Det hører med til Filosofiens Opgaver at undersøge de i de forskelligevidenskabelige
anvendte Metoder. Der er
herved den Vanskelighed, at ingen Filosof i vore Dage kan have
prøvet at arbejde selvstændigt med ret mange af de Metoder, som
det saaledes paahviler ham at beskæftige sig med. Specialforskere
paa de forskellige Omraader har en langt mere indgaaende Erfaringmed
til de Metoder, de hver for sig anvender, men de
er til Gengæld i Reglen ikke indstillet paa en sammenlignende
Betragtning af Metoderne indenfor de forskellige Videnskaber, og
desuden er det jo kun én enkelt Videnskabs Metoder, en Specialforskerkender
første Haand. Der klæber følgelig nødvendigvisUfuldkommenheder
ved Filosofernes og ved SpecialisternesBehandling
Metodelæren. Det maa da formentlig anses for
ønskeligt, at begge Parter yder Bidrag til Behandlingen af Emnet,
hver ud fra sine Forudsætninger og om muligt i fordrageligt Samarbejde.Den
af F. Zeuthen udgivne Bog Økonomisk
Teori og Metode (1942) maa fra filosofisk Side hilses velkommensom
Bidrag til Drøftelsen af det videnskabelige Metodeproblemi
Men det kan ikke undgaas, at den Betydning,som
— vistnok i Overensstemmelse med de fleste
andre Nationaløkonomer — tilskriver den deduktive Teori i
Nationaløkonomien, maa vække Anstød hos en empiristisk indstilletFilosof.
maa spørge sig selv, om en konsekvent empiriskMetode
ikke kan formodes at være lige saa vel mulig og
lige saa paakrævet i Nationaløkonomien som i andre Videnskaber.
Det er dette Spørgsmaal, som har givet Anledning til, at de følgendeSider
skrevet. De anførte Betragtninger indeholder
forhaabentlig en tilstrækkelig Undskyldning for, at en Ikke-Nationaløkonomvover

naløkonomvoverat blande sig i Diskussionen om, hvilken Metode
der rettelig bør anvendes i Nationaløkonomien.

Anvendelsen af en lige saa konsekvent empirisk Metode som i Naturvidenskaben anser Zeuthen for at være umulig i Nationaløkonomien, paa Materialets Natur: »Det Stof, der arbejdes er langt mindre homogent. Reduktionen til faa Grundkvaliteter Maaleenheder er ikke mulig, og hvad der næsten er det værste, den manglende Homogenitet viser sig under Tidsforløbet manglende Konstans med Hensyn til Tingenes Egenskaber Personernes Opførsel.«l) Det er ejendommeligt, at Zeuthen bestrider Muligheden af en empirisk Nationaløkonomi ved Hjælp af lignende Argumenter som dem, ved hvis Hjælp Eleaterne og Platon i Oldtiden vilde godtgøre Umuligheden af en empirisk Naturvidenskab. Materialet frembyder faktisk paa Naturvidenskabens de samme Vanskeligheder for Forskningen, Zeuthen fremhæver for Nationaløkonomiens Vedkommende. et fransk nationaløkonomisk Værk, som indledes med nogle Betragtninger over videnskabelig Metode i Almindelighed, hedder det: »De fleste af de Kendsgerninger, som frembyder sig for vor lagttagelse, er i nogen Grad egenartede (»singuliers«). ... Vi finder aldrig to Blomster eller to Sten, der er nø^j agtig ens. Hvis man fra Videnskaben vilde eliminere alt, hvad der er individuelt vilde den overhovedet ikke faa noget Stof at arbejde med. Men Sandheden er, at under den uophørlige Omskiften Data, der hver for sig har Ejendommeligheder, som adskiller dem fra alle andre, er der visse Lovmæssigheder, som gentager sig. Virkeligheden bestemmes ved et Sammenspil paa hvert enkelt Punkt i Rummet og Tiden af talrige Love, der kan indgaa et uendeligt Antal af Kombinationer. Videnskabens Opgave at finde disse Love, denne Konstans, disse Regelmæssiglieder ²). Opgaven har trods Forventninger om det modsatte ikke vist sig uløselig for Naturvidenskaben, og der er følgelig heller ingen Grund til paa Forhaand at tro, at den skal være uløselig Nationaløkonomien.

Det bedste Bevis for Muligheden af en empirisk Metode i Nationaløkonomienvil
være en faktisk Anvendelse af denne
Metode. Det mest gennemførte Forsøg, som foreligger i denne Retning,er

---

1) Dette Citat er hentet fra Zeuthens Artikel Økonomi og Teknik, Tidsskrift 1943, p. 120.

2) Gaétan Pirou: Introduction å l'étude de l'économie politique, 1939, p. 14.

ning,ervistnok Le salaire, l'évolution sociale et la monnaie, af Frangois Simiand (1932), og en nærmere Undersøgelseaf Værks Metode synes derfor at være paa sin Plads overfor den af Zeuthen ytrede Skepsis. Da der imidlertid foreligger to danske nationaløkonomiske Arbejder, som har Problemstilling og delvis Metode tilfælles med Simiand, vilde det være urimeligt ikke ogsaa at inddrage dem i Undersøgelsen. Disse to Arbej der er Arbejdslønnen i Danmark under skiftende Konjunktureri ca. 1850 —1913, af Jørgen Pedersen(1930), An Analysis of Price Behaviour during the Period 1855 —1913, af Jørgen Pedersen og O. Strange Petersen (1938).

