhvervsetiken er beslægtet, erkendt Vanskeligheden ved at konstatere Aarsagssammenhængen Fænomenerne. Strengt taget maa man — i hvert Fald i første Instans — begrænse sig til at konstatere Korrelationen mellem to eller flere Fænomenrækker. Morris Ginsberg simpelthen Kausalitet som en speciel Form for Korrelationl). Albert Bayet definerer den lovmæssige Sammenhæng den konstante Sammenhæng mellem Kendsgerninger2). Med de til Kausalitetsprincippet knyttede epistemologiske Overvejelser mente kan vi nu paa Linie med Bayet og Ginsberg nøjere præcisere Erhvervsetikens Opgave og Stilling blandt andre Videnskaber saaledes: Den moderne Erhvervsetik, der i Modsætning til den ældre normativt-spekulative en empirisk-analytisk Videnskab, ser det som sin Opgave gennem Konstatering af Korrelation de økonomiske og de erhvervsetiske Fænomener, saaledes som disse ytrer sig i de efter Tid og Sted skiftende Samfundsstrukturer, at finde den konstante Sammenhæng mellem disse to Fænomenrækker. Med denne Definition tages imidlertid ikke Sigte paa at udelukke Fænomener fra det erhvervsetiske Undersøgelsesomraade. som allerede nævnt synes det særlig formaalstj i første Række at koncentrere sig om disse to Fænomenrækker. som det erhvervsetiske Forskningsomraade udvides, maa Erhvervsetikens Opgave i Overensstemmelse hermed thi som bl. a- Jørgen Jørgensen 3) gør opmærksom er alle Definitioner i Realvidenskaberne — altsaa ogsaa den nærværende — provisoriske, idet de kun kan være tilfredsstillende et ganske bestemt Forskningsstadium. 1) Causality in the Social Sciences. Proceedings of the Aristotelian Society. London 1935. p. 253. 2) Op. cit. p. 113. 3) Indledning til Logikken og Metodelæren. København 1942. p. 72. Side 197
Det Materiale,
der skal benyttes ved denne Opgaves Løsning, Paa den ene Side er der de økonomiske Faktorer. Om disse gælder det, at de økonomiske Videnskaber, især Nationaløkonomien, har samlet et stort Stof og gennem et Par Sekler har arbejdet paa dette Stofs Klassifikation, hvorfor man for disse Faktorers Vedkommende kan benytte det allerede foreliggende Materiale — dog saaledes forstaaet, at man i hvert enkelt Tilfælde drage de økonomiske Fænomener frem, der staar i Korrelation til de erhvervsetiske Fænomener, der paa et givet Stadium i Undersøgelsen er dennes Genstand. En nærmere Omtale i nærværende Arbejde af de økonomiske Faktorer i Almindelighed og deres Klassifikation vilde derfor være en overflødig Gentagelse af, hvad der kan læses i enhver elementær i Nationaløkonomi eller Driftsøkonomi. Paa den anden Side er der de erhvervsetiske Normer og moralske Disse ytrer sig saavel direkte som indirekte over alt, hvor Erhvervslivet udfolder sig i Dagliglivet, i Forretningsmænds i Selvbiografier, i Reklamer og Annocer, i juridiske Dokumenter, Love, Domsafgørelser, i retsdogmatiske Skrifter, Responsa, Pressekommentarer o. s. v. Som tidligere nævnt kan saadanne Normer ikke opnaa objektiv Gyldighed. Derimod kan etiske Systemer og moralske Forestillinger vel opnaa kollektiv Gyldighed, d. v. s., at de inden for et Samfund eller en Samfundsgruppe opnaar det overvejende Sanktion. Der har aldrig existeret noget Samfund saadanne etiske Normer med kollektiv Gyldighed. Selv et Forbrydersamfund har jo sin »Moral«, sine Regler og Normer. Og sans comparaison er det saadanne Normer hos Samfundsgruppen: der i Erhvervsetiken skal konstateres. Og dette kan kun gøres ved en systematisk Gennemgang af de Kilder, der foreløbigt er nævnt i Flæng. De juridiske Love frembyder baade Fordele og Mangler som Materiale. Fordelene bestaar i, at Handelslovene — i hvert Fald paa et vist Tidspunkt — vil kunne opfattes som Udtryk for den almindelige Mening om, hvad der er god Handelsmoral. Med andre Ord, de udtrykker en kortere eller længere Tidsperiodes erhvervsetiske Normer med kollektiv Gyldighed. En Norm, der ikke opnaar denne Gyldighed, vil ikke blive gjort til Lov. Den største af Manglerne ved Lovene som Materiale er den, at Lovgivningenikke Side 198
