ØKONOMI OG TEKNIK 1)

DE fleste Økonomer er sikkert enige med Teknikerne og den
øvrige Befolkning om, at den økonomiske Videnskab befinder
paa et mere primitivt og uudviklet Standpunkt end Naturvidenskaben,
at den derfor bl. a. er en mindre sikker RaadIgiver
Løsningen af praktiske Opgaver. Hvad er nu Grunden
hertil? Er der præsteret en mindre Mængde af systematisk Arbejde
daarligere Arbejde? Har politiske Biformaal forstyrret
den rene videnskabelige Linie? Vil man ikke kunne naa længere
frem ved at anvende Naturvidenskabens og Teknikkens Metoder?
Og endelig: Er det ikke Teknikerne selv, som bedst er egnede til
at løse de økonomiske Problemer? Eller kan de ikke i det mindste
give en meget betydningsfuld Hjælp i Samarbejde med Økonomerne?

Ligesom i Naturvidenskab og Teknik drejer det sig i Økonomien kvantitative Problemer. Det drejer sig om økonomiske Størrelser: Priser og Mængder og Sammenhængen mellem disse. Det er derfor naturligt i størst muligt Omfang at anvende den kvantitative Logik, Matematikken, og give de Erfaringer, som lægges til Grund, Form af Antal, Mængder, talmæssige Relationer Funktioner. Der er for saa vidt stor Lighed med Forholdene for Naturvidenskab og Teknik.

Anvendelse af matematisk Tankegang spiller faktisk en stor
Rolle baade i den rene økonomiske Teori og ved statistisk Bearbejdelseaf

---

1) Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening den 10. Marts 1943 med Titelen: »Økonomisk Teori som Videnskab og som Vejledning for Praksis«. Jfr. Ivar Jantzen: »Teknik og Økonomi« og hans efterfølgende Diskussion med mig i Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi, 1942. M. H. t. Litteratur til Behandlingen af de samme Emner i min »Økonomisk Teori og Metode«, Kbhvn. 1942.

bejdelseafErfaringsmaterialet. Dette har bl. a. fundet Udtryk i en saakaldt matematisk Skole inden for Teorien, som gaar over 100 Aar tilbage, men hvis Teori først efterhaanden har vundet større Anerkendelse. I 1930 stiftedes et internationalt »EconometricSociety« Fremme af økonomisk Teori i Forbindelse med Statistik og Matematik. Man skulde søge at opnaa en nøje Overensstemmelsemellem deduktive og den erfaringsmæssige Forskning ved bl. a., som den store norske Repræsentant for Econometrien, Professor Ragnar Frisch, siger, at lade Teorien tage sine Begreber fra Observationsteknikken.

Selv om det nu er klart, at de økonomiske Problemer i væsentlig er kvantitative, er Forholdet dog langt mindre simpelt inden for økonomisk Teori og Politik end inden for Naturvidenskab Teknik. Det Stof, der arbejdes med, er langt mindre homogent. til faa Grundkvaliteter og Maaleenheder er ikke mulig, og hvad der næsten er det værste, den manglende Homogenitet sig under Tidsforløbet som manglende Konstans med Hensyn til Tingenes Egenskaber og Personernes Opførsel.

Antallet af Varekvaliteter er umaadelig stort og paa Grund af gradvise Overgange egentlig übestemt. Desuden er lokal Placering Tidspunkt af Betydning ved Vurdering af Varer og Ydelser. er særlig iøjnefaldende, naar det drejer sig om Komplekser som hele Virksomheder eller Ejendomme. Navnlig Hensyn til aandeligt Arbejde er de enkelte Ydelser stærkt individuelt præget.

En Omregning til fælles Maal, f. Eks. fysiske Energienheder, kan naturligvis ikke være relevant, da samme Energimængde har en helt forskellig Betydning f. Eks. i et Vandfald paa Grønland og i en Finmekanikers Fingre. En Omregning af Føde til Næringsenheder efter Kalorier kan heller ikke give Maal for dens Værdi, idet man da ser bort fra dens Indhold af Salte og Vitaminer Stoffets Konsistens. Den relative Betydning af disse eller andre efterspurgte Ingredienser i en Vare lader sig ikke fastslaa en Gang for alle som en fast Omregningsskala, da den relative Betydning i hvert Øjeblik maa bero paa den skiftende Forsynings- og Behovssituation, d. v. s. paa den relative Knaphed. Der er altsaa ikke Tale om Substitution af de artsforskellige Egenskaber et fast Forhold, men Knapheden giver den enkelte Egenskab særlig Værdi.

Nu har man som bekendt alligevel et fælles Maal inden for
Økonomien: Pengeværdien. Med givne Priser og Adgang til frit

at købe og sælge er Varer og Ydelser af forskellige Kvaliteter økonomisk ækvivalente i det bestemte Talforhold, hvori de kan købes og sælges. Dette gælder baade for den enkelte Forbruger og for den enkelte Virksomhed, men vel at mærke kun saa længe, man forudsætter et bestemt System af Priser, d. v. s. en bestemt Forsyningssituation. Pengene er altsaa en brugbar Maalestok for den enkelte Person eller Virksomhed i det enkelte Øjeblik eller inden for en Periode med konstante Priser, idet de forskelligeKvaliteter Varer eller Ydelser her er ombyttelige i Forhold til deres Pengeværdi. Men Pengeværdierne har som bekendt en forskellig Betydning ud fra menneskelige Formaal, naar man sammenligner Perioder med forskelligt Prisniveau eller forskellig Grad af Velstand. Ligeledes vil de fleste vurdere 1 Kr. i den riges og den fattiges Forbrug forskelligt. Man kommer herved ind paa Spørgsmaalet om at finde en fast Maalestok for Pengenes Værdi.

