O. R. W. Olsen: POST-WAR HOUSING PROBLEMS. Geneva Studies. Vol. XI, No. 6. Geneva 1940. 69 Sider.

I de sidste Aar før Krigsudbrudet bredte den Opfattelse sig indenfor internationale Kredse, at hvis man skulde finde et holdbart Grundlag for en Fredspolitik, var det ikke tilstrækkeligt at fastsætte visse Regler for Staternes Opførsel overfor hinanden: Fredelig Løsning af Konflikter, gennem gensidig Hjælp og Nedrustning. Det internationale maatte orienteres saaledes, at det paa afgørende Omraader til at give vigtige, praktiske Resultater for det enkelte Land. Gennem saadant Samarbejde maatte man søge Veje og Midler til en bedre Tilværelse for Menneskeheden som Helhed og finde Vejen ud af det Paradoks, i 30erne blev belyst indtil Trivialitet: Ødelæggelse af Høsten i det ene Land, medens der var Sult eller Mangel i et andet.

Først da Nedgangen indenfor de internationale Organisationer var naaet saa vidt frem, at den ikke lod sig standse, fandt man frem til et økonomisksocialt paa international Plan: Bekæmpelse af den sociale Uro og Forøgelse af den sociale Velfærd maatte være et Hovedformaal for international saavel som for national Politik. Paa en Række Omraader søgte man at planlægge en Samordning for at sikre de forskellige Landes Beboere et Forbrugsnivau, der var tilstrækkeligt for deres fysiske og aandelige

Disse Bestræbelser kom for sent til at fremkalde afgørende Handlinger inden den nuværende Krig brød ud. Men Grundtanken er sikkert ikke spildt for Fremtiden. Selv i Øjeblikket, hvor alle de krigsførende Landes Anstrengelser samles om at vinde Krigen, vinder saadanne Synspunkter Genklang, og man kan være overbevist om, at de Sagkyndige i mange Lande, der nu sysler med den kommende Freds Problemer, ikke glemmer

Men Hensyn til Ernæringsproblemet offentliggjordes i Aarene 1936_—38 flere vigtige Bidrag til Belysningen af dette Spørgsmaal, set i en større Sammenhæng, blandt andet det betydningsfulde Værk: »The Relation of Nutrition to Health, Agriculture and Economic Policy« (1937). Men ogsaa paa Boligspørgsmaalets Omraade er der i de senerq Aar fremkommet en Del interessant Materiale. Ovennævnte lille Bog af Dr. O. R. W. Olsen, tidligere knyttet til Folkeforbundssekretariatets Hygiejnesektion, giver en nyttig Oversigt over hele dette, Problem.

Boligbyggeriets Vigtighed fremgaar ikke alene af de store Kapitaler, der er investeret her. Baade for et Lands samlede Produktion og dets Befolknings er Byggeindustrierne og de hertil knyttede Fag af afgørende Trafikproblemer og Byplanlægning afhænger i høj Grad af den almindelige Boligpolitik og omvendt.

I de senere Aar er der i flere Lande foretaget indgaaende Undersøgelser af det samlede Boligproblem, og enkelte Steder er der formuleret en Boligpolitik, tager Hensyn til alle afgørende Faktorer. I de fleste Stater har Indgreb fra Myndighedernes Side — Tilskud eller Laan — været nødvendige at sikre Boliger af blot nogenlunde tilfredsstillende Art til de Befolkningsgrupper, har forholdsvis lave Indtægter. Mange Steder har Opførelse af Boliger — med tilhørende Vej- og Kloakanlæg — været et vigtigt i de offentlige Arbejder, der er iværksat til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden.

Trods alle Undersøgelser og Overvejelser (af teknisk, finansiel og social Art) var det imidlertid en Kendsgerning, at intet Land kunde sige, at det havde fundet en helt tilfredsstillende Løsning af Boligproblemet, navnlig for de mindre velstillede Befolkningsgrupper. Endnu saa sent som i Januar udtalte Præsident Roosevelt, at en Tredjedel af den amerikanske Nation havde daarlige Boliger, daarlig Beklædning og daarlig Ernæring. Et samlet Udtryk for, hvad der manglede for at dække Boligbehovet fandtes vel ikke, men det var givet, at der endnu skulde bygges eller ombygges Hundredetusinder af Lejligheder alene i de europæiske Lande, før man kunde naa frem til en nogenlunde tilfredsstillende Situation. Under forrige Krig og den første Del af Fredsperioden opstod et stort Hul i Boligforsyningen, i sidste Halvdel af Trediverne førte i adskillige Lande Oprustningen sig, at alle Kræfter i en Aarrække blev drejet hen imod Tilfredsstillelse de militære Behov. Under Krigen er saa at sige alt Privatbyggeri adskilligt offentligt Byggeri i de krigsførende Lande standset paa Grund af Mobilisering og Materialevanskeligheder. De neutrale Lande har ogsaa stigende Vanskeligheder ved at holde Byggeriet i Gang, da Kapital og Arbejde i stor Udstrækning er beslaglagt paa anden Maade. Samtidig fører den moderne Krigs Metoder til, at der ødelægges et stort Antal Beboelseshuse Land og i By. Flytninger fra Land til Land og mellem forskellige Egne indenfor det samme Land forøger Vanskelighederne.

Naar Demobiliseringen en Gang kommer, vil der — blandt andet paa Grund af de talrige »udsatte Ægteskaber« — kunne ventes en betydelig ekstraordinær Efterspørgsel efter Husrum. Hvor stort Hullet mellem Tilbud Efterspørgsel da vil blive, vil naturligvis afhænge af Krigens Varighed øvrige Forløb. Men det er i hvert Fald givet, at Boligproblemet overalt vil blive mere akut end nogensinde. Af mange Grunde bør Boligbyggeriet sættes i første Række blandt de Produktioner, der hurtigst muligt bringes paa Fode.

Naar man tænker paa det Omfang, Boligproblemet vil faa, og de Vanskeligheder, Løsning nødvendigvis maa medføre, er det givet, at en Samling af Kræfterne er paakrævet. Paa dette Omraade vil det være af stor Betydning, at der organiseres en Udveksling af Oplysninger baade mellem Lande, der nu er i Krig, og mellem Lande, der stadig kan arbejde i Fred eller relativ Fred. Før Krigsudbrudet blev der allerede iværksat forskellige internationale Undersøgelser, dels af Folkeforbundets Hygiejneorganisation, af det internationale Arbejdsbureau, der paa dette som paa andre Omraader har søgt at hjælpe Regeringerne til at drage gensidig Nytte af hverandres Erfaringer. Blandt dem, der har arbejdet med Spørgsmaalet dette Synspunkt er Svenskeren Socialraad B. Helger og Danskeren M. Wright (se bl. a. en Artikel i International Labour Review, January

Disse Undersøgelser har dels beskæftiget sig med det tekniske Spørgsmaal: maa der regnes som nødvendige Standardkrav til et forsvarligt Boligbyggeri i de forskellige Lande? dels med det økonomisk-finansielle Problem: Hvorledes kan man ved Samarbejde mellem privat og offentligt Initiativ fremskaffe Boliger af tilfredsstillende Kvalitet til en rimelig Pris?

En Undersøgelse af den nødvendige Boligstandard forudsætter en Klarlæggelseaf
fysiologiske og sociale Krav, der maa stilles til en menneskeligBolig
Nutidens Forhold. Paa Ernæringens Omraade er man kommetret

metretvidt med Hensyn til at fastslaa en Standard. Ogsaa naar det gælderBeklædning Boliger skulde man kunne naa til visse Standarder, skønt det paa dette Omraade selv indenfor et enkelt Land er vanskeligere. Baade fysiske og psykologiske Faktorer spiller her en Rolle. Det gælder dog under alle Forhold baade at skaffe tilstrækkelig og velegnet Belysning (naturlig og kunstig), tilstrækkelig og tilstrækkelig ren Luft, Beskyttelse mod for megen Hede og for megen Kulde, ordentlige Køkkenforhold, tilfredsstillendeSanitetsanlæg s. v. Under Nutidens Forhold maa der ogsaa lægges særlig Vægt paa Beskyttelse mod Støj, tilstrækkelig Afsondring fra andre Lejligheder og Mulighed for at føre et normalt Familieliv.

Hvad angaar Temperaturspørgsmaalet vil Byggestandarden naturligvis blive forskellig efter Klimaet. Men de moderne Erfaringer, der er gjort med Hensyn til Isoleringen og dennes Indflydelse paa Byggeomkostningerne —¦ for ikke at nævne den moderne Afkølingsteknik — vil kunne spille en betydelig praktisk Rolle. Beskyttelsen mod Støj er blevet vigtigere og vigtigere som Støjplagen paa Grund af Automobiltrafik, Radio og moderne Byggemetoder er blevet mere og mere akut. Lovgivningen og den moderne Teknik (Isoleringen) maa her arbejde Haand i Haand.

Betydningen af at sikre en rimelig Mængde Luft og Lys i Boligerne er blevet mere og mere anerkendt, og de moderne Byggemetoder tager et væsentligt hertil, selv om det vel er umuligt at finde et nøjagtigt Maal for det Kvantum Sollys, der maa betragtes som Optimum. Selv om man bygger nok saa godt med Henblik paa at skaffe mest muligt Lys og Luft ind i Stuerne, vil det dog altid være nødvendigt ogsaa at tænke paa et Supplement Hjælp af Balkoner, Taghaver, Haver og Parkanlæg.

Med Hensyn til den samlede Planlæggelse af større eller mindre Boligkvarterer deres naturlige Indføjning i Bybillede og Byplan er der i de sidste Aartier mange Steder gjort betydelige Fremskridt. Situationen er dog endnu langt fra tilfredsstillende med Hensyn til Bebyggelsens Tæthed og Højde, de grønne Arealer o. s. v. Det er ikke alene tekniske Synspunkter, der maa gøre sig gældende: »Moderne Massepsykologi viser, hvorledes Befolkningens i høj Grad staar under Indflydelse af Omgivelsernes Karakter; Trangen til Skønhed er en fundamental Trang, hvis Tilfredsstillelse afgørende Betydning for en sund Tilværelse«.

Men det kan ikke nægtes, at der er endnu mere elementære Krav, der heller ikke overalt er tilfredsstillet. Tænk for Eksempel paa, hvor meget der endnu mangler med Hensyn til en fuldt forsvarlig Løsning af Kloakspørgsmaalet. Beboere af Øresundskysten ved jo af sørgelig Erfaring, hvor langt man endnu er tilbage med Hensyn til de Rensningsanlæg, der baade æstetisk og hygiejnisk er af saa stor Betydning ved en Storby. Selv hvor det drejer sig om et saa afgørende Spørgsmaal som Fremskaffelsen af rent og godt Drikkevand til enhver Beboelse, kan det ikke nægtes, at Forholdene Steder i Danmarks Landdistrikter er højst uheldige.

Fra et økonomisk Synspunkt rejser der sig en Række andre Problemer. Det kan jo ikke nytte, at vi er naaet ret vidt med Hensyn til tekniske Mulighederfor tilfredsstille Kravet om gode Boliger, hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre at skaffe den brede Befolkning de Boliger, den bør have, til en rimelig Pris. Staten og Kommunerne har i de sidste tyve Aar gjort overordentlig meget — nogle synes endda for meget — for at opmuntre Byggeriet gennem Laan, Tilskud og Garantier. Baade i Danmark og i mange

andre Lande har Tusinder af Mennesker været i Stand til takket være saadannefinansielle at skaffe sig bedre Lejligheder eller eget Hus. Men Spørgsmaalet er, om Samfundet som Helhed har faaet alt det, det burde kunne vente sig, ud af de anvendte Hundreder af Millioner.

Byggeindustriens Rationalisering lader endnu meget tilbage at ønske. Uden at hvile et Øjeblik bør man fortsætte Opsporingen af bedre og billigere Materialer, billigere Byggemetoder og billigere Udstyr, Standardisering og Masseproduktion —¦ samtidig med at der stadig tages det fornødne Hensyn til Menneskenes berettigede fysiologiske og psykologiske Krav.

I Tiden mellem de to Verdenskrige er der gjort en meget betydelig boligpolitisk i en Række Lande: England, Frankrig, Holland, Tyskland, U. S. A., Sverige o. s. v., men der lyder ofte ret pessimistiske Udtalelser om det samlede Resultat. Selv i Lande, der vil kaldes fremskredne, bor en stor Del af Befolkningen i Boliger, der er trange eller usunde, og dette gælder ikke blot Byerne. I de senere Aar er man i stigende Grad blevet klar over, at ogsaa Boligforholdene paa Landet ofte er højst utilfredsstillende. Det er ikke nødvendigt at vende sig til Østeuropa for at finde Eksempler. Belgiske svenske Undersøgelser viser, at mindst en Tredjedel, ja op til Halvdelen »Slumbebyggelser« findes i Landdistrikterne. I flere Lande (Holland, Frankrig) har Staten givet Støtte til Forbedring af Boligforholdene Landet; ogsaa herhjemme er der al mulig Grund til at skænke dette Spørgsmaal forøget Opmærksomhed og ikke blive staaende ved det, der hidtil er opnaaet ved Laan og Tilskud til Opførelse af Landarbejderboliger til Reparation af Landbrugsbygninger.

Det er sikkert med god Grund, at Dr. Olsen som Afslutning paa sin Bog hævder, at den økonomisk-finansielle Politik ved Overgangen fra Krigstilstanden normale Forhold bør give en Fortrinsstilling til Boligbyggeri og anden Byggevirksomhed, dels fordi dette vil have en gunstig Virkning baade for en Række vigtige Industrier og for Arbejdsmarkedet, men ogsaa fordi det vil faa en øjeblikkelig Indvirkning paa Befolkningens Levestandard.