givningenikkealtid er et adækvat Udtryk for den paa samme Tidspunkt herskende Erhvervsetik. Thi Lovgivningen er som Regelbagefter Herom har L. V. Birck træffende sagt følgende: Den social-økonomiske Ordning og Retsorden dækker ikke hinanden; den sidste halter altid bagefter; Samfundet er levendeog Udvikling; nye Institutioner opstaar og bestaaende Institutionerændrer Indhold; Relationer og Magtforhold skifterstadig; og Folks Moral ændrer sig, men Retsordenen bliver staaende1); kun i det ganske stillestaaende Samfund dækker Retsordningen den socialøkonomiskeOrdning; det bestaaende bevægelige Samfund vil derfor Retsordningen være en Køkkenmødding, hvori vi finder Levninger af tidligere Tiders sociale og økonomiske Struktur2). Hertil maa dog føjes, at i den nyere Tid anvendes hyppigere og hyppigere de retslige Standarder3), der netop ved deres Smidighed tager Sigte paa at modvirke Lovenes Stivhed og svigtendeEvne at »følge med Tiden«. Men heller ikke Standarderne ændrer den Kendsgerning, at Retsordenen som oftest maa være et Stykke bagefter Erhvervslivets dynamiske Udvikling. I denne er der en lang Række Muligheder latent til Stede, for hvilke det vilde være umuligt paa Forhaand at opstille skematiske Rammer, selvom disse laves nok saa meget til »at trækkes ud og ind« efter Forhold og Omstændigheder. Derfor er Erhvervslivets uskrevne Love ofte et bedre Udtryk for de erhvervsetiske Principper med kollektiv Gyldighed end de skrevne Love, der undertiden en Overgang endda kun er Udtryk for et Mindretals Opfattelse. At de skrevne Love lidt efter lidt — ofte utroligt langsomt — ændrer deres Indhold i Overensstemmelse de uskrevne Love, der efterhaanden har vundet saadan Hævd, at Lovgivningen ikke kan sidde dem overhørig, rører ikke ved den Kendsgerning, at Lovgivningen simpelthen ifølge sit Væsen sin Opgave maa halte bagefter Udviklingen, og at man derfor tillige henvises til Handelens uskrevne Love i Eftersøgningen de erhvervsetiske Normer. Men netop ved at sammenholde skrevne med de uskrevne Love vil man komme de erhvervsetiske Normers Udvikling tættere ind paa Livet. Disse uskrevne
Love, der undertiden kaldes Handelscouturnereller
1) Fremhævelserne af mig. 2) L. V. Birck: Under Højkapitalismen, 1935. p. 204. 3) Se Ragnar Knoph: Retslige Standarder. Oslo 1939. Side 199
turnerellerUsancer1), har overordentlig stor Betydning for Erhvervslivets Struktur og Dynamik og giver maaske det mest fyldestgørende Udtryk for det overvejende Flertals Handelsetik, tilmed da mange af dem er nedfældet i haandgribelige Dokumentersom Ex. de forskellige Handelskamres og Grosserer-Societetetsog responderende Institutioners Responsa. Med den Omhu og Forsigtighed, hvormed disse som Regel er udformet, danner de et ypperligt Materiale for vort Formaal. Bedre empiriskeFakta disse Responsa kan man ikke forlange. Det er Kendsgerninger, der er hentet lige ude fra det praktiske Forretningsliv,saaledes det former sig fra Dag til Dag. Et Materiale, der paa en Maade ligger imellem Lovene og de forskellige Institutioners Responsa er Domsafgørelser, hvori Love er kommet til Anvendelse og er blevet fortolkede, ofte under Paavirkning af indhentede Responsa. Domsafgørelserne afspejler saa at sige Kampen og Tovtrækkeriet mellem de skrevne og de uskrevne Love og tydeliggør de førstnævntes Udviklingsproces. Vinding Kruse skriver med Rette, at Domssamlingerne giver os et sjældent paalideligt og objektivt Spejlbillede af det daglige Livs mangfoldige Konflikter2). Baade før og efter Domsafgørelserne finder Sted og omkring nye Loves Udstedelse kommenteres disse Begivenheder ofte livligt i Pressen, dels gennem redaktionelle Artikler og dels gennem Politikeres, Forretningsmænds og undertiden Forbrugeres Udtalelser. mindst de sidstes Indstilling og Syn er af Interesse, da Forbrugerne paä sin Vis øver et moralsk Pres paa Forretningslivet, etiske Normer ikke blot bestemmes indefra, men ogsaa under Hensynet til den offentlige Mening og hele det sociale Komplex, som denne er Udtryk for og Del af. Pressekommentarer