Ved Sammenligning af Forholdene under forskelligt Prisniveau anvender man som bekendt Indexberegninger, der f. Eks. som det almindelige Detailpristal angiver Forholdet mellem Udgiften til samme Forbrug paa to forskellige Tidspunkter. Herved kan dog aldrig naas nogen almengyldig Maalestok for Forholdet mellem Prisniveauerne og dermed for Pengenes Værdi paa to Tidspunkter, den valgte Sammensætning af Forbruget ikke vil passe for alle Dele af Befolkningen, og idet Resultatet bliver forskelligt efter Valget af Basisaar. Relationen mellem Pengeværdierne paa de to Tidspunkter lader sig altsaa ikke uden Vilkaarlighed udtrykke et enkelt Tal.

Det vil, inden vi gaar videre, være af Interesse at komme ind paa, hvad det økonomiske Maalings- og Vurderingsspørgsmaal egentlig drejer sig om. Man støder her paa Sondringen mellem den »rent objektive og formaaisfri« Teori, som søger at forklare det faktiske, og den økonomiske Politik, som handler om, hvorledesman visse menneskelige Formaal. Sondringen svarer vist ret nær til Sondringen Naturvidenskab_—Teknik. En stor Del af det, man til daglig regner til ren Teori, er imidlertid for saa vidt af politisk Karakter, som det drejer sig om Vurderingerud menneskelige Formaal. En saadan Vurdering synes i det mindste uundgaaelig ved Valg af, hvilke Sider af Sagen og hvilke Virkninger ud af en uoverkommelig Mangfoldighed man vil undersøge nærmere og nævne som væsentlige i sin Fremstilling.Man rent teoretisk og upartisk fastslaa, at et vist totalt Forbrug for hele Landet er større end et andet, for saa vidt der

bruges mere af samtlige Varer, men hvis der bruges mere af nogle og mindre af andre, afhænger Rækkefølgen og Størrelsesforholdetaf Vægtforhold mellem Varekvaliteterne, de forskelligeBefolkningsdele med (idet man jo ikke her kan regne med konstante Prisrelationer), og den Vægt, man skal tillæggede Befolkningsdeles Ønsker. Orn en vis stor Forskydning mellem Produktionsgrenene, som ændrer Prisrelationerne,vil reelt større Nationalindtægt, kan altsaa ikke altid fastslaas uden et Valg af politisk-moralske Præmisser, som ligger uden for en rent videnskabelig Bedømmelse.

Økonomerne har tidligere i Overensstemmelse med den utilitaristiske hedonistiske Teori været inde paa at anvende en for alle Individer fælles psykisk Nytteenhed som Maalestok for den samlede Værdi for Samfundet; men den objektive Maaling af Nytten i Enheder fælles for alle Personer er ikke mulig. Det maa i sidste Instans blive et politisk-moralsk Valg, hvilken Vægt man vil tillægge en vis Nytte hos andre og fjernere staaende, f. Eks. til hvilken Kurs man vil omregne Nytte for ens Slægtninge og Kolleger, fjernere Landsmænd eller Negrene i Afrika i Forhold til Nytten hos en selv eller ens nærmeste. Selv om en objektiv Beregning i Nytteenheder saaledes ikke er mulig, kan det have Interesse ud fra Folks faktiske Handlen eller Udtalelser om Villighed at handle at drage Slutninger om den relative Betydning for den enkelte af forskellige Goder, specielt ved en marginal Variation, d. v. s. om den relative Grænsenytte samt om Grænsenytten forskellig Forsyningsgrad. 81. a. den Villighed, de fleste har, til at betale en Overpris i Forhold til den matematiske Forventning for en Forsikring eller anden Sikring mod Skader, der skærer Indtægt eller Formue stærkt ned, kan tages som Symptom paa, at Pengene har en højere Grænsenytte for den enkelte, naar han er fattig, end naar han er rig. Herfra ligger det nær at slutte, at Grænsenytten er større for den fattige end for den rige. Man har dog ikke i nævnte Sammenligning noget übetinget Bevis for Rigtigheden af en social Udligning. vilde kræves yderligere en politisk-moralsk Præmis om, at man ønsker at ligestille forskellige Individer, og endvidere diverse Forudsætninger om Personernes lige store Evne til at udnytte samt om de indirekte Virkninger paa Produktionen.

Det var Jagten efter en fælles Enhed for den økonomiske
Værdi, som her førte os fra Teorien langt ind i de politiske Betragtninger.Vi

tragtninger.Vivender nu tilbage til den rene, upartiske, teoreti-^ ske Erkendelse med det Resultat, at man ikke uden videnskabeligt set vilkaarlige Præmisser kan opstille nogen fælles absolut Enhed for det økonomisk værdifulde, og at man derfor, hvis man vil udtalesig Størrelsesforhold, samtidig maa regne med en Mangfoldighedaf af Varer og Ydelser ved Siden af hinandeneller Husbehov maa omregne disse efter skiftende, vilkaarligtvedtagne

En anden Vanskelighed med Hensyn til den Lovmæssighed, der gælder for de økonomiske Kvantiteter, er, at ikke alene Kvaliteten for Grupperne af Ting og Ydelser ændres, men at ogsaa ændres.