I

Simiand tager Afstand fra den Form for Empirisme i Nationaløkonomien,som bestaar i Henvisninger til, hvad alle og enhvernaar helst vil kunne iagttage. Saadanne Henvisninger er kun Paastande eller Antagelser (affirmations eller présomptions),ikke af Kendsgerninger¹). Det er en Illusion at tro, at man uden videre ved Besked om det Samfund, man lever i, og derfor kan opbygge en Videnskab om dette uden en forudgaaende systematisk og kritisk Indsamling af Kendsgerninger.Men. Nationaløkonom har kun i ringe Omfang Adgang til direkte og personlig at konstatere de Kendsgerninger, der skal udgøre Grundlaget for hans Videnskab, saasom f. Ex. Lønninger og Priser. Han maa følgelig bygge paa andres Beretninger derom eller om muligt paa Dokumenter, der har spillet en Rolle ved selve de økonomiske Transaktioner, han interesserer sig for, og da saadanne Beretninger og Dokumenter kan være upaalidelige eller misvisende, maa han, før han bruger dem, underkaste dem en Kritik ud fra de samme Principer som dem, Historikerne læggertil for deres Vurdering af historiske Kilder. En saadan Kildekritik forudsætter, at man aldrig stoler paa nogen Kilde uden først at have skaffet sig nøjagtige Oplysninger om dens Oprindelse.Simiand denne Regel i, hvad han kalder 1e Précepte de la connotation reparable (Oü et quand et par qui constaté?) Uden Overholdelse af denne Forskrift kan man vel opstille Paastande og Antagelser, der kan synes mere eller mindre plausible, men ogsaa mere eller mindre

---

1) Le salaire I, pp. Xf.

omtvistelige, og for og imod hvilke der kan anføres omtrent lige
gode Grunde1).

Det maa nu siges, at Jørgen Pedersen i sine Konstateringer af Arbejdsløn og Priser faktisk bestræber sig for at gaa frem i Overensstemmelse den anførte Forskrift, selv om han ikke udtrykkelig den. Der er paa dette Punkt ingen metodologisk mellem ham og Simiand. Men Jørgen Pedersen er selv temmelig skeptisk overfor de Resultater, han paa denne Maade har opnaaet, idet han taler om det »sparsomme og usikre Materiale«, hvorpaa hans Studier over Arbejdslønnen hviler²), ligesom han i Fortalen til Bogen om Priserne næsten gør Undskyldning for, at han overhovedet offentliggør saa magre Resultater³). Jørgen Pedersen har faktisk haft et langt mindre omfangsrigt at arbejde med end Simiand. Det er selvfølgelig at man ikke i alle Tilfælde, hvor en empirisk nationaløkonomisk er ønskelig, vil være i Stand til at finde brugbart empirisk Materiale. Kun Erfaringen kan vise, hvorledes det forholder sig hermed. Men denne Usikkerhed er ikke det samme som Vished om, at alle Forsøg i den omhandlede Retning paa Forhaand er haabløse og derfor bør undlades. Hvis man altid havde krævet Vished for at kunne naa til positive Resultater, før man paabegyndte en videnskabelig Undersøgelse, vilde der overhovedet existere nogen Videnskab.

Zeuthen er i Almindelighed af den Opfattelse, at Konstatering af konkrete økonomiske Kendsgerninger ikke er mulig uden subjektivVilkaarlighed. Begrundelse herfor henviser han bl. a. til, at den iagttagne Genstand ofte vil paavirkes af lagttagelsen. Dette gælder efter hans Mening f. Ex. ved Indtægtsangivelser, som har skattemæssig Betydning, ved sociale Enqueter og ved Oplysninger,som af private Erhvervsvirksomheder kan mene sig interesseret i enten at give eller at forholde økonomerne⁴). Zeuthen synes her slet ikke at regne med Muligheden af en saadankritisk af Kilderne, som Simiand kræver. Hvis denne Vurdering giver til Resultat, at en Kilde er upaalidelig, bør den naturligvis ikke benyttes, og Forskeren bør da eventuelt nøjes med at slaa fast, at det paagældende Forhold (indtil videre) ikke kan oplyses. Zeuthen driver imidlertid sin Skepsis overfor Erfaringensaa

---

1) Le salaire I, pp. 37 ff.

2) Arbejdslønnen p. 68.

3) Price Behaviour p. 12.

4) Økonomisk Teori og Metode p.25.

faringensaavidt, at han finder det farligt stadig at »have Virkelighedenfor under sin Tænkning og stadig lade den influere paa Resultatet«, fordi der da let »paa ukontrolleret Maade kan slippe ny Forudsætninger ind, uden at f. Ex. deres tidsmæssige eller stedlige Begrænsning gøres klar, maaske endog Forudsætninger,der paa Forfatterens mere eller mindre tilfældige individuelle lagttagelser eller endog følelses- eller interessebetonedeForestillinger«l). synes nærliggende at bemærke, at hvis noget saadant skulde, ske, beror det mindre paa, at man har haft Virkeligheden for Øje, end paa, at man har bekymret sig alt for lidt om Virkeligheden. Det rette Værn mod den Fare, Zeuthen advarer imod, er Overholdelse af Simiands Précepte de la connotation repérable, der iøvrigt ogsaa er antydet af Zeuthen selv i følgende Sætning: »Naar man paastaar noget, maa man vide, hvor man har det fra. Den faktiske Modstrid, som ofte er til Stede mellem Økonomernes Paastande, viser, at denne Fordring ikke er Pedanteri²).«

II

Zeuthens Skepsis overfor den empiriske Forskning kunde finde Støtte i et metodisk Krav, som Jørgen Pedersen stiller vedrørende Slutninger fra Enkeltiagttagelser til Udsagn om Grupper af sociale Fænomener — forudsat at man anerkender Berettigelsen af dette Krav. I saa Fald vil nemlig Vanskelighederne ved empirisk socialvidenskabelig i høj Grad forøges, og bl. a. maa, hvis det omtalte Krav skal respekteres, en stor Del af Jørgen Pedersens eget Forskningsarbejde betragtes som uholdbart.

Der drives efter Jørgen Pedersens Opfattelse Misbrug med BegrebetGennemsnit Socialvidenskaberne. Han siger i denne Forbindelse bl. a.: »At Begreberne Gennemsnitsindtægt eller normal Indtægt er uden Mening, naar det drejer sig om Arbejderklassen som Helhed, er nu indlysende for enhver. Hvad Faglærte, Ikke-Faglærte, Kvinder og Børn gennemsnitlig har haft i Aarsindtægt fra Aar til Aar, kan vel tænkes at være et brugbart Indeks for Indkomstens Bevægelser i Samfundet, men siger intet om, hvad nogen Person eller ensartet Gruppe af Personer har haft i Indtægt. Men selv om man inden for et nogenlunde ensartet Omraade... sig til snævrere Grupper, hvis enkelte Bestanddelehar

---

1) Økonomisk Teori og Metode pp. 18 f.