og -Udtalelser er saaledes et Materiale, der I Bestræbelserne for at udforme saa retfærdige Love som muligt, bliver disses Grundlag og Sammenhæng med den øvrige Sam-, fundsstruktur og Udvikling gjort til Genstand for indgaaende Analyser.Dette Sted inden for Retsvidenskaben, hvor man 1) Eugen. Ehrlichs Retssociologi bygger paa, at Ret er egentlig ikke det, der staar i Lovene, men den Maade, hvorpaa Folk virkelig ordner deres Anliggender. 2) Ejendomsretten. I. p. 98. Side 200
med stor Subtilitet vejer Argumenter og Motiveringer for LovenesUdstedelse hinanden. Resultatet heraf er Retsdogmatiken, der opstiller de juridiske Normer for Samfundslivet. Bortset fra, at de Lærdes Uenighed ogsaa er stor inden for Retsdogmatikernes Kreds m. H. t. Spørgsmaalet om Retsdogmatikens Forhold til det normative1), vil man kunne anvende de retsdogmatiske Skrifter som Materiale i de erhvervsetiske Undersøgelser. Thi de erhvervsetiske Normer og deres Udvikling, der er den videnskabeligeErhvervsetiks kommer til Udtryki retsdogmatiske Skrifter. Som Regel kan man fastslaa, at alle juridiske Dokumenter, drejer sig om Sager vedrørende Erhvervslivet, er tjenlige som Raamateriale ved Udforskningen af de erhvervsetiske Carl F. Tauesch2) har saaledes belyst det erhvervsetiske gennem en nøje Gennemgang af The Sherman Law og benytter som Materiale Debatterne i Senate 3), saaledes som de foreligger ide skrevne Referater, og endvidere Række Tilfælde, som Domstolene har behandlet i Tilknytning deniie Lov. Som Raamateriale kan man nævne Reklamer og Annoncer. forskellige Reklameforeninger Verden over ligger inde med et yderst interessant Stof, der hidtil har været lidet benyttet i de erhvervsetiske Undersøgelser. Ligeledes vilde en systematisk Gennemgang af Avisers og Tidsskrifters Annoncespalter gennem en Tidsperiode sikkert bringe et frugtbart Stof for Dagen. Her melder sig imidlertid visse metodiske Vanskeligheder af lignende Art som dem, der gør sig gældende ved Benyttelsen af Presseudtalelser som Materiale. En systematisk Gennemgang af disse og af Annoncespalter gennem en Tidsperiode antager saadanneDimensioner, det bliver uoverkommeligt for en enkelt Forsker. Det kræver i Virkeligheden et Institut med en tilstrækkeligStab Medarbejdere. Hvor en saadan ikke staar til Raadighed,maa være den enkelte Forsker tilladeligt at benytte den 1) Se bl. a. Alf. Ross: Virkelighed og Gyldighed i Retslæren. København 1934. Vinding Kruse: Erkendelse og Vurdering. København 1942. G. Astrup Hoel: Den moderne Retsmetode. Oslo 1925. Frederik Stang: Indledning til Formueretten. Oslo 1935. Frede Castberg: Rettsfilosofiske Grunnspørgsmaal. 1939. Anders Wilhelm Lundstedt: Die Unwissenschaftlichkeit der Rechtswissenschaft. I—II. Berlin, Grünewald 1932—36. 2) Policy and Ethics in Business. New York and London 1931. 3) For Danmarks Vedkommende foreligger et fortræffeligt og hidtil übenyttet i Rigsdagstidende. Side 201
videnskabeligt fuldt forsvarlige Fremgangsmaade at foretage Interpolationog Ved Interpolation forstaar man inden for Statistiken Beregning af Talværdier, som ligger mellem de oprindeligt maalte, og ved Extrapolation forstaar man Beregning af Talværdier, som ligger udenfor de oprindeligt maalte, men »i Forlængelse af dem«. Interpolation og Extrapolation benyttes, da det er uoverkommeligt at beregne og prøve alle mulige Værdier1). I sin Omtale af Herbert Tingstens Arbejde2) skriver Svend Ranulf: » for saa vidt det drejer sig om at benytte Presseudtalelser Kildemateriale, synes en Udtalelses Repræsentativitet sidste Instans at maatte bedømmes ved en Optælling af, hvor ofte ellers den paagældende Anskuelse er kommet til Udtryk Pressen. I Princippet