Inden for Produktionsteknikken har man konstante, fysiske og kemiske Lovmæssigheder, men allerede naar man kommer til de i Produktionen medvirkende Dyr og Planter, foregaar der en Udvikling og en Tilpasning efter skiftende Forhold. Betydelig vanskeligere bliver det med Hensyn til det menneskelige Arbejde, som ikke alene er afhængigt af Ernæringstilstand, Bolig og Arbe dstid, men ogsaa af Samfundets Kultur og Oplysningsniveau samt politiske og andre Stemninger.

Som Eksempel paa Bestræbelserne for at finde en kvantitativ Lovmæssighed kan nævnes de teoretiske og statistiske Undersøgelser Efterspørgslen. Højere Pris giver mindre indkøbt Mængde; men i hvilket Forhold falder Mængden? Som en god kvantitativ Maalemetode, som egner sig til Sammenligning fra Tilfælde til Tilfælde, har man opstillet Elasticiteten, der angiver Forholdet mellem de relative Variationer i Mængde og Pris eller populært udtrykt, med hvor mange Procent Mængden falder, naar Prisen stiger 1 %. Den efterspurgte Mængde varierer imidlertid ogsaa med en Række andre Forhold end Prisen, navnlig Indtægterne Priserne paa Varer, der er gode Surrogater for den undersøgte Vare. Men selv om disse Størrelser holdes konstante, varierer den saaledes isolerede, partielle Elasticitet med Prishøjden. kan derfor ikke være Tale om at finde en fast Koefficient eller Konstant, der een Gang for alle karakteriserer de enkelte Varers Egenskaber.

Men det værste er, at ogsaa de Funktioner, man kan opstille for den efterspurgte Mængde som afhængig af Pris, Indtægt, Tilpasningstido. v., forskyder sig efter hele det omgivende SamfundsTilstand. Tal og Relationer, vi kan finde af Statistikken, angiver altsaa ikke konstante Lovmæssigheder, men er blot

Resultatet af historisk og lokalt betingede lagttagelser. Da saa mange store og smaa Forhold samtidig øver Indflydelse paa den efterspurgte Mængde, kan der ikke blive Tale om at finde en simpelog Formel for Efterspørgslen, men kun Tale om at finde de mest brugbare Tilnærmelser. En Række Erfaringer fra tidligerebeslægtede kan naturligvis med Forsigtighed give en vis Vejledning med Hensyn til Efterspørgslens sandsynlige Opførseli nyt Tilfælde.

Foruden den abstrakte og forskydelige Tidsskala, man kan anvende Hensyn til en Række Produktionsprocesser eller ved abstrakt Rentesregning, hvor man jo lige saa godt kan lade Regnestykket i Aar 1200 eller 1900 som i 1950, maa man, som af Johan Åkerman fremhævet, i Økonomien regne med det virkelige Tidsforløb, hvor hver Periode og hvert Aarstal har sit særlige Præg, som beror paa hele den økonomiske, politiske og kulturelle Tilstand (»Kalenderskalaen«).

Med denne Mangfoldighed, Mangel paa Homogenitet og Konstans Paavirkelighed fra allehaande lidet maalelige og haandgribelige immaterielle Kræfter kunde det synes fristende at opgive Forsøget paa at bygge en Teori om Aarsagssammenhængen de økonomiske Kvantiteter og slaa sig til Ro med en historisk, kvalitativt beskrivende Videnskab og iøvrigt nøjes med det rene, ganske uvidenskabelige Skøn med Hensyn til Fremtidsudsigterne Reregningen af Virkningerne af bestemte Regivenheder Indgreb.

Det er dog muligt at naa videre ved Hjælp af abstrakte Modelkonstruktioner, der som Forudsætninger medtager et begrænset af de vigtigste Egenskaber ved den undersøgte Virkelighed. Der bliver herved Rrug for alternative Modeller alt efter de skiftende Forudsætninger og de Sider af Sagen, som særlig ønskes belyst.

Dette betyder ikke, at den økonomiske Teori opløses i løsrevne Stumper. Den hele økonomiske Sammenhæng kan i Overensstemmelse Walras' Teori ses som et Net af Delsammenhænge mellem Grupper af enkelte Størrelser, der staar i særlig intensiv og paaviselig Sammenhæng, f. Eks. som omtalt med Hensyn til Efterspørgslen eller i Omkostningsforholdet ved Produktionen af en Vare. Disse kvantitative Delsammenhænge kan illustreres ved Ligninger, i nogle Tilfælde som med Hensyn til Omkostningerne simple Summer og i andre Tilfælde som med Hensyn til Efterspørgslen Sammenhænge.

Man kan alt efter, hvor mange Forhold man som variable vælger at inddrage i Undersøgelsesomraadet, opstille forskellige Systemer af Ligninger med lige mange Ligninger og übekendte. Herved kan man rent abstrakt uden at udfylde Skemaet og navnlig at løse Ligningerne sikre sig, at man regner med en Kreds af økonomiske Lovmæssigheder, som inden for de givne Forudsætninger, og naar et vist System af tekniske og psykologiske betragtes som Data, netop er tilstrækkelig til at give en fuldstændig Forklaring. Tidligere Eksempler paa en verbal og overvejende kvalitativ Behandling af økonomiske Problemer viser, at en saadan Sikring af tilstrækkelige Præmisser er nødvendig.

Ved enhver konkret Problembehandling maa man iøvrigt nøjes med en stærkt begrænset Mængde Størrelser, de, som staar i nærmest med den undersøgte¹). Undersøgelsen bliver altsaa men Forestillingen om den totale Sammenhæng, der forbinder den specielt undersøgte Størrelse med alle andre økonomiske skal som et Landkort sikre, at man faar de væsentlige Forbindelser med.

Desuden maa man ved praktiske Undersøgelser i Stedet for den eksakte Benyttelse af homogene Kvaliteter nøjes med Index og Gennemsnit for større Grupper. Men Forestillingen om den virkeligeMangfoldighed danne Udgangspunkt for Vurderingen af de Unøjagtigheder, som Index- og Gennemsnitsberegningen medfører.Antallet helt eller delvis kendte Momenter i Virkelighedener meget stort i Forhold til det Antal, som det er muligt at medtage i en eksakt Modelkonstruktion. Det er derfor i Reglen utilladeligt at blive staaende ved dennes Resultater.Der bagefter foretages en skønsmæssig Supplering og Korrigering efter alle andre Forhold, man har Kendskab til, og som man ikke har Lov til at se bort fra, fordi man er saa glad for, at man har skabt en smuk Model. Det er imidlertid ikke ligegyldigt,paa

---

1) Under Diskussionen gjorde Professor Nybølle opmærksom paa, at medens de paa Basis af en Tolegemsanalyse bestemte Løsninger af de astronomiske Problemer, der spiller en Rolle for Menneskenes daglige Liv, i al Almindelighed fungerede særdeles tilfredsstillende, fordi det betragtede Himmellegemes Bevægelse i alt væsentligt domineredes af et enkelt andet Himmellegeme, var indenfor Økonomien Regelen snarere, at en hel Række andre Størrelser samtidigt var i høj Grad relevante. Økonomien kunde derfor vanskeligt undgaa at blive en særlig kompliceret Videnskab, f. Eks. langt mere kompliceret end en Statik, i hvilken Tyngdekraften var eneherskende.

gyldigt,paahvilken Maade man lader de betragtede Størrelser virke sammen. Det rene Skøn bliver let ren Vilkaarlighed eller forkertTænkning. Træning med relativt simple, eksakte teoretiskeModeller sikkert bidrage til at holde den übevidste og skønsmæssige Tænkning, som er nødvendig, hvor en gennemført Simplificering ikke er mulig, paa ret Køl. Den praktiske Ingeniør, som ved Siden af de egentlige Beregninger maa tage Hensyn til en lidet maalelig Masse af konkrete Forhold, som Terrainforhold, Arbejder- og Funktionærstabens Beskaffenhed, Bygherrens Smag o. s. v., befinder sig sikkert ofte i en lignende Situation. I Økonomiener andre og mere vage bestemmende Forhold blot saa fremtrædende, at de maa medtages allerede i Teorien.

Det er ejendommeligt for den økonomiske Teori, at yderst forskelligartede indgaar i den og er i Stand til at vekselvirke: mekaniske, kemiske, organiske, fysiologiske, psykologiske, og politiske. Bindeleddet, Transmissionen, de uensartede Størrelser er det rent økonomiske Moment: i Produktionen mellem forskellige Produktionsmidler mellem disse og Produkterne samt Ækvivalens i Forbruget forskellige Varer (og endelig for Mennesket kvivalens Forbrug og Arbejdsbesvær). Omregningsforholdet er imidlertid stærkt skiftende og betinget. Det specifikt økonomiske den omtalte Ækvivalens i Produktion og Forbrug; men dette er kun en Del af Leddene i et større Net af økonomiske Sammenhænge, iøvrigt beherskes af mange Slags Love: tekniske, politiske o. s. v.

Denne meget abstrakte første Del af Foredraget — der er ment som mere end nogle indledende Almindeligheder — har taget Sigte paa Tilhørerne som Dyrkere af Naturvidenskab og Matematik, Hensigten har været at vise, at de økonomiske Problemer saa vidt er beslægtede, som de ogsaa drejer sig om Kvantiteter, at Stoffets Beskaffenhed kun tillader en yderst forsigtig af eksakte kvantitative Metoder. Jeg skal nu komme ind paa nogle Anvendelser af den økonomiske Teori, som særlig vedrører Forholdet mellem Økonomi og Teknik og Samarbejdet Teknikere og Økonomer.

Inden for Produktionen støder man paa rene tekniske Problemer:Hvor
en Mængde Produkter af en eller flere bestemte
Kvaliteter fremkommer ved Anvendelsen af bestemte Produktionsmidleri

tionsmidleribestemte talmæssige Kombinationer og ved bestemte Fremgangsmaader? Der regnes altsaa her samtidig med Mængder af en Række forskellige fysiske Kvaliteter og ikke med nogen fælles Maalestok.

Produktionsteorien er blevet anvendt i Praksis baade inden for Landbrug og Industri, men sædvanligvis paa forskellig Maade. I Landbruget er der Mulighed for kontinuert Variation bl. a. ved Gødnings- og Fodringsforsøg. Det har voldt Vanskelighed at bringe Overensstemmelse med de paa Basis af Erfaringerne foreslaaede, ud jævnede, interpolerede og ekstrapolerede Kurver og Kurveforløbet den i højere Grad deduktive, økonomiske Teori. Fra industrielle Omraader findes ogsaa nogle Eksempler paa tilsvarende for Virkningen af kontinuert Variation i Sammensætningen Produktionsfaktorerne eller Raastofferne; jeg har ogsaa set et Eksempel paa, hvorledes en ændret Sammensætning af Faktorerne medfører en objektivt maalelig Variation i Kvaliteten. skulde synes en Opgave for Teknikerne at samle og sammenligne fra forskellige Omraader om disse kontinuerte og Variationsformler.

En særlig interessant Art Vækstkurve har man fra Skovbruget, hvor Vedmassens Vækst ses som Funktion af Skovens Levetid. Tilsvarende for Kapitalteorien betydningsfulde Vækstkurver kunde findes ved at tage Varigheden af Bygninger og Konstruktioner Funktion af Materialforbruget og andre Omkostningselementer.

Industriens Teknikere har som naturligt er i Mekaniseringens Tidsalder særlig interesseret sig for de diskontinuerte Produktionsproblemer, harmoniske Sammensætning af udelelige Produktionsenheder Kapacitetsudnyttelsen for varige Produktionsmidler. har her været et Foregangsland med Dr. Jantzens

Man er iøvrigt gaaet fra den rent tekniske Produktionsteori over i en simpel Omkostningsteori, der efter forudsatte givne Prisrelationer Mængderne af forskellige faste og variable Produktionsfaktorer til Penge som fælles Maal. Man er her ved Mellemtiifælde mellem den rene Teknik og den rene Økonomi, idet Økonomiens bekvemme Fællesmaal for Produktionsfaktorer og Produkter: Pengene, anvendes, men der ses bort fra de egentlige Problemer: Ændringen i Prisrelationerne og Spørgsmaalet om Pengebeløbenes Betydning.

Forudsætningen om givne Prisrelationer behøver ikke at betyde konstante Priser. Man kan godt regne med bestemte eller sandsynlige Det afgørende for den her omtalte simple Form for Kalkyler er, at man ikke spekulerer over, hvorledes ens egne Handlinger eller andre betragtede Variable paavirker Priserne, og desuden ser bort fra fjernere Virkninger, som breder sig gennem Prissystemet eller uden om dette. Saadanne simple Kalkyler paa Basis af bestemte forventede Priser kan anvendes af den enkelte Virksomhed eller Forbruger, der tæller for lidt paa Markedet til ved sine Handlinger at paavirke Priserne paa Varer eller Produktionsfaktorer. Med den store Plads Frikonkurrencen har haft baade i Virkeligheden og maaske navnlig Økonomernes Forestillinger, er det ikke underligt, at Forestillingen at Varepriserne var solidt opbygget paa Produktionsomkostningerne et fast Grundlag, kom til at spille en stor Rolle. Man saa ved Betragtning af den enkelte Virksomhed bort fra den Indflydelse, Efterspørgslen fra alle Varer under ét havde paa Priserne paa de benyttede Produktionsmidler og dermed Omkostningerne, og fra at Priserne kunde afvige fra disse.

Saa snart det drejer sig om Virksomheder, der ikke er i den Grad bundne af Konkurrencen, at Prisen for dem er given, men om Virksomheder, der paa Grund af deres Varers Særpræg eller større Transportomkostninger for Konkurrenterne eller NaboskabetsBetydning en Kreds af Købere kan føre Prispolitik inden for visse Grænser, kan man ikke længere se bort fra alle den økonomiske Sammenhængs Komplikationer. Hvor meget vil en vis Prisnedsættelse forøge Afsætningen? Man er her igen ved Spørgsmaalet om Efterspørgslen og dennes Betingethed ogsaa af Forholdet til andre Varer, Indtægtsforhold, Hastigheden af de økonomiske Tilpasninger samt skiftende psykologiske og politiske Forudsætninger. Spørgsmaalet, der skal besvares, er stadig kvantitativt,men lader sig ikke afgøre uden Kendskab til det økonomiske Net af Sammenhænge og maa for stor Del afgøres ved et Skøn over Massen af lidet maalelige Størrelser. Den eksakte,ret kvantitative Teori om »monopolistisk Konkurrence«o. v., som er udviklet navnlig i de sidste 10_—20 Aar, kan her give Modeller, som med Forsigtighed kan give en vis Vejledning. Den rent erkendelsesmæssige Betydning af denne Teori er dog navnlig at vise, at der kan være Mening i at tænke sig prispolitiske Overvejelser og en vis »Monopolgevinst« ogsaa

paa Omraader, hvor Konkurrencen spiller en Rolle. At Gevinsterneikke mere iøjnefaldende i Praksis, hænger sammen med, at de kapitaliseres og bliver til Omkostning for Fremtiden, eller at de forsvinder som inden for Dele af Detailhandelen, ved at Chancerne fører til en forstærket Tilstrømning, der atter hæver Omkostningerne, jfr. Diskussionen for nylig om Radioens Studiekredsvejledning.

Som det vil forstaas, drejer hele dette Spørgsmaal om Virksomhedernes og Prispolitik sig dels om Virksomhedernes Kalkyler og Overvejelser og dels om den udenforstaaende ikke mindst det offentliges, Forstaaelse af, hvad der faktisk foregaar, og hvad der kan ventes at ske ved Indgreb eller ved ændrede Betingelser iøvrigt. Den udenforstaaende selv om han faar udleveret en Masse Tal, altid langt svagere end Virksomheden selv, hvor Lederen maaske kan klare meget pr. Instinkt. Den udenforstaaende maa derfor som en Slags Nødhjælp i langt højere Grad klare sig ved Hjælp af Teori. Samtidig med at dette betyder en svagere Erkendelse af Virksomhedens Forhold, betyder det gerne større Forstaaelse af de eksterne Virkninger af Virksomhedens Handlemaade. Forretningsmanden netop tilbøjelig til at identificere sin egen Fortjeneste, som han er opdraget til at koncentrere sin Opmærksomhed med Fordel for Samfundet som Helhed. Navnlig skal der en vis Mængde Teori og ikke-merkantil Tankegang fil at se og vurdere de indirekte og fjernere Virkninger, som breder sig gennem Prissystemet, eller i andre Tilfælde drejer sig om Goder, der ikke er til Salgs og ikke maales i Penge, f. Eks. Virkningerne uregelmæssig Beskæftigelse over for Arbejdere og Forretningsforbindelser, Fortrængning af Konkurrenter uden større Udvidelse af Totalproduktionen, Virkningen af dyr og vildledende uproduktive Spekulationsgevinster eller Forringelse Befolkningens fri Goder. Konstateringen af Virkningerne i saadanne Tilfælde have en rent upartisk-teoretisk Karakter, medens Bedømmelsen af dem for en stor Del bliver politisk og moralsk. Den rene Benægtelse af ydre Virkninger, som ikke giver sig til Kende i Virksomhedens Regnskab, i Overensstemmelse en ensidig intern Orientering, er altsaa et ensidigt og usandt Standpunkt.

Jeg skal her et Øjeblik vende tilbage til Omtalen af den interne
Orientering: de Formaal, Virksomhederne arbejder for. Man skal
her være forsigtig med for übetinget at slaa fast, at VirksomhedernesMaal

hedernesMaaler at maksimere Fortj enesten. Rester af Nationaløkonomiensliberalistiske paa en almindelig Interesseharmoni, Kapitalisme og Rationalisering, Undervisning i Driftsøkonomi og Prispolitik har sikkert altsammen bidraget til at styrke Forestillingenom rene Gevinstmaksimering som Virksomhedernes Formaal. Men paa den anden Side kan der være Grund til at fremhæve, at andre Motiver stadig — ligesom i Fortiden Hævden af sædvanemæssig Levefod og patriarkalske Arbejdsforhold — spiller en Rolle. I Virksomheder, der driver Prispolitik, maa man netop antage, at der findes et Prisspillerum, som tillader Hensyntagentil end Gevinsten uden stor Nedgang i denne. Og efterhaanden indser man vel ogsaa, at det er lidet rationelt for Indehaveren af en stor Virksomhed at foretage en haarfin og hensynsløs Gevinstmaksimering i Løbet af en lang og besværlig Arbejdsdag for bag efter at give Pengene ud efter helt andre Synspunkter i Stedet for allerede i Arbejdstiden at give Fritidens Motiver en vis Plads.

For Erkendelsen medfører Hypotesen om en ensidig og rationel Gevinstmaksimering imidlertid en stor Simplificering. Vil man videre end til indledende Abstraktioner, maa Modeller bygget paa denne Forudsætning dog i stort Omfang suppleres.

Aktieformen og dermed Interessen for Kursbevægelser hæmmer den omtalte Moderering af Gevinstmotivet. Tværtimod opstaar Fristelsen at opnaa Kursgevinst ved Manøvrer, som ser ud af noget straks, men er i Strid med Gevinstmaksimering i det lange Løb for Virksomheden. I Aktieselskaberne kan der opstaa betydningsfulde mellem Teknikerne, der interesserer sig for Produktionens Størrelse og Kvalitet, Maskinerne samt i en vis Udstrækning i det lange Løb, og de merkantilt prægede Ledere, som ensidigt interesserer sig for Økonomien, og maaske navnlig i det korte Løb med Henblik paa Kurserne.

Teknikernes rationelle Tankegang fører dem netop ofte ud over Bedriften til det tekniske Samarbejde inden for Faget og til Kritik af den ikke videre rationelt forløbende Samfundsøkonomi. Man kaster sig her bl. a. over Konjunkturbevægelserne og Arbejdsløsheden,Omraader Hjælp fra Folk med baade videnskabeligeog Forudsætninger er meget værdifuld. En stor Del bliver dog ved hurtige, simple og elegante Løsninger, der ikke kan anvendes hverken som Teori eller praktisk Vejledning, fordi de forbigaar for mange af de væsentlige Forhold, som faktisk er medvirkende. Ogsaa simple erfaringsmæssige Metoder kan være

farlige. Der findes saa mange forskellige Rækker af Tal, at man altid med nogen Bearbejdelse kan faa noget smukt og regelmæssigtud dem, som stemmer med en eller anden Teori. Man skal f. Eks., som Harald Westergaard talte om, være forsigtig med at tro, at man har fundet en indre Sammenhæng mellem Fænomenerne,fordi finder en nøje negativ Korrelation mellem Antalletaf hvide Ræve og Antallet af Skilsmisser i Finland. Eller for at tage et andet Eksempel: Hvis man finder en nær positiv Korrelation mellem Antallet af beskæftigede Murerarbejdsmændog af Champagne, skal man ikke tro at have paavist en direkte Aarsagsforbindelse mellem de to Størrelser.I Tilfælde vilde det ligge nær, at det drejede sig om de to Størrelsers Forbindelse med samme tredie Størrelse, eller rettere to Symptomer paa den samme Tendens for en mere omfattendeFlerhed økonomiske Størrelser. Før man naar til Overensstemmelse mellem den talmæssige Forbindelse og en megettæt Forbindelse, skal man ikke være sikker.

En fysisk Analogi mellem Pendulbevægelser og Konjunktursvingninger sikkert meget illustrerende, idet der herved sondres mellem visse varige Egenskaber ved Samfundsstrukturen, som reagerer paa en bestemt Maade, og Impulser udefra, der kan være af meget forskellig Beskaffenhed. Men Analogien taaler ikke at blive anvendt for übetinget. Da Samfundets Struktur netop er undergivet stærke Forandringer paa Grund af teknisk, organisatorisk politisk Udvikling, er det i høj Grad naivt at vente en Række Svingninger af nøjagtig samme Længde gennem f. Eks. et halvt Aarhundrede. Konjunkturpendulet minder om en Slange, som hænger i Halen og baade snor sig og vokser, medens den svinger. Det er umuligt i en realistisk Analyse at gaa uden om de politiske Begivenheders Indflydelse, baade den internationale Politik Staternes kraftige Krise- og Valutaaktioner. Der er her mægtige Aarsagskomplekser, som maa behandles efter deres egne Love, og som ikke lader sig indpasse i smukke økonomiske Svingningsformler. er bl. a. dette Forhold, der bevirker, at Økonomien kan give bestemte, men kun betingede Prognoser. En Verifikation af de økonomiske Love bliver heller ikke mulig uden en forudgaaende Analyse af det økonomiske Forløb, da dette kun delvis er bestemt af økonomiske Lovmæssigheder.

Alle korte og mere præcise økonomiske Teorier har Karakter
af Forenklinger. Der opstaar herved let Uenighed og Modstrid,
idet der lægges Vægt paa forskellige Sider af Sagen. Og en Forenkling,som

enkling,sompasser relativt godt i en Periode, kan blive uanvendeligi følgende. Ældre Teorier om Opsparing, Investering og økonomiske Bevægelser passer mindre godt i et Samfund med svækket Konkurrence, mindre bevægelige Priser og Lønninger og en stærkere skiftende Beskæftigelse og Kapacitetsudnyttelse. I Modsætning til den ældre Teori, hvorefter Opsparing übetinget betød lavere Rente, større Investering og større Produktion, opstillerf. Keynes andre Teorier, som paa udmærket Maade medtager de ny Momenter, men som over for det, man tidligere var enige om, virker paradoxale — hvad der for nogle er en yderligere Tiltrækning. Skal man nøjes med en simpel Forklaring, maa man i denne Situation vælge mellem to ufuldstændige Teorier— hver mere eller mindre bevidst forbigaar sin Side af Sagen — eller nøjes med et vagt Kompromis, som ikke er nogen Teori. Opgaven er i et saadant Tilfælde at opstille en Teori med flere variable, f. Eks. at forene den gamle og den ny todimensionaleFremstilling en tre-dimensional. Naar man saa faar de to oprindelige Teorier som Grænsetilfælde, klart knyttede til modsatte specielle Forudsætninger, kan man ikke forlange mere. Paa det her omtalte vigtige kapital- og konjunkturteoretiske Omraade har bl. a. den svenske Professor Palander givet et Forslagtil l) Jeg skal ikke paastaa, at dette er det rette, dels fordi det ikke er mit Speciale, og dels fordi man daarligt kan tale om rette Løsninger inden for Økonomien, hvor alle korte Løsningermaa Simplifikationer, der i meget væsentlige Henseenderer At Palander iøvrigt har anvendt den rigtige Metode, naar de simple Løsninger bliver for ensidige, at indføre flere af de vigtigste variable i samme Model, hænger maaske sammen med, at han oprindelig er Ingeniør — og senere har studeret Økonomi — at han altsaa baade kan tænke kvantitativtog konstruere, og at han kender det omfattende og besværlige økonomiske Materiale og den staaende økonomiske Diskussion.

Mange og udmærkede Bidrag til den økonomiske Drøftelse er givet af Folk, der fra Matematik og Teknik er indøvet i kvantitativTænkning; mange Teorier, og navnlig Projekter til en hurtig Forbedring af Samfundet, har været helt ved Siden af paa Grund af manglende Kendskab til den brogede Virkelighed og den omfattende, ikke helt værdiløse, forud eksisterende Teori. Økonomiener

---

1) Ekonomisk Tidskrift Nr. 4, 1942.

mienerogsaa et Fag, og et Fag hvor den enkelte maa støtte sig paa de mange andres Arbejde. De hurtige Amatøropfindelser er ogsaa her sjældne. Paa dette Omraade, hvor der ikke er Lejlighedtil tjene paa Patenter, sker Samarbejdet iøvrigt bedst med den mindst mulige Patentmentalitet, den mindst mulige Interessefor, der er eget eller andres Bidrag. Profeter og Sekter,som ogsaa spillede en stor Rolle i Lægevidenskabens tidligereHistorie, der heller ikke Plads til her.

Projekterne til Forbedring af Verden staar i Forbindelse med Dagens økonomiske Politik og Styrelsen af de offentlige Foretagender. gælder, hvad jeg tidligere har sagt om Betydningen af at udregne og medtage de fjernere Virkninger, som ikke giver sig Udtryk i den enkelte Virksomheds Regnskab. En offentlig Virksomhed kan derfor heller ikke drives ved Hjælp af den praktiske Forretningsmands Instinkt eller den private Driftsøkonomis Reklame og Hensyntagen til Pressehyl ikke det afgørende ved Ledelsen af en offentlig Administration. man ikke ende i tilfældige sentimentale Hensyn til alle Sider og først og fremmest til de Borgere, der raaber højest, maa man ogsaa her se at naa saa langt som muligt ved et Studium Virkningerne og ved en rationel Kvantificering ved Gennemførelse Formaalene. Ved Opstillingen af disse kommer man derimod langt ind i Politik og Moral, Omraader, som er mindre tilgængelige for rationel Afgørelse. Der findes iøvrigt en for den menneskelige Evne til Objektivitet kompromitterende intim mellem politiske Meninger og socialt og erhvervsmæssigt For Folk, der er vant til at kræve Objektivitet paa andre Omraader, ligger der i denne Fordeling af Sandhederne efter Geografiens eller Arvelovens Regler en vældig Appel til Skepsis mod tilvante politiske Forestillinger. En Forhaandskorrektion personlige sociale Misvisninger kan være en nyttig Forberedelse Studiet. Og lidt Spekulation over Ideologier og Meningsdannelse Almindelighed kan være nyttig, naar man begiver ud paa de saa stærkt følelses- og interessebetonede politiske

I Forbindelsq med det tekniske Forskningsarbejde, som nu organiseres, kan man vente, at Planlæggelsen af Landets fremtidigeProduktion komme til at spille en stor Rolle. Her maa naturligvis alle økonomiske Virkninger uden for den enkelte Bedrifteller tages i Betragtning. Ved en saadan Langtidsplanlægningkan ikke som i en Korttidskrisepolitik regne

med, at der er ledig Arbejdskraft og andre ledige indenlandske Produktionsmidler til Raadighed, som det kan betale sig at binde i selv den mindst udbyttegivende Produktion. Den samlede Beskæftigelseesgradom _—20 Aar vil bero paa Svingninger i Produktionen,Tilpasning Fagene samt Løn- og Prispolitik, og vil næppe paavirkes ved Tilkomsten af bestemte, eventuelt ret magre ny Erhvervsgrene nu. Totalbeskæftigelsen vil formentlig til den Tid være den samme uanset en vis Mængde Beskæftigelse, som nu sættes i Gang.

Navnlig et Land som Danmark, der tidligere har levet højt paa Arbejdsdeling med andre Lande, kan ikke være interesseret i, at snæver Selvforsyningspolitik bliver almindelig. Erfaringerne fra Mellemkrigsperioden viser jo, hvorledes en nationalt effektiv Krisepolitik internationalt blev kriseskabende i katastrofal Grad, samtidig med at det nationale Udbytte nedsattes i Forhold til Anstrengelserne. Kalkulationer, der kun regner med Virkningen inden for det nationale Omraade kan være nyttige i det konkrete Tilfælde og paa kort Sigt; men de bliver i en farlig Grad ensidige, deres Forudsætninger og Konsekvenser ikke stadig understreges, og hvis man ikke er mere end villig til at gaa til et videre Samarbejde, naar der opstaar Mulighed herfor.

Formaalet med mine Bemærkninger om økonomisk Teori og Praksis har været at invitere Teknikerne til et fortsat Samarbejde, deres Arbej de med kvantitative teoretiske Spørgsmaal med praktiske Produktionsproblemer gør dem veludrustede. dette Samarbejde maa Teknikere formentlig faa den største Part inden for Produktionsteorien, hvor Enhederne er tekniske, ogsaa en meget stor Part inden for Omkostningsteorien, saa vidt der kan regnes med givne eller nogenlunde givne Prisrelationer. Gaar vi over til Omraader, hvor Prisrelationerne ligger fast, og Forbindelsen mellem Samfundsøkonomiens af Kræfter spiller en Rolle, vil en Medvirken Teknikernes Side stadig være af Værdi; men det kan sikkert ikke anses for Übeskedenhed, om Økonomerne for disse Omraaders Vedkommende opfordrer til stor Taalmodighed og Forsigtighed.