2) Økonomisk Teori og Metode p. 19.

deleharet eller andet Kendetegn fælles, ... er Lønforskellighedernesaa at det, naar det gælder Indkomsternes absolutte Størrelse, er überettiget at tale om Gennemsnit¹).« »Det er endnu ikke fuldt berettigt for det enkelte Fags Vedkommende at lade Arbejderens Indkomst repræsentere ved den gennemsnitlige Aarsfortjenest ²).«

Det samme Synspunkt gøres gældende i en Afhandling af Jørgen om Prisniveauet, som er offentliggjort i Nationaløkonomisk Festskrift til Harald Westerg a r d (1933). Bundne og frie Priser siges her at have »et saa forskelligt at et Gennemsnit er aldeles uden Mening3).« Der tales om, at man kan beregne Gennemsnit for enkelte Grupper af Priser, »og kun hvis disse Gruppe-Gennemsnit forløber saa parallelt, det er berettiget at tage Gennemsnit af dem, tør man tale om et fælles Niveau for samtlige Priser⁴).« En af en anden Forsker opstillet Pris-Index kritiseres med den Begrundelse, at dens forskellige »varierer indbyrdes paa en saadan Maade, at man ikke kan tillægge et Gennemsnit af dem nogen Betydnings).« Et almindeligt Prisniveau kan paa Grund af disse og andre Vanskeligheder Gennemsnitsberegningen »i bedste Fald kun blive en Fiktion6).« Paa tilsvarende Maade siger Jørgen Pedersen ogsaa om Realindkomsten, at man egentlig talt kun kan beregne den, naar man definerer den som Kvoten mellem en paa bestemt Maade beregnet og Pengeindkomsten, »men derved reduceres Reallønsbegrebet til en statistisk Størrelse eller en ren Formalite ⁷).«

Det er en uafviselig Konsekvens af det i ovenstaaende Citater udtrykte Standpunkt, at »den Opgave at udfinde, hvad Arbejdernesnormale er paa et givet Tidspunkt eller gennem et givet Tidsrum, egentlig talt er haabløs, selv med de bedst tænkeligeOplysninge ₈),« og at »Forestillingen om en almindelig Prisbevægelse,i Forstand, at en enkelt Pris-Index skulde være tilstrækkeligtil udtrykke alle Prisers Bevægelse, maa forkastes⁹).«

---

1) Arbejdslønnen p. 72

2) Arbejdslønnen p. 73, jf. ogsaa p. 182

3) Festskrift p. 187.

4) Festskrift p. 186.

5) Festskrift p. 184.

6) Festskrift p. 184, jf. Price Behaviour pp. 28 og 109.

7) Arbejdslønnen p. 187.

8) Arbejdslønnen p. 73.

9) Price Behaviour p. 28.

Men Jørgen Pedersen kan næppe frikendes for at være skyldig i en Selvmodsigelse, naar han dog tror sig i Stand til »at angiveArbejdslønnens Grundbevægelse« og »belyse det Niveau, hvorpaa en betydelig Del af Indkomsten har ligget«, eller til at »angive et vist fælles Træk ved Prisbevægelsen,« nemlig at Priserne i den af ham og Strange Petersen studerede Periode har gennemløbet en Bevægelse, som kan udtrykkes i en bølgelignende eller V-formet Kurve, og som er en Realitet i den Forstand, at der kan være Mening iat diskutere dens Aarsager¹). Det er bl. a. paa disse Punkter, at man synes at maatte erklære Jørgen Pedersenseget for uholdbart, saafremt man godkenderhans vedrørende Gennemsnitsberegninger.

Det kunde maaske se ud, som om Jørgen Pedersen havde fastere Grund under Fødderne, for saa vidt han holder sig til sit eget Forslag om i Stedet for at beskæftige sig med den »almindelige« at studere enkelte Prisers eller Prisgruppers Bevægelser og prøve paa at finde Aarsagerne til disse²). Dette vilde dog være en Illusion. Simiand siger: »De faktiske Priser paa en enkelt Vare er ofte yderst forskellige indenfor et og samme snævert begrænsede Omraade, ligesom de ogsaa kan variere meget stærkt i Løbet af et meget kort Tidsrum³).« Under alle Omstændigheder er det, man kalder Prisen paa en enkelt Vare, allerede en Art Gennemsnit, og formentlig maa da alle Jørgen Pedersens principielle Betænkeligheder gøre sig gældende allerede Beregningen af dette. Det vil sige, at hvis Beregningen af et almindeligt Prisniveau er umulig, er ogsaa Beregningen af en enkelt Vares Pris umulig. Der bliver i saa Fald næppe synderlig tilbage af Jørgen Pedersens Forskningsarbejde. Men Konsekvenserne strækker sig videre endnu. Thi man kan ikke beskæftige sig med Socialvidenskab uden overalt at staa overfor Problemer, der er analoge med Beregningen af en Gennemsnitspris.

Man vil imidlertid have bemærket, at Jørgen Pedersen ikke alene i sin videnskabelige Praxis, men ogsaa i sin logiske Teori dog anser det for tilladeligt at operere med Gennemsnitsudtryk for Størrelser, der ikke afviger alt for meget fra hinanden indbyrdes.Nøjagtig

---

1) Arbejdslønnen p. 76, Price Behaviour pp. 110 og 129, jf. Winding Pedersens Anmeldelse af den sidstnævnte Bog i Nationaløkonomisk Tidsskrift p. 190.

2) Festskrift pp. 191 f.

3) Le salaire 11, p. 261.

des.Nøjagtighvor store Afvigelserne maa være, angives ikke, og en saadan Grænse kan formentlig ogsaa kun fastsættes vilkaarligt.Den at Gennemsnittet selv ved smaa Afvigelser kunde blive forskelligt fra alle de enkelte Værdier, søger Jørgen Pedersenfor Vedkommende at afværge paa den Maade, at han ved Beregningen af »den almindelige Dag-(Time-) Løn« benytter ikke f.Ex. det aritmetiske Gennemsnit, men derimod Modalværdien,som »den hyppigst forekommende Værdi«. Som Argumentmod af det aritmetiske Gennemsnit tilføjes, at man derved »i Perioder med lav Beskæftigelse (vilde) kunne faa en kunstig Lønforhøjelse frem, idet de ringeste og ringest betalte Arbejdere afskediges først. I det hele taget er det indlysende, at man ved at benytte Gennemsnittet vilde faa en Række Svingningerfrem, ikke havde noget at gøre med Lønbevægelsen, idet Forandringer i Løngruppernes Sammensætning vilde give sig Udslagi Til Forebyggelse heraf er det iøvrigt ikke altid tilstrækkeligt at holde sig til Modalværdien, og denne maa derfor »suppleres med Anvendelse af sund Fornuft¹).«

Hele Jørgen Pedersens Tankegang vedrørende Tilladeligheden af Gennemsnitsberegninger rammes formentlig af følgende Bemærkningi Dewey's Logik: »Den traditionelle nominalistiskeEmpirisme haft en Tendens til at anse Abstraktioner for noget i sig selv forkasteligt, saa snart de betragtes som andet end et bekvemt lingvistisk Hjælpemiddel til Betegnelse af et Antal Enkeltfænomener, der har en Egenskab fælles. Det opfattes stadigvæksom paa en højere Indsigt at foragte abstrakte Ord, til hvilke der ikke svarer nogen konkret Genstand. Abstraktioner har utvivlsomt i udstrakt Grad været misbrugt, men Midlet derimod er blot at sikre sig, at de svarer til bestemte logiske Tænkeoperationer(modes operating) ,«²) Det vil sige, at det er uden væsentligBetydning, et Gennemsnitsudtryk falder sammen med nogen enkelt af de Værdier, hvis Gennemsnit det udtrykker. Der er altsaa bl. a. heller ikke noget principielt forkasteligt i, at et Gennemsnitsudtryk viser Lønforhøjelse i Tilfælde, hvor ingen enkelt Arbejder har faaet sin Løn forhøjet — naar blot man ved den Brug, man gør af et saadant Gennemsnitsudtryk, aldrig glemmer,paa Grundlag det er beregnet (ved hvilken »mode of operating« det er blevet til)- Et samlet Udtryk for en Række

---

1) Arbejdslønnen pp. 12 f.

2) Logic, London 1938, p. 352.

Data vedrørende Arbejdslønnen kan da foruden Modalværdien ogsaa være det aritmetiske eller det geometriske Gennemsnit eller Medianen, eller det kan være Summen af alle de givne Lønsatser. Der kan være Tale om et simpelt eller om et »vejet« Gennemsnit,ved sidste der tages Hensyn til det Antal Arbejdere, for hvem hver enkelt Lønsats gælder. Simiand erklærer at ville foretrække et vejet aritmetisk Gennemsnit med Tilføjelse af en Sprednings-Index¹). Men han tilføjer, at Materialet ikke altid muliggør Beregningen af et saadant Gennemsnit, og at man i saa Fald ogsaa kan bruge et af de andre Gennemsnitsudtryk²). Det gælder da blot om aldrig at bruge et saadant Udtryk paa Maader eller i Forbindelser, hvor det ifølge sin Oprindelse ikke har Gyldighed^.Egentlig man, naar Materialet tillader det, gøre bedst i at beregne samtlige Gennemsnitsudtryk for de Talrækker, man arbejder med⁴).

Det er indlysende, at den, der benytter samtlige Gennemsnitsudtryk, kan faa noget ud af et Materiale, som er übrugeligt for den, der kun vil benytte Modalværdien. Muligheden for at finde tilstrækkeligt Materiale til, at man 4erpaa kan opbygge en empirisk Nationaløkonomi, formindskes altsaa, hvis man som Jørgen Pedersen begrænser sig til Modalværdien.

III

Simiand skelner mellem tre Arter af nationaløkonomiske Værker,nemlig som indeholder Teorier baseret paa Kendsgerninger,saadanne indeholder Teorier uden Kendsgerninger, og saadanne som indeholder Kendsgerninger uden Teoriers). Orn de sidste siger han, at de nutildags er talrige, og at de har deres Nytte. Men egentlig Videnskab foreligger dog efter hans Anskuelse kun i de Værker, der indeholder Teorier baseret paa Kendsgerninger,hvilket hvad man mener med Udtrykket »théorie expérimentale«,som i Undertitlen paa hans her omhandlede Arbejde. Jørgen Pedersen er paa dette Punkt enig med Simiand.

---

1) Le salaire I, p. 255.

2) Le salaire I, pp. 271 f.

3) Le salaire I, p. 279.

4) Le salaire I, p. 376.

5) Le salaire I, pp. X og Bf.

Han siger: »Det er ... Forskningens Opgave — ikke alene at finde Sandheden med Hensyn til Tingenes faktiske Tilstand — men ogsaai Grad at blotlægge det Princip eller de Principer, der behersker det paagældende Fænomenomraade. Det gælder om at kunne se det enkelte Element som Led i en Helhed, at finde TingenesLov; naar man er naaet dertil, har man naaet fuld Viden om de paagældende Fænomener, idet man derved bliver istand til at udlede det ene Fænomen af det andet¹).« Jørgen Pedersen tilføjer — stadig i Overensstemmelse med Simiand —, at Konstruktionen af Teorier i og for sig er vigtigere end Konstateringenaf Kendsgerninger, men »at den bedst mulige Løsning af den sidste Opgave er Betingelse for at have Held med sig ved Løsningen af den første«.

Simiands Polemik mod Teorier uden Kendsgerninger genfinder man hos Jørgen Pedersen i følgende Form: »Man har naturligvis altid den Udvej — en Udvej, som Økonomerne i høj Grad har benyttet sig af — at redde sig over i Filosofien. Man kan opstille visse Forudsætninger om de paagældende Fænomener uden Hensyn om disse Forudsætninger svarer til Virkeligheden eller ej, og ud derfra kan man ræsonnere sig til disse Fænomeners Opførsel i forskellige Situationer, d. v. s. angive den Lov, som behersker dem. Man har imidlertid ved en saadan Fremgangsmaade ikke løst Problemet, men kun omgaaet det. Tilbage staar stadig at bringe disse Teorier i Kontakt med Virkeligheden». I sin Bedømmelse af saadanne Teorier uden Kendsgerninger synes Jørgen Pedersen dog at være adskilligt mere tolerant end Simiand. Hos den danske hedder det nemlig: »Denne Fremgangsmaade kan der ... være god Mening i, naar der ikke foreligger et tilstrækkeligt, vel kontrolleret Erfaringsmateriale, men derimod kun spredte, rent personlige lagttagelser. De Teorier, man paa den Maade har opstillet, har da ogsaa i mange Henseender gjort god Fyldest, selv om de ogsaa i nogle Tilfælde kan have ført vild; men Forpligtelsen til, naar Lejlighed frembyder sig, at prøve Forudsætningernes Overensstemmelse med Virkeligheden, bortfalder naturligvis ikke²).« Simiand hævder, at Værdien af saadanne udelukkende beror paa, om deres Overensstemmelse Virkeligheden er godtgjort, og at »jusqu'å cette confrontation avec les faits, cette valeur est exactement nulle³).«

---

1) Arbejdslønnen p. 239.

2) Arbejdslønnen p. 240.

3) Le salaire I, p. 9.

De Teorier, hvori baade Simiand og Jørgen Pedersen ser det egentlige Maal for nationaløkonomisk Forskning, har Karakter af Kausalteorier. Og medens begge Forskere er enige om, at man maa begynde med en omhyggelig empirisk Konstatering af de Fænomener, som man vil finde Aarsagerne til, er der Uenighed med Hensyn til den Metode, ved hvis Hjælp det anses for muligt at paavise Aarsagssammenhæng.

Simiand formulerer med Henblik paa Udforskning af Aarsagssammenhæng metodisk Regel, som han kalder le Précepte de la revue sélective¹). Hermed menes, at man først bør opstille en Liste over alle de Faktorer, som overhovedet kan tænkes øve Indflydelse paa det Fænomen, hvis Aarsager man vil finde. Man kan aldrig opnaa Garanti for, at en saadan Liste er udtømmende, men man bør gøre den saa fuldstændig som mulig ²) . Derefter bør man med Hensyn til hver enkelt af disse Faktorer hvorvidt der bestaar et Kovariations- eller Korrelationsforhold siger concomitance eller hyppigst correspondance) mellem den og det Fænomen, hvis Aarsager vil finde, altsaa her Arbejdslønnens Svingninger. Dette forudsætter naturligvis, at man til Genstand for sine Undersøgelser valgt et Fænomen, som virkelig er Svingninger eller Variationer Denne Forudsætning er opfyldt for Arbejdslønnens baade hos Simiand og hos Jørgen Pedersen, den er bedst opfyldt hos Simiand, fordi hans Undersøgelse sig over en længere Periode og derfor omfatter flere Svingninger. Endvidere forudsætter Konstateringen af alle disse mulige Korrelationer, at man har gjort hver enkelt af de mulige Kausalfaktorer og dens Variationer i Tidens Løb til Genstand en Undersøgelse, der i Principet ikke kan være mindre dybtgaaende eller omfattende end Undersøgelsen af selve det Fænomen, søges forklaret, altsaa her Arbejdslønnen. Dette betyder en Mangedobling af det Arbejde, der skal udføres. Simiand har udført det; men det har ogsaa taget ham 30 Aar at gøre det, og hans Bog er blevet paa henimod 1400 Sider mod knap 400 hos Jørgen Pedersen.

Forholdet er nu ved Simiands revue sélective ikke saa
simpelt, at man, efterhaanden som Undersøgelsen skrider frem,
uden videre af sin Liste kan stryge de Faktorer, som ikke viser

---

1) Le salaire I, pp. 100 ff.

2) Le salaire I, pp. 122 f.

Korrelation med Arbejdslønnen, og som de væsentlige fastholde dem, der viser høj Korrelation. Simiand siger udtrykkelig: »Selv en høj Korrelationskoefficient er ikke nok til at bevise en Kausalforbindelse,ligesom utvivlsomme Kausalforbindelser kan svare til en meget svag eller slet ingen Korrelation¹).« Et sikkert Resultat desangaaende kan først naas, naar alle Faktorer er undersøgt,og Undersøgelsen er afsluttet²). Dette kan dog naturligvisikke at det vil være spildt Arbejde for en Forskerat nogle eller blot en enkelt formodet KausalfaktorsKorrelation det Fænomen, han er interesseret i, saafremthan kan overkomme mere. Konsekvensen er blot, at enhver saadan partiel Undersøgelse trænger til at suppleres, og at dens Resultat maa anses for provisorisk ikke blot i den Forstand,i al empirisk Forsknings Resultater er provisoriske, men ogsaa i den Forstand, at der til Belysning af det paagældendeProblem formodes allerede nu at foreligge tilgængeligt Erfaringsmateriale, som ikke er udnyttet. Konstateringen af en enkelt Korrelation, ligegyldigt hvilken, er imidlertid en Del af det Arbejde, som under alle Omstændigheder maa gøres, og dets Udførelseer af videnskabelig Værdi, selv om man helst bør undlade derpaa alene at opbygge Kausalteorier. Sker dette alligevel,er dog ikke stor, idet Arbejdets Fortsættelse med Nødvendighed vil føre til de paakrævede Modifikationer.

I en vis Forstand kan man sige, at ethvert Fænomen har uendeligmange idet alt, hvad der existerer, i nogen Grad paavirkes af alt andet existerende. Men dermed er man ikke hjulpet,hvis ønsker med nogen Sandsynlighed at kunne beregne Fænomenernes fremtidige Forløb eller de sandsynlige Virkninger af bevidste menneskelige Indgreb i dette Forløb. Man maa i saa Fald kunne regne med, at nogle af de uendelig mange Aarsager, der øver Indflydelse paa et givet Fænomen, er mere væsentlige end andre, og maaske helst med, at der foreligger en enkelt særlig væsentlig Aarsag, nemlig den, som ved sin Tilstedeværelse eller Fraværelse særlig hyppigt betinger Fænomenets Existens eller Ikke-Existens, samtidig med at et stort Antal andre Betingelser er mere konstant givne. Hvorvidt der gives en saadan enkelt væsentlig Aarsag til et Fænomen, kan næppe afgøres paa Forhaandog Almindelighed, men maa fremgaa som et Resultat af

---

1) Le salaire 11, p. 570.

2) Le salaire I, p. 222.

den samlede Undersøgelse i hvert enkelt Tilfælde. Simiand synes imidlertid at mene, at der i Reglen vil kunne findes en »antécédent immédiat« eller »le plus immédiat«, »non substituable« eller »le moins substituabie«¹), og han mener ogsaa i Slutningen af sin Bog at have fundet den for Arbejdslønnens Vedkommende.

Jørgen Pedersen hævder — i Overensstemmelse med Simiand — at Arbejdslønnen er funktionelt bestemt; at de Størrelser, der indgaar den funktionelle Sammenhæng, er legio; og at der selv blandt de mest paaviselige er flere, som ikke er af økonomisk Art. Men han føjer til, at en exakt Udmaaling af de forskellige Lønnen paavirkende Momenters Styrke ikke er og næppe nogensinde blive mulig2). Hvad Nationaløkonomien kan haabe at opnaa, er i det højeste »med Henblik paa et givet Omraade og indenfor en given Tidsperiode (at) pege paa nogle af de betydeligste som har medvirket til at fremkalde et givet Resultat, man kan naturligvis ogsaa opnaa et vist Grundlag for Bedømmelsen af, hvilke Kræfter der vil være i Virksomhed i en nærmere Fremtid, og dermed, hvilket Resultat der vil fremkomme3).« Bogen om Priserne gør Jørgen Pedersen og Strange Petersen Undskyldning for at have fremsat Kausalteorier, som maaske kan forekomme Læserne letsindige. De to Forskere mener, de herved ikke har skadet, men tværtimod gavnet Videnskaben. vil kun have deres Teorier opfattet som Forslag (suggestions), »Saadanne Forslag, udformet af Folk, der har et nøje Kendskab til Materialet, har gode Chancer for at træffe det rigtige, og de kan i hvert Fald gøre Nytte ved, at de ansporer til fortsatte Undersøgelser4).«

Medmindre disse fortsatte Undersøgelser skal bestaa i Opstillingenog af en revue sélective, er det ikke klart, hvorledes de kan føre til Resultater, der er bedre underbyggetend allerede foreliggende »Forslag«. Man kan hos Jørgen Pedersen spore enkelte spredte Tilløb til en saadan revue, men om nogen systematisk og konsekvent Gennemførelse af Metodener hos ham ikke Tale. I Hovedsagen maa Forholdet siges at være det, at Jørgen Pedersen med Hensyn til Udforskning af nationaløkonomisk Aarsagssammenhæng ikke mener at kunne komme ud over »Filosofien«, medens Simiand ogsaa paa dette

---

1) Le salaire I, pp. 20 ff.

2) Arbejdslønnen p. 248.

3) Arbejdslønnen p. 259.

4) Price Behaviour p. 12.

Omraade anser virkelig empirisk Forskning for mulig. Og »Filosofien«bliver til noget andet og mere end »Filosofi«, selv om der forud for den er gaaet en empirisk Konstatering af Arbejdsløn og Priser. Hvis Nationaløkonomiens Formaal er at paavise Aarsagssammenhængog Prognoser, maa man betvivle, at dette Formaal virkelig fremmes ved empiriske Undersøgelser som de af Jørgen Pedersen og Strange Petersen foretagne, saafremt disse Undersøgelsers Resultater ikke udnyttes som Led i en revue sélective.

Paa et væsentligt Punkt kommer de to danske Forskere i Kraft af deres »Filosofi« og Simiand i Kraft af sin empiriske Metode til Resultater, der er hinanden modsatte. Det drejer sig om, hvorvidt Svingninger i Priserne er Aarsager til Svingninger i Arbejdslønneneller Der er Enighed om, at der i Almindelighed til stigende Priser svarer stigende Arbejdsløn og til faldende Priser konstant Arbejdsløn. Men Simiand konstaterer yderligere: 1) Svingninger i Priserne indtræder regelmæssigt før de tilsvarende Svingningen i Arbejdslønnen; 2) Prisernes Svingninger er større end Arbejdslønnens Svingninger (hvilket jo bl. a. viser sig i, at der til faldende Priser svarer en i det store og hele konstant Arbejdsløn);3) det var Arbejdslønnen, der paavirkede Priserne,maatte ske særlig stærkt i Produktionsgrene, hvor Arbejdslønnenspiller særlig stor Rolle i Forhold til Prisen paa det færdige Produkt; men noget saadant viser sig ikke at være Tilfældet. Paa Grundlag heraf hævder Simiand — i Modsætning til Jørgen Pedersen og Strange Petersen —, at det maa være Prissvingningerne, der betinger Svingningerne i Arbejdslønnen og ikke omvendt¹). Det er af Simiand formuleret som et almindeligt metodisk Princip, at Spørgsmaalet om, hvad der er Aarsag, og hvad der er Virkning i et ved Korrelation godtgjort Kausalforhold, maa besvares paa Grundlag af, hvilket af de to korrelerede Fænomenerder først og varierer mest²). Og mod det førsteaf to Punkter kan Jørgen Pedersen og Strange Petersen i hvert Fald ikke opponere, eftersom de selv ved nogle af de Lejligheder, hvor de opererer med Korrelationer (og altsaa foretagerTilløb en revue sélective), fremhæver Retydningen af, at en Pris har været »leading« i Forhold til en anden3). Hermedskal

---

1) Le salaire 11, pp. 279 ff.

2) Le salaire I, pp. 106 ff.

3) Price Behaviour pp. 132 og 163.

medskaliøvrigt ikke være sagt noget om, hvem der i sidste Instans har Ret med Hensyn til det omhandlede saglige Spørgsmaal.Det jo f. Ex. muligt, at et ikke-fransk Materiale behandlet efter Simiands Metode vilde give andre Resultater end det franske.Men der paa Grundlag af de til et vist Tidspunkt foreliggendekritisk og metodisk behandlede Data hævder en Anskuelse, der senere ud fra ny Data viser sig at være en Vildfarelse,er bedre Forsker end den, der alene i Kraft af Gælningeller hævder en Anskuelse, som senere tilfældigvis viser sig at være rigtig.

Hvis man endnu vilde spørge, hvad Grund der i sidste Instans er til at stole paa Simiands Metode mere end paa »Filosofien«, maa Svaret bestaa i en Henvisning til, at Simiands Metode i sin logiske Struktur er identisk med den, der har ført til alle Naturvidenskabens Resultater i den nyere Tid. Hvad Simiand tilsigter, er for de økonomiske (og andre sociale) Fænomeners at konstatere Love af samme Art som dem, Naturvidenskaben søger at konstatere for Naturfænomenernes Vedkommende, nemlig Love, som udsiger, at der »mellem to eller flere Naturfænomener bestaar et Funktionsforhold, d. v. s. et konstant ¹.« Denne Metode har ført til brugbare Resultater i Naturvidenskaben, men »Filosofi« har aldrig gjort det.

IV

Zeuthen udtrykker sig et Sted, som om den deduktive Metode, han anbefaler i Nationaløkonomien, egentlig kun er en Art Nødhjælp, maa gribe til, fordi en empirisk-induktiv Løsning af Problemerne er umulig²). Dette kan der kun være Mening i, hvis den deduktive Metode virkelig er helt forskellig fra og uafhængig af den empirisk-induktive. En saadan Opfattelse synes Zeuthen ogsaa at bekende sig til i en Række Udtalelser — overfor hvilke der imidlertid staar andre, som tyder paa, at den deduktive Teori i Grunden skal betragtes som en Samling Hypoteser, der kræver Verifikation.

Det hedder hos Zeuthen: »Da Deduktionen afhænger af sine
Forudsætninger, kan den ikke modbevises ved lagttagelse3).« »Man

---

1) Jørgen Jørgensen: Indledning til Logikken og Metodelæren, 1942, p. 73.

2) Nationaløkonomisk Tidsskrift 1943, p. 124.

3) Økonomisk Teori p. 21.

kan i et videnskabeligt Værk skrive omtrent hvad som helst, blot man gør Rede for, hvilken Art Gyldighed man tillægger de enkeltePaastande, de er Resultatet af en Deduktion, og da ud fra hvilke Forudsætningerl).« »Naar Modellerne (d. v. s. Teorien) betragtes, ikke som Approximationer til Virkeligheden, ... men som alternative Abstraktioner, bliver en samlet Drøftelse af Forudsætningernesstørre mindre Realitet ikke særlig afgørend ²).« I Henhold til disse Citater synes den nationaløkonomiskeTeori skulle opfattes som et rent hypotetisk-deduktivt Systemi med Matematiken. Men som bekendt kan man af Matematiken alene ikke udlede nogen som helst Viden angaaendeVirkeligheden. hvis den antydede Opfattelse af den nationaløkonomiskeTeori fastholdes, kan denne derfor heller ikke yde noget Bidrag til Opnaaelseni af det, som ogsaa efter Zeuthens Mening er Formaalet med økonomisk Studium, nemlig Udformningen af økonomiske Prognoser3).

Som allerede nævnt fastholder Zeuthen ikke den antydede Opfattelse Paa Trods af de netop anførte Udtalelser fremhæver han forskellige andre Steder Nødvendigheden af Verifikation. giver kun Tautologier, men, hedder det, »den ny Form kan give en Arbejdshypotese til ny erfaringsmæssig Prøvelse⁴).« »Saafremt de først valgte Forudsætninger gav et nøjagtigt og tilstrækkelig fuldstændigt Billede af Virkeligheden, vilde det kun være skadeligt at lade senere lagttagelser øve Indflydelse Resultatet. Da det imidlertid i Reglen ikke er Tilfældet, Verifikationen meget væsentligs).« Dette betyder faktisk, at Verifikationen altid er meget væsentlig; thi hvorledes kan man undtagen netop i Kraft af Verifikation vide noget om, hvorvidt de Forudsætninger, man har valgt til Udgangspunkt for en Deduktion, giver »et nøjagtigt og tilstrækkelig fuldstændigt Billede Virkeligheden«? Men hvis dette er Zeuthens virkelige Opfattelse, Mening er der da i, at han betvivler Muligheden af en empirisk-induktiv Metode i Nationaløkonomien⁶) og hævder, at man i Stedet derfor maa søge at hjælpe sig med en deduktiv Teori?

---

1) Økonomisk Teori p. 20.

2) Økonomisk Teori p. 41.

3) Økonomisk Teori p. 17.

4) Økonomisk Teori p. 21.

5) Økonomisk Teori p. 19.

6) Jf. foran p.

Meningen synes at være den, at det, Zeuthen i Virkeligheden anbefaler, en empirisk-induktiv Metode, hvor Verifikationen foregaar Det bedste, man kan gøre, vil efter hans Anskuelse i mange Tilfælde være at »lade Analogien fra de teoretiske indgaa i Skønnet over de konkrete, mere komplicerede og anvende specielle Modelkonstruktioner som en beskeden Vejledning, der skønsmæssigt modificeres under Hensyn til Tilfældets specielle Omstændighederl).« Men hvor der er Tale om Skøn, er der Tale om subjektiv Vilkaarlighed, og Zeuthen siger selv: »Betingelsen for en Fremstillings videnskabelige er, at den kan efterprøves af andre; den maa indeholde tests'2).« Dette synes i Nationaløkonomien kun at kunne opnaas ved, at man paa alle Punkter overholder de to foran nævnte vigtigste af Simiands metodiske Forskrifter: le Précepte de la connotation repérable og le Précepte de la revue sélective. Anser man dette for uigennemførligt, synes den eneste mulige Konklusion deraf at være, at ethvert Forsøg paa at skabe en nationaløkonomisk Videnskab opgives som haabløst.

Det er klart, at Simiands Metode kræver et langt større Arbejde end den deduktivt-skønsmæssige Metode, som Zeuthen anbefaler og de fleste Nationaløkonomer vistnok faktisk anvender. Simiand brugte som før omtalt 30 Aar til Behandlingen af et enkelt økonomisk paa Grundlag af Materiale hentet fra et enkelt Land, og Jørgen Pedersen, som dog kun overholder det ene af Simiands to nævnte metodiske Principer, kunde næppe have skrevet Bøger uden Bistand af Institutet for Historie og Samfundsøkonomi. enhver Nationaløkonom har et Institut til sin Raadighed, og mange vil være i den Situation, at de praktisk kun har Valget mellem at benytte Zeuthens Metode eller slet ikke at skrive noget. Men hvad vilde man sige om en Fysiker, som prætenderede opbygge en Fysik uden Experimenter, alene paa Grundlag af Deduktion og skønsmæssige Antagelser? Vilde den Omstændighed, at han muligvis ikke havde haft Adgang til noget Laboratorium, være nok til, at man anerkendt hans Spekulationer som Videnskab?

---

1) Økonomisk Teori p. 23, jf. pp. 27, 36 og 103.

2) Økonomisk Teori p. 19.

V

Baade Jørgen Pedersen og Zeuthen henviser til, at økonomiske Forhold ofte paavirkes af ikke-økonomiske Faktorer, og ser heri en af de alvorligste Hindringer for, at nationaløkonomiske Aarsagsforklaringer naa nogen høj videnskabelig Sikkerhedsgrad. kan, siger Zeuthen, ikke »vente at finde Love f. Eks. for Ændringer i Teknik eller politiske Forhold¹).« Imidlertid existerer der jo dog i andre Lande en videnskabelig Disciplin kaldet »Political Science«, og der udkom ogsaa i 1935 en (i Danmark Bog med Titlen The Sociology of Invention, S. C. Gilfillan. Der er faktisk intet, som berettiger Nationaløkonomerne til at anse andre socialvidenskabelige Discipliner mindre udviklingsdygtige end deres egen. Nationaløkonomien som selvstændig Videnskab betydelig ældre end Sociologi »Political Science«, og den raader over et langt større Antal Professorater. Men dette kronologiske Forspring er ikke det samme som et logisk Fortrin. Logisk set er Forholdene paa de forskellige saa ensartede, at man maa være berettiget til at sige: Hvis Sociologien anses for aldrig at kunne blive en ordentlig Videnskab, er der, nøjagtig lige saa god Grund til at formode det samme om Nationaløkonomien. Og hvis Nationaløkonomien fortsat Arbejde kan haabe at naa til solide og værdifulde Resultater, er der nøjagtig lige saa god Grund til at haabe det samme for Sociologiens Vedkommende.

Jørgen Pedersen har omtalt Fagforeningerne som en af de ikkeøkonomiskeFaktorer, kan formodes at øve Indflydelse paa Arbejdslønnen og derved principielt umuliggøre en exakt Udredningerneaf til dennes Svingninger. Fagforeningerne forekommer ogsaa i Simiands revue sélective. Men han menerikke maatte lade dem henstaa som en Faktor af übestemmeligStyrkegrad. Tiden efter 1890 tillader hans Materiale ham som Maalestok at benytte Antallet af Fagforeningsmedlemmersamt af Arbejdere, der har deltaget i henholdsvis vundne og tabte Strejker. For Tiden fra 1825 til 1890 tror Simiand som Maalestok at kunne benytte Antallet af Tilfælde, hvor Øvrighedener ind mod Fagforeninger og Strejker, og Antallet af Personer, mod hvem der i den Anledning er rejst Tiltale. Benyttelse af begge Maalestokke for et og samme Tidsrum efter 1890 viser, at de i det store og hele giver samme Resultater med

---

1) Økonomisk Teori p. 82, jf. pp. 19 og 27 og Arbejdslønnen p. 248.

Hensyn til Variationer i Fagforeningsbevægelsens Styrke eller Intensitet,eller man nu vil kalde det, som de to Maalestokke maaler¹). At det maaske kan synes lidt tvivlsomt, hvad det egentliger, maales, vil antagelig stemme visse Læsere skeptisk, men bør ikke gøre det, hvis de husker paa, hvad Zeuthen har sagt om, at man i Nationaløkonomien lige saa vel som i Naturvidenskabenkan maaske bør »hente Begreberne fra Observationsteknike ²).« Hvis det, der populært menes med et Udtryk som »Fagforeningsbevægelsens Styrke«, ikke kan maales, er dette Begrebübrugeligt Videnskaben og maa erstattes med et andet, hvis (henstand kan maales, selv om den maaske ikke har nogen adækvat Betegnelse i det almindelige Talesprog. Det er logisk set nøjagtig det samme, som er sket, naar Fysikerne ved Temperaturforstaar Termometret viser, og ikke den Varme eller Kulde, som føles afi det ene eller andet Individ. Saadanne Substitutionerer i Videnskaben. I Fysiken er man nu saa vant til dem, at de af alle betragtes som en Selvfølge. Men hver Gang de forsøges paa et nyt Omraade, betragtes de alligevel gerne som en vilkaarlig og meningsløs Forvanskning af Virkeligheden. Et Exempel herpaa er ogsaa Jørgen Pedersens Protester mod, hvad han kalder Misbrug af Begrebet Gennemsnit³).

Forholdet mellem Nationaløkonomi og Sociologi stilles i den rette Belysning, naar man gør sig klart, at Simiands nationaløkonomiske i Virkeligheden kun er en Tilpasning og nærmere af de metodiske Principer, som Durkheim først havde formuleret og bragt til Anvendelse ved Behandlingen af ikke-økonomiske sociologiske Problemer. Desværre er ogsaa Sociologiens blevet hindret ved, at de fleste Forskere her har foretrukket at benytte sig af en Metode, der er analog med Zeuthens. Men selv om det forholder sig saaledes, har Nationaløkonomerne Ret til at hovmode sig overfor Sociologien. Det er at slaa med Sten, naar man bor i et Glashus.

---

1) Le salaire 11, pp. 202 ff.

2) Økonomisk Teori p. 22.

3) Jf. foran Afsnit 11.