er dette ogsaa, hvad Tingsten gør. Han godtgør en Udtalelses Repræsentativitet ved i Noterne at henvise til et større eller mindre Antal Parallel-Udtalelser. Han foretager ikke udtømmende Optællinger, hvilket man vel nok indenfor bestemt angivne Rammer kunde gøre; men det vilde muligvis være letsindigt at drage videregaaende Slutninger af det præcise talmæssige Udtryk, man paa den Maade kunde opnaa, og i hvert Fald er en saadan Præcision ikke nødvendig for Tingstens Formaal. Vigtigt er det blot at fastslaa, at Tingsten her faktisk, saa snart han overhovedet taler om Repræsentativet, opererer med det kvantitative Synspunkt, hvis Umulighed paa disse Omrader saa ofte er blevet proklameret.«3) Overført til Erhvervsetiken vil det sige, at man ikke behøver at gennemsøge samtlige Aargange af Dagblade f. Ex. i et Tidsrum af hundrede Aar, men inden for dette kan vælge kortere Tidsperioder, maa anses for typiske. Og herindenfor kan man saa atter vælge at følge enkelte Firmaers Udvikling, som maa antages at være tilstrækkelig repræsentative. Lignende Fremgangsmaade kan benyttes, saafremt et enkelt erhvervsetiskFænomens ønskes fulgt gennem Pressen. Ogsaa her kan typiske Tidsperioder udvælges. Og mellem og udenfor de undersøgte Perioder kan der saa interpoleres og extrapoleres.At udtømmende Undersøgelser som muligt er Idealet, 1) Se Jørgen Jørgensen: Indledning til Logikken og Metodelæren. København p. 78. Endvidere Westergaard og Nybølle: Statistikens Teori i Grundrids. København 1927. 2) Den svenske socialdemokratiske idéutveckling. I—II. Stockholm 1941. 3) »En Bog, som burde skrives«. Nationaløkonomisk Tidsskrift 1942. Side 202
skulde være overflødigt at bemærke. Men den enkelte Forsker kan kun naa at vise Vej, indtil Erhvervsetik og andre sociologiske Discipliner faar samme Arbejdsvilkaar som Naturvidenskaben, d. v. s. Institutter og Assistenter, der kan foretage det mere rutinemæssigeog omfattende Arbejde. De etiske Koder, der er udarbejdet af Handelsforeninger og især af Rotary Klubberne, er selvsagt et ypperligt Materiale. Thi selvom det maa benyttes med Forbehold ud fra den Betragtning, der her i særlig Grad kan være Tale om Facademoral, er de etiske Koder dog blevet udformet og opstillet med Majoritetens Sanktion som de etiske Idealer, der bør stræbes efter. De maa akcepteres som Normer med kollektiv Gyldighed. Om deres Forhold den moralske Adfærd skal der senere vendes tilbage til. Som et frugtbart Materiale kan man nævne Selvbiografier og Betragtninger af store Driftsherrer. Til Ex. kan det nævnes, Hugo F. Koenigsgarten}) i sin Disputats over Grundforestillingerne amerikansk Erhvervsetik har benyttet et saadant Materiale, idet han anvendte Biografier og Skrifter af Driftsherrer som Andrew Carnegie, Henry Ford, Rockefellerne og Filene. Thi disse staar som fyldestgørende Repræsentanter for deres Tidsalders Driftsherrer. Tilmed fremfører de deres Syn og Paastande nogenlunde Og sidst, men ikke mindst maa man ifølge Koenigsgarten give disse Praktikeres Værker Fortrin for rent teoretiske Værker, fordi deres Virkning ude blandt Offentligheden er umaadelig stor. Endvidere fordi de i deres Ureflekterethed lader de herskende Grundforestillinger komme frem umiddelbart oprindeligt. Disse Driftsherrers Skrifter maa ikke tydes ud fra deres individuelle Sammenhæng med deres Forfattere. Men de skal forstaas som Udtryk for almindelige og i amerikansk Tankegang levende Forestillinger og Ideer, d. v. s. som karakteristiske af en bestemt Aandsindstilling og et bestemt Livssyn. man saa tillige medtager de forskellige Nationaløkonomers Socialfilosoffers Værker, opnaar man ifølge Koenigsgarten en i sig selv sluttet Sammenhæng af Forestillinger, Principper i og Fordringer til Erhvervslivets Udformning — et Idésystem, der ligger til Grund for de forskellige Forsøg paa og Tilløb til en Højnelse og Nyordning af det økonomiske Liv. Baade m. H. t.
de etiske Koder og ovennævnte Selvbiografier 1) Grundvorstellungen der amerikanischen Wirtschafts-Ethik. 1934. Side 203
til Forretningsmænds Udtalelser om, at Handelens Opgave er at tjene Samfundet. Bortset fra de Tilfælde, hvor der bevidst er Tale om Fraser, der er beregnet paa at bluffe Offentligheden og at skjule mindre idealistiske Hensigter, kan der foreligge ganske übevidste Selvbedrag, idet ogsaa Erhvervslivets Mænd er underlagtden Lov, at Mennesker übevidst besmykker og forvansker Motiverne til deres Handlinger. Men en pure Benægtelseaf i de idealistiske Bestræbelser, mange slutter op om, er lige saa fejlagtig. Thi ogsaa her er Sandheden vel den, at Mennesket er sammensat af godt og ondt, d. v. s. at ædle og snavsede Motiver lever Side om Side i samme Sind. Derfor er begge lige reale. I Forbindelse med Omtalen af Biografier skal det nævnes, at ogsaa Skønlitteratur en med Udbytte kan benyttes som Materiale1). Studiet af dette afgiver en værdifuld Støtte for den typologiske Begrebsdannelse, der saavel ud fra et psykologisk som ud fra et sociologisk Synspunkt er et videnskabeligt Instrument af stor Nytte for Studiet af de erhvervsetiske Principper og disses Udvikling. For at konstatere, i hvilket Omfang de inden for Gruppen af Erhvervsfolk opstillede Normer følges i den praktiske Adfærd, kunde man som Materiale benytte Akter fra Skattevæsen, Priskontrol, Vareforsyningsdirektorat og Kriminalstatistik, om denne Art Materiale maa benyttes med megen Varsomhed, da de nævnte Institutioner undertiden ikke viser tilstrækkelig Indsigt i og Forstaaelse af Erhvervslivet og de Vilkaar, under hvilke det arbejder. Men i visse Tilfælde vilde dette Materiale kunne tjene som et nyttigt kritisk Korrektiv til det fra Erhvervslivet selv stammende Materiale. Endelig skal det nævnes, at der vilde kunne fremskaffes en Del Materiale gennem Enqueter og Experimenter, hvilket dog først nærmere skal omtales under Gennemgangen af Metoderne. Som man vil se, kan et stort og rigt Stof drages frem til Belysning Erhvervsetiken. Stoffet kan synes baade uoverkommeligt og kaotisk. Naar man vil forsøge at klassificere dette Materiale, maa Klassificeringen selvsagt ske efter de Emner, til hvis Belysning skal tjene. 1) Se saaledes S. Turcottes Disputats: Les gens d'affaires sur la scene francaise de 1870 å 1914. Paris 1936. Side 204
I en empirisk Undersøgelse af de etiske Grundsætninger, der ligger bag Driftsherregruppens erhvervsmæssige Adfærd, bliver det Hovedspørgsmaalet at konstatere, i hvilket Omfang dens Medlemmer lader sig lede af ønsket om at opnaa størst mulig Pengegevinst, og i hvilken Grad andre Hensyn spiller ind som f. Ex. Hensyntagen til Kunder og Arbejdere, Stat og Nation. Om dette Spørgsmaal har F. Zeuthen fremsat nogle interessante Udtalelser og skriver bl. a.: »Bestræbelser for andet end at opnaa den størst mulige Indtægt har i høj Grad været af Betydning (jfr. de dog muligvis idealiserede Forestillinger om Middelalderens Lavsvæsen), og er det stadig i mange Tilfælde. Maalet synes — i hvert Fald efter de sociale Gruppers officielle Ideologier — i mange Tilfælde snarere at være sædvanemæssig eller standsmæssig Behovsdækning end Gevinstmaximering eller anden hensynsløs Maximering af individuel Fordel.«1) Endvidere nævner
Zeuthen følgende Række af Motiver, der er 1) Ønsket om at
gavne Menneskeheden, 2) Glæden ved
selve Arbejdet, 3) Ønsket om at
præge Arbejdet med Personlighed, 4) Ønsket om
Agtelse fra Fagfæller, 5) Ønsket om
Agtelse og Billigelse fra ens Medmennesker i
Almindelighed, 6) Ønsket om at
gøre sig bemærket, 7) Ønsket om Magt
over Mennesker og Ting »Som det vil ses, nævnes her som Motiver ved Siden af den almindelige, mere eller mindre materialistisk prægede economicmanEgoisme Familieegoisme og den rene Altruisme (Nr. 1) en Række andre Motiver, som sikkert virker stærkt, navnlig naar man er naaet op over en vis Minimumsstandard, og som iøvrigt kan være vanskelige at holde ude fra hinanden. De »ædlere« Motiver kan enten virke ved Bestemmelsen af Priser, Produktionsomfang,Kvalitet, j dsvilkaar eller lignende, før Selskaberneseller Indtægt fremkommer. Virkningen kan da blive lavere Priser, større Produktion, bedre Kvalitet, gunstigereVilkaar, Teknik, smukkere og solidere Anlæg eller bedre Arbejdsvilkaar. Eller Motiverne gør sig først gældende, 1) Økonomisk Teori og Metode. København 1942. p. 287. 2) The reality of non commercial incentives in economic life. The Trend of Econoraics 1924. p. 153—88. Side 205
efter at Pengene er tjent, ved Anvendelsen af dem. Den amerikanskeTrustmatador f. Eks. først paa høje Petroleumspriser og forhindrer derved bl. a. de fattige Kinesere i at faa Lys i deres Lampe. Bag efter giver han Pengene bort til de fattige Kinesere, som derved bl. a. faar bedre Raad til at købe Petroleum. Den smaaligt, traditionelt indstillede Arbejdsgiver sparer paa Arbejdslønog men uddeler maaske bag efter Pengene som Velgørenhed for en stor Del til de samme Personer. Bestræbelsernefor tjene Penge er ikke alene blevet en Sport, men for mange en Slags Pligt, som man er oplært til under den haarde Kamp for Existensen under helt andre Forudsætninger.«1) Som Enkeltspørgsmaal, det maaske kan være mest nærliggende begynde med at tage op, kan bl. a. nævnes: Differentiering, Prisbinding og Undersalg, Reklame, Realisation Kunderan, Nedsættelse af Konkurrenter og deres Varer, Boycot, Kontraktbrud, Efterligning af Mønstre og Patenter» Ran af Forretnings- og Driftshemmeligheder, Licitation, Voldgift og Arbitrage, Bestikkelse (Returkommission m. m.). Denne Liste af
Emner og Problemer, der her er nævnt, er selvsagt
Til Belysning af hver enkelt af disse Emner kan — selvsagt i mere eller mindre Grad — alle de nævnte Kategorier af Materiale Som det vil ses, vil man nu kunne gaa systematisk ved for hver enkelt Problems Vedkommende at undersøge, hver enkelt Kategori af Materialet kan yde til Emnets Belysning. Ved en saadan Fremgangsmaade sikres en systematisk metodisk Undersøgelse af Problemerne en udtømmende Udnyttelse af Materialet. Saa omfattende Undersøgelser, der her vilde blive Tale om, er mere end Enkeltmandsarbejde. At føre disse fyldestgørende til Ende vilde tage Aartier. Men af den her foretagne Klassifikation af Emner og Materiale ser man, hvorledes en Arbejdsdeling kan finde Sted, idet den enkelte Forsker kan tage sig af et enkelt Problem som f. Ex. Reklame eller Undersalg. De herved vundne Enkeltresultater vilde i højere Grad end hidtil kunne supplere hverandre, naar de enkelte arbejder ud fra samme Klassifikation af Emner og Materiale. 1) Op. cit. p. 289. Side 206
Saafremt en
lignende Overensstemmelse kunde naas m. H. t.
Ved selve Tilvejebringelsen af det erhvervsetiske Materiale, er det blevet paapeget, hvilke Kilder der er at øse af. Som for enhver anden Videnskab danner lagttagelse og Beskrivelse af Fænomenerne præliminære Stadium. Deskriptionen er saa at sige det metodiske Præludium. Men at blive staaende herved vilde ikke føre os videnskabeligt videre. Thi Ophobning af Fakta er ikke Videnskab. Forsøget paa at finde deres lovmæssige Sammenhæng er det videnskabelige Endemaal. M. H. t. Konstateringen af de erhvervsetiske Principper og Normer kollektiv Gyldighed vilde det være af Betydning, om den statistiske Metode blev taget i Anvendelse, ogsaa ud over den under Omtalen af Interpolation og Extrapolation nævnte Brug af en kvantitativ Metode. Thi hvorvidt et etisk Princip har naaet kollektiv Gyldighed lader sig egentlig kun konstatere ved denne Metode. Til dette Formaal maatte bl. a. Enqueter foretages i meget stort Omfang; og det herved fremkomne Materiale kunde da statistisk bearbejdes. Som en anden Mulighed kan man pege paa Anvendelsen af den experimentelle Metode. Hidtil er den ikke blevet benyttet i erhvervsetiske Undersøgelser. Men jeg vil mene, at der med Udbytte vilde kunne foretages Experimenter. For at konstatere erhvervsetiske Principper og moralske Forestillinger, der gør sig gældende i Handelskredse, kunde man benytte den Fremgangsmaade at lade et tilstrækkeligt stort Antal Personer fra Handel og Industri konfrontere med en Række virkelige eller konstruerede og Situationer. Og de afgivne Svar og Begrundelserne for disse vilde da give et mere exakt Billede af Forholdene, end de andre hidtil benyttede Metoder har formaaet. Dog maa man paa den anden Side advare mod at bygge for meget paa saadanne Experimenter, da man her arbejder med Menneskemateriale i Modsætning til de naturvidenskabelige Experimenter, Undersøgelsesmaterialet er af mere haandgribelig Art. Naar man nu ved denne eller hin Fremgangsmaade har faaet konstateret en Række erhvervsetiske Principper og Normer, staar man ved den egentlige Opgave: at konstatere Korrelationen mellemdenne og den, der dannes af de økonomiske Side 207
Faktorer. Som et Hjælpemiddel hertil vil en historisk Forfølgningaf være af Betydning. Det vil saaledes være særdeles værdifuldt og frugtbart gennem en længere Tidsperiodeat fastslaaet Korrelationen mellem de to Fænomenrækkerfor at naa til en Udforskning af deres konstante Sammenhæng. Naar man vil konstatere Korrelationen mellem to Fænomenrækker, den komparative Metode sig som den bedst tjenlige til Formaalet. Som allerede nævnt gaar to saa betydende Sociologer som Albert Bayet og Morris Ginsberg ind for denne Metode. Sidstnævnte skriver saaledes: »Studiet af de Betingelser, der styrer Væksten af Institutioner eller andre sociale Sammenstillinger hviler hovedsagelig paa Brugen af den komparative Metode. Med andre Ord, Data faas fra forskellige Tidsperioder eller fra forskellige samtidige Civilisationer; og Generalisationer da forsøgt ved Hjælp af Overensstemmelses-, Forskels- og de overensstemmende Variationers Metode«.1) Ginsberg sig her til John Stuart Mill2), der har fremhævet disse Metoders Betydning, og understreger disse Metoders fundamentale i sociologiske Undersøgelser, inden for hvilke den komparative efter hans Mening bør indtage Førstepladsen.3) De nævnte Metoder udgør saaledes tilsammen den erhvervsetiske der maa være afpasset efter Erhvervsetikens 4) og Materiale. Følgelig skal den være formaalstjenlig en systematisk Gennemgang af de korresponder de økonomiske Faktorer og erhvervs Principper med kollektiv Gyldighed. Det vil let ses, at den nylig foretagne Klassifikation af det erhvervsetiske Materiale udgør et vigtigt Led i denne Metodes Gennemførelse. En Klassifikation af det økonomiske Materiale er som nævnt forlængst og gentagne Gange foretaget, medens en saadan hidtil ikke har foreligget m. H. t. Erhvervsetiken. 1) Causality in the Social Sciences. Proceedings of the Aristotelian Society. London 1935. p. 261. 2) A System of Logic. 3) Jvf. ligeledes F. H. Giddings, der skriver: »Mill's chapters on the logic of the moral sciences (»A System of Logic«, Book VI) will remain the solid foundation of sociological method«. The Principles of Sociology. London 1928. p. 52. 4) Jvf. p. 196. Side 208
Paa Grundlag af det allerede foreliggende økonomiske Materiale det erhvervsetiske, der først er ved at drages frem, og ved Hjælp af den nævnte Klassifikation og Metode synes det saaledes muligt at løse den empiriske Erhvervsetiks Naar den enkelte Forsker rent konkret vil tage fat paa Opgaven, kan det som nævnt ikke nytte, at han paa een Gang kaster sig over det vældige Stof ud i blaa Almindelighed. Han maa gribe Sagen an fra en enkelt Side, f. Ex. drage et enkelt af de opstillede Problemer frem som til Ex. Kontraktbrud, Reklame, Undersalg o. s. v. Denne Fremgangsmaade vil faa dobbelt Værdi, naar han stadig har Kendskab til og Overblik over det samlede Materiale, og naar han ud fra dette systematisk gennemarbejder og udtømmer Stoffets Muligheder, uanset hvilket Specialproblem, han har valgt at tage som Udgangspunkt. Dette kan ske ved Hjælp af den Metode og den Klassifikation1) af Materialet, der her er skitseret. Til Slut skal det nævnes, at det undertiden er blevet fremført, at de erhvervsetiske Normer »blot« var Udtryk for Erhvervslivets Facademoral. Hertil skal for det førtse svares, at intet Samfund eller Samfundsgruppe, heller ikke Erhvervslivets Udøvere, opstilleretiske som ikke i større eller mindre Udstrækning er Udtryk for en dertil svarende Adfærd. Moralske Principper kan ikke vedblivende kun existere paa Papiret. Saafremt de ikke i Praksis følges af Flertallet, vil de snart ophøre at existere og at udøve deres Virkning. Helt overensstemmende vil Normerne og Adfærden dog sjældent være ud fra den simple Kendsgerning, at Mennesker nu engang ikke altid hverken kan eller vil opfylde de Idealkrav, som de selv eller andre har opstillet. Men naar man tager denne Fejlkilde i Betragtning, vil Normerne med dette Forbeholdkunne som et om end kun tilnærmelsesvist, saa dog værdifuldt Udtryk for den faktiske Moral, rent bortset fra at denne oftere, end man maaske tror, ligger tæt op ad de etiske Normer, saaledes at Forskellen mellem Norm og Adfærd kan være 1) Hertil maa dog bemærkes, at alle Klassifikationer i Realvidenskaberne altsaa ogsaa den nærværende — er provisoriske, idet de kun kan være tilfredsstillende paa et ganske bestemt Forskningsstadium, d. v. s. de kan aldrig blive »absolutte«, definitive og urokkelige. Erfaringen nødvendiggør Korrektion af Klassifikationerne, saaledes at der muliggøres en videnskabelig frugtbar Omordning af dem. Jvf. Jørgen Jørgensen: Indledning Logikken og Metodelæren. København 1942. p. 72. Side 209
uhyre ringe. Endelig bør det ikke glemmes, at ogsaa Normerne er empiriske Fakta, hvis Existens er noget lige saa reelt som Adfærdsformerne.Autor ikke slutte sig til den Opfattelse, der undertiden næres, at Handelens og Industriens Mænd moralsk set skulde være større Hyklere og Blufmagere end andre Mennesker. Man behøver næppe at behandle de erhvervsetiske Normer med større Skepsis end den, man almindeligvis vil nære m. H. t. etiske Normers Overensstemmelse med den dertil svarende moralske Adfærd. For det andet staar man ikke uden Materiale (se p. 203) og Metoder at konstatere, i hvilket Omfang Normer og Adfærd dækker eller afviger fra hinanden, selvom saadanne Undersøgelser er forbundet store metodiske og tekniske Vanskeligheder. Og saalænge empiriske Erhvervsetik staar ved sin Begyndelse, maa man gribe Problemet an fra den Side, hvor det foreløbig er nærmest d. v. s. de etiske Normer og Principper. Siden kan man udbygge Undersøgelserne af disse til ogsaa at omfatte en direkte Undersøgelse af Adfærdsformerne, selv i de Tilfælde, hvor disse afviger særlig stærkt fra Normerne. Her aabner sig interessante Perspektiver for den erhvervsetiske Forskning. Og som allerede nævnt p. 199 foregaar Normernes Udvikling ogsaa under et moralsk Pres fra Forbrugernes Side. Til Klarlæggelse af dette Problem kunde man foretage en Sammenligning Erhvervsgruppens og Forbrugergruppens Syn og Opfattelse af samme erhvervsetiske Problem. Paa Forhaand maa det formodes, at de erhvervsetiske Normer — alt andet lige — er et Balanceresultat af de to modsatte Interessegrupper. Ogsaa denne Side af Erhvervsetiken var værd at tage op til Belysning. Den erhvervsetiske Forskning kan som en ny Gren af Videnskaben ikke begynde med at undersøge samtlige Fænomener een Gang. Skridt for Skridt og gennem taalmodigt Forskningsarbejde maa de mange Fænomener og Problemer efterhaanden gøres til Genstand for Undersøgelse. I nærværende Arbejde har jeg søgt at godtgøre, at en empirisk Erhvervsetik ikke blot er mulig, men at den erhvervsetiske Forskning kun er mulig som empirisk Videnskab. Og kun saaledes den i Stedet for at være en Underafdeling af de økonomiske Retsdogmatik og Sociologi blive en selvstændig Først som en
selvstændig, empirisk Videnskab vil den moderne
|