KORPORATIVE WIRTSCHAFTSTHEORIE, udgivet af Eraldo Fossati, Gustav Fischer, Jena 1938, 126 S.

Italiensk Teori har store Traditioner. Navne som Barone, Loria, Pantaleoni og Pareto melder sig straks. Bogens Titel spænder derfor Forventningerne højt, men det skal straks siges, at den ikke helt dækker Indholdet. For det første er det snarere Nationaløkonomiens Politik end dens Teori, der er Genstand för de 10 Afhandlinger, hvoraf Bogen bestaar. For det andet er mange af de Problemer, der drøftes, i Virkeligheden ikke betingede af det korporative System, men gaar ogsaa igen i andre Lande. Det gør dog kun Læsningen saa meget mere interessant.

Tilsammen tegner de ti Profressorers Afhandlinger et broget Billede. En helt kritisk Vurdering af den førte Politik kan man selvfølgelig ikke vente; men det hindrer ikke, at disse ti Professorer med Udbytte har anlagt deres særlige Fagsynspunkter paa den. I denne Forbindelse kan nævnes, at en af dem, Prof. Papi, Rom, fremsætter et Syn paa Forholdet mellem Nationaløkonomiog som er ganske det samme som vort. Han siger, at Nationaløkonomien maa staa fremmed overfor »eine Schätzung, die die Rationalität übersteigt«. Medens Nationaløkonomien ikke kan opstille Maalene,kan

lene,kanden meget vel afgøre, om forskellige Maal strider mod hinanden: »Indem sie wahre Gesetze festlegt, bietet die wirtschaftliche Forschung nicht allein die Möglichkeit, die wirtschaftlichen Folgen eines Zieles zu erkennen,sondern die Möglichkeit, verschiedene Ziele einander anzupassen,die einander wegen der wirtschaftlichen Folgen auszuschliessen)sich einem rationellen System harmonisch vereinigen«.

En af de interessanteste af de ti Afhandlinger er Prof. Demaria's om »Die Rolle des regulierten Devisenkurses für die korporative Autarkiepolitik«. indlededes 1935 og betragtes — som i Tyskland — som noget paatvunget, ikke som noget i sig selv ønskeligt. I meget korte Træk gaar Valutapolitikken ud paa følgende: En vis Procent af sin Valuta - forskellig i de forskellige Brancher — skal et Eksportfirma tvangsmæssigt aflevere til en officiel (lav) Kurs* Har et Firma netop saa megen Valuta tilovers, det har afleveret, hvad det skal, at det kan indføre Raastoffer i tilstrækkelig Mængde til selve Eksportproduktionens Behov og ikke mere, siger man, at dets Valutaposition balancerer. Er der tilstrækkelig Valuta tilovers at det ogsaa kan indføre Raastoffer til Hjemmemarkedsproduktion, man, at Firmaet har en aktiv Valutaposition. Principielt kræves, at et Firma altid mindst skal have Balance. Der er imidlertid en Mulighed at et Firma, der har aktiv Valutaposition, kan sælge Valuta til et Firma, der ønsker at indføre Raastoffer til Hjemmemarkedsproduktion, og som hører til samme Branche som Sælgerfirmaet. Afregningskursen for den solgte Valutamængde bestemmes af Udbud af og Efterspørgsel efter Valuta indenfor vedkommende Branche, og der bliver derfor lige saa mange Afregningskurser i Samfundet, som der er Brancher. Medens det altsaa indenfor Branchen gælder, at Valutaen bliver fordelt mellem Firmaerne saaledes, at de, der vil betale mest derfor, faar den, gælder det samme Princip mellem Brancherne indbyrdes. Om dette Princip udtaler Demaria sig rosende, idet han siger, at »deshalb kann man ohne weiteres behaupten, dass die automatische Konkurrenz zwischen den Einfuhrfirmen nicht ausgeschaltet sondern dass vielmehr das wirtschaftliche Gesichtspunkt sich jederzeit in einer für das Land vorteilhaften Weise geltend machen kann.« Men man faar ikke at vide, hvorfor det, der er rigtigt i branchemæssig er forkert i national Maalestok.

En anden interessant Afhandling er Prof. Lanzillo's om Kollektivaftalen paa Arbejdsmarkedet. Man har bestridt, at Kollektivaftalen kunde opfattes som Resultatet af modstaaende Monopolers Prisdannelse, men Lanzillo mener at »das Schema des zweiseitigen Monopols ist um so wirklichkeitsnaher wahrhaftiger, je vollkommener das korporative System ist, in dem der kollektive Vertrag abgeschlossen bzw. angewendet wird«. Thi netop indenfor det korporative System er det umuligt for udenforstaaende at bryde Monopolet. Ingen kan jo tage Arbejde udenom den aftalte Løn, og ingen kan grunde nye Foretagender udenom Investeringskontrollen.

Endelig kunde nævnes Prof. Masci's Afhandling om »Das korporative System Ergebnis eines evolutorischen Prozesses«, hvor Systemet søges fremstillet som det logisk nødvendige Resultat af Frikonkurrencens Ophør paa Vare-, Faktor- og Pengemarked. Men vi maa vel nøjes med at sige, at Korporationssystemets af den nye Tids Problemer i Virkeligheden — fra økonomisk Synspunkt — ligner dem, man andre Steder er naaet til. Dette giver Bogen til en vis Grad. Indtryk af. Hans